Når alkoholen påvirker familien

Når alkoholen påvirker familien Handlevejledning

INDHOLDSFORTEGNELSE NÅR ALKOHOLEN PÅVIRKER FAMILIEN Forord og formål 2 Fornemmelser af omsorgssvigt 3 Lav en alkoholpolitik 4 Fra bekymring til handling 6 Vigtige kontakter 10 Bilag 1 Børns reaktioner, signaler og roller Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Afhængigheden har konsekvenser for hele familien Berusede forældres afhentning af børn Samtale med forældre Bilag 5 Støtte til barnet 1

FORORD OG FORMÅL NÅR ALKOHOLEN PÅVIRKER FAMILIEN Viborg Kommune har fokus på børns trivsel. I forhold til alkohol ved vi, at mere end 200.000 børn i Danmark lever i familier hvor alkohol påvirker både relationer og funktioner i familien. Det gør vi noget ved, blandt andet ved løbende at kvalificere og uddanne fagpersoner indenfor 0-18 års området til at støtte op om barnet. Det betyder i denne sammenhæng at vi som professionelle skal reagere på mistanker og derpå handle. Alle fagpersoner i kommunen har et skærpet ansvar, og derfor er denne vejledning udarbejdet, så du kan søge og finde hjælp. Vejledningen er udarbejdet på en sådan måde, at det skulle være tilgængeligt og overskueligt at søge hjælpen uanset hvor i processen eller i hvilken situation du oplever at stå i, som kræver handling på en mistanke om alkohol. Vejledningen er kort og præcis med henvisninger til bilag og links til andre relevante informationer. Til indholdsfortegnelse 2

FORNEMMELSE AF OMSORGSSVIGT Det vil ofte være vanskeligt, at få sikre beviser for forældres omsorgssvigt eller for problemer i familien herunder misbrugsproblemer, og ofte vil personalet blot have på fornemmelsen, at noget er galt. Du vil ofte kunne stole på din fornemmelse. Der er grund til, at du føler, som du gør. At gå fra en ubevidst fornemmelse til bevidsthed om et problem handler ofte om at gøre status over, hvad du ser og hører vedrørende barnet. 1. Analyser din fornemmelse Skriv dine observationer ned og undgå tolkninger - dine observationer skal kunne tåle at få din underskrift. Hvad har du set og hørt? Vær opmærksom på signaler hos børnene, når du gør status over din observation. BILAG 1 Børnenes reaktioner, signaler og roller Hvis du har på fornemmelsen, at alt ikke er, som det burde være, må en adfærd, hvor barnet er overdrevent ansvarligt og tilpasningsvilligt, ikke berolige dig. Dette er hyppige signaler hos børn der vokser op med en psykisk syg forældre eller en forældre der drikker for meget. 2. Orienter din leder! 3. Gør status Har I grund til bekymring? Beslutter I jer for at se tiden an, er det vigtigt at sætte en tidsfrist (eks. 14 dage) Hvis I fortsat er bekymret, skal I iværksætte næste skridt i denne handlingsvejledning. Se side 7 fra bekymring til handling Søg sparring hos samarbejdspartner: Din nærmeste sparringspartner i henhold til bekymringer af denne art, er den netværksperson, som er tilknyttet din institution/skole/klub eller andet. Netværkspersonen er blandt andet uddannet til at: Se hvilke signaler det kan være vigtigt at være opmærksomme på hos barnet. Støtte og vejlede dig i, hvordan du griber til næste handling. Kan hjælpe dig i gang med hvordan og hvornår du skal tage samtalen med familien. Har kontakt til ressourceperson eller børne- familie sagkyndige. Netværks-, ressourcepersoner og børnefamiliesagkyndiges opgaver og roller er nærmere beskrevet i folderen Ressourceog Netværkspersoner. BILAG 2 Afhængighed har konsekvenser for hele familien Til indholdsfortegnelse 3

LAV EN ALKOHOLPOLITIK Det må betegnes som et problem, hvis bare én i familien bliver ked af en andens brug af alkohol. Det er også vigtigt at, I som institution/skole/klub, har gjort Jer nogle tanker om, hvordan I definerer alkoholpolitik på jeres sted, fordi disse overvejelser og synliggørelsen af dem, gør det lettere at tale med forældrene om i almindelighed. Det skal være synligt for alle i personalegruppen, og for forældrene, hvilke principper/forholdsregler I har ved. Berusede forældres afhentning af børn Bekymring for et barns mistrivsel Mistanken om alkohol hvornår handler I Hvorvidt der må indtages alkohol ved sociale arrangementer Se eksempler på forskellige alkoholpolitikker på hjemmesiden naarmorellerfardrikker.dk Formålet med en synlig alkoholpolitik er at: Formidle at beruset adfærd ikke er acceptabel i dagplejen/institutionen/skolen/klubben og at vi som fagpersoner handler herpå. At vise at vi som fagpersoner reagerer på barnets mistrivsel og på mistanker om, at dette har afsæt i problemer med alkohol i familien. Berusede forældres afhentning af børn: (skal indgå i alkoholpolitikken) Oplever man berusede forældre, eksempelvis i forbindelse med arrangementer, ved aflevering eller afhentning af barnet eller lignende er det nødvendigt at tage dette op med forældrene. Dette for at formidle, at beruset adfærd er uacceptabelt i dagplejen/institutionen/skolen/ klubben og for at formidle bekymringen for, at der er et alkoholproblem i familien. Tilsvarende gælder, hvis forældrene lugter af alkohol gentagne gange. Det kan være vanskeligt at tage eventuelle misbrugsproblemer op med forældrene. Nogle vil benægte misbruget, måske fordi de ikke selv har erkendt det. Har du behov for råd og vejledning i, hvorledes man kan tage alkoholmisbrug op med forældre, eller får information om behandlingstilbud, kan du henvende dig til din netværksperson eller den børne- familiesagkyndige: Se hjemmeside Børne- og Familiesagkyndig Rusmiddelcenter Viborg Det kan være svært at vide, hvordan man skal gribe det an, hvis man som fagperson møder berusede forældre, som kommer i institutionen, for at hente deres børn, men det er vigtigt at fortælle forældrene, hvad vi ser - BILAG 3 Der skal som udgangspunkt altid skrives en underretning til forvaltningen, hvis en forælder møder beruset op for at hente børn. 1. Der skal skrives en underretning, hvis der har været kontakt til politiet. 2. Der skal skrives en underretning hvis en forælder har udvist truende eller voldelig adfærd. Når forældre er mødt op på skolen dagplejen/institutionen/skolen/klubben i beruset tilstand, SKAL lederen altid efterfølgende indkalde forældrene til en samtale herom. Trusler eller vold mod personalet Når en sådan samtale gennemføres, er det vigtigt, at man altid er mindst to ansatte tilstede, hvoraf den ene skal være ledere. 4

Ved samtalen med forældre om problemer med/omsorgssvigt af børn, forekommer sådanne trusler sjældent. Sker det alligevel, skal lederen tage stilling til, om der skal ske anmeldelse til politiet. Lederen skal sikre, at der tages vare på de ansattes sikkerhed. LINK til pjecer og vejledninger til håndtering og forebyggelse af vold og trusler mod personale: www.viborg.dk/arbejdsmiljoe Sørg altid for umiddelbart efter episoden at notere ned, hvad der er sket og sagt - så nøjagtigt som muligt. Til indholdsfortegnelse 5

FRA BEKYMRING TIL HANDLING Hvor bekymret er du? Skriv dine observationer ned, og supplér gerne med konkrete eksempler uden tolkninger. Vurder barnets status Følelsesmæssig tilstand Evne til at indgå i sociale relationer Intellektuel tilstand Fysisk tilstand Barnets selvværd og selvtillid Er barnets udviklings status tilfredsstillende for alderen. Vurdér barnets situation i øvrigt Relationer til forældre, personale, andre Omsorgs situation (sikkerhed, almindelig pleje) Følelsesmæssig kontakt til personale, forældre, andre Er barnet i en truet situation Er der tilgængelige ressourcer i familiens netværk? Benyttes disse ressourcer? Hvordan er de voksnes samarbejde om barnet? 1. Vi klarer selv indsatsen Barnet har behov for pædagogisk støtte og omsorg, som institutionen/skolen/klubben er i stand til at give i samarbejde med forældrene. - Niveau 1 og 2 i den tværfaglige samarbejdsodel 2. Tværfaglighed og koordinering vurderes nødvendig Er der tvivl om, hvilken støtte barnet har behov for er en tværfaglig vurdering og koordinering af indsatsen nødvendig - Niveau 3 og 4 i den tværfaglige samarbejdsmodel 3. Underretning af familieafdelingen. Hvis det står klart, at barnet har brug for støtte, ud over hvad institution/skolen/klubben kan tilbyde. eks. fordi forældrene ikke magter forældrerollen (omsorgssvigt.) - Niveau 5 i den tværfaglige samabejdsmodel Samtale med forældre om en bekymring for deres barn Det kan være vanskeligt for personalet at tage samtalen med forældre. Dette er forståeligt, men omvendt er samtalen med forældrene helt nødvendigt, hvis der skal tages hånd om de problemer barnet er i, når en forælder drikker for meget. Samtalen er med til at bryde tabu og hemmeligheden omkring alkoholproblemet. Det kan være en lettelse for barnet og familien. Det er aldrig værre at tale om, end det er at være i Tænk igennem, hvorfor samtalen er nødvendig. Tænk også: Hvad kan blive svært for forældrene? Hvad kan de være bange for? Hvordan kan i tilrettelægge samtalen, så alkoholproblemet naturligt bliver det centrale i samtalen? Kan I afdramatisere forældrenes frygt og stadig fastholde alvoren? Start med at stille Jer selv spørgsmålene: Hvad er det værste, der kan ske under samtalen? Hvad er det bedste resultat, der kan komme ud af samtalen? Hvem skal deltage? I bør altid være to ansatte til samtalen, hvoraf den ene er repræsentant fra ledelsen. 6

Hvad er det, I skal have sagt til forældrene? Sæt jer et klart mål for samtalen, hvor i får sat ord på mistanken om alkohol i familien. Lav en dagsorden inden samtalen, så i ved samtalens afslutning har sikret jer, at i har fået sat ord på jeres bekymring for barnet Giv forældrene en kopi af dagsordenen. Inden samtalen begynder, aftal, hvem der siger, hvad, hvem der er ordstyrer og referent. Husk at det er en bekymring, I skal formidle - ikke en anklage! Derfor: Hold fokus på to vigtige ting: 1. Barnets situation og bekymringen herom. 2. At blive i det svære omring alkohol, og få det på banen hurtigst muligt i samtalen OBS: Vær opmærksom på, at der også kan opstå mistanker ud fra forældrenes adfærd alene, og i disse situationer er der ikke nødvendigvis synlige tegn på mistrivsel hos barnet. Her er det vigtigt at sætte ord på bekymringen ud fra det du har set, og fortæl også, hvilken påvirkning det kan have på børn, når systemer/relationer i familien påvirkes af alkohol. Hold hovedet koldt - og hjertet varmt Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser, men giv ophidsede forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for, at samtalen kan være ubehagelig for forældrene, men fasthold, at den er nødvendig. Vend derefter tilbage til emnet, dvs. bekymringen for barnet. Sørg for, at forældrene også kan komme til orde, føler sig forstået og respekteret, så der kan startes en forandringsproces. Opsamling på aftaler og beslutninger (laves ved samtalens afslutning). I skal sikre jer, at forældrene hører jeres konklusioner. Sørg samtidig for at have en dato med, for et nyt møde det er vigtigt at der laves opfølgning. Uanset udfaldet af den første samtale, har forældrene behov for at kunne gå hjem og tale om det/ sunde sig over den udtrykte bekymring for deres barn. BILAG4 uddybende muligheder i forberedelsen til samtale med forældre Til indholdsfortegnelse Eksempler på spørgsmål under samtalen: Hvordan bruger du/i alkohol i jeres familie? Hvordan er alkohol en del af jeres familie? Hvordan kan vi bedst sammen hjælpe jeres barn? Hvad tænker du om de signaler jeg fortæller om dit barn? Hvad tænker du baggrunden kan være? 7

Forslag til tværfagligt samarbejde Hvis I som fagpersoner, vurderer at der er behov for at inddrage andre parter i forhold til at sikre barnet og familien den bedst mulige indsats, er det vigtigt at forældrene er inddraget i dette. På de tværfaglige møder kan det være både vigtigt og nødvendigt at vælge en tovholder. Tovholder er den brik, der holder puslespillet sammen. Tovholderen vælges blandt de fagpersoner, der er involveret i den samlede indsats for barnet. Nøglepersonen tager initiativ til, at alle involverede fagpersoner mødes for at koordinere deres indsats. Denne sørger også for, at der følges op på indsatsen og at dette noteres. Tovholders ansvar At indkalde til møder At være referent Sikrer klare aftaler og sikrer opfølgning på indsatsen Tovholderen skal også fokusere på: Er målet nået? Er der nye mål for indsatsen? Det næstbedste, du kan gøre, er: At få en god kontakt til forældrene, så de forstår betydningen af, at deres børn har brug for hjælp til at bearbejde følgerne af at være tæt på en, der drikker for meget. Samtidig med at de selv arbejder med at gøre noget ved alkoholproblemet. Det tredje bedste, du kan gøre, er: At tale med børnene, selv om forældrene fortsat drikker og ikke ønsker, at der gøres noget ved deres alkoholproblem. At du samtidig er opmærksom på, at børnene kan få nye dilemmaer: De kan blandt andet føle sig illoyale, når de bryder tabuet De kan komme i større problemer derhjemme. Børnene skal have hjælp til at forholde sig til disse nye dilemmaer. DET VÆRSTE DU KAN GØRE ER AT GØRE INGENTING! Ingen må frasige sig rollen som tovholder, uden at sikre der er en ny, som overtager funktionen. Det bedste, du kan gøre for børnene, er: At yde daglig omsorg og støtte til børnene, samt tale med dem BILAG 5 At forældrene får hjælp til at gøre noget ved deres alkoholproblem. Link til: Rusmiddelcenter Viborg 8

Når I taler med forældrene om, at Jeres vurdering er, at en underretning til familieafdelingen er det næste skridt, for at hjælpe barnet og familien, fortæller I følgende: At familieafdelingens opgave er at iværksætte støtte til deres barn og støtte forældrene i at være de forældre, de gerne vil være. Mange forældre frygter, at en underretning til kommunen er ensbetydende med en tvangsfjernelse af deres barn. Oplys også om, at tvangsfjernelser faktisk er sjældne, og at familieafdelingen har mange andre hjælpemuligheder end tvangsfjernelse Gør det klart, at det er familieafdelingen og ikke Jer, der træffer beslutningen om støtte til barnet og familien. Som udgangspunkt foregår familieafdelingens støtte til barnet med familiens samtykke. Kun i meget alvorlige tilfælde kan familieafdelingen pålægge forældrene at tage imod støtte eller fjerne barnet. Brug aldrig udtryk som melde til familieafdelingen eller indberette til familieafdelingen eller lignende. disse eksempler kan lede tanken hen på politi, straf og magtanvendelse. Brug ordet underrette der betyder, at man gør familieafdelingen opmærksom på barnet eller forældrenes signaler. Vurderer du, at din bekymring for barnet og familien er af en sådan karakter, at den hjælp der skal til ikke kan ydes i skolen/institutionen/dagplejen alene. Orienter forældrene om din vurdering og fortæl dem, at du er forpligtiget til at underrette Familieafdelingen. Er barnets situation af en karakter, så der bør underrettes, så orienter forældrene om, at du mener, at den hjælp, der skal til ikke kan ydes af skolen/institutionen /dagplejen. Du er derfor forpligtet til at underrette familieafdelingen. Hør på, hvad forældrene har at sige, men lad dig ikke overtale til, at undlade at underrette eller at ændre i underretningen. Det kan herefter være en mulighed at vedlægge et notat, der beskriver forældrenes oplevelse af tingene. Til indholdsfortegnelse 9

VIGTIGE KONTAKTER Den børne- familiesagkyndige Hanne Pedersen: Mail: hpe@viborg.dk Telefon: 87 87 78 90 Ressourcepersoner: Sundhedsplejen: Kirsten Vester Mail: kiv@viborg.dk Telefon: 87 87 77 35 Dagplejen: Anne Mette Marling Mail: a4m@viborg.dk Telefon: 87 87 22 06 / 30 85 89 92 Daginstitutioner: Kate Overgaard Mail: kao@viborg.dk Telefon: 87 87 10 30 / 29 40 23 95 Skole: Jørgen Kaack Mail: jk@viborg.dk Telefon: 87 87 10 58 / 30 57 15 82 Klub: Trine Moltzen Mail: trmo@viborg.dk Telefon: 87 87 18 40 / 23 30 11 97 Ungdomsskole: Arne Bech Sørensen Mail: abs@viborg.dk Telefon: 87 87 19 11 / 40 76 38 17 Har du behov for råd og vejledning i, hvorledes man kan tale med en forælder om alkoholproblemer, eller behov for information om behandlingstilbud. Kan du henvende dig til den børne- familiesagkyndige - se hjemmeside Åbningstider og konsultation på alkohol ambulatoriet. Rusmiddelcenter Viborg Søndersøparken 7 8800 Viborg 87 26 29 29 Åbent: Mandag torsdag, 08.30 15.00 Fredag, 08.30 13.00. Denne handlevejledning er udarbejdet af Kate Overgaard, Jørgen Kaack, Trine Moltzen og Hanne Pedersen i efteråret 2009- foråret 2010. Såfremt du/i har rettelser eller forslag til forbedringer hører vi meget gerne fra dig/jer. Til indholdsfortegnelse Familieafdelingen: Elin Østergaard Mail: eos@viborg.dk Telefon: 87 87 76 82 Social Indsats: Dorthe Hamrum. Mail: doh@viborg.dk Telefon: 30 57 16 00 Alkoholbehandlingen: Dirch Petersen Mail: dip@viborg.dk Telefon: 87 87 75 75 / 40 37 67 46 10

BILAG 1 Børns reaktioner, signaler og roller Børn som lever i familier med alkoholproblemer lever med forskellige belastninger som giver negative konsekvenser i barndommen såvel som i voksenlivet Selvom der er store forskelle på livet i familier, hvor der drikkes for meget, er der også mange typer af belastninger for børnene, som vil være ens. Virkeligheden fordrejes Børn, der vokser op med forældre, der drikker for meget, lever med voksne, der benægter dele af virkeligheden og bagatelliserer følelser, som et forsvar mod den livssituation, de befinder sig i. Børnene får derfor svært ved at finde ud af, hvad der er sandt og virkeligt. Børnene bliver i tvivl om, hvorvidt de kan stole på deres egne følelser og oplevelser. Det letteste for børnene kan i en sådan situation være at tilpasse følelser og oplevelser til den virkelighed, som de voksne vil have er gældende. På den måde udvikler børnene sig i forhold til de voksnes fordrejede virkelighed og ikke i forhold til deres egne følelser og oplevelser. Det virker forstyrrende ind på udviklingen af selvværd og troen på egne evner til at opfatte tilværelsen realistisk. Uforudsigelighed Børnene vil opleve, at hverdagen er uforudsigelig. De ved aldrig, hvornår der bliver drukket, og hvordan situationen er, når de kommer hjem. De ved heller ikke, hvilke regler der gælder, hvad man får lov til og hvad der vil udløse et raseriudbrud. Selv i perioder, hvor der ikke bliver drukket, kan angsten for en ny drukepisode og bestræbelserne på selv at medvirke til at undgå, at den opstår, fylde meget i barnets bevidsthed. Forældrene forandrer sig Noget af det der virker mest skræmmende på børn, er at opleve de forandringer, der sker med deres forældre, når de drikker. Lige fra den overmodige opstemthed eller den aggressive adfærd, til den selvmedlidende eller bevidstløse tilstand. Børnene må ofte leve med ambivalente følelser over for deres forældre: Kærlighed og loyalitet, skuffelser og sorg og til tider had. Angst Samtidig vil de skræmmende forandringer, der sker med deres forældre, skabe en angst hos børnene for, hvad der kan ske. Er deres far syg, dør han, hvor bliver han af, hvorfor kommer han ikke hjem? Omsorgssvigt Når man drikker, svækkes opmærksomhed og omsorg for andre, og børn vil opleve, at deres forældre er utilgængelige. Men omsorgssvigtet kan have mange grader og former. Der kan være tale om et følelsesmæssigt omsorgssvigt, hvor barnet overlades til sig selv og føler sig alene. Der kan også være tale om et fysisk omsorgssvigt, hvor forældrene ikke tager hånd om barnets mest basale behov, og i værste tilfælde kan barnet blive udsat for vold og seksuelle overgreb. Rolleombytning Når omsorgen svigter, kan børn blive tvunget ud i at overtage den voksnes rolle. Børnene vil ofte forsøge at kompensere for forældrenes lave frustrationstærskel ved at prøve at få kontrol over situationen og over sig selv. På grund af forældrenes lave selvfølelse og impulsive handlinger opstår der gang på gang uforudsigelige og angstprægede situationer, som den voksne ikke kan klare. Over tid vil det medføre rolleombytning mellem barn og voksen. Selv mindre børn må stå for indkøb, madlavning og afhentning af mindre søskende. I familier, hvor kun den ene forældre drikker, kan børnene alligevel blive nødt til at 11

påtage sig et voksent ansvar, fordi den anden af forældrene vil have så meget opmærksomhed rettet mod den der drikker, at omsorgen og ansvaret for børnene svækkes. Er børnene alene hjemme med en forælder der drikker, vil rollerne ofte blive byttet helt om, så det vil være barnet, der overvåger den voksne for at sikre, at han ikke kommer til skade. Højt konfliktniveau Et højt forbrug af alkohol hænger tit sammen med et højt konfliktniveau i familien. Uanset om der er tale om verbale eller voldelige konflikter inddrages barnet ofte. Enten som årsag til eller som mægler i konflikten. Både hverdagens uforudsigelighed og høje konfliktniveau virker som en stressbelastning og binder meget af børnenes energi til at aflæse signaler på de voksnes sindstilstand. Skyldfølelse Børnene oplever næsten altid, at det er deres skyld, hvis far eller mor drikker, og at det er deres ansvar at få dem til at holde op. Skyldfølelsen befordres hvis konflikterne i hjemmet i høj grad drejer sig om børnene, og hvis drukepisoderne udløses på baggrund af skænderier om børnene. Mange børn reagerer på forældrenes alkoholproblemer ved at gøre sig meget umage med at være så dygtige og flinke, at forældrene ikke har brug for at drikke. Eller de forsøger at forhindre, at forhold i hjemmet kan blive anledning til en ny druktur. Men det giver dårlig samvittighed igen og igen at opleve, at forældre ikke kan gøres så glade, at de holder op med at drikke. Navnlig mindre børn tror, at de kan og skal være dem, der får far eller mor til at holde op med at drikke, mens større børn har oplevet det håbløse i deres bestræbelser og i højere grad har resigneret. Resignationen hænger sammen med, at de større børn begynder at orientere sig udad og i stadigt mindre grad har brug for familien som base. Skamfølelse Meget tidligt er børnene klar over, at den af forældrene der drikker, overskrider samfundets almindelige sociale normer og opfører sig uacceptabelt. De skammer sig og de er klar over, at det skal være en hemmelighed ikke bare i familien, men også i forhold til omverdenen. Det betyder, at mange børn lever et dobbeltliv det derhjemme og det i skolen. Venner og veninder bliver ikke inviteret med hjem. Måske isolerer børnene sig eller de flygter ud i kammeratskabsgrupper uden for hjemmet. Disse grupper vil ofte bestå af andre ressourcesvage børn og unge. Mange børn føler skyldfølelse, hvis de forlader hjemmet. De er bange for, hvad der sker med forældrene, og de føler det som deres ansvar at passe på. Børns reaktioner på forældrenes misbrug Symptomerne er ens for mange forskellige slags gråzonebørn, men se dem i sammenhæng med samspillet med forældrene. Fysiske symptomer. Ondt i maven/hoved. Anspændthed i muskulaturen. Ufrivillig vandladning/afføring, motorisk uro, træthed, søvnproblemer og mareridt. Angst og trivsel, hæmning og mangel på mimik. Lavt selvværd. Adfærdsvanskeligheder og koncentrationsproblemer. Skoleproblemer. Utilstrækkeligt eller snavset tøj, manglende forældresvar i kontaktbøger, sedler, meget fravær, sygdom, manglende hjemmearbejde. Problemer med venner og tilhørsforhold. Overdrevent tilpasning. Følelsesmæssig labilitet. Udad reagerende adfærd. Depression. Hyppige sygdomsperioder. Hyppigt fravær. Egne rusmiddel problemer. Kriminalitet. 12

Børns roller i familier med alkoholmisbrug Børn kan indtage forskellige roller i familien for at rette op på ligevægten i familien. Derfor skal man ikke kun sætte fokus på det barn, som åbenlyst udviser symptomer på mistrivsel. Det stille veltilpassede barn kan bære en indre smerte, der er lige så invaliderende, som det udadrettede åbenlyst frustrerede barn. Søskende indtager ofte forskellige roller. Helten Det voksne fornuftige barn. Succesrig udadtil. Usædvanlig dygtighed og dynamik. Dominerende følelse: Elendig indeni, utilstrækkelighed, skyldfølelse, ønsker anerkendelse. Muligt resultat: Tvangspræget opførsel. Klovnen Skaber positiv stemning, opmærksomhed. Dominerende følelse: Frygt, hyperaktivitet, hypper sensitiv for stress. Muligt resultat: Indre pres, ukoncentreret, umodenhed, følelsesmæssigt ustabil. Hjælperen Hjælpsom i familien, passer og plejer den misbrugende, tager ansvar. Dominerende følelse: Vrede, magtesløs. Muligt resultat: Martyr, sygdom. Syndebukken, problembarnet Skældes ud. Dominerende følelse: Tabt kærlighed, såret, svær at styre, får opmærksomhed selv om den er negativ. Fjerner opmærksomheden fra den misbrugende. Muligt resultat: Selvdestruktiv, misbrug. Det glemte barn, det usynlige barn (Tapetblomsten) Overdrevet tilpasset. Dominerende følelse: Ensom, sky, forvirret, er ikke til besvær, stiller ikke krav, isolation. Muligt resultat: Social isolation. Til indholdsfortegnelse 13

BILAG 2 Afhængigheden har konsekvenser for hele familien Der er tale om et rusmiddelproblem, når brugen af rusmidler går ud over de funktioner, der skal varetages i familien. Der er tale om et rusmiddelproblem, når de følelsesmæssige bånd belastes eller forstyrres af en andens misbrug. Det er ikke mængden af alkohol, der er afgørende for barnets trivsel, men den indflydelse alkoholforbruget eller misbruget har på forældreevnen. Selvom kun den ene forældre bruger alkohol uhensigtsmæssigt, kan begge forældres opmærksomhed være koncentreret om forbruget og adfærden knyttet dertil. Dette betyder typisk, at barnet mister opmærksomheden fra den afhængige men også fra den ædru forælder. Dette kan have alvorlige konsekvenser for den omsorg, barnet har brug for. For den afhængige kommer alkoholen i første række Familie og arbejde i næste række. Den afhængige bilder sig ofte ind (før erkendelsen), at han kan kontrollere sit misbrug, håndtere alt, arbejde, familie osv. Mange forældre tror ikke deres børn ved noget om deres alkoholproblem. Den afhængige kan ikke håndtere alt. Dette skaber følelsen af nederlag, dårlig selvtillid, værdiløshed osv. De negative følelser smitter af på familien (som er centreret om misbrugeren). For familien kommer den afhængige i første række Familien tror de kan hjælpe misbrugeren, hvis bare de holder ud. De bilder sig ind, at næste gang bliver det anderledes. De indtager deres roller, de spiller deres spil, de tilsidesætter egne behov. Intet ændres på trods af udholdenhed, centrering, forsøg på hjælp. Familie medlemmernes selvtillid, selvværd, skyld og skam forstærkes ( lige meget hvad, så vælger misbrugeren alkoholen først, jeg kan ikke være meget værd ). Et destruktivt spil foregår. Der findes mange måder at drikke på (misbrugsmønstre). Familien følger som regel den afhængiges cyklus, hvilket betyder de er negativt påvirkede både når der indtages alkohol, men både før, under og efter rus perioden. Tavshed om misbruget har konsekvenser. Der eksisterer et væld af hemmeligheder i en familie med misbrug. Det der ikke tales om eksisterer ikke. Intimiteten i familien undermineres. Der opstår forvirring og forvrængning, som skaber følelsesmæssige spændinger. Benægtelsen kan blive et træk i måden familien bearbejder problemer. Især børnene får problemer med at stole på egne følelser, oplevelser mv. Børnene får svært ved at indgå i meningsfyldte forhold til andre. Børnene får svært ved at danne et klart billede af sig selv. Til indholdsfortegnelse 14

BILAG 3 Berusede forældres afhentning af børn Forslag til start replik i tilfælde af mistanken om en beruset forælder: Jeg synes, at du virker påvirket, jeg foreslår, vi går ind og ringer efter din ægtefælle, en anden voksen, eller en taxa Hvis forælderen benægter: Det er muligt, at du har ret, men du virker beruset, og når jeg får det indtryk, er det min pligt at gøre, hvad jeg kan for at forhindre, at du kører med barnet. Hvis du vil køre, har jeg pligt til at kontakte politiet. Jeg vil foreslå vi finder en anden løsning. Agter den berusede forældre fortsat selv at køre, skal personalet kontakte politiet Hvis den berusede forældre vurderes, at være ude af stand til på forsvarlig vis, at tage vare på barnet, og der ikke er en anden ansvarlig voksen i hjemmet, skal I kontakte forvaltningen med henblik på en nærmere aftale om pasning af barnet.. Personalet skal ikke med magt forsøge at hindre udlevering af barnet. Magtanvendelse er politiets opgave Det er vigtigt, at den ansatte efterfølgende noterer ned: Hvad der er sket Dato Klokkeslæt Hvad præcist er gjort Hvad der er sagt Lederen kontaktes hurtigst muligt Lederen tager stilling til i samarbejde med personalet, om forvaltningen skal underrettes. Til indholdsfortegnelse 15

BILAG 4 Samtale med forældre Udgangspunktet Det er barnets reaktioner, signaler og tegn på mistrivsel, der skal få medarbejderen i dagplejen, institutionen eller skolen til at skride til handling. Udgangspunktet for samtalen er derfor barnet, barnets signaler og bekymringen for barnet. Det kan også være signaler i samspillet mellem barnet og forældrene, der sætter processen i gang. F.eks. når: Samspillet mellem barn og voksen er konfliktfyldt. Der mangler tilstrækkelig tolerance fra den voksnes side tolerancetærsklen er lav Den voksne bliver uopmærksom og mangler indfølingsevne. Barnet bliver ekstremt registrerende i relation til forældrene. Barnet er påfaldende i sin reaktion, hvis en af forældrene er påvirket eller lugter af alkohol, eller hvis barnet ser drikkevarer og/eller berusede personer. Udtalelser fra barnet i høj grad er centreret om berusede voksne. Den ansattes bekymring kunne også tage afsæt i forældrenes signaler. Eksempler på signaler kunne være at: Forældrene lugter af alkohol Forældrene møder berusede op i dagplejen, institutionen eller skolen. Forældrenes fremmøde i institutionen er ustabilt. Det ofte er andre, der afleverer og afhenter barnet. Kroppen/udseendet hos forældrene udviser tegn på alkoholmisbrug. Forældrene følelses- og humørmæssigt svinger meget. Opholdet i institutionen fra forældrene side minimeres tidsmæssigt. Indkaldelsen Inden man som leder og/eller ansat indkalder forældrene til samtale, skal man huske, at forældrene har krav på og behov for: At få mødetid og sted. At få at vide, hvorfor du /I som fagperson(er) ønsker samtalen. Forberedelse til samtalen Når du og din leder har besluttet at indkalde forældrene til samtale, er der en del overvejelser, der må tænkes igennem. Er der i det hele taget tale om et problem med baggrund i rusmidler? Tal med din leder og netværksperson om dine observationer, tanker og overvejelser. Registrer fakta/hændelser omkring barnet og forældrene med udgangspunkt i tid, sted og adfærd. Der skete, jeg så, forældrene lugtede, jeg oplevede,.! Du skal ikke tolke og forklare, men beskrive. Overvej om der kan være andre bagvedliggende problemstillinger end alkohol. Gennemtænk konsekvenser og eventuelle barrierer i relation til en indgriben. Hvor og hvornår skal samtalen finde sted og hvem skal deltage? Husk at fagpersonerne har ansvaret for samtalens forløb. Det er vigtigt, at der afsættes den fornødne tid og at der er ro til mødet. Der kan eventuelt aftales en rollefordeling mellem fagpersonerne. Forbered samtalen grundigt sammen og snak også om forventede reaktioner. Fagpersonerne skal turde iagttage, lytte og forholde sig til processen i samtalen på en respektfyldt og fleksibel måde, så forældrene føler sig hørte og ligeværdigt behandlet. 16

Vigtigt Overvej om der skal inviteres andre til at deltage i samtalen. (Bisidder for forældrene) Hvad er formålet med samtalen? Afklaring, indhentning af yderligere informationer, handling og/eller involvering af andre fagpersoner. Hvordan fastholdes forældrene i problemstillingen? Der skal holdes fast i bekymringen for barnet og altså ikke i en anklage i forhold til forældrene. Hvordan opnås en forandring i barnets opvækstvilkår? Samtalen kan indeholde uforudsigelighed og mange udsving, som kan være svære at forberede sig på. Der kan være store følelsesmæssige udsving, f.eks. vrede, gråd, stoneface og benægtelse. Hvordan takler vi som medarbejdere/ledere projektion eller personlige angreb? Undgå diskussion med forældrene i situationen en hændelse kan som bekendt anskues fra flere vinkler! Giv plads for eventuelle benægtelser eller forklaringer. Samtalen går ikke ud på at have ret, men det er vigtigt at være ærlig i forhold til det, man tror, tænker og bekymrer sig om. Undgå magtkampe i forhold til, hvem der ejer sandheden. Undgå bebrejdelser. Bekymringen skal bane vejen og forhindre, at forældrene går i forsvarsposition. Hold fast i både din/jeres opfattelse og faglighed. Formålet er at invitere til et samarbejde. Udgangspunktet er, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Forbered og strukturer samtalen grundigt, men undgå at lave en samtale, der ligner forhør og får karakter af behandling. Vær barnets stemme! Forsøg at se mennesket bag alkoholforbruget og signaler dette! Tænk dig ind i forældrenes situation og forestil dig deres frygt og uro for deres barn. Skab tillid, vis empati og forståelse. Undgå moralisering, fordømmelse og anklage! Forsøg at rumme personen, men fasthold dine egne grænser. Accepter aldrig trusler. Vær konkret. Giv begrundelser og lyt til forældrenes oplevelser. (Barnets oplevelser og følelsesmæssige belastninger er gode udgangspunkter for et konstruktivt samarbejde med forældre. Det er barnets adfærd ikke på samme måde). Tal åbent og fordomsfrit om forælderens alkoholforbrug. Ikke som anklage, men som bekymring for barnet. (Undgå f.eks. udtryk som alkoholiker og misbruger) Undgå diskussion og manipulation ved at fastholde dit fokus. Vær som udgangspunkt rådgivende og motiverende samt søg holdbare løsninger. Du skal fastholde de nødvendige ændringer. Selve samtalen bygger på 4 principper: 1. Samtalens ramme er omsorg og respekt. 2. Samtalen handler om realiteter. 3. Samtalen kommer ind omkring konsekvenser. 4. Et alkoholproblem er et familieproblem. Samtalens forløb Skab en tryg social situation. Indled samtalen på en naturlig facon. Understreg de ressourcer der findes hos barnet og i familien. Redegør for formålet med samtalen. Beskriv dine observationer og din bekymring om barnets situation. 17

Udtryk bekymringen. Din formidling viser en klar sammenhæng mellem alkohol og barnets mistrivsel. Sæt fokus på den uhensigtsmæssige adfærd (alkoholproblemet eller misbruget) og læg vægt på, at det ikke er de involveredes personlighed, der er noget i vejen med! Fortæl hvilken indflydelse et rusmiddelproblem har på relationerne i en familie (interaktionen mellem barn og forældre), og understreg hvad konsekvenserne vil være for barnet af fortsat/uændret adfærd, men også for familien som helhed. Hør på forældrene i forhold til egne oplevelser omkring barnet. Forældrene skal behandles med værdighed - også under samtalen. Formålet med samtalen understreges, og nødvendigheden af forandring sættes i relief. Løsningsforslag/handlingsplan skal helst udspringe af en fælles planlægning. Formidl din viden om, hvor man kan søge hjælp. Aftal nyt møde, så der kan følges op på beslutninger i relation til handlingsplanen. Det er vigtigt for både barn og forældre, at alkoholproblemer ikke er en hemmelighed, men noget man taler om og sammen arbejder på at ændre. Efter samtalen Evaluer samtalen kort tid efter dens gennemførelse. Det er en god ide at dele de følelser med hinanden, der har været på spil. Hvad fungerede godt under samtalen? Hvad var svært at komme igennem med? Hvad skal vi gøre anderledes næste gang Udarbejd et notat med henblik på det videre arbejde. Notatet skal indeholde informationer, ny viden og eventuelle konklusioner. Overvej om der skal ske ændringer af den overordnede strategi (målsætninger) og af de handleplaner, der er udarbejdet. Forældrene er ansvarlige for, om de selv vil tage imod hjælp/behandling i forhold til deres alkoholmisbrug. De professionelle (de ansatte) er ansvarlige for at se, hvordan barnet trives og evt. efter gældende regler at lave en underretning til familieafdelingen Viborg Kommune. Samtale med en samlevende forældre til en misbruger. I familier med alkoholmisbrug er samtlige familiemedlemmer påvirkede, selvom kun en drikker. Den ikke misbrugende part har tendens til at tage ansvar, medvirke til at skjule misbruget og følelsesmæssigt centrerer sig om den misbrugendes cyklus. dette kaldes i behandler-verdenen for medafhængighed. Den medafhængige vil typisk være i besiddelse af flere ressourcer, til gavn for barnet, end den drikkende part. En samtale med den ikke-misbrugende forælder vil derfor ofte kunne afstedkomme nogle umiddelbare positive forandringer i barnets tilværelse. Nedenstående er emner som med fordel kan samtales om med den ikkemisbrugende forælder: Ingen er skyldige i en andens misbrug. Det er kun den afhængige, der kan stoppe sit indtag af rusmidler. I dette tilfælde for meget alkohol. Ingen kan løse et problem, som ligger uden for ens eget kontrolfelt. Du har også som samlever ret til at give problemerne tilbage til den, som virkelig ejer dem. Først når du selv ændrer adfærd i familiesamspillet, sker der en ændring. Hvis du lader dig overinvolvere, mister barnet omsorg fra begge forældre. 18

Det er en god ide at give barnet ekstra omsorg i de perioder, hvor den anden forælder beruser sig. Hvis den du vil hjælpe ikke vil tage imod din hjælp, må du tage fokus tilbage på dig selv. I forhold til selve samtalen med den medafhængige kunne der tages udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvordan oplever du samspillet i familien? Hvordan tror du, det påvirker dit barn? Hvordan har det påvirket dig som samlever? Hvordan har det påvirket dig som forælder? Hvad er dit barns situation, og hvordan anskuer du dit barns problemer? Hvad er barnets ressourcer? Hvordan får vi opmærksomheden tilbage på barnet? Hvilke aflastende foranstaltninger skal iværksættes og hvem tager sig af hvad? Et godt råd Man må aldrig spørge samleveren: Hvorfor forlader du ikke misbrugeren? Hvorfor tilbyder du dine børn disse forhold? Det er mere reflekterende og konstruktivt at spørge: Hvad binder dig? Hvordan er de gode perioder? Hvordan trives børnene i de gode perioder? Hvordan trives børnene i de dårlige perioder? Til indholdsfortegnelse 19

BILAG 5 Støtte til barnet Nogle børn kan klare sig med let støtte i hverdagen. Let støtte er f. eks. forklaring på, hvad der sker, når man drikker - at få adskilt (eksternaliseret) den afhængige i ædru/fuld. Desuden daglig støtte som f. eks. kan være samtaler efter behov omhandlende barnets oplevelser af familielivet. Andet kunne være at styrke barnets selvfølelse ved en anerkendende tilgang. For børnene kan almindelig særlig omsorg være meget betydningsfuld. Det kan være: At blive SET som noget særligt og få et ekstra knus eller tilkendegivelse gennem øjenkontakt. At få et stykke ekstra frugt, eller et måltid mad i eftermiddagstilbudet. At låne en flyverdragt af børnehaven, når den derhjemmefra er gået i stykker. At få oplevelser gennem institutionstilbudet, som de ikke får derhjemme. Nogle børn har brug for mere intensiv støtte i hverdagen. Intensiv støtte kan være bearbejdelse af de oplevelser barnet har haft i familien. F. eks. deltagelse i et gruppeforløb for børn fra familier med alkoholmisbrug eller et støttetilbud for hele familien. Eksternalisering af den afhængige i ædru/fuld. At hjælpe barnet med konkrete handlemuligheder, når utryghed og fortvivlelse opstår som følge af alkoholmisbrug i familien. Desuden daglig støtte, som ex kan være samtaler, ekstra opmærksomhed omkring barnets virkelighed i familien. Endelig er der en mindre gruppe børn, som vil have behov for egentlig psykiatrisk/terapeutisk behandling. Der findes forskellige typer støttetilbud rundt om i landet både i kommunalt og i privat regi. Ved bekymring for et barns trivsel, skal der træffes beslutning om, hvordan barnet bedst støttes: Stol på og undersøg dine fornemmelser. Drøft din bekymring med dine kolleger. Udarbejd en status på barnets situation herunder varetagelse af forældrerollen. Fastholde fokus på barnets trivsel i relation til den indsats, der skal igangsættes. Vurdering af barnet Følgende punkter kan bruges i en generel vurdering. Følelsesmæssige tilstand. Evnen til at indgå i sociale relationer Intellektuel tilstand. Fysisk tilstand. Barnets selvværd og selvtillid (hviler det i sig selv). Er barnets udviklingsstatus tilfredsstillende for alderen. Vurdér barnets situation i øvrigt Relation til forældre, personale, andre. Omsorgssituation (sikkerhed, almindelig pleje etc.). Følelsesmæssig kontakt til personale, forældre, andre Er barnet i en truet situation? Er der tilgængelige ressourcer i et netværk, som kan støtte familien i denne situation? Bruges disse ressourcer. Hvordan er de voksnes samarbejde om barnet? 20

Indsatsniveauer Opgaven som ansat i en institution eller på en skole er at handle i forhold til en mistanke, fornemmelse eller bekymring. Det er samtidig vigtigt at huske, at man ikke skal behandle alkoholmisbruget eller udøve terapi med barnet. Samarbejdets formål skal være at forældre + institution indgår i et samarbejde om at sikre barnets trivsel forbedres. Der er behandlingsgaranti såfremt man selv søger hjælp til at ophæve sit misbrug! Rusmiddel centret råder over mange forskellige tilbud, hvilket betyder at man altid vil forsøge at matche tilbuddet til personen som søger hjælp. Samtale med børn Det bedste, en fagperson eller pårørende kan gøre for børnene, er at tale med barnet på en naturlig, anerkendende og ikke tabubelagt måde. Samtidig med at forsøge at hjælpe forældrene til at gøre noget ved deres alkoholproblemer, så de kan blive de forældre de gerne vil være. Det kan tage lang tid at erkende at man har et alkoholproblem, og det kan tage lang tid at holde op med at drikke og forblive ædru. Det næstbedste er at få god kontakt til forældrene, således at de forstår betydningen af at deres børn har brug for hjælp til at bearbejde følgerne af at have været tæt på en/nogle, som drikker for meget. Det tredjebedste er at tale med børnene alene, for på den måde at støtte dem i dagligdagen, også selvom forældrene ikke ønsker at gøre noget ved problemet. Børnene skal anerkendes og deres oplevelser skal gyldig gøres. Der kan dog opstå nye dilemmaer. Børnene kan føle sig illoyale, når de bryder hemmeligheden tabuet. Børnene skal hjælpes til at takle disse dilemmaer. Kendetegnende problemer/belastninger for børn i familier med alkoholmisbrug: De er præget af en stærk facade som dækker over et sårbart indre. De har stærke følelser af skam og skyld. De har et lavt selvværd. De glemmer ofte sig selv i deres iver efter at dække andres behov. De falder periodevis ned i stærke følelser af forladthed, ensomhed, ked-af-det-hed og depression. De har problemer med at mærke egne grænser og handle efter dem. De er angste og meget bekymrede for fremtiden. De reagerer følelsesmæssigt stærkere på situationer end der umiddelbart synes grund til. De føler sig ofte anderledes, forkerte og inkompetente i sociale sammenhænge. De mangler selvtillid og har tendens til følelsesmæssigt at underkende deres egne kvaliteter. Der findes forskellige samtaler: Barnet fortæller om rusproblemer Barnet skal have hjælp til at håndtere sine følelser ved at man: Lytter til barnet med fuld opmærksomhed. Anerkender barnets følelser med ord. Sætter navn på barnets følelser. Undersøgende samtale Det virker aflastende for barnet, hvis man: Er imødekommende og nedbryder tabuer omkring misbrug. Anerkender barnets følelser samt synliggør og gyldig gør barnets oplevelser. Fratager barnet for både ansvar og skyld. Viser at man vil støtte barnet. Lover ikke mere end man kan holde. 21

Støttende samtale med barnet Det vigtige er: Fortæl barnet hvad formålet med samtalen er. Vær tydelig i din tale og brug ord som er tilpasset barnets alder. Visualiserer, tegn evt. for at fremme forståelsen, hvis barnet har brug for dette. En samtale med forældre og barn. Det vigtige er: Ikke at tage parti for nogen Tage vare på forældrene i forhold til barnet (dette gælder især barnets loyalitet overfor forældrene og barnets billede af forældrene). Hold fokus på barnets oplevelser. Tal aldrig nedsættende om forældrene og brug så vidt muligt åbne spørgsmål. Forberedelse til samtalen Planlægning af samtale med et barn med fokus på alkoholmisbrug i hjemmet kan være svær, og sværhedsgraden relaterer bl.a. til barnets alder, udviklingstrin og følelsesmæssige tilstand men samtalen er vigtig at få taget! Barnet ved på et eller andet niveau det meste om, hvad der foregår i dets omgivelser og har derfor et betydeligt bedre kendskab til de negative sider omkring dets omsorgssituation end vi som fag personer har. Barnet har samtidig udviklet nogle forsvarsmekanismer og strategier for at være i dets familie. Der er mange hindringer, som gør det vanskeligt for barnet at bryde tavsheden og fortælle omgivelserne, hvad der er problemet. Derfor er det de voksne i institutionen eller i skolen, der må komme barnet i møde. Den voksne skal ikke fungere som barnets terapeut, men i stedet støtte op om barnet ved at være tæt på det og stå til rådighed! Der eksisterer visse barrierer også for samtaler med børn man må være opmærksom på. Ofte udspringer disse af følelser i én selv. F.eks.: Jeg er bange for at røre noget i barnets sjæl eller rippe op i noget!. Barnet vil i givet fald korrigere dig (pres derfor ikke barnet!) Barnet vil ikke tale om det eller begynder at tale om noget helt andet. Du skal huske, at børn er konkrete du kan ramme sjælen og du kan derfor ikke rippe op i noget. Jeg er bange for ikke at forstå barnet rigtigt! Du kan undersøge din for forståelse ved at spørge indirekte: Er det rigtigt forstået, at.. Jeg føler mig hjælpeløs og utilstrækkelig! Dette udgangspunkt for den voksne bryder børn sig ikke om! Formuler dig i stedet i retning af, at du er lidt usikker i forhold til, hvad du kan gøre, men sig at du lige vil tænke over det. Eller sig at barnet vil få besked senere og aftal hvornår. Følgende sætninger kunne være værd at tænke på, inden en samtale med barnet: Det er ikke værre for et barn at tale om det, der er galt end at opleve det! Hvad tør jeg se? I hvilken grad tåler jeg barnets smerte? Hvor meget vil jeg og kan jeg tage imod? Hvordan er min evne til at stå i situationen og være en del af samtalen, hvor frustrationer og konflikter er væsentlige bestanddele? Hvad er mine egne erfaringer med problemstillinger omkring alkoholmisbrug? Har jeg selv gjort erfaringer med alkohol? 22

Samtalen med barnet kan forberedes på mange måder. I det følgende anvises to måder. Den første tager udgangspunkt i ansvaret for barnet den anden i evt. reaktioner fra barnets side i løbet af samtalen. For at leve op til sit ansvar over for barnet ved samtalens planlægning, er det vigtigt, at: Møde barnet, hvor det følelsesmæssigt befinder sig (du skal have viden om, indlevelse og indfølelse i situationen samt formidle accept). Lade barnet vide, hvem du eller I er. Du eller I kan af barnet opleves som en trussel du skal forklare din eller jeres rolle, være aktivt lyttende og informere barnet kontinuerligt. Tage vare på forældrene i forhold til barnet. Dette gælder især barnets loyalitet overfor forældrene og barnets billede af forældrene. Det er derfor også vigtigt at tale med barnet selv om forældrene er til stede. Hold fokus på barnets oplevelser, tal aldrig nedsættende om forældrene og brug så vidt muligt åbne spørgsmål. Give barnet lov til at formidle sig. Barnet forsøger at dække over omsorgssvigt, men barnet skal opleve tryghed og tilladelse i samtalesituationen, og der skal være en voksen, der tager vare på barnet. Eksempler på barnets argumenter og/eller reaktioner: Hvis barnet fortæller om vold i familien, så kunne barnet erindres om, at det har lært, man ikke må slå på hinanden, men samtidig opleve at en voksen nu ved, at far eller mor faktisk gør det! (Barnets forvirring - omkring hvad der er rigtigt og forkert skal bringes væk). Hvis barnet fortæller om uløselige konflikter eller traumatiske begivenheder, så kunne barnet bibringes en erkendelse af, at sådanne oplevelser må børn ikke blandes ind i, og det må vi have fundet en løsning på! Hvis barnet fortæller om skænderier og grimme gloser, så kunne det voksne svar være, at det må være svært at høre på mors og fars skænderier, og nogle gange kommer voksne til at bruge barnligt eller hårdt sprog. Jeg skal nok tage det op med dine forældre og hjælpe dem med at tale sammen på en anden måde! Barnet kan være bange for, hvad den lyttende kan tåle at høre. Du kan vælge at sige: Det vil jeg gerne høre mere om. Barnet kan have svært ved at komme i gang med samtalen, men genkendelsens problematik er aflastende for barnet. Du kan nu generalisere: Mange børn siger, at når. Er det sådan for dem. Er det sådan for dig? eller Nogle børn har fortalt mig, at.! Er det sådan for dig? Barnet kan tale uden om eller svare på noget andet. Dette kan betyde, at samtalen er for voksen, at barnet mister koncentrationen, eller at barnet ikke gider mere! Barnet kan have svært ved at udtrykke sig. Barnet oplever, at det er grimt eller ækelt inden i! Du kan spørge: Bliver du bange eller utryg nu? (Barnet skal måske have lidt hjælp med forklaringerne svar ærligt på alle spørgsmål og lov ikke mere, end du kan holde). Afsluttende evaluering efter samtalen med barnet en afrunding Opsummér samtalen og gentag eventuelle aftaler omkring det videre forløb. Spørg ind til, hvordan barnet har oplevet samtalen, og hvordan barnet har følt sig forstået. Bliv helt sikker på, at barnet har fået sagt det, det ville samt at barnet har forstået og accepteret de trufne aftaler! 23

Hvis der har været flere medarbejdere med til samtalen, så er det en god idé at dele de følelser og tan ker, der har været på spil, med hinanden. Hvad har man hver især oplevet som knasten i problemstillingen, og hvilke overvejelser har den enkelte gjort sig i forhold til den videre færd og de trufne aftaler? Var der situationer under samtalen med barnet, der med udbytte kunne være grebet anderledes an? Til indholdsfortegnelse 24