Screenshot 1, Billede på forsiden

Screenshot 1, Billede på forsiden 1

Screenshot 2, Links 2

Screenshot 3, Menubjælke 3

Screenshot 4, SIO s gamle hjemmeside 4

Screenshot 5, SIO s Wikipedia 5

Screenshot 6, SIO s Wikipedia historic 6

Screenshot 7, Varm Zone 7

Screenshot 8, Schiller instuttet 8

Screenshot 9, Wordpress template: Structure 9

Screenshot 10, Designet overført til SIO s facebook 10

Indholdsoversigt Indledning Problemfelt Problemformulering Læsevejledning Metode Videnskabsteori Undersøgelsesmetode Overordnet strategi SIOs nye strategi Målgruppeovervejelser SIOs nye hjemmeside Analyse I, Netsurvey Analyse II, Elevtest Analyse III, Journalisttest Konklusion og eftertanker Bilag 1

Indledning Udgangspunktet for dette projekt baserer sig på et tre ugers workshop-forløb i Digitale Medier, hvor vi valgte at udarbejde en hjemmeside for Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO). Hjemmesiden som medie er altså i første omgang et valg, der blev taget med tanke på relevans for workshoppen og et webbaseret produkt i stedet for f.eks. en flyer. Udarbejdelsen af en alternativ hjemmeside skete indledningsvist på baggrund af vores egne vurderinger og kendskab til interesseorganisationens formål, og vi fik tidligt aftalt et møde med SIOs talskvinde, Susanne Møller, for hvem vi i projektets startfase præsenterede vores bud på et nyt officielt online-ansigt udadtil for SIO. Vi har undervejs i processen haft endnu et møde 1 med talskvinden og resten af SIOs bestyrelse, på hvilket vi har afstemt forventninger mht. den alternative SIO-websides udformning, indhold og målgrupper. SIOs talskvinde gav på første møde udtryk for, at der er brug for en ny hjemmeside 2, men at hun som ophavskvinde til siden står alene med den, samt er den eneste med administratorrettigheder og mulighed for at redigere indholdet 3. Hendes ønske har i denne forbindelse været, at en ny hjemmeside derfor bl.a. ville skulle være nem at bruge for andre sexarbejdere, som ligeledes skulle have adgang til at opdatere og redigere den. Produktets hjemmesideadresse er: www.sexarbejdernes.wordpress.com 1 Det lykkedes os ikke at optage vores første møde med Susanne Møller, men de samme emner og diskussioner blev taget op på andet møde, vi har transskriberet. 2 Vi har aftalt med SIO, at de ganske uforpligtende skal overtage vores hjemmeside til fremtidig brug og præge den, som de lyster. 3 Den oprindelige hjemmeside er lavet med Flash en platform til multimediefunktioner på hjemmesider, fx til brug af animationer og diverse dynamiske elementer på hjemmesiden. 2

Problemfelt Hjemmesiden var altså både i vores øjne og SIOs det mest presserende kommunikationsproblem, fordi den hverken hjalp SIOs interne arbejdsgange eller strategiske ønsker i forhold til ekstern eksponering. Indtrykket af SIOs oprindelige hjemmeside synes at modarbejde den seriøsitet og professionalisme, de ønsker at blive associeret med. Dette er problematisk, eftersom manglende seriøsitet sætter betydelige hindringer i vejen for interesseorganisationens formål og målsætninger: SIO fungerer som talerør for sexarbejdere i Danmark i den offentlige debat på sexarbejderområdet, hvor SIOs muligheder for at blive betragtet som en væsentlig stemme hænger uløseligt sammen med den gængse opfattelse af sexarbejdererhvervet og dermed organisationen. Ligeledes gavner hjemmesidens useriøse fremtoning ikke SIOs arbejde for anerkendelse af sexarbejde som lovligt og respekteret erhverv (bilag 5, s. 4). Det gælder i høj grad i forhold til, at hjemmesiden skal fungere som kanal til journalister. At pressen i vid udstrækning er toneangivende i omtalen af sexarbejderbranchen og debatten knyttet hertil gør, at vi ser journalister som en primær målgruppe i gruppen af udefrakommende brugere. Hjemmesiden skal også kunne besvare spørgsmål fra opgaveskrivende folkeskoleelever, der kontakter SIO for bl.a. at vide mere om sexarbejderbranchen, hvorfor sådanne oplysninger for fremtiden skal være let tilgængelige. Omdrejningspunktet for projektet bliver derfor en produktafprøvning, hvilket leder frem til vores problemformulering. 3

Problemformulering Hvordan stemmer vores kommunikative hensigter med SIOs nye hjemmeside overens med brugernes vurdering af brugervenligheden, og hvordan kan en undersøgelse heraf føre til produktforbedringer? Delspørgsmål: Hvordan opleves den nye SIO-hjemmeside rent visuelt æstetisk af målgrupperne? Hvor brugervenlig forekommer SIOs nye hjemmeside for journalisten og folkeskoleeleven funktionalitets- og informationsmæssigt? Hvilke forbedringsforslag kan foreslås på baggrund af respondenternes udsagn? Hvordan vurderer vi brugen af valgte dataindsamlingsmetoder i undersøgelsen? 4

Læsevejledning I projektet har vi valgt parenteser som referenceværktøj. Uddybende kommentarer vil kunne findes i fodnoterne. Citater fra test og andre bilag er derfor skrevet direkte ind i analyserne. Dette har vi gjort for at gøre læsningen uafhængig af hyppig slåen frem og tilbage. For at sikre en flydende læsning har vi placeret teoretiske præciseringer og begreber i fakta-bokse udenfor teksten. På den måde kan læseren hurtigt finde ud en uddybning af begrebet uden først at skulle læse sig igennem et teoriafsnit, hvor de ikke bringes i spil. Desuden bruges tekstboksene til at bryde op i teksten og gøre den mere overskuelig. Ligeledes har vi valgt en lille skriftstørrelse og afnits-overskrifter for at læseren nemmere kan danne sig overblik. Vi har fravalgt at præsentere teoretikerne i deres eget afsnit. Sideløbende med analyserne vurderer vi teoretikerne i forhold til hinanden, hvor vi mener de har ret og hvor de tager fejl. Undersøgelser og test benævnes Netsurvey (Bilag 1 og 2), Elevtest (3) og Tænke-højt-test (bilag 4). 5

Metode Videnskabsteori Vi har som udgangspunkt brugt et fænomenologisk videnskabsteoretisk grundlag for projektet. En hjemmeside lægger op til at skulle opleves af subjektet dermed har det en værdi for os, at finde ud af, hvordan subjektet oplever hjemmesiden (fænomenet). Vores formål har været at sikre, at subjektet forstår og kan bruge hjemmesiden, da den ellers som fænomen er værdiløs. Vores udgangspunkt er nemlig, at produktet kun tilføres værdi gennem subjektets brug og meningsdannelse på baggrund af brugen. Genstandsfeltet er altså de opfattelser, meninger og holdninger, vi har fået adgang til gennem både kvalitative og kvantitative undersøgelser, samt hybrider af disse. De indhentede oplysninger om brugernes oplevelser har herefter været udgangspunkt for et forbedringsdesign for hjemmesiden. Undersøgelsesmetode Metodisk har vi benyttet os af forskellige teorier om brugervenlighed eller usability på hjemmesider. Området er primært præget af en kvalitativ indgangsvinkel. Dog har vi kombineret et humanistisk undersøgelsesdesign med en mere samfundsfaglig kvantificering af enkelte undersøgelser (Sepstrup 2010: 36f). Det har vi gjort på baggrund af en interesse for at eksperimentere med, at sammenligne resultater på tværs af ontologiske skel. Således har formålet med opgaven i sig selv også været en test af tests med selve undersøgelsesdesignet som et genstandsfelt. Dette meta-lag danner også baggrund for afslutningsvise eftertanker om brugervenlighed i forhold til vores undersøgelsesmetoder. 6

Overordnet strategi SIOs nye strategi Intern vs. ekstern I vores arbejde med SIO var det vores overordnede ønske at få SIO til i højere grad at se hjemmesiden som neutral. Hvor hjemmesiden før var et mix af ekstern og intern kommunikation, rådede vi i stedet SIO til at se hjemmesiden som et visitkort på nettet altså at ændre hjemmesidens kommunikation til kun at være ekstern. Siden før havde fungeret som et sted hvor diverse interne og eksterne tekster mere eller mindre bare endte på siden, og hvor man blot håbede på i forbifarten at fange lidt ekstern opmærksomhed. Overordnet for SIOs nye strategiplan var altså at gøre den eksterne kommunikation til det bærende punkt for kommunikationen, hvor den før havde været en tilfældig sideeffekt. At tænke hjemmesiden som en blanding af intern og ekstern kommunikation var måske udtryk for SIOs manglende omtanke for mediet. Man satsede i hvert fald på to heste med et tvivlsomt resultat. Den interne målgruppe, sexarbejderne og de eksterne målgrupper var i hvert fald så forskellige, at vi ikke så det muligt at inkludere dem i det samme kommunikationsprodukt. Derfor opfordrede vi SIO til på egen hånd at finde en anden måde at varetage den interne kommunikation, f.eks. gennem et internt forum. Vi vurderede også, at det ville forbedre SIOs troværdighed internt, at man ikke blandede medlemmernes interne hemmeligheder sammen med ekstern kommunikation til f.eks. journalister. Hjemmesiden som en hovedbanegård Hovedbanegårdstanken baserede vi primært på, at det før havde været meget svært at finde de informationer man ledte efter på siden. Det var i høj grad også noget SIOs foreningsarbejde var præget af (bilag 6, s. 11). For desuden at begrænse SIOs arbejdsbyrde var det vigtigt at sætte fokus på sidens funktionalitet og teksternes kvalitet. Forinden vores samarbejde var mange af de forespørgsler SIO fik faktisk om ting, der allerede fremgik af hjemmesiden. Men pga. manglende brugervenlighed fik de ansvarlige for siden og foreningens mail ofte spørgsmål, som hjemmesiden kunne besvare. Den nye hjemmeside skulle altså i højere grad virke som en hovedbanegård, hvor det var indlysende og intuitivt hvor passagererne kunne finde netop det spor de søgte. Dels for at lette arbejdsbyrden for SIO, men også for at gøre siden brugbar for mere end blot de mest stædige og vedholdende brugere af siden. Selv nævnte talskvinde Susanne Møller, at hun gerne så sproget på siden så gennemarbejdet, at både hun selv og eventuelle journalister, forskere mv. kunne citere tekst direkte fra siden (bilag 6, s. 8). Sproget på siden skulle altså også gennemgå en større omvæltning for at kunne bruges mere eksternt og strategisk. 7

SIO på nettet Som led i organisationens overordnede strategi har vi under workshop-forløbet udarbejdet en Wikipedia-artikel om SIO, samt designet et nyt logo til deres Facebook-side, for at skabe en visuelt tematisk sammenhæng til den officielle hovedhjemmeside. Tilstedeværelsen på Wikipedia har vi en formodning om skaber et indtryk af en alment kendt organisation, der er encyklopædiværdig (bilag 5, s. 6). Desuden valgte Susanne på vores opfordring senere at oprette sin egen hjemmeside som led i forsøget på at gøre SIO mere relaterbar via et personligt og åbent udtryk. Ulven kommer! I forbindelse med vores møder med SIO berørte vi også, hvilken effekt siden skulle have på, hvordan organisationen opfattedes udadtil. Deres nuværende side bar for det første præg af æstetisk at være rettet mod det interne. Det var vægtet højt at sexarbejderne skulle føle sig hjemme på siden, hvilket havde resulteret i et farvestrålende blomstertema-design med mørke silhuetter af nøgne kvinder og mænd med et potentielt halvprovokerende indtryk (bilag 5, s. 4). Vi vurderede, at æstetikken på den måde bidrog til at stjæle meget opmærksomhed fra indholdet. Desuden havde SIO en tendens til også at være meget provokerende på deres kampagnesider, f.eks. Varm Zone (bilag 5, s. 7), der udløste en større og ret omtalt debat om sexarbejde 4. Vi kunne altså konkludere, at den type kommunikation på nogle punkter havde en ønsket effekt i hvert fald i form af omtale i større medier (dette er i hvert fald et af SIOs ønsker). Dog mente vi, at hjemmesiden i højere grad burde holdes neutral, så organisationen stadig havde en sikker havn i diverse mediesager. For at eksemplificere dette for SIO brugte vi historien om Peter og Ulven: Hvis SIO på alle deres platforme råber ulven kommer (stødende sprogbrug, vilde farver og billeder) ville det i sidste ende påvirke deres troværdighed. Altså at de i højere grad skulle bruge provokationen som et midlertidigt strategisk værktøj, men at bruge deres hjemmeside som et anker for organisationens troværdighed og berettigelse i debatten. Den nye hjemmeside skulle altså sikre, at alle interesserede havde et sted hvor de altid ville føle sig velkomne, uden fare for at støde ind i noget grænseoverskridende, samt et sted, der virker som blottet for strategiske overvejelser. På den nye hjemmeside er fagligheden, indholdet og organisationens formål i højsædet. Som skræmmeeksempel kan man nævne Schiller-instituttet (bilag 5, s. 8), hvis kommunikative effekt efterhånden er på et nulpunkt på grund af indforståethed, konstant vagt i gevær -kommunikation og opfattelse af brugerens forståelse som en selvfølgelighed. Formålet var altså at undgå at SIO blev mærket som landsby-tossen og dermed give deres modstandere en måde at fratage dem ret til tilstedeværelse i debatten. 4 Debat mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller i Go Morgen Danmark 16. februar 2011. 8

Målgruppeovervejelser SIOs talskvinde har nævnt for os, at den oprindelige tanke var, at den nye hjemmeside primært skulle sigte mod sexarbejdere og at få disse til at blive medlemmer af organisationen, men vi har i denne forbindelse argumenteret for, at SIOs hovedhjemmeside ikke på én og samme tid bør være en informationsside for alle andre end sexarbejdere og en side henvendt til sexarbejdere internt, herunder som et intranet (bilag 6, s. 4). En offentlig side kombineret med intranet synes ikke at være hensigtsmæssig, idet der for sexarbejdere potentielt kunne herske tvivl om, hvorvidt man ville kunne kommunikere internt med andre sexarbejdere under fuld anonymitet og uden indblanding fra udefrakommende ikke-sexarbejdere. I tråd med dette foreslog SIOs bestyrelsesmedlemmer, at man bør have en indledende side, hvor besøgende kan blive ført til en offentlig informations- og præsentationshjemmeside (Thorlacius 2005: 8) og en intern hjemmeside for sexarbejdere. I vores udarbejdelse af den nye side har vi dog alligevel haft for øje, at sexarbejdere også skal kunne bruge den og føle et vist tilhørsforhold til hjemmesiden. Men den er primært henvendt til udefrakommende brugere med ærinder på hjemmesiden. Vi er bevidste om, at vores valg af målgrupper blot udgør en del af denne heterogene gruppe. Vores fokus er imidlertid at finde ud af, hvorvidt vores nye design af SIOs webside er vellykket i henhold til retningslinjer for brugervenlighed i praksis, afprøvet på vores udvalgte målgrupper. Folkeskoleelever Til trods for, at SIOs side var rettet mod sexarbejdere, havde de som nævnt alligevel en overstrøm af folkeskoleelever på siden, der f.eks. skulle skrive projektopgave om SIO eller sexarbejde. Teksternes sværhedsgrad resulterede i, at SIO måtte bruge meget tid på manuelt at besvare elevernes spørgsmål. Som repræsentanter for folkeskoleeleverne har vi valgt en 9. klasse på Gadstrup skole, lidt udenfor Roskilde. Valget af folkeskole frem for privatskole er primært i håb om, at folkeskoleelever er mere repræsentative end privatskoleelever, da der kan være stor forskel i prioriteringer på privatskoler hvor de i folkeskoler i højere grad er homogene. Klassetrinnet er valgt ud fra respondenternes relevante livssituation de har alle netop afsluttet en projektopgave, hvor der lægges vægt på, at eleverne selv skal søge informationer til opgaven. Journalister En målgruppe der ikke var særlig repræsenteret på siden eller tænkt ind i den tidligere sides funktion, var journalisterne. Hjemmesiden skulle i højere grad fungere som dialog til journalister. Eftersom pressen i høj grad er toneangivende i omtalen af sexarbejderbranchen og debatten knyttet hertil, så vi journalister som en primær målgruppe. Den nye side har vi derfor forsøgt at rette mere mod journalister: Vi forsøgt at omskrive teksterne, så de i højere grad kunne bruges til citat-historier om SIO eller sexarbejde, og gennem en tænke-højt-test har vi undersøgt, om de kan finde det, de leder efter, og om siden forekommer dem logisk. 9

Som repræsentanter for journalister har vi valgt journalist-studerende fra Roskilde Universitet, da vi vurderede, at det for os ikke ville være muligt at få uddannede journalister til at deltage. Den umulige målgruppe Udover de to foregående målgrupper, har vi også måttet tage højde for den umulige målgruppe dvs. alle med adgang til internettet. Dette har vi umiddelbart holdt på et æstetisk plan og som en forundersøgelse, der gik forud for de andre tests. Ud fra de erfaringer og besvarelser vi fik fra en større, heterogen gruppe kunne vi spore tendenser og således optimere vores test. Repræsentanter for den store målgruppe der benytter nettet, valgte vi ved at oprette spørgeskemaet som en begivenhed på Facebook.. Dette var ikke fordi, vi mente, at vores personlige netværk var særligt kvalificerede, men fordi det var en nødvendighed at udnytte vores netværk for at sikre nok respondenter. Respondenterne var altså hverken bevidst, eller tilfældigt udvalgt men udvalgt på baggrund af nødvendighed. Dog valgte vi at rekruttere gennem et internet-medie, da indholdet var internet-baseret. Dette var både en fordel og en ulempe, som vi vil forklare yderligere i analysen af testen. SIOs nye hjemmeside Konservativt udtryk Den oprindelige hjemmesides designmæssige udtryk er blevet ændret til en mere konservativ stil, som har til formål at mindske indlæringstiden, der går på, at hjemmesiden skal være let at lære i kraft af en overskuelig og logisk opbygning, så brugerne hurtigt kan finde, hvad de søger (Munk & Mørk 2002: 16). Farverne er ligeledes holdt i en hvid baggrund med grå og sort tekst, for at understøtte den seriøse og professionelle stemning, vi har efterstræbt (Birkvig 2001: 23). De seksuelle undertoner er udeladt til fordel for en fremhævelse af røde paraplyer 5 og det pink slogan intet om os uden os. Disse har dels til formål at give siden liv og kontrast til de grå toner rent æstetisk, samtidig med at de har en identitetsskabende symbolsk værdi for SIO. Menupunkter Den oprindelige sides redundante interne links er samlet i menulinjen øverst, frem for at forekomme flere gange på forsiden. Brugen af en WordPress-skabelon 6 til design af hjemmesiden har generelt begrænset os i 5 Det internationale symbol for sexarbejderrettigheder. 6 Wordpress er et open source-system oprindeligt beregnet til at lave blogs, men kan også bruges til at lave hjemmesider. 10

designmulighederne pga. skabelonens relativt fastlåste designrammer 7. Dette er imidlertid ikke en udpræget ulempe, da vi således er sikret designmæssig genkendelighed og dermed indlæring. Man tager i sit design således udgangspunkt i de rutiner, brugerne allerede har tillært sig på andre hjemmesider og deres konventionsmæssige forestillinger om, hvordan en hjemmeside ser ud og fungerer, så éns egen hjemmeside er nem at gå til (Munk & Mørk 2002: 16). Ændring af tekster Brugere skimmer (Munk & Mørk 2002: 44) eller scanner en hjemmeside. Ofte kan man som afsender ikke regne med, at ens hjemmeside kaster mere end et enkelt blik på den hjemmeside, og man skal som afsender forvente, at der er store dele af den, de ikke en gang ser (Krug 2006: 21). En væsentlig del af udarbejdelsen af en brugervenlig hjemmeside til SIO var derfor omskrivning af tekster. Designmæssigt adskiller den nye hjemmeside sig markant fra den gamle hjemmeside, men den rummer stadig de samme informationer vedrørende SIOs værdier, formål, SIO som organisation, aktiviteter og andet, der har med sexarbejderdebatten at gøre. De egentlige tilføjelser, vi har foretaget i indholdet består i en kort tekst under punktet If you are trafficked med politiets kontaktoplysninger samt introtekster til enkelte pdf-dokumenter. Men arbejdet med at udvikle en hjemmeside med god virkeevne, dvs. en hjemmeside der effektivt formår at opfylde brugernes informationsbehov (Munk & Mørk 2002: 16) drejede sig i langt højere grad om at gøre de eksisterende oplysninger mere tilgængelige. Det gjorde vi dels ved at inddele teksterne i korte afsnit, der hver især formidler én hovedpointe, som det foreskrives af Munk og Mørk (Munk & Mørk 2002: 49). Disse hovedpointer har bestræbt os på at formulere klare overskrifter, der tydeligt adskiller sig fra brødteksten for at budskabet i den pågældende tekst hurtigt bliver tydeligt for brugeren. Eksempelvis er den første overskrift under den gamle sides punkt Politik ændret fra Hvordan skal sexarbejde opfattes? til Sexarbejde skal anerkendes som lovligt erhverv. På denne måde er brugerens informationsomkostninger søgt mindsket. Idet konklusionen allerede fremgår af overskriften, er det ikke nødvendigt for brugeren at læse den efterfølgende tekst og kan dermed finde frem til budskabet hurtigere. Dermed imødekommes brugeres tendens til at blive meget utålmodige i interaktionen med en hjemmeside, der skyldes en udbredt forventning og krav om, at man på internettet finder den søgte information hurtigt og let (Munk og Mørk 2002: 46). 7 Krug fraråder brugen af drop-down menuer, da man kun kan se underpunkterne, hvis man holder markøren hen over, og fordi de er sværere end statiske menuer at læse (Krug 2006: 110). 11

12

Analyse I, Netsurvey Respondenternes repræsentativitet Antallet af respondenter, der deltog i Netsurveyen endte på 340. At respondenterne er rekrutteret gennem vores netværk på Facebook har til gengæld ført til visse begrænsninger. For det første kan det ikke antages, at alle almindeligt interesserede brugere har en profil på Facebook, og dermed giver fremgangsmåden en skævvridning af respondentsammensætningen i forhold til målgruppen. Det ses også, at nogle aldersgrupper er markant stærkere repræsenteret end andre. For at kunne vurdere, hvilke konsekvenser aldersfordelingen har på repræsentativiteten for målgruppen almindeligt interesserede brugere må kriterier for denne gruppe defineres. Som udgangspunkt må den almindeligt interesserede bruger have adgang til internet i hjemmet for at ville vælge dette medie til at søge informationer om SIO. Ser man på internetadgang i hjemmet efter alder har mindst 90% af alle danskere under 60 år adgang, mens andelen i aldersgruppen 60-74 år er 65% (bilag 7, s. 1). Sammenlignet med disse tal fra Danmarks Statistik er der i vores Netsurvey en markant overrepræsentation af respondenter mellem 21 og 24 år (bilag 2, s. 2), hvilket yderligere understreger, at rekrutteringen via Facebook har ført til en markant overrepræsentation af respondenter i vores egen aldersgruppe. Respondenterne er altså kun til en vis grad repræsentative for målgruppen, såfremt den almindeligt interesserede bruger defineres ud fra, hvorvidt den enkelte har adgang til internet i hjemmet. En anden faktor, der kan bidrage til overrepræsentationen af respondenter i alderen 20-39, er, at hyppigheden af internetbrug falder jo ældre aldersgruppe, der er tale om (Danmarks Statistik 2009: 12) 8. Det har derfor sandsynligvis påvirket aldersfordelingen blandt respondenterne, at spørgeskemaet ikke var tilgængeligt på Facebook i mere end fem dage af den grund, at vi kunne se stilstand i tilkomsten af nye besvarelser. Men konsekvensen af periodens længde er, at de der svarer må bruge internettet ofte. I overensstemmelse hermed har langt størstedelen (over 95 %) svaret, at de benytter internettet flere gange om dagen. Som det er tilfældet med de andre indledende spørgsmål er dets funktion at øge respondentens engagement. Tanken bag specifikt dette spørgsmål var, at oplevelsen af at kunne kategorisere sig selv som havende den højest mulige hyppighed i en eller anden udstrækning kunne give en følelse af at være ekspert på området og dermed yderligere lyst til at give en seriøs mening til kende. Ikke dermed sagt, at spørgsmålet sorterer dem fra, der ikke er på internettet lige så ofte. Det fungerer blot som et ekstra incitament til dem, der gør. 8 Som det var tilfældet med spørgsmålet om internetadgang i hjemmet indgår en undersøgelse af hvor tit befolkningen bruger internettet alt efter alder ikke i den nyeste rapport fra 2010, men kun i den fra 2009 (Danmarks Statistik 2010: 16ff) 13

Hensigten er den samme, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt informationssøgning indgår i respondentens daglige arbejde. Ikke overraskende har over 83% svaret bekræftende. Derudover er det nærliggende at antage, at de brugere der oftest er på internettet generelt, også vil være dem der med størst sandsynlighed kunne vælge at søge informationer på netop SIOs hjemmeside. Af samme årsag er det hensigtsmæssigt, at rekrutteringen er sket gennem internettet, når undersøgelsens formål er at teste to hjemmesiders visuelle appel, så rekrutteringen foregår gennem samme medie, som undersøgelsens objekt benytter. Netsurveyens udformning Det viste sig, at flere af respondenterne ønskede at kommentere efter at have udfyldt spørgeskemaet. Den første modtog vi på begivenhedens væg, men for at undgå demotiverende effekter på efterfølgende respondenter, flyttede vi dem hurtigt og svarede i stedet på kommentarer på mail. Eksempelvis kunne en kommentar, der får respondenterne til at opfatte spørgeskemaet som ugennemtænkt (bilag 7, s. 3) påvirke deres besvarelser (Munk & Mørk 2002: 76) eller øge frafaldet. Spørgsmålet om troværdighed kan også have virket demotiverende i sig selv, hvis manglende præcisering af begrebet har ført til tvivl om, hvordan spørgsmålet skal tolkes og deraf følgende frustration (Alreck & Settle 1995 qtd. in Olsen 2004: 71). Det kan være en anden forklaring på, hvorfor flere respondenter har undladt at svare på det sammenlignet med de andre indledende spørgsmål. Dermed kan det skyldes andre faktorer end spørgsmålets placering som det sidste af denne type. Desuden kan det diskuteres, om nogle af de 11 respondenter, der undlod at besvare spørgsmålet ville have gjort det og fortsat, såfremt de havde haft mulighed for at svare ved ikke. I så fald undgår man at tvinge respondenter, der reelt ikke har en holdning til spørgsmålet til at svare. Omvendt er fordelen ved ikke at inkludere en ved ikke -svarmulighed, at man undgår at respondenterne vælger den som den nemme udvej. Fra vores side har ligget et ønske om, at respondenterne ville tage stilling, fordi besvarelserne kan give et indtryk af at, den form for kommunikationsprodukt vi fokuserer på er central for SIOs image, og om det derfor var det rette valg at træffe. Derudover skulle de indikere, om det har betydning, at vi udarbejdede en wikipedia-artikel til SIO. Vi må dog erkende, at selv om resultaterne er i overensstemmelse med vores antagelser, kan vi ikke bruge besvarelserne som grundlag for at underbygge dem pga. spørgsmålets tvetydighed, der også gør sig gældende i den manglende indikation af, hvorvidt der med Hvor stor betydning for troværdigheden menes i negativ eller positiv forstand. Ved en netsurvey-undersøgelse som denne er der stor sandsynlighed for, at det kun er de mest engagerede respondenter, der svarer. Det medfører, at man ofte enten vil modtage meget kritiske eller meget positive tilbagemeldinger, oftest positive. Dermed fås en overrepræsentation af visse svar (Munk & Mørk 2002: 102) og en for stærk polarisering. 14

Men såfremt det er korrekt antaget, at en personlig relation til testlederen kan forbedre chancerne for, at respondenter vil afgive besvarelser, selv om de ikke har en markant holdning til undersøgelsens objekt, kan det argumenteres, at rekrutteringsmetoden i et vist omfang kan have mindsket denne fejlkilde. For at undgå interviewer-effekter lod vi dem desuden ikke vide, hvilken af forsiderne, vi havde udarbejdet. Respondenternes vurdering af screenshots Det ord flest respondenter har valgt til at karakterisere SIOs oprindelige forside er feminin. Det er nærliggende at antage, at forklaringen først og fremmest ligger i de mørke kvindelige silhuetter. Dem valgte vi at fjerne, og den nye forside scorer da også markant lavere på dette adjektiv. Faren ved det valg er, at vi risikerer at mindske sexarbejderes muligheder for at identificere sig med hjemmesiden. Til gengæld fremstår den nye forside en hel del mere officiel for respondenterne end den gamle gjorde (bilag 7, s. 4). Det er afgørende for en politisk organisation som SIO, idet det æstetiske udtryk på en hjemmeside er centralt for en organisations image (Thorlacius 2005: 10). Netsurveyens resultater tyder derudover på, at det ukonventionelle design på SIOs oprindelige hjemmeside modarbejder formidlingen af budskabet. Rodet, forvirrende og kaotisk er nemlig blandt de højest scorende adjektiver i respondenternes beskrivelser af den oprindelige forside. Det peger i retning af, at de har svært ved at få overblik. Dernæst er larmende valgt hyppigt om den oprindelige forside. Selv om ordet provokerende ikke ligger lige så højt på listen, som vi havde antaget ser vi med larmende stadig en bekræftelse af behovet for at gøre siden mere afdæmpet. Det peger undersøgelsen på er lykkes, eftersom afdæmpet er angivet af 31,9% om den nye forside (bilag 7, s. 4). En væsentlig grund til at det er vigtigt, hjemmesiden ikke bliver for skrigende er, at det giver SIO bedre muligheder for at lave mere iøjnefaldende (og måske direkte provokerende) kampagner ved siden af hjemmesiden. Med det for øje kan man argumentere for, at det ikke nødvendigvis er negativt, at en stor andel af respondenterne finder den nye forside kedelig. Det er muligt, at konteksteffekter har indvirket på dette resultat, da screenshottet af den gamle forside blev vist først i undersøgelsen. Som efterfølger til den kommer den nye forside med dens bevidst mere afdæmpede farve- og motivvalg til at se mere kedelig ud. I retrospekt kunne forekomsten af konteksteffekter have været reduceret ved at lade screenshottene fremkomme i tilfældig rækkefølge for at skabe variation fra respondent til respondent på samme måde, som det blev gjort med opstillingen af adjektiver. Der kan dog af den grund ikke ses bort fra, at rigtigt mange af respondenterne finder den nye forside visuelt kedelig. Det kan være problematisk, i og med at det kan blokere for brugerens overgang fra indledende til fort- 15

sat opmærksomhed, hvis vedkommende finder siden uinteressant eller udtryksløs, som 31,9% har kaldt den. Men det kan også bidrage positivt med et image, der i højere grad præges af seriøsitet. På samme måde kan det på den ene side udgøre en risiko, at så stor en andel af respondenterne finder den nye forside traditionel, hvis de opfatter dette som en negativ egenskab. Men omvendt kan den høje score ved dette adjektiv til den nye side i forhold til den gamle være et tegn på, at brugervenligheden er øget. For opbygningen af en hjemmeside må læne sig op ad de konventioner, der er på området for at være traditionel. Derved bliver siden genkendelig for brugerne, og det giver bedre overblik (Krug 2006: 35). Frafald undervejs Af de 340 respondenter, der deltog i undersøgelsen, har en mindre del undladt at svare på visse af spørgsmålene. Antallet af manglende besvarelser stiger for hvert spørgsmål, hvis man ser bort fra 2. Alder, som alle har udfyldt. Netop aldersspørgsmålet har vist sig at være en sigende indikator for fejlkilder. Vores forventninger om, at de indledende spørgsmål ville kunne frasortere respondenter, der egentlig ikke ønskede at besvare skemaet blev underbygget eksempelvis af en respondent, der blot har svaret Forget it og har undladt at besvare resten af spørgsmålene. Det har også givet en fornemmelse af fejlkilder ved at fremhæve besvarelser, der tilsyneladende er useriøse. Det gælder ikke kun for 2. Alder, som hos den respondent, der angav sin alder til at være 182 hundeår. Svarprocenten falder lidt i de to centrale spørgsmål vedrørende selve forsiderne. Den ligger på henholdsvis 92% for det næstsidste spørgsmål og 85% for det sidste. Dette fald kan dels anskues som et modargument for at have de indledende spørgsmål ud fra den antagelse, at de respondenter, der har undladt at svare har fundet, at spørgeskemaet var for langt. Derudover er der med de 35 adjektiver flere ting, respondenterne skal forholde sig til i de to sidste spørgsmål. Frafaldet kan også ses som udtryk for et behov for en yderligere præcisering af adjektiverne, i hvert fald de associative (bilag 7, s. 1). Men det at denne gruppe af ord er mere åbne for individuelle tolkninger end de, der er mere direkte relateret til udseende har vi som nævnt forsøgt at tage højde for ved at lade flere ord indgå på listen, der har overlap i betydning. 16

Analyse II, Elevtest 3-kliksreglen Inden for brugervenlighedsteori eksisterer en såkaldt 3-kliksregel (Zeldman 2001: 98). Der findes mange gode argumenter for og imod reglen, men generelt bruges den som en uofficiel standard for brugertilfredshed. Selvfølgelig vil muligheden for at holde brugeren under 3 klik afhænge kraftigt af sidens generelle opbygning, f.eks. ift. dybde og bredde. Joshua Porters hovedanke mod standarden er, at det at man finder, hvad man søger på siden, er vigtigere end antallet af klik. Men han underkender ikke 3- kliksreglens brugbarhed i forhold til at designe hjemmesider (Porter 2003, nederst). Alligevel må vi konkludere, at så få klik som muligt stadig betragtes som efterstræbelsesværdigt især fordi vores hjemmeside er konventionelt opbygget dvs. med tanke på 3-kliks-standarden. Nedsæt informationsomkostningerne Vi kan konstatere, at blandt eleverne i vores Elevundersøgelse har et overvejende flertal af respondenterne brugt under eller omkring 3 klik til at besvare vores spørgsmål (bilag 3, s. 2f). Som helhed må det altså betragtes som et udtryk for hensigtsmæssig navigation på siden, samt at respondenterne havde en god forståelse af det tekstmæssige indhold. Informationsomkostningerne kan således siges at være minimale på baggrund af de få anvendte klik. Ift. sidens virkeevne fandt et stort flertal af eleverne de informationer, vi bad dem om at søge. Vi kan altså konkludere at sidens virkeevne, om end testet under kunstige forhold, er høj. Vi forsøger at imødekomme Porter (Munk & Mørk 2002: 16), da vi sidst i processen bad eleverne vurdere opgavernes nemhed. Dog valgte vi dels pga. begrænset tid med respondenterne (45 min.) og undersøgelsens design (overvejende kvantitativt) først at undersøge brugertilfredshed udtømmende senere i vores Tænke-højt-test (bilag 4) (kvalitativt undersøgelsesdesign) med en anden type respondenter (journaliststuderende). Konventionel frem for spændende? Fordelen ved at lægge sit hjemmeside-design op ad 3-kliks-reglen er at, som Porter (Porter 2003, øverst) selv nævner, de fleste hjemmesider mere eller mindre latent bygger på selv samme regel. På dette punkt gør princippet om konventioner sig nemlig også gældende: et konventionelt design betyder en større genkendelse hos brugeren i rutiner og arbejdsgange på forskellige sider. Dette betyder meget for Munk og Mørks beskrivelse af indlæring og effektivitet, der beskriver at brugeren primært baserer sine handlingsmønstre på intuition uden førovervejelse. 17