The Bloody Test Students handbook Kilder: Bloddonere i Danmark www.bloddoner.dk www.redcrossblood.org www.videnskab.dk Et undervisnings værktøj udviklet i samarbejde med
Velkommen til The Bloody Test The Bloody Game er udviklet af Eldon Biological A/S i samarbejde med Bloddonorerne i Danmark og benyttes i undervisningssammenhænge i andre europæiske lande og i USA. Spillets formål er at gøre dig klogere på menneskets kredsløb, blodet og hjertets funktion. Figur 1: Spillepladen Læreren vil fungere som Mediator,styre spillet samt instruere jer undervejs. Det skal i bruge/bliver udleveret: 1 stk. A3 spilleplade pr. hold - udleveres eller printes fra www.eldoncard.com 1 stk. Eldon School Kit udleveres af lærenen Evt. PC, 1 smartphone eller tablet til informationssøgning Før spillet går i gang: Opdeling i grupper af 4 personer Hver deltager har én opgave som man er ordstyrer for. Som ordstyrer skal man: Læse opgaven op for resten af gruppen Styre diskussionen, informationssøgningen og sikre at alle inddrages Notere gruppens endelige svar på spillepladen 2
Figur 2: Opstilling / bordplan Spilleregler : Afvent, at lærenen sætter spillet i gang. Læreren oplyser, hvor lang tid man har til at løse den enkelte opgave Start med opgave 1 Turen går herefter imod urets retning til næste opgave og ordstyre. I forbindelse med besvarelsen kan I få vigtige informationer ved at scanne QR koden på pladen - eller se fakta i denne håndbog. Figur 3: QR koder på brættet Men I er også velkomne til at søge andre kilder. Din lærer fungerer som ordstyrer og leder af spillet. Din lærer opsamler alle gruppernes svar, som gennemgås i plenum. 3
FAKTA Det cardiovaskulære system: Menneskets blodkredsløb kaldes det cardiovaskulære system. Det er den samlede betegnelse for vores system af blodkar og de organer, der bringer ilt og næring til kroppens celler ved hjælp af blodet. Blodets vej rundt i kroppen: Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som pumper det videre ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det gennem lungerne. Man kan sammenligne kredsløbet med en ottetals racerbane: hjertet sidder der, hvor linjerne krydser hinanden. Og lungerne i toppen af ottetallet. Figur 4: Hjertets placering i kroppen samt hele kredsløbet Hjertet: Hjertet er den muskel, der pumper blodet gennem kredsløbet. Blodet transporteres i blodårerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge. Der er tale om 2 pumper nemlig hjertets højre (blå) og venstre hjertehalvdel (rød). De pumper synkront blodet ud i kredsløbet. Bemærk at det er personens højre og venstre hjerteandel 4
Fig 5. Hjertet i tværformat. Højre for og hovedkammer (det blå). Venstre for og hovedkammer (det røde) Det lille kredsløb Højre side fører blodet til og fra lungerne for at sikre iltningen og kuldioxid afgivelsen. Kaldet det lille kredsløb eller lungekredsløbet Det Store kredsløb Venstre side forsyner resten af kroppen med ilt og næringsstoffer. Kaldes det store kredsløb eller legemskredsløbet (systemiske kredsløb). De to kredsløb hænger sammen og pumper ca. 7 liter blod rundt i minuttet. Hjertelyde hvad lytter læge efter? Lægen bedømmer hjertefunktionen ved at lytte på patients brystkasse og ryg, med et stetoskop. Lægen kan høre 2 hjertetoner. Den ene, når klapperne mellem forkamre og hjertekamre lukker, idet hjertet begynder at trække sig sammen (kontraktion). Den anden, når lungearterie- og aortaklapper lukkes efter sammentrækningen. Vidste du: For hvert hjerteslag pumpes en kopfuld blod ind i hjertet. Et voksent hjerte slår ca. 76 gange i minuttet. Det betyder, at 10.000 liter blod pumpes igennem hjertet Pulsen Når hjertekamrene trækker sig sammen og pumper blodet rund i kredsløbet udøver dette et tryk på årerne. Trykket forplanter sig fra hjertet og ud i systemet som en form for bølge. Denne bølge betegnes som pulsen. Det er et indirekte mål for hjertefrekvensen. Den måles i antal hjertesammentrækninger pr minut. Hvile puls: 60-80 Arbejds puls: 190-200 5
Blodtryk Når blodet passerer ud af hjertet, udøver det et tryk mod arterievæggene. Dette kaldes blodtrykket. Blodtrykket bruges til at bedømme kraften og mængden af blod, som pumpes ud af hjertet, samt fleksibiliteten af arterierne og deres tilstand. Blodtrykket måles i en enhed, der hedder millimeter kviksølv (mmhg). Det angives med to tal, for eksempel 120/80 (udtales: 120 over 80). Det højeste tryk kaldes det systolisk blodtryk, og det laveste tryk kaldes det diastoliske blodtryk. Det systoliske tryk (slagtrykket) er det maksimale tryk, der er i en pulsåre, lige idet hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i pulsårerne. Det diastoliske tryk (hviletrykket) er det laveste tryk, som blodet udøver på pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag og blodet strømmer frit. Hviletrykket er særligt vigtigt for at diagnosticere forhøjet blodtryk. Vidste du: Et ungt menneske har typisk 120 over 80 Det kan stige med alderen da ens blodåre bliver stivere Blodkar Blodkar, er betegnelsen for de forskellige typer at slanger hvor i blodet føres rundt under sit kredsløb i kroppen. Blodkar inddeles i 2 hovedtyper: Arterier også kaldet pulsårer - der fremfører iltet blod ved hvert hjerte slag Vener også kaldet blodåre der leder det afiltede blod retur til hjertet Arterier De største pulsårer, fx legemspulsåren, aorta, kan have en diameter på ca. 2,5 cm. Arterierne fører det iltede blod ud i kroppen. Blodet fra hjertet flyder ikke i en jævn strøm, men kommer i stød der følger af hjerteslagene. Årene skal derfor være elastiske for at kunne tilpasse sig denne midlertidige øgede blodvolumen og sikre en konstant blodgennemstrømning I karvæggene ligger der muskler, der kan udvide og sammentrække karrene, hvorved deres indre diameter ændres. 6
Figur 6: Arterie tværsnit Vener Venerne rummer ca. 75% af organismens samlede blodvolumen og repræsenterer dermed et betydeligt bloddepot. Vener fører blodet tilbage til hjertet for at blive iltet på ny. Veneklapper De større vener på arme og ben er med nogle centimeters mellemrum forsynede med veneklapper, udformet som to ganske tynde, modstående lommer, som fanger en blodstrøm i retning bort fra hjertet og lukker karret, hvorved strømmen ensrettes og væskesøjlen opdeles, således at det tryk, der udøves fra omgivelserne, fx ved muskelarbejde, udnyttes til at befordre blodet i retning mod hjertet. Figur 7: Veneklapper Kapillærer De mindste blodårer kaldes kapillærer. Kapillærernes vægge er så tynde, at ilt og andre stoffer let kan passere igennem dem. Så det er her, blodet afgiver ilten og næringsstofferne til cellerne. Kapillærerne findes overalt i kroppen. Det er de færreste celler, der befinder sig mere end en femtedel millimeter fra en kapillær. Kapillærernes samlede længde er flere tusind kilometer. De mindre arterier er omkranset af muskler, der kan trække sig sammen eller slappe af. På den måde kan kroppen styre blodtilførslen til et bestemt område. I det hele taget bliver blodgennemstrømningen i en blodåre mindre, jo mindre diameteren er. Det er en af grundene til, at åreforsnævring er så skadelig for helbredet - efterhånden som fedtet aflejres på blodårernes vægge, bliver diameteren mindre, og blodgennemstrømningen nedsættes og vævet bliver underforsynet med ilt. 7
Husk Arterierne fører den iltede blod væk fra hjertet og ud i kroppen indeholder meget ilt Venerne fører blodet tilbage til hjertet for at blive iltet på ny indeholder meget lidt ilt Hvorfor bliver man rød i hovedet? Rødmen er arveligt, vi har ikke selv indflydelse på, om vi rødmer. Tilstanden udløses af det autonome nervesystem, som fungerer uafhængigt af vores vilje. Når vi oplever de situationer, der frembringer rødme, aktiveres den del af det autonome nervesystem, der kaldes grænsestrengen og blodtilførslen til ansigtet stiger, så de små arterier udvider sig. I værste tilfælde behandles det ved kirurgisk indgreb. Heling af sår Det modsatte sker i forbindelse med sår, hvor arterie-musklerne trækker sig sammen, for at forhindre blodet i at løbe ud. Vidste du: At sår heler på 2 måder Ved regeneration Når heling sker ved regeneration, så gendanner organismen den samme type af væv, og der sker derfor ikke nogen arvævsdannelse. Ved bindevævsheling Når heling sker ved bindevævsheling bliver det beskadigede væv erstattet af bindevæv, og det giver ar. Når man bliver ældre sker sårheling oftest som bindevævsheling 8
Figur 8. Kredsløbet: Blodets og kredsløbets mange funktioner Transport af ilt fra lungerne til alle kroppens celler Transport af kuldioxid fra kroppens celler til lungerne (hvor det udåndes) Transport af næringsstoffer fra fordøjelseskanalen til cellerne og vævet Transport af stoffer til og fra organer der omdanner (leveren) og lagre næringsstofferne (lever og fedtvæv) Transport og varmeregulering varmen afgives ved overfladen når man sveder Transport af hormoner Del af immunforsvaret til beskyttelse af kroppen mod infektioner ved at transportere de hvide blodlegemer og antistoffer ph regulerende 9
Vidste du: Blodet udgør ca. 7% af et menneskes vægt. En kvinde har ca. 4,5 liter og en mand ca. 6 liter. Blod Der ikke den store forskel mellem mænd og kvinders blodvolumen. En mand på 70 kg har ca. lige så meget blod som en kvinde på 70 kg. Forskellen mellem kønnene ligger i mængden af de røde blodlegemer. Det er de røde blodlegemer, som transportere ilt og kuldioxid til og fra cellerne. Mænd har lidt flere røde blodlegemer end kvinder, fordi mænd generelt har en større muskelmasse, og muskler bruger mere ilt end fedtvæv. Ved bloddonation er blodtabet 8-10%. Et raskt voksent menneske kan tåle at miste 20-25 % af sit blodvolumen, før det bliver kritisk (hypovulæmisk shock). Blodtab på 30-40% giver choktilstand, men ikke død. Mister man over 40 % blod, vil man dø, hvis der ikke kompenseres inden for få minutter. Vidste du: At knoglemarven er organismens vigtigst bloddannende organ. Mennesket producerer ca. ¼ kilo blodceller i døgnet i knoglemarven Blodet består af følgende bestanddele: Plasma 55% Saltvand Næringsstoffer Affaldsstoffer Proteiner Vitaminer Hormoner Figur 9: Blodets bestanddele: Celler 45% Røde blodlegemer Blodplader Hvide blodlegemer 10
Blod plasma Plasma er en gullig væske, som transporterer de forskellige blodceller rundt i blodkredsløbet. Plasma består af 90% saltvand og indeholder desuden fedtstoffer, hormoner, vitaminer, affaldsstoffer, sukkerstoffer og forskellige proteiner. Røde blodlegemer (Erythocytter) De røde blodlegemer dannes i den røde knoglemarv, hvorfra de kommer over i blodbanen. Røde blodlegemer indeholder Hæmoglobin, der består af proteinstof og jern, som det binder ilten, der skal transporteres fra lungerne ud i kroppens væv. Og binder kuldioksiden (CO2), der derved bliver transporteret fra vævet til lungerne for at blive udskilt. Vidste du: Det er hæmoglobinen, der giver de røde blodlegemer (erytrocytter), den røde farve. Koncentrationen af hæmoglobin i blodet er et udtryk for, hvor mange røde blodceller der findes i blodet. Og dermed evnen til at transportere ilt. Vidste du: Mængder af de røde blodlegemer: Hos voksne kvinder er 3,7-5,5 mio. pr. μl og udgør 35-47% af det samlede blodvolumen hos voksne mænd er 4,1-6,1 mio. pr. μl og udgør 40-52%. af det samlede blodvolumen 11
Figur 10: Illustration af røde blodlegemer De røde blodlegemer cirkulerer i gennemsnit 120 dage i blodkarsystemet, hvorefter de henfalder og udskilles udskilningen foregår hovedsagligt i milten. Hvide blodlegemer (Leukocytter) De hvide blodlegemer, dannes bl.a. i knoglemarven og inddeles i: Granulocytter Lymfocytter Monocytter. Det normale antal hvide blodlegemer hos en voksen er 3000-9000 pr. μl blod 12
Figur 11: Hvide og røde blodlegemer Granulocytter - bakterie bekæmperen: De tre typer granulocytter er runde og måler 10-12 μm i diameter. Granulocytternes lever ca. 10 dage i blodet. Den daglige produktion anslås til 15 mia. Visse af deres enzymer virker på og nedbryder dels bakterier, som optages i cellen, dels dødt væv, idet granulocytter sprænges og udtømmer deres enzymer i områder med betændelsesreaktioner. Eosinofilocytter - bekæmper parasitter. Frigiver aktivt histamin, hvorved betændelsesprocessen kan bremses Lymfocytter - immunsystemets celler. Lymfocytter er runde celler, 7-8 μm i diameter, med en relativt stor, rund kerne. Den enkelte lymfocyt kan leve i dage eller måneder, men er kun aktive få timer, eller måske kun minutter. Monocytter - organismens skraldemænd Monocytter har en meget stor kapacitet til at optage affaldsstoffer. De spiller en afgørende rolle i immunsystemet ved at nedbryde antigener. Siddende i væv udgør de den væsentligste kilde til produktionen af stoffer, der hæmmer kræftcellers deling. 13
Blodplader (trombocytter) - aktiveringen af blodets koagulation Hvide blodlegemer Blodplader Røde blodlegemer Figur 12: blodplader Blodplader er skiveformet kerneløse celler, ca. 3 μm i diameter, der dannes i knoglemarven Der er ca. 300.000 blodplader pr. μl blod. Blodpladers levetid er ca. 10 døgn, Blodplader indeholder forskellige stoffer, som blandt andet indgår i aktiveringen af blodets koagulation, og som stimulerer vækst af bindevævsceller. Blodplader er en vigtig del af beredskabet for standsning af blødninger og reparation af skader på blodkar. Ved blødning, fæstner blodpladen sig øjeblikkelig til det ødelagte/blødende område, hvor navnlig kontakten med bindevævskomponenten kollagen er vigtig. De først fæstnede blodplader vil straks binde nye blodplader til sig, således at der få sekunder efter blødningens start er påbegyndt dannelsen af en tæt, sammenhængende masse af blodplader på læsionsstedet, en pladetrombe, der efterhånden indsnævrer karret, og som i kombination med sammentrækning af karvæggen hurtigt kan standse blødninger fra mindre kar. Vidste du: Acetylsalicylsyre fremmer et enzym,der hæmmer blodkoagulation og kan anvendes som forebyggende behandling mod blodpropper. Acetylsalicylsyre findes i almindelige hovedpinetabletter som Magnyl og Albyl. 14
Blødning (hæmoragi) blå mærker Sker, når et blodkar bliver beskadiget, og blodet siver ud i det omkringliggende væv. Blodudsivning i eller lige under huden vil fremstå som et blåt mærke. Vidste du: Acetylsalicylsyre fremmer et enzym,der hæmmer blodkoagulation og kan anvendes som forebyggende behandling mod blodpropper. Acetylsalicylsyre findes i almindelige hovedpinetabletter som Magnyl og Albyl. Blødning (hæmoragi) blå mærker Sker, når et blodkar bliver beskadiget, og blodet siver ud i det omkringliggende væv. Blodudsivning i eller lige under huden vil fremstå som et blåt mærke. Normalt vil blødningen standse i løbet af kort tid pga. blodets evne til at størkne (koagulere). Koagulation - blodets størkning Med blod koagulation menes de processer, der sikre at blodet størkner til en geléagtig masse. 15
Blodtyper Blodtyper og transfusion Hvis alle mennesker havde samme blodtype og ens blod var det meget nemmere at give blod i forbindelse med fx operationer. Det forholder sig desværre ikke sådan. Derfor skal lægen være meget opmærksom i forbindelse med blodtransfusion. Når man taler om blodtransfusion er modtageren recipienten og donoren giveren. Man arver blodtypen fra sine forældre De gener, man får fra sine forældre, afgør, hvilken blodtype man får. Forældrene videregiver nemlig gener, der koder for AB0- og rhesus-typen - et gen fra hver forældre. Generne, der bestemmer A og B, er lige dominerende, mens 0 er det, der bliver domineret. Så hvis et barn skal have blodtype 0, kræver det, at begge forældre giver genet for blodtype 0 videre til barnet. (Se også tegningen) Figur 13: Blodtype kombination fra forældre Det betyder, at hvis man for eksempel arver genet for blodtype A fra den ene forælder og genet for B fra den anden, vil man få blodtype AB, fordi A og B er lige stærke. Arver man derimod A fra den ene forælder og 0 fra den anden, vil man få blodtype A, fordi A dominerer over 0. 16
Dominansen ændrer dog ikke sandsynligheden for, at man selv videregiver genet for blodtype 0 til sine børn - det er der stadig 50 procent chance for. Antigener - transfusionsfare Kroppen danner antistoffer mod fremmede antigener. Antigener kan bestå af proteiner, sukker eller fedtstoffer, og de kan for eksempel findes på virus, bakterier - eller på vores blodlegemer. Det, der adskiller de forskellige blodtyper A, B, AB og 0, er netop, at de hver især har en særlig egenskab (antigen) i overfladen af de røde blodlegemer. Vidste du: Kroppen begynder at danne antistoffer, fra vi er cirka et halvt år gamle, når vi udsættes for bakterier. Antistoffer udgør en del af kroppens forsvar mod indtrængende mikroorganismer som bakterier og virus. Fakta: Fare ved blodtransfusion Hvis donor og patient ikke har samme blodtype, risikerer patienten at dø af en blodtransfusion, fordi patientens antistoffer mod donorens blodtype kan ødelægge donorblodet i løbet af sekunder. Reaktionen kaldes hæmolytisk anæmi, og de første tegn kan være ubehag og feber, kvalme, opkastning, kulderystelser, smerter, åndenød, hjertebanken, blodtryksændringer, hududslæt, diarré og rødfarvning af urinen. Hæmolytisk anæmi kan være dødbringende, fordi reaktionen frigør stoffer i blodet, der får blodtrykket til at falde og de røde blodlegemer til at gå i stykker. Det er derfor meget vigtigt at sikre den rette blodtype til patienten ved transfusion 17
Hvem kan donere blod til hvem? D o n e r Modtager/Patient A B AB O A Ja Nej Ja Nej B Nej Ja Ja Nej AB Nej Nej Ja Nej O Ja Ja Ja Ja FIGUR 14: Blodtransfusions muligheder Som hovedregel kan den samme type altid benyttes. Derudover vil alle kunne modtage type O. Blodtypesystemer AB0-systemet og Rhesus-systemet er de to absolut vigtigst blodtypesystemer i relation til blodtransfusion 1.Det såkaldte AB0-system (kaldet A B nul) 2.Den såkaldte Rhesus-blodtypesystemet Der ud over findes, der ca. 30 forskellige undergrupper. Er alene vigtig ved meget store transfusioner. AB0-systemet var en banebrydende opdagelse af østrigeren Karl Landsteiner, der i 1901 definerede menneskets blodtyper i antigenerne - A, B, AB og 0 (nul) også kaldet ABO-systemet, Det andet system, Rhesus-blodtypesystemet, blev opdaget i årene omkring 2. verdenskrig. Betragtes af lægerne som det næst vigtigste blodtypesystem i forbindelse med blodtransfusioner. Rhesus-typen Kan være positiv eller negativ Rhesus-systemet er meget kompliceret, men kort fortalt er rhesus navnet på et antigen, der sidder på de røde blodlegemers overflade. 18
Der er cirka 50 forskellige rhesus-antigener, men det vigtigste, når man taler om blodtransfusioner, er det såkaldte rhesus D antigen, fordi det er så kraftigt og mere tilbøjeligt til at udløse antistoffer. Personer, der har rhesus D-antigener på overfladen af de røde blodlegemer, kaldes rhesus (D) positive, mens de, som mangler dem, kaldes rhesus (D) negative. Rhesus sygdomme I Danmark tilbydes gravide at få en screening for rhesus blodtypen tidligt i forløbet. De mødre der er Rhesus negative får derefter bestemt fosterets rhesus type i 25. uge. Er barnet rhesus positiv (fra faderen) skal moderen have en såkaldt profylaktisk behandling. Hvis hun ikke får denne behandling vil hun danne antistoffer mod fosterets antigener disse antigener bevæger sig gennem moderkagen til barnet og binder sig til barnets røde blodlegemer. Denne immulogiske reaktion betyder at fosterets røde blodlegemer bliver ødelagt og fosteret for blodmangel. Behandling: blodtransfusion til fosteret hvis det ikke behandles kan medføre abort, hjerneskade mm. Vidste du: Denne undersøgelse gennemføres ikke i alle lande. Studier viser: - 100.000 børn dør - 20.000 fødes med hjerneskader Eldon Biologicals A/S er sammen med en gruppe læger medgrundlægger af organsationen CURhE Stanford USA hvis mål er at bekæmpe denne sygdom Fakta Personer med blodtype A har dannet antistof mod blodtype B, og personer med blodtype B har dannet antistoffer mod blodtype A. Personer med blodtype AB har derimod hverken dannet antistoffer mod A eller B, mens personer med blodtype 0 har dannet antistoffer både mod A og B. Derfor undersøger lægerne altid patientens blod, før der bliver lavet en blodtransfusion. 19
Kend din blodtype på 2,5 min. med et ELDONCARD : Med et ELDONCARD kan du selv eller lægen bestemme din blodtype på 2,5 minut. og med kun 4 dråber blod. De tørrede antistoffer på kortet går i forbindelse med blodets antigener og derved dannes der en agglutination (små øer) i cirklen på kortet. Dannes der øer er der match og du har bestemt din blodtype. Læs mere i brugsanvisningen og se evt, filmen på www.eldoncard.com inden testen startes. Hvad bruger hospitalet blodet til? Blodet bruges på hospitalerne og skadestuerne i forbindelse med en lang række operationer. Der er tale om transfusioner hvor donor blodet gives til patienten. Antallet af blodposer der bliver brugt varierer, men typisk har man et godt beredskab i til tilfælde at de skal bruges under operationen. Hospitalets blodbank kan ved store ulykker eller store operationer være nødsaget til at hasteindkalde donorer for at sikre der er blod nok. Ved natur katastrofer i udlandet kan det ske at myndighederne går ud med en appel til borgerne om at melde sig. I flere lande laver man såkaldte Bedside test for at sikre, at patientens blod og blodet i blodposerne der ligger på operations stuen nu også kan benyttes uden at sætte patientens liv i fare da en forkert blodtype kan betyde at patienten dør. Blodet benyttes til: 39% benyttes ifbm kræftsygdomme 20% benyttes ifbm sygdomme i kredsløbsorganerne 12% benyttes ifbm. Ulykker, forgiftninger og andre ydre påvirkninger 11% benyttes ifbm sygdomme i fordøjelses organerne 5% benyttes ifbm sygdomme i blod og bloddannende organer 13% Øvrig (Kilde: Dr. Kjell Titlestad) 20
Hvad testes blod for? Blodtypen bestemmes første gang, man tappes som donor for at kunne give blodet til de rigtige patienter. Ved efterfølgende tapninger kontrolleres blodtypen igen for at sikre mod forbytning. Foruden blodtype testes blodet for de smitsomme sygdomme HIV og hepatitis B og C. Det er en meget følsom testning for at undgå overførsel af smitte. Der går nogle få dage fra man er smittet, til virus arvematerialet kan påvises i blodet. Hvis man giver blod i disse dage, kan virus overføres, men det sker ekstremt sjældent, fordi testning af blodet kombineres med grundig information til donor og helbredsspørgsmål ved hver blodtapning. Endelig undersøges blodet for indhold af hæmoglobin, der er det protein, der transporterer ilt i de røde blodlegemer. Hvem arbejder med blodet og hvordan skaffes blodet i Danmark? 1.Hospitalet: a.de bruger blodet 2.Blodbanken: a.indsamler b.de renser og kontrollerer blodet for sygdomme m.m. c.de opbevarer blodet 3.Donorkorpset: a.de indsamler blodet fra deres donorkorps b.de indkalder og sikre eksisterende donorer tilknytning c.de skaffer nye donorer da der er nogle der stopper d.donor kampagner skal skaffe 25.000 30.000 nye donorer hvert år!!! I Danmark findes 62 frivillige donorkorps, der arbejder med at skaffe frivillige donorer og varetager donorernes interesser. Korpsenes formål er at sikre, at der til stadighed er nok donorer til at sikre den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen overalt i Danmark. Derfor er det meget vigtigt at give den rette blodtype samt, at have nok at den i blodbanken i tilfælde af større ulykker. Patienter der over længere tid skal modtage meget blod fx i forbindelse med en kræft operation vil få testet blodet for forskellige undertyper. Blodbanken er derfor meget afhængig af at have nok blod således at den nøjagtige blodtype kan vælges til hver enkelt patient. Måske har du fået blod på tanden, og fået lyst til at hjælpe For at blive bloddonor skal du opfylde flg. krav: Være mellem 17 og 60 år. Være ved godt helbred. Du kan læse mere og tilmelde dig på www.bloddonor.dk eller brug deres APP brug QR koden på spillepladen - NU Veje mindst 50 kg 21
En historie fra det virkelige liv - kunne være en du kendte! Modtog blod fra 100 donorer (Kilde: Bloddonoren i Danmark) 35-årige Thomas var døden nær, da han blev offer for et meningsløst knivstikkeri. Det var blod fra omkring 100 donorer, der reddede hans liv. Det var en helt normal aften for 35-årige Thomas. Han var i gang med sit arbejde som taxachauffør i det indre København og havde netop samlet to kunder op på Christianshavn, da en fyr kommer hen til hans taxi og siger jeg skal køre med dig. Da Thomas stille og roligt siger til ham, at bilen allerede er optaget, sparker fyren voldsomt til taxaen. Thomas går ud af bilen for at standse den aggressive kunde. Herefter går det stærkt. Meget stærkt. Uden varsel trækker manden en kniv og stikker Thomas fem gange i siden. Ambulancen ankommer til gerningsstedet inden for fem minutter. Vidnerne på stedet har givet Thomas førstehjælp og forsøgt at standse blødningen, men blødningen er meget voldsom, og Thomas kredsløb er ved at svigte. Han skal hurtigt på hospitalet. Så snart Thomas ankommer til Rigshospitalets TraumeCenter, får han blod fra akutte transfusionspakker, der består af fem poser røde blodlegemer, fem poser plasma og to poser blodpladekoncentrater. Blødningen er massiv og uden for kontrol. Derfor får Thomas tilført blod fra en blodmølle, der er en varmepumpe, som under højt tryk kan give op til fem blodposer i minutter. Thomas er blevet stukket helt ind i lungeroden, dér hvor blodkar og luftrør fordeler sig til lungen meget tæt på hjertet. Derfor bløder han også op gennem luftrøret, så det vælter ud med blod fra flere sider. Ved et knivstik tæt på lungen er det i langt de fleste tilfælde nok at lægge et dræn ind, og så standser blødningen oftest. Men i Thomas tilfælde står det så slemt til, at han må på operationsbordet. Der skal åbnes ind til lungehulen for at standse blødningen på den måde. Alt imens hjerte-lungekirurgen arbejder på at få standset blødningen, sørger resten af Traume- og operationsteamet for at give Thomas det nødvendige blod til at holde ham i live under operationen. I løbet af halvanden time får Thomas i alt 63 blodprodukter 28 poser røde blodlegemer og 26 poser plasma, hvert produkt fra én donor, samt 9 poser blodpladekoncentrat, som hver især er et resultat af fire donorers blod. Sammen med fibrinogenkoncentratet, der også stammer fra flere donorer, har Thomas dermed modtaget blod fra omkring 100 donorer. Det var landets trofaste bloddonorer, der var med til at redde Thomas liv. Han er både donorerne og personalet på hospitalet dybt taknemmelig. Fremover vil han også selv give blod og støtte op om den vigtige sag. 22