Lærervejledning til It takes all kinds

1 Lærervejledning til It takes all kinds It takes all kinds fighting homophobia in schools Denne publikation er et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, LGBT Danmark, GLEN (Irland), KPH (Polen), RFSL (Sverige), ILGA Portugal, FELGTB (Spanien), Bilitis (Bulgarien), ACCEPT (Rumænien), Mozaika (Letland). Publikationen er blevet til med økonomisk støtte fra EU's Program for Grundlæggende Rettigheder og Medborgerskab. Institut for Menneskerettigheder og dets partner er ansvarlige for indholdet af publikationen. Forfattere af den generiske materiale: Cecilia Decara, Marianne Nøhr Larsen og Karen Ewers Redaktion: Danmark Julie Breinegaard, Randi Marie Raakjær Irland Sandra Irwin-Gowran, Karen O Shea Polen Tomasz Szypula Sverige Lars Jonsson, Carolina Orre Portugal - Paulo Côrte-Real Spanien - Jeniffer Rebollo Norberto Bulgarien Monika Pisankaneva Rumænien Irina Nita Letland Linda Freimane Oversættelse: Danmark Julie Breinegaard, Liv Rolf Mertz Irland Sandra Irwin-Gowran, Karen O Shea Polen Tomasz Szypula Sverige Lars Jonsson, Jenny Arnberg Portugal - Paulo Côrte-Real Spanien - Jeniffer Rebollo Norberto Bulgarien Elvira Dimitrova, Lora Novachkova Rumænien Catalina Vieru Letland Alise Strause Særlig tak for bidraget til Camilla R. Silva og Mandana Zarrehparvar Oversættelse Materialet er udarbejdet på engelsk og herefter oversat og bearbejdet til dansk. Fortællingerne om Jonathan, Jasmin, Line og Torkil er dog gengivet i forkortede udgaver fra bogen Den forbandede kærlighed. Fjorten fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed af Marianne Nøhr Larsen og Malene Fenger-Grøndahl, med foto af Hanne Bielefeldt, CDR-Forlag 2007, Danmark. Derudover er hentet inspiration fra følgende materialer: Et trygt rum for alle! Karen Ewers og Lovise Brade Haj, Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, 2009; Sæt spot på homofobi!, Karen Ewers, Amnesty International Denmark, 2011; BRYT! Ett metodmaterial om normer i allmänhet och heteronormen i synnerhet, Forum för levenda historia, RSFL Ungdom, 3. oplag, 2011; Compass: A manual on human rights education with young people, The European Council, 2002; Demokrati Fordi, Cecilia Decara og Lone Smith, Institut for Menneskerettigheder og Ungdomsbyen, 2010; Drop Diskrimination Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder 2011; Någonstans går gränsen - Ett metodmaterial för lärare om hur man kan arbeta med normer i klassrummet, Gunilla Edemo og Joakim Rindå, RFSL Stockholm, 2004; Stand up! Short film produced by BeLonG To; Den forbandede kærlighed. Fjorten fortællinger om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed, Marianne Nøhr Larsen og Malene Fenger-Grøndahl, CDR-Forlag 2007, foto: Hanne Bielefeldt; At være sig selv, Sex & Samfund, 2011; Good practice on Citizenship Education and Citizenship Didactics Cecilia Decara (redaktør), Institut for Menneskerettigheder, 2011; Unseen on Screen Gay people on youth TV, April Guasp, Stonewall 2010. Grafisk tilrettelæggelse: LGM Interactive, Berlin. Forlagsredaktion: Evguenia Jane Klementieva (ansv.) og Mikkel Schmidt-Hansen ISBN: 978-87-91836-58-9

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion, formål og begrebsafklaring 2. Materialeoversigt 3. Metode

3 1. Introduktion, formål og begrebsafklaring Dette undervisningsmateriale er udviklet som en del af Institut for Menneskerettigheders (IMR) projekt It takes all kinds, der har til formål at modvirke diskrimination og fremme ligebehandling gennem oplysning med fokus på seksuel orientering og kønsidentitet (se begrebsafklaring nedenfor). Materialet er udviklet i samarbejde med nationale partnere og baseret på behovsanalyser i skoler i ni lande: Bulgarien, Danmark, Irland, Letland, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige. Projektet gennemføres i samarbejde med organisationer, der arbejder for homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners (LGBT-personers) rettigheder i de ni lande og er finansieret af Europa-Kommissionen og IMR. Som lærer behøver du ikke have nogen forkundskaber om menneskerettigheder og ligebehandling for at arbejde med materialet. Den nødvendige baggrundsinformation finder du i de enkelte materialer og på lærerportalen, hvor der er en særlig introduktion til menneskerettighedsbaseret undervisning. Her kan du også trække på en ordliste med centrale begreber. Hvad imidlertid er vigtigt at nævne fra starten, er, at selvom materialet ikke umiddelbart fordrer forkundskaber, så er det afgørende, at materialet bliver brugt til at udfordre stereotyper; ikke til at bekræfte dem. Læs derfor afsnittet om normkritisk metode nedenfor. 1.1. Formål At eleverne: får øget viden om ligebehandling og diskrimination generelt, men med særligt fokus på diskrimination og mobning af homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner, bliver mere bevidste om forskellige LGBT-identiteter og konsekvenserne af fordomme, reflekterer over deres egne køns- og familienormer, såvel som de normer, der er indlejret i samfundet i forhold til seksuel orientering, kønsidentitet, etnicitet og/eller religion/tro, får skærpet evnen til at reflektere over deres værdier og holdninger i forhold til stereotyper, ligebehandling, medansvar og respekt for mangfoldighed i klassen og i forhold til rettigheder og pligter i ethvert samfund, bliver i stand til at bidrage til og tage ansvar for at skabe et trygt og inkluderende skolemiljø i overensstemmelse med principperne for menneskerettigheder og ligebehandling, får styrket deres evne til at analysere, reflektere over og handle i forhold til forudfattede holdninger og diskrimination, herunder at respektere andre menneskers valg og erkende de positive aspekter ved at bryde med negative normer og stigma.

4 1.2. Begrebsafklaring ang. seksuel orientering og kønsidentitet (NB! En langt mere udførlig ordliste findes på lærerportalen) Seksuel orientering Beskriver, hvem et menneske forelsker sig i og/eller tiltrækkes af og er dermed et andet og bedre ord for det, der ofte kaldes seksualitet. Biseksualitet, homoseksualitet og heteroseksualitet er seksuelle orienteringer. LGBT Et samlende begreb for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, der kommer af det engelske Lesbian, Gay, Bisexual & Transgender, men bruges mere og mere på dansk. Mens L, G og B i LGBT står for seksuelle orienteringer, har det at være transperson ikke noget at gøre med seksuel orientering. Kønsidentitet Betegner en persons indre og individuelt oplevede køn, som måske, måske ikke, er det samme som det køn, personen blev tildelt ved fødslen. Det inkluderer også den personlige oplevelse af kroppen og andre udtryk, der traditionelt forbindes med et køn. Køn kan kort beskrives som sammensat af forskellige dele, hvor biologisk køn, socialt køn og mentalt køn indgår. Summen af disse dele udgør en persons kønsidentitet, som beskriver, hvordan netop dette menneske opfatter sig selv. Kønsbegrebet har længe været genstand for megen forskning og debat, og der er i dag mange forskellige måder at forstå køn på. Heteronorm Normen om, at alle er heteroseksuelle, og at dette er det naturlige, som alle forventes handle ud fra. Normen dikterer også, at der er to køn, og at det køn, man ser ud til at tilhøre, også er det køn, man føler sig som dvs. at en person altid er enten mand eller kvinde. Normen giver økonomiske, politiske og sociale fordele for dem, der tilslutter sig eller passer ind i den, og ulemper for dem, der afviger fra den. De, der er en del af normen, har også uden videre det privilegium at diskutere og endda definere de afvigendes rettigheder og levevilkår. Ægteskab for to mennesker af samme køn er for eksempel til stadig debat, mens heteroseksuelle pars ret til at indgå ægteskab aldrig diskuteres. Den enkeltes ret til at vælge alle mulige former for plastikkirurgi stilles der heller ikke spørgsmålstegn ved, mens retten til kønskorrigerende kirurgi er meget omdiskuteret og i nogle lande forbudt.

5 2. Materialeoversigt Undervisningsmaterialet består af en række webbaserede undervisningsmaterialer og aktiviteter, som er tilgængelige på henholdsvis en lærer- og en elevportal. 2.1. Indhold på lærerportalen Lærerportalen består af: denne lærervejledning en ordliste over områdets centrale begreber en række materialer inddelt i niveauer og emner for elever mellem 10 og 17 år evalueringsøvelser information om metode i menneskerettighedsuddannelse video fra undervisningssituationer beskrivelser af andre læreres erfaringer med materialerne information til skoleledelser om, hvordan de kan blive opmærksomme på og bekæmpe homofobi, transfobi og diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet Baggrunden for, at projektet også henvender sig direkte til skolens ledelse, er, at arbejdet med ligebehandling og lige muligheder bør være så bredt som muligt. Dette arbejde, der er en del af Folkeskolens formål om at være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati 1, skal ikke kun hvile på den enkelte lærers skuldre, men være forankret i ledelsen med støtte fra de ansatte. 2.2. Indhold på elevportalen Elevportalen består af: tre forskellige internetspil og to quizzer om menneskerettigheder og ligebehandling en ordliste over områdets centrale begreber fakta, forskningsresultater og anden baggrundsinformation I dele af lærermaterialet henvises der til elevportalen; for eksempel som en del af elevernes hjemmearbejde. 2.3. Materialets opbygning Alle undervisningsmaterialer på portalen er forsynet med nøgleord, alderstrin og fag, som kan bruges som søgefiltre. Materialet er inddelt i tre øvelsessæt: o A: Mellemtrin, 10-12 år o B: Udskoling, 13-15 år o C: Ungdomsuddannelser, 16 17 år Hvert sæt består af en række materialer/øvelser, som f.eks.: 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039#k1

6 o en øvelse om Klassens grundlov o refleksionsøvelser o film-, medie- eller billedanalyse o quizzer o rollespil o interaktive internetspil o historiefortælling o lærerstyret brainstorming o evalueringsøvelser Alle materialer i A, B og C følger den samme opbygning med en række punkter, som kort skitseres her: Nøgleord o En liste over de nøgleord som f.eks. diskrimination, seksuel orientering, kønsidentitet, skolemiljø osv., som er dækkende for øvelsen. Nøgleordene kan bruges til at søge efter relevante øvelser på portalen. Indhold o Giver en kort beskrivelse af det pågældende materiale, herunder hvilke(n) type(r) øvelse(r) det indeholder. Formål o Angiver det overordnede formål med øvelsen. Fag o Angiver i hvilke fag, øvelsen kan anvendes. Trinmål o Ud over at være tilpasset klassetrin og fag forholder øvelserne i A og B sig også til Folkeskolens Fælles Måls trinmål for de relevante fag. Trinmålene er hentet fra og kan ses i deres helhed på Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside: http://uvm.dk. Når du planlægger en undervisningsgang eller et forløb ud af flere, kan du med fordel se på materialet også fra de andre niveauer. Med lidt tilpasninger kan mange af materialerne anvendes på andre klassetrin end de angivne. Tidsforbrug o Angiver, hvor lang tid øvelsen tager. Materialer o Oplister de materialer, der skal bruges i øvelsen. Både sakse, kopiark, osv. og antal af elever. Bemærk, at materialer som skriveredskaber og papir ikke bliver oplistet eksplicit. Vejledning o En konkret trin-for-trin instruktion i, hvordan undervisningen kan udføres. Det er naturligvis op til den enkelte lærer at tilpasse øvelsen til klassen og sammenhængen, særlige interesser eller hensyn. Opsamling o Indeholder spørgsmål, der kan inspirere til kritisk refleksion. Opsamlingen er det tidspunkt, hvor du som lærer samler feedback, opsummerer og sætter diskussionen i perspektiv, for eksempel ved at gennemgå de principper og begreber, som øvelsen er baseret på. Det er samtidig elevernes mulighed for

7 at melde tilbage om, hvad de har fået ud af øvelsen. De opsamlende spørgsmål giver dig som lærer mulighed for at sikre, at eleverne er bevidste om, hvad de har lært, og hjælpe dem med fuldt at forstå de diskussioner, overvejelser, reaktioner og handlinger, øvelsen har sat i gang. Tip til læreren o Nogle korte pointer i forhold til emnet og øvelsen, som hurtigt giver dig overblik over ideerne bag materialet. Tipsene omhandler både den praktiske udførelse af øvelsen og formidlingen af selve indholdet. Vær opmærksom på o Her fremgår det, hvis en øvelse kan medføre vanskelige og potentielt utrygge situationer, som underviseren skal være opmærksom på. Anbefalinger o Mange af øvelserne kan med fordel supplere hinanden, og under dette punkt listes derfor forslag til andre øvelser, der for eksempel kan fungere som introduktion til, uddybning af eller opfølgning på emnerne. Kilder o Henvisninger til andre publikationer, hvorfra der er hentet indhold eller inspiration. Hvis du arbejder på en flersproget skole eller er sproglærer, kan du også vælge at bruge nogle af materialerne på andre/flere sprog. Det gør du ved at vælge Materialer på lærerportalen og derfra klikke videre til de andre landes lærerportaler, hvor du eksempelvis under Irland finder alle materialerne på engelsk. 3. Metode 3.1. Menneskerettighedsuddannelse Menneskerettighedsuddannelse (MR-uddannelse) er en forudsætning for, at principperne for menneskerettigheder og ligebehandling kan omsættes til virkelighed. Rettighedshaverne må først kende deres rettigheder og kunne reflektere over deres egne holdninger og værdier i forhold til menneskerettighederne. Det kræver også konkrete kompetencer at kræve sine rettigheder. På samme måde påligger det stater (inklusive statslige institutioner som skoler og ungdomsuddannelser) at kende deres ansvar og pligter for at kunne beskytte, respektere og opfylde individers menneskerettigheder. De ansvarlige institutioner skal også kende til og formå at bruge relevante redskaber til effektiv beskyttelse af menneskerettighederne. I FN s erklæring om menneskerettighedsuddannelse og træning (A/HRC/RES/16/1, 2011) defineres menneskerettighedsuddannelse som uddannelse, (a) der handler om menneskerettigheder, hvilket indebærer at formidle viden og forståelse af normerne og principperne for menneskerettighederne, de værdier der ligger til grund, og hvordan de udbredes og sikres; (b) der sker gennem menneskerettigheder, hvilket indebærer læring og undervisning på måder som respekterer rettigheder for både lærere og elever/studerende. Underviseren arbejder bevidst i overensstemmelse med menneskerettighederne, bl.a. ved at fremme ligebehandling og medbestemmelse hos eleverne;

8 (c) der arbejder for at fremme menneskerettigheder, hvilket indebærer at styrke menneskers evne til dels at kræve og nyde deres egne rettigheder, dels respektere og værne om andres. Læs mere om den menneskerettighedsbaserede tilgang til uddannelse på lærerportalen. 3.2 Tolerance versus normkritik Hvis man som lærer ikke er bevidst om heteronormen, er der en risiko for, at stigmatiseringen af LGBT-personer faktisk forstærkes gennem selve undervisningen om emnet. For eksempel er det ikke nok at fokusere på at skabe et miljø, hvor homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede elever kan være åbne om deres identitet. Det kan i sig selv være med til at skjule de bagvedliggende årsager til, at LGBT-personer overhovedet er nødt til at springe ud, mens heteroseksuelle personer ikke behøver at gøre det. På samme måde kan LGBT-personer også blive dem, der skal forklare sig for at imødekomme omgivelsernes positive interesse : Hvornår fandt du ud af, at du er lesbisk?, Hvad sagde dine forældre? osv. spørgsmål, som ikke stilles til heteroseksuelle eller mennesker, hvis kønsidentitet falder inden for normerne. De fleste øvelser indeholder derimod refleksionsspørgsmål, som har fokus på normer; ikke på tolerance i forhold til de mennesker, der bryder normerne. Det kan f.eks. være: Hvad vil det sige at være normal? Betyder normal og almindelig altid det samme? og Ved du, hvor gamle de fleste heteroseksuelle er, når de springer ud?. De to forskellige tilgange kan opsummeres på følgende måde: 3.2.1. Tolerance har fokus på at skabe tolerance og sympati for ofrene for mobning, diskrimination og fordomsfulde stereotyper har tendens til at fokusere på specifikke minoritetskategorier, frem for at se kritisk på majoriteten i samfundet betyder, at man ofte taler om minoriteter som nogen, der skal tolereres, respekteres og beskyttes frem for at tale om de kategorier, der skaber et ulige magtforhold, som for eksempel køn og seksuel orientering, i et overordnet socialt og retsligt perspektiv er ikke hensigtsmæssig, hvis målet er at gøre eleverne i stand til selv at bidrage til at ændre på normerne og fordommene, da tolerance ikke fremmer ligebehandling, men skaber et ulige magtforhold, hvor majoriteten tolererer (dvs. tåler) minoriteten og skaber risiko for, at normerne bare slås fast og ikke bliver udfordret eller forandret skaber en risiko for, at man kommer til at antage, at ingen af de tilstedeværende elever faktisk tilhører en af de minoriteter, som i undervisningen beskrives som stigmatiserede og diskriminerede. Hvis spørgsmålet om homoseksuelle pars ret til adoption eksempelvis tages op, foregår diskussionen ofte som om, at alle elever dels er heteroseksuelle, og dels har to forældre af forskelligt køn 2. 2 Det til trods for, at en irsk undersøgelse ( Supporting LGBT Lives, GLEN m.fl., 2009) har vist, at 12 år er den mest almindelige alder for en LGBT-person at blive bevidst om sin seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.

9 3.2.2. Normkritik er at tage kritisk stilling til normerne, inklusive den såkaldte heteronorm, som er beskrevet i ordlisten ovenfor er at arbejde med at identificere og udfordre de normer, som ligger til grund for fordomme, chikane og mobning, i stedet for at prøve at øge bevidstheden om de mennesker, der rammes af disse fænomener er hensigtsmæssig, når man inden for den menneskerettighedsbaserede tilgang arbejder med temaer, der omhandler relationer mellem minoriteter og majoriteter fokuserer på årsagerne til diskrimination frem for at fokusere på dem, der afviger fra normerne bringer magtrelationerne frem i lyset og stiller spørgsmålstegn ved dem: Hvem har magten til at definere normerne? 3.3. Øvelsen Grundregler Det er en god idé at indlede arbejdet med materialet med refleksionsøvelsen Grundregler, der indgår i alle øvelsessæt. I denne øvelse udarbejder gruppen i fællesskab et sæt regler for samværet i undervisningen, som både elever og lærere kan trække på. Også skoleledere kan benytte denne øvelse. Formålet er at skabe et godt læringsmiljø og et trygt rum, hvor alle elever kan føle sig inkluderet, anerkendt, hørt og respekteret. Desuden er målet med øvelsen at få alle deltagere til at føle ansvar for resultatet og sikre en høj grad af deltagelse netop på baggrund af det trygge rum. Regler handler om de rettigheder og pligter, som kan findes i ethvert fællesskab. På den måde er Grundregler en måde at arbejde i praksis med principperne i menneskerettigheder i en klasse eller på en skole, ligesom klassens regler faktisk også er forenelige med standarder og principper for menneskerettighederne.

10 3.4. Evalueringsøvelse Evalueringsøvelsen består af et spørgeskema, som eleverne skal udfylde inden og efter en undervisningsgang eller et forløb. Evalueringsøvelsen kan dels bruges til at få et umiddelbart billede af, hvordan eleverne oplever at arbejde med materialet, og dels giver den læreren mulighed for at se, om eleverne har opnået større viden eller forståelse som resultat af arbejdet. Øvelsen kan også bruges til at måle mere langsigtede effekter, så som holdningsændringer og forbedring af færdigheder hos eleverne. I så fald skal der være gået mindst to uger mellem undervisning og evaluering.