Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på 1.489 kvadratkilometer. Kommunen har godt 58.000 indbyggere, som bor i naturskønne omgivelser tæt på deres arbejdsplads. Vi er en del af det smukke og stædige Vestjylland, hvor vi selv skal gøre en indsats for at få tingene til at ske. Egnen er præget af en sund iværksætterkultur, og kommunen vil være en aktiv medspiller for virksomhederne, foreninger, lokalsamfund og lokale ildsjæle. Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer - eller direkte på landet. Sundhed og Omsorg beskæftiger sig med to hovedområder: Sundhed og Ældre. På sundhedsområdet tager Sundhedscenter Vest sig primært af opgaverne. Det er blandt andet forebyggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, genoptræning, rygestopkurser og kræftrehabilitering. På ældreområdet tager Sundhed og Omsorg sig bl.a. af ældrepleje, visitation til hjemmehjælp, ældreboliger, plejeboliger og diverse hjælpemidler. Afdelinger og områder i Sundhed og Omsorg: Administration Myndighedsafdeling Faglig drift og udvikling Sundhedscenter Vest Område 1 til 7 - ældrepleje Åkanden (køkken) Aktivitet Nord og Aktivitet Syd I modul 4 vil din kliniske undervisning enten foregå på Fjordparken Ældrecenter eller Egvad plejehjem, som der her kommer en præsentation af: Fjordparken Ældrecenter er organiseret i område 3 ud af de 7 områder i Ringkøbing Skjern Kommune. Ældrecenteret er placeret i udkanten af Ringkøbing by med cirka 2 kilometer til centrum. Adressen er Holmelunden 11, 6950 Ringkøbing. Centrets indretning Fjordparken Ældrecenter består af: Produktionskøkken (fysisk beliggende i Aktivitetscenteret), 2 anretterkøkkener, fælles spisestuer og fjernsynsstue. Juli 2014 Side 1 af 11
Boligerne er beliggende i 4 gange og opdelt i 4 teams: Vest med 12 boliger til alm. plejehjemsbeboere Syd med 12 boliger til demente Øst med 10 ældre boliger, 2 plejehjemsboliger (hørende Vest). Nord med 12 aflastningsstuer. Alle stuer er med stue og køkkenniche og et soverum, samt et ergonomisk anvendeligt badeværelse. Aflastningens stuer er dog et rum og uden køkkenniche. Fjordparken Ældrecenter er sammenbygget med et aktivitetscenter, som både har visiterede bruger og arrangementer for alle borger 60 år+. Der er endvidere et motionsrum. Måltider Plejehjemmet har eget produktionskøkken, som bringer maden ud i afdelingerne, hvor maden anrettes og serveres for beboerne. Tilbud om aktiviteter Plejehjemmets vennekreds og aktivitetsmedarbejder laver forskellige aktiviteter sammen med beboerne, for eksempel ture ud af huset, torsdagsklub for mænd, strikkeklub for damer bagning, gymnastik og spontane aktiviteter. Der afholdes arrangementer, såsom høstfest, julefrokost og cafeaftener. Der er også mulighed for at benytte sig af aktiviteter i aktivitetscenteret. Egvad plejehjem er organiseret i område 6 ud af de 7 områder i Ringkøbing Skjern Kommune. Plejehjemmet er beliggende i udkanten af Tarm by i naturskønne omgivelser med skov og eng. Adressen er Ågade 2, Tarm. Se deres hjemmeside: http://www.egvadplejehjem.rksk.dk/ Indretning Plejehjemmet er ombygget og moderniseret i perioden 2005 til 2006 og fremstår nu med lyse, venlige boliger og fællesarealer. Egvad Plejehjem består af 54 lejligheder fordelt på 5 boenheder. Der er 20 demenspladser, 21 plejeboliger og 13 pladser til akutte og komplekse aflastningsophold. Til boligerne er der indrettet gårdhaver med mulighed for udeliv og i tilknytning hertil, indhegning med dyr. Måltider Plejehjemmet tilbyder kølevaccum mad, der er fremstillet i køkkenet, Åkanden. Personalet Juli 2014 Side 2 af 11
varmer og serverer i de enkelte leve-bo miljøer. Aktiviteter Egvad Plejehjem tilbyder aktiviteter i de enkelte afdelinger eller i hyggestuen, der fungerer som et socialt mødested for husets beboere. Plejehjemmet har mange frivillige hjælpere, som står for arrangementer som for eksempel sangaften, erindringsgrupper, gudstjeneste, besøgstjeneste. Der er desuden en aktiv vennekreds. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er i større eller mindre grad samarbejde med flg. grupper: Social- og sundhedshjælpere og assistenter, social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever, evt. andre sygeplejestuderende Sygeplejersker og specialesygeplejersker (i kommunen er der 6 specialesygeplejersker) Lederen af plejehjemmet Myndighedsafdelingen (visitationen) herunder også visiterende terapeuter Hjemmeplejen Aktivitetscentre Anker Fjord Hospice Sundhedscenter Vest herunder også trænende terapeuter Praktiserende læger og speciallæger Apotek Sygehuse Gerontopsykiatrisk team og evt. distriktspsykiatrisk team Psykiatere Køkken, herunder ernæringskonsulent/(diætist) Pårørende Frivillige Patientkategorier/borgerkategorier På plejehjemmene/ældrecentrene findes der: plejeboliger aflastningsafsnit (akutte og komplekse ophold) demensafsnit ældreboliger Beboerne er hovedsagligt ældre, en del med demens, nogle med halvsidig lammelse. Der er mennesker med forskellige kroniske lidelser f.eks. neurologiske og reumatologiske sygdomme, Juli 2014 Side 3 af 11
mennesker med hjertekarsygdomme, diabetes, psykiatriske sygdomme og misbrug. De har alle et varieret behov for pleje, træning og behandling døgnet rundt. Som studerende i modul 4 vil du blive tilknyttet borgerne på de akutte og komplekse ophold (aflastningsafsnittet), som der her kommer en nærmere beskrivelse af: Målgruppen for de akutte og komplekse ophold: Borgere der er døende, og som har behov for omsorg og pleje i den sidste tid. Borgere med en/flere kroniske sygdomme. Borgere der er alment dårlige. Borgere hvor behandling ikke kræver hospitalsindlæggelse Borgere der udskrives fra sygehus, og hvor videre behandling ikke kræver indlæggelse på sygehus. Borgere med demens. Borgere med senhjerneskade, tidligere misbrug eller psykiatrisk overbygning (som har brug for vurderingsophold) Mål for det akutte, komplekse ophold: Den enkelte borgers fysiske, psykiske og sociale situation bliver afklaret, så fremtidige behov pleje og eventuelle bolig ændring kan iværksættes. Den enkelte borger genvinder sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, sådan at livet kan fortsætte med størst mulig egen omsorg. Borgeren undgår sygehusindlæggelse, idet behovet overvejende er observation og evt. lettere behandling Borgere med symptomer på demens udredes Borgere i det terminale forløb gives omsorg, behandling, pleje og lindring ved livets afslutning. Indsats i forbindelse med det akutte og komplekse ophold: Med en individuel sundhedsfremmende, forebyggende indsats at: o Udrede o Vurdere. o Afklare fremtiden. o Yde behandling, pleje, omsorg og træning. o Tilrettelægge tværfaglig indsats. o Foretage status. o Planlægge og koordinere. o Evaluere den samlede indsats og resultat. Faglige kompetencer i afdelingen: Sygeplejersker Juli 2014 Side 4 af 11
Social og sundhedsassistenter Ergoterapeuter. Fysioterapeut. Det er Myndighedsafdelingen, som bevilger opholdet, som ofte er på 3 uger, men kan forlænges efter behov. Som studerende vil du deltage i modtagelsen af nye borgere, deltage i pleje og behandling og evt. følge en borger hjem efter udskrivelsen fra det akutte, komplekse ophold. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer/problemstillinger hos borgere på de akutte og komplekse ophold er meget brede og dækker især sygepleje i relation til borgeres hverdagsliv, f. eks: Sundhedsfremme og forebyggelse Problemstillinger knyttet til fysiologiske behov med udgangspunkt i Virginia Henderson: At trække vejret normalt At spise og drikke i nødvendigt omfang At udskille kroppens affaldsprodukter At skifte og bevare en ønskelig stilling At sove og hvile At vælge passende tøj samt klæde sig af og på At holde kropstemperaturen inden for normale grænser ved at justere påklædningen og regulere omgivelserne At holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden At undgå farer i omgivelserne og undgå at skade andre At kommunikere med andre Tilbede i overensstemmelse med sin tro Arbejde på en sådan måde, at det giver en følelse af fuldførelse Lege eller deltage i forskellige former for adspredelse Lære, opdage eller tilfredsstille sin nysgerrighed, så det fører til normal udvikling og sundhed og brug af tilrådighedstående sundhedshjælpeforanstaltninger Problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: Ved indlæggelse/indflytning på ældrecenter og indlæggelse/udskrivelse fra sygehus Mestring (sorg og krise) Pleje af døende Problemstillinger knyttet til mestring af aldersforandringer: Juli 2014 Side 5 af 11
Aldring og nedsat funktionsevne Træning og rehabilitering Problemstillinger knyttet til borgerens sygdomme: Kronisk sygdom (KOL, DM, hjertekarsygdomme, psykiatriske diagnoser, misbrug, demens mfl.) Forskellige handicaps Sårbehandling Smerter Infektioner Problemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver: Medicinindgift, observation af virkning og bivirkning Deltage og evt. selvstændigt udføre opgaver ifm. genoptræning og rehabilitering Deltage i behandlinger udeligeret fra sygehus. Problemstillinger knyttet til organisatoriske og administrative aspekter: Dokumentation, handleplaner m.m. Vejledning og information til beboere og pårørende Typiske kliniske sygeplejeopgaver Der tages udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområder: Det udførende aspekt: Udføre observationer og handle på afvigelser fra det normale ift. eget kompetenceniveau: Borgerens udseende, hudfarve, respiration, puls, BT, temperatur, blodsukker, vægt m.m. Kende beboernes livshistorie og indsamle data via samtale og handleplaner, vurdere grundlæggende behov, begrunde valgte sygeplejeinterventioner, dokumentere Grundlæggende sygepleje ud fra grundlæggende behov, borgerens ressourcer og belastninger, f.eks. Personlig hygiejne og hudpleje, tryksårsforebyggelse Sikre sufficient føde- og/eller væskeindtag og udskillelser Hos borgere med kredsløbsproblemer, f.eks. ødemer Hos borgere med lungeproblemer, f.eks. KOL Hos borgere med inkontinens Udføre behandlende opgaver, f. eks: Medicinhåndtering, herunder tabletter, inhalationer, suppositorier, plastre, p.n.medicin Øjendrypning Juli 2014 Side 6 af 11
Måle BT, puls, respiration, SAT Stikse urin, måle blodsukker Kompressionsbehandling Grundlæggende sårbehandling Sondeernæring, pleje af nasal- pegsonde Ilt behandling Udføre sygepleje til døende borgere, lindring og forsoning Forflytninger, forflytningsteknikker, Pas på dig selv og arbejdsstillinger Smittespredning, håndhygiejne Samarbejde med borgere, netværk, kolleger og andre fagpersoner, herunder have kendskab til de forskellige roller, man befinder sig i som hhv. patient, ældre, beboer, midlertidig beboer m.fl. Relationer og kommunikation med borgere, plejepersonale, terapeuter, visitatorer, praksissene læger, andre kolleger og pårørende Det formidlende aspekt: Undervise og vejlede borgere og pårørende i forbindelse med aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Undervise og vejlede kolleger, f.eks. social- og sundhedshjælperelever Kende og formidle kommunens standarder ift. sygeplejefaglige procedurer på det grundlæggende niveau Videregive relevante observationer og sygeplejehandlinger til samarbejdspartnere Evt. på hjemmebesøg hos borgere, der skal udskrives fra det akutte og komplekse ophold Det ledende aspekt: Handleplaner, sygepleje faglig udredning, resumeer holdes ajour til en afgrænset gruppe borgere Deltage i planlægningen og justering af dagens opgaver Være opmærksom på sygeplejefaglige problemstillinger og foreslå evt. handlinger hertil samt evaluere de udførte handlinger. Det udviklende aspekt: Begrunde handlinger ud fra litteratur, forskningsbaseret viden, E-learning (Kvali-care) m.m. Typiske patientforløb/borgerforløb Borgere, der ikke kan klare deres hverdagsliv og/eller ikke kan mestre deres dagligdag på grund af forringet helbredstilstand. Det kan være demente borgere, som mister deres mestringevne f.eks. efter en indlæggelse eller en forværring af deres demens, eller det kan være en borger, hvor der sker opblussen i en kronisk sygdom eller tilkomst af ny sygdom. Juli 2014 Side 7 af 11
Det kan være situationer, hvor de pårørende/hjemmeplejen ikke magter at hjælpe borgeren i eget hjem, og/eller hvor boligforhold f.eks. de fysiske rammer ikke er til at være i eget hjem. Efter indlæggelse på sygehus tilbydes borgere, der har behov for ekstra pleje og/eller ikke er færdigbehandlet på sygehuset, ophold i aflastningsafsnit til rehabilitering og optræning. Vurderingen af dette foretages af Myndighedsafdelingen i samarbejde med borgeren og sygehusafdelingen. Støtte til misbrugere Sygeplejemetoder metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen med udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovsområder Elektronisk omsorgssystem Uniq, som tager afsæt i sygeplejeprocessen. Handleplaner Sygeplejefaglige procedurer. På kommunens intranet findes mange sygeplejefaglige procedurer og kliniske metoder samt desuden mange vejledninger og instrukser. Her nævnes nogle få for at anskueliggøre bredden af emnerne: Ansøgning om omsorgstandpleje Ernæringsscreening Risiko-score-skema ved tryksårsforebyggelse Procedure i nedre toilette Håndhygiejne Instruks i injektion af insulin til voksne Evt. senere fald-screening Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Registrering af utilsigtede hændelser Ernæringsvurdering af ældre + BMI i Ringkøbing-Skjern kommune Risikoscoreskema, f.eks. ved forebyggelse af tryksår Teammøder om enkelte borgere herunder tværfaglige møder med ergoterapeuter og fysioterapeuter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder er i samarbejde med den studerende og de faste sygeplejersker ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Juli 2014 Side 8 af 11
På aflastningsafsnittene er der døgnbemanding med sygeplejersker, hvorfor der kan tilrettelægges f.eks. både aftenvagter og nattevagter med mulighed for vejledning. Efter introduktion udvælges i samarbejde mellem studerende, sygeplejersker og klinisk vejleder en gruppe af faste borgere / beboere, som den sygeplejestuderende har den daglige pleje hos. Den studerende har ansvar for, i samarbejde med sygeplejersken, at vurdere tilstand, behov og tiltag, samt begrundelser herfor. Den studerende deltager i sygeplejen sammen med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Der kan aftales forskellige yderligere besøg, bl.a. på klinikker rundt blandt samarbejdspartnere, gerne ifølge med tildelte borgere (hjemmeplejen, sårklinik, speciallæger, træning mfl.). Sygeplejerskerne på ældrecenteret fungerer som rollemodel og andet personales erfaring, faglighed og vejledning kan bruges i lærings øjemed. Der er gruppemøder, hvor de enkelte beboeres situation drøftes. Den elektroniske omsorgsjournal (Uniq) føres i samarbejde med sygeplejersken eller den medarbejder, man har fulgtes med. Dette giver anledning til refleksion og argumentation omkring det sete og skete. Dagen evalueres og næste dag planlægges sammen med sygeplejerske, den person, man har fulgtes med eller evt. den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder har 4 timer/uge/pr.studerende, som bruges til: Planlægning, vejledning, undervisning og dokumentation. Forskellige studieaktiviteter der aftales fra gang til gang. Der ydes støtte og vejledning til den studerendes arbejde med den individuelle kliniske studieplan i e-portfolio Før-, under- og eftervejledning, refleksioner og holdningsdiskussioner over en beboers situation, hvor den studerende har lavet livshistorie eller handleplan. Læsning og drøftelse af aktuelle artikler relateret til en beboers situation. Planlægning af klinikker og studierelevante besøg hos relevante samarbejdsparter (sårklinik, praktiserende læge m.fl.) Løbende evaluering af den studerendes læringsudbytte Den studerende og den kliniske vejleder deltager i den fastlagte studieaktivitet Den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i den planlagte studieaktivitet Læringsudbyttet er afhængig af en god dialog mellem den kliniske vejleder, den studerende og enhedens personale, hvorfor der løbende aftales dialog mellem alle tre parter. Forventninger til den studerende Der forventes 30 timers tilstedeværelse, fortrinsvis i dagvagt. Juli 2014 Side 9 af 11
At den studerende er interesseret og aktiv i uddannelsesøjemed, møder forberedt og opsøger de aktuelle læringsmuligheder. At den studerende sender et brev i E-portfolio til den kliniske vejleder, så denne kan læse den studerendes præsentation inden start på den kliniske periode. At den studerende også her præsenterer sin læringsstil, så overvejelser om læringsstil medinddrages i planlægningen af den kliniske periode. At den studerende ajourfører E-portfolio. At der foregår en løbende selvevaluering hvad er der f.eks. føjet til den studerendes kompetencer er der udviklet en større grad af selvstændighed i løbet af den kliniske periode? At den studerende er forberedt til samtaler med klinisk vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer På Fjordparken Ældrecenter er teamkoordinator klinisk vejleder. Hun har i foråret 2013, gennemført klinisk vejleder modulet. Hun er uddannet sygeplejerske i 1994, og har frem til 2011 arbejdet med almen kirurgi på sengeafsnit og i ambulatorie som uddannet sårsygeplejerske. På aflastningsafsnittet er der 8 sygeplejersker, 4 social- og sundhedsassistenter og 1 ergoterapeut, og delt fysioterapeut med Egvad Plejehjem. På Egvad plejehjem er der en klinisk vejleder, der foruden klinisk vejledermodulet, også har diplommodulet Praksis Videnskabsteori og metode". Hun er uddannet sygeplejerske i 1997. Afsnittet er bemandet med assistenter og sygeplejersker. Der er 8 faste sygeplejersker + 1 afløser. Der er 4 faste social- og sundhedsassistenter og 1 ergoterapeut, som også er fastansat. Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende forventes at kende den tidligere lærte teori. Teorien inddrages i studieplanen. Teorien (herunder sygeplejeprocessen) inddrages i daglige drøftelser omkring tildelte beboere. Se i øvrigt modulbeskrivelsen for modul 4. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Deltager aktivt i plejen af udvalgte borgere og gennemfører planlagt og fastlagt studieaktivitet Udarbejder og ajourfører individuel klinisk studieplan. 30 timers tilstedeværelse. Se i øvrigt under afsnittet om forventninger til den studerende. Den fastlagte studieaktivitet: Den fastlagte studieaktivitet på modul 4 er en klinisk metode til vurdering af en borgers fysiologiske tilstand. Der er her valgt en ernæringsvurdering af en beboer på det akutte og Juli 2014 Side 10 af 11
komplekse ophold og sygeplejefaglig indsats i forbindelse hermed. Skema til dette findes på Ringkøbing-Skjern kommunes intranet, som den studerende vil blive præsenteret for i starten af sin kliniske periode. Den planlagte studieaktivitet: Den planlagte studieaktivitets indhold er indenfor modul 4 s tema og læringsudbytte. Det foregår som et seminar i samarbejde med andre studerende på modul 4 samt i samarbejde med evt. studerende på modul 4 på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Forår: Seminaret foregår onsdag eller torsdag i uge 22. Efterår: Seminaret foregår onsdag eller torsdag i uge 1. Intern klinisk prøve: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Se venligst bilag 1 i modulbeskrivelsen for modul 4. Udarbejdet af 16. august 2012 Ringkøbing-Skjern kommune Sundhed og Omsorg, Faglig drift og udvikling Praktikansvarlig Grethe Haglund, mail grethe.haglund@rksk.dk, tlf. 99 74 10 20. I udarbejdelsen deltog de kliniske vejledere Mette Terkelsen, Else Helmann og Helen Wørmer. Revideret marts 2014 i samarbejde med klinisk vejleder Karin Højmose og Heidi Fischer. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Juli 2014 Side 11 af 11