Karkirurgisk afdeling V11-3

1

Karkirurgisk afdeling V11-3 Regionshospital Viborg Udarbejdet af: Karen Gaarn-Larsen afdelingssygeplejerske Vibeke Serup Jensen sygeplejerske Jytte R. Kusk sygeplejerske September 2007 2

Illustration af opbygningen af kompetenceprofilen De fem kompetenceområder Basis Faglig At udføre sygepleje At lede sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje SOCIAL Organisatorisk Kritiske hændelser 3

Kendetegn ved den kompetente sygeplejerske ifølge Patricia Benner et al.. Har en analytisk tilgang til opgaveløsning, strukturerer sine handlinger og udfører sygeplejen selvstændigt og sikkert. Arbejder rationelt. Har ajourført teoretisk basis- og specialeviden. (Epistemé) Observerer, vurderer og handler på baggrund af teoretisk, praktisk og etisk kundskab samt på baggrund af at have stået i lignende patientsituationer tidligere. Analyserer sig frem til patientens pleje- og behandlingsbehov i den aktuelle situation, formulerer og arbejder ud fra langsigtede mål. Prioriterer i situationen og er bevidst om, hvad der er væsentligt, og hvad der er uvæsentligt. Foregriber hændelser og har passende udstyr og ressourcer indenfor rækkevidde. Dette kan lade sig gøre på baggrund af at have stået i lignende situationer. Yder en individuel pleje til de enkelte patienter ud fra megen rutine og de forskrifter, der findes (Techné) Indhenter yderligere viden og assistance, hvor situationen kræver det - både teoretisk og praktisk. Vælger sygeplejehandlinger med bevidsthed om, at valg af handling har betydning for patienten. Planlægger og organiserer sin dag og evner komplekse situationer med mange krav i en travl hverdag. Har udprægede tekniske færdigheder indenfor teknologi og procedurer/metoder. Har brug for at have kontrol over situationen. Optræder roligt og effektivt. Har udviklet sig fra at være fokuseret på løsning af opgaver til at involvere sig i de behov, der udspringer af patientsituationen. Udviser stor ansvarlighed i teamet for den enkelte patients pleje og behandlingsbehov. Erkender videnskabens begrænsning samtidig med, at mere erfarne kolleger ikke har svar på alt til at løse et behov opstået i patientsituationen. Drøfter problemstillinger med mere erfarne kolleger og beslutter selv, hvilken sygeplejehandling, der løser problemet. Spørger gerne en kollega med ekspertise til råds, hvis det er muligt. 4

Reflekterer bevidst over egne og kollegers handlinger. Reflekterer ligeledes sammen med kolleger og udvikler praksiskundskab.(phronesis.) Forholder sig kritisk til samarbejdspartneres viden og kunnen og bidrager aktivt med egen viden og erfaring. Argumenterer og begrunder fagligt og velovervejet. 5

Basiskompetence Basiskompetence er en form for fælles kompetence, dvs. at den ikke er relateret til en bestemt faggruppe, arbejdsopgaver eller stilling, men til alle medarbejdere. Det er f.eks. viden om organisationens historie, overordnede mål og opgaver, samt kendskab til organisationens regler for pli, takt og tone og for, hvordan man i det hele taget gebærder sig i denne organisation. Denne kompetence indeholder også fysisk og mental formåen (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper: Organisationens historie, hospitalets indretning, m.m. Det generelle på Regionshospitalet Viborg Kender hospitalets nyere historie, og anvender det i jobbet. Viser i handling kendskab til hospitalets fysiske indretning og funktioner. Er ajourført med hospitalets introduktionsprogram for nyansatte og indgår i den fortsatte introduktion af nyansatte. Holder sig ajour med information fra hospitalets hjemmeside, intranet og Skopet. Udviser ansvar for, at ansættelsesstedet fremstår pænt og ryddeligt. Kender til afdelingens opbygning og omstruktuering, er istand til at vurdere fremmødeprofilen i afdelingen. Har overskud /overblik til at støtte og hjælpe med plejen i de andre grupper. Overordnede mål og opgaver Har kendskab til Region Midts mål for sundhedsvæsenet og arbejder ud fra denne. Arbejder ud fra Mål for Regionshospitalet Viborg og ud fra afdeling V11-3`s mål Viser forståelse for at arbejde i et politisk styret system. 6

Kender hospitalets organisation, ledelsessystem og overordnede politikker. Pli, takt og tone Viser i handling at efterleve hospitalets personalepolitiske værdisyn. (hospitalets-med-udvalget, 2003). Viser forståelse og respekt for kulturens betydning og handler ud fra bevidstheden om at være en del af kulturen. Bidrager til et arbejdsmiljø, der bygger på et ligeværdigt samarbejde med respekt for det andet menneske. Udviser takt og tone - pli. Udviser en værdig kommunikation og adfærd Kender til tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter i afsnittet og er medansvarlig for udvikling af arbejdsmiljøet. Hvordan man gebærder sig: - Personligt Handler på baggrund af hospitalets personalepolitik (hospitalets-med-udvalget, 2003). Handler ud fra eget ansvars- og kompetenceområde samt viden om tværfaglige samarbejdspartneres ansvars- og kompetenceområde. Overholder tavshedspligten, og udviser ansvar for overholdelse af denne. Tager ansvar for at patient og pårørende oplever den rette kvalitet i ydelserne. Handler ved hjertestop med førstehjælp og tilkald af assistance. 7

Hvordan man gebærder sig: - Organisatorisk Handler rationelt efter hospitalets forskrifter ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, og uønskede personers tilstedeværelse m.m. og begrunder denne handling. Handler ud fra organisatoriske instrukser om mobiltelefoni, rygning (hospitalet er røgfrit), spisemuligheder for pårørende i kantinen, parkeringsregler for personalet, hospitalets presseetiske regler, korrekt brug af PC er m.m. Anvender hospitalets kommunikations systemer så som telefon, personsøger, Patient Administrative System, FAX, EPJ m.m. Anvender patientkaldeanlæg med de relevante funktioner, der benyttes i afd. V11-3 Er bekendt med samtaleanlægget for bioanalytikerne ved elevator til biokmeisk/ immulogisk og mikrobiologisk afdelinger på 4. etage. Anvender relevante metodebøger, forholder sig kritisk til indholdet og kommer med forslag til ændringer. Overholder og anvender forskrifter i Hygiejnehåndbogen. Holder sig ajour med referater fra hygiejneudvalgsmøder (Region Midt og hospital) Bruger afdelingens hygiejnekontaktperson. Anvender muligheder i hospitalets bibliotek for at tilegne sig relevant viden. Anvender afdelingens faglitteratur 8

Anvender intra- og internettet til søgning af faglig viden. Deltager i relevante uddannelsesaktiviteter, internt og eksternt. Kommer med konstruktive forslag og deler sin viden og erfaring med andre. Hvordan man gebærder sig: - Lovmæssigt Overholder ferieloven og arbejdsmiljøloven. Kender tillidsmandssystemet, MED systemet, arbejdsmiljøsystemet og indgår i konstruktivt samarbejde med disse, hvor det er relevant. Har kendskab til hospitalets beredskabsplan og handler derefter. Fysisk og mental formåen Udviser ansvar for at være fysisk og mentalt rustet til at udfylde sit job, og er opmærksom på kollegaers formåen. Anvender forflytningsteknikker og sikrer korrekte arbejdsstillinger. Kender og bruger adfelingens forflytningsinstruktør i forbindelse med patient og personalerelaterede situationer. Anvender fysioterapeuter plus forflytningsinstruktør ved komplekse patientsituaationer Kendskab til afdelingens syge/ fraværspolitik. 9

Faglig kompetence Faglig kompetence er knyttet til de forskellige fagligt relaterede opgaver. Den består af komponenter, hvor nogle er helt specifikke for sygeplejen, mens andre kan deles med andre fag/faggrupper. Det er den del af kompetencen, der sættes fokus på i den formelle kompetenceforståelse (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den er naturligvis en grundforudsætning for at kunne varetage en given arbejdsopgave, men den kan ikke stå alene. Hvad nytter det, at man er faglig dygtig, hvis man f.eks. ikke kan samarbejde, kommunikere med patienter og være en del af den kultur, der er på en afdeling (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 2002; Sandberg, 1994). Den faglige kompetence beskrives med udgangspunkt i sygeplejerskens virksomhedsområde omfattende; 1) at udføre sygepleje, 2) at lede sygepleje, 3) at formidle sygepleje og 4) at udvikle sygepleje (Evalueringscenteret, 1996). Sygeplejens fokus er at yde sygepleje til den enkelte patient eller grupper af patienter i alle livsfaser af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Undervisningsministeriet, 2001). Hovedgrupper At udføre sygepleje at udføre den konkrete sygepleje til patienten omfattende identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering (Evalueringscenteret, 1996) Det generelle på Regionshospitalet Viborg Udfører en omsorgsfuld sygepleje i stabile og komplekse patientsituationer både indenfor det selvstændige - og det delegerede område af sygeplejen. Arbejder bevidst efter De Sygeplejeetiske Retningslinier (DSR, 2004). Viser etiske overvejelser i sine handlinger og argumenterer etisk i faglige drøftelser. Observerer og vurderer patientens behov/problem, planlægger og iværksætter pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. Dokumenterer, evaluerer og justerer den iværksatte pleje og behandling i tæt samarbejde med patient, pårørende og relevante samarbejdspartnere. 10

Sikrer kontinuitet og kvalitet i pleje- og behandlingsforløbet. Involverer sig i patientens situation og etablerer, vedligeholder og afslutter relationer med patient, pårørende og kolleger. Anvender ajourført viden om sygeplejen i afsnittets speciale. Anvender relevant teknologi og metoder/ procedurer i udførelse af sygeplejen. Arbejder bevidst ud fra faglig evidens. Udfører sygeplejen i henhold til gældende referenceprogrammer, kliniske retningslinier, m.m. Fraviger anbefalingerne i referenceprogrammer m.m., hvor patientsituationen kræver det. Argumenterer og dokumenter sagligt for denne fravigelse. At observere og handle i forhold til respiration: Genkender afvigelser fra den normale respiration (eks. i frekvens, dyspnø, cyanose, sekretophobning ect.) Anvender saturationsmåling og handler på observationerne Kan suge patienter med sekretproblemer i svælget. Iværksætter iltterapi efter ordination og ved behov Anvender maskebehandling til respirationsbesværet patienter. 11

Anvender lungefysioterapi og samarbejder med fysioterapeuten. Observere respirationen ved patienter med pneumothorax og handle ved forværring At observere og handle i forhold til patientens kredsløb: Genkender afvigelser fra det normale kredsløb, kan måle puls og blodtryk, observerer og handler på afvigelser fra det normale. Anvender telemetri overvågning. Handler med støtte foranstaltninger til en patient med svigtende kredsløb (eks. Trendelenburg lejring, øge/ reducere væsketerapi, ilt tilskud, hjertestop procedure ect.) Anvender blodsubstitution, arbejder udfra regler om bac-test og regler for ophængning af blodprodukter. Genkender komplikationer til blodtransfusion og handler herpå Anvender væsketerapi i forhold til elektrolyt forstyrrelser. Iværksætter antikoagulations behandling i forhold til ordination. Medvirker til pausering/ genoptagelse af AK-behandling ved patienter hvor tilstanden kræver det. Medtænke evt. anden thrombose profylakse. Specifikt i varice- og karambulatoriet Kender og kan redegøre for DBT og dopplerus. Kan assistere ved undersøgelser og metoder i varice ambulatoriet. 12

Kan efter instruktion deltage i sygeplejerskefunktionen i karambulatoriet At observere og handle i forhold til patientens legemstemperatur: Genkender afvigelser fra den normale temperatur regulering og anvender støtte foranstaltninger i forhold til dette. Anvender temperaturmåling i forhold til den konkrete patient situation. Anvender støtte foranstaltninger i forhold til hypotermi. Iværksætter sepsis behandling, pleje og undersøgelser i forhold hertil. Anvender isolationsprincipper i forhold til den amtslige hygiejnemetodebog. At observere og handle i forhold til patientens ernæring: Anvender BMI, patientens ernæringstilstand og kan indentificere den ernæringstruede patient. Anvender sin viden omkring ernæringens betydning for den kirurgiske patientens præog postoperative forløb. Iværksætter afdelingens kostregistrerings system og brugen af diætist. Bruger afdelingens forskellige kost tilbud.(eks. Protein tilskud, energidrik, kaloriebombe, kolesterol fattig diæt, forskellige kostformer ect.) Varetager plejen af diabetes patienter i forhold til kostindgift, og administerer insulin. 13

Iværksætter brugen af GIK-drop i faste situationer udfra gældende instruks og forholder sig kritisk hertil. Anvender fasteregler ud fra instruks. Kan bestille kost og diæter. Har kendskab til brug af ernæringssonde (eks. Klini-feedsonde) Kendskab til brug, anlæggelse og seponering af sonde ifølge afdelingens instruks. Anvender intravenøs ernæringsmulighed (eks. Kabiven) Udfører god mundhygiejne og handler ved nye problemstillinger. At observere og handle i forhold til patientens udskillelser: Observerer patientens udskillelser (opkastning, urin, afføring) og handler på afvigelser herfra.( eks. Hæmatemese, melæna, afførings udseende/mængde/ hyppighed, urinproduktion ect.) Observerer aspirat og anvender substitutionsterapi. Anvender og lægger de forskellige typer af sonder på afdelingen i forhold til afdelingens instruks og patientens problemstilling. Kender brugen af diverse dræn i afdelingen. Observerer drænsekret og handler ved afvigelser fra det forventede. Seponerer dræn ifølge afdelingens instruks og observerer drænsteder og handler på afvigelser. 14

Lægger katetre på begge køn efter gældende retningslinier, anvender bivent og har kendskab til blærescanner. Skyller på blærekateter ved behov. Tager diverse prøver, opbevarer og sender efter gældende retningslinier. Har kendskab til forskellige stomi typer, udseende og forskellen på stomiers output. Har kendskab til stomipleje efter oplæring udfra organkirurgisk afdelings instruks Har kendskab til stomiambulatoriet på K11-1. Observerer patienten for elektrolytforstyrrelser samt over/underhydrering. Fører væskeregnskab og udregner væskebalance, og handler på afvigelser. Lægger og seponere perifer venflon efter gældende instruks. Varetager plejen af patienter med CVK. Giver væsketerapi og iv.medicin i perifer venflon og CVK og forholder sig kritisk til dette. Har kendskab til udrensning af patienter efter gældende procedure i afdelingen og handler på den enkelte patients reaktion på udrensningen. At observere og handle i forhold til patientens centralnervesystem:. Observerer og vurderer afvigelser i centralnervesystemet og handler derpå 15

Genkender evt.symptomer i centralnervesystemet efter operative indgreb og kommer med handleforslag. Scorer patientens bevidsthedsniveau ved behandling med epidural indgift af smertestillende, og handler ved påvirket bevidsthedsniveau. Skærmer den demente patient og genkender og handler ved evt. Forværring under indlæggelse/efter operation. At observere og handle i forhold til patientens psyko- sociale behov: Kender den normale krise reaktion og handler gennem sin kommunikation i forhold til den enkelte patient. Anvender muligheden for socialrådgiver og akut psykologbistand. At observere og handle i forhold til patientens smerter: Optager smerteanamese i forhold til den kirurgiske patient og vurderer ændringer i patientens tilstand i forhold til patientens symptomer og behandling og komme med forslag til ændringer. Administrer og vurderer de I afdelingen anvendte analgetika. Administrer og vurdere brugen af smertepumper I afdelingen. Ved smerteproblematikker gøre brug af tværfaglige kollega (læge, anæstesilæge/ smerteteam). 16

At observere og handle i forhold til patientens aktivitet og mobilitet: Samarbejde med andre faggrupper i mobiliseringen af den karkirurgiske patient. Mobiliserer den nyopererede patient og informere patient og pårørende om vigtigheden I mobilisering. Optræner den immobiliserede patient og forebygger sengelejets komplikationer. Anvender ergonomiske arbejdsstillinger og diverse hjælpemidler i mobiliseringen at patienterne. At obserever og handle i forhold til patientens sanser: Tager hensyn til og handler på patientens handicap I forhold til syns, høre, lugte og smagssanser. At observere og handle i forhold til patientens seksualitet: Kan indgå i en dialog om kropsændringer og sygdommens betydning for den enkeltes seksualitet og kan vejlede i forhold til evt. imoptens. At observere og handle i forhold til patientens religion, kultur og tradition: Anvender viden om patientens religiøse og kulturelle baggrund for deres valg af behandlings- og pleje tilbud. Kender og anvender mulighederne for tilbud om besøg af præst eller anden religiøs person, mulighed for altergang, vielse ect. under indlæggelse. At observere og handle i forhold til patientens søvn og hvile: Anvender viden om søvnens betydning o g manglende søvns betydning for den indlagte patient. Medvirker og handler til at fastholde patienten i den normale døgnrytme, og 17

handler mhp. at sikre patientens nattesøvn. At observere og handle i forhold til patientens hud og slimhinder: Observere hud og slimhinder i forhold til afvigelse fra det normale og komme med handleforslag. Observere tegn på infektion/ blødning/ sekretion fra cicatrise og handle ud fra gældende retningslinjer. Samarbejder med sårcentret og anvender sårcentrets metodebog. Anvender rene og sterile teknikker efter faglig vurdering. Starter forbindingsskift på diverse sår ud fra metodebogen. Håndterer vacuumbehandling i samarbejde med sårcenteret. Forebygger hudirretation ved anvendelse af afdelingens hudplejemidler. Rasere patienten udfra afdelingens gældende instruks afhængig af operationsindgreb. At observere og handle i forhold til den døende patient: Kan udføre pleje af døende og drage omsorg for dennes pårørende. Forholder sig til begrebet NTR i den enkelte patient situation. Kan gøre mors istand og evt. inddrage pårørende i dette. Udviser omsorg for de pårørende og vejleder I hvordan de skal forholde sig når døden er indtrådt, praktisk og følelsesmæssigt. 18

Administrere, opbevaring og udlevering af værdigenstande/patientens ejendele ved dødsfald. Administrere papire som skal udfyldes ved mors og er bevidst om ansvaret i forhold til dette. Fungere som sparringspartner for kollegaere. At lede sygepleje At varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen ved udformning og gennemførelse af den enkelte patients plan for plejen. Desuden varetages de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandlingsprogram for en eller flere patienter, inkl. evt. arbejdsledelse i forbindelse hermed. Der er altså ikke her tale om at varetage opgaver i en ledende stilling (Evalueringscenteret, 1996) Viser overblik over tildelte patienter og dertil knyttede behov og faglige problemstillinger. Planlægger og koordinerer dagens/vagtens opgaver ud fra afsnittes plejeform. Prioriterer og fordeler sygeplejefaglige opgaver ud fra personalets kompetencer i afsnittet og sikrer derved kvaliteten. Vurderer plejetyngden ved tildelte patienter og tager ansvar for, at der er overensstemmelse mellem plejebehov og fordeling af de personale-kompetencer, der er til rådighed. Sikrer at sygeplejen dokumenteres, så der er kontinuitet og synlighed i plejeforløb. Viser ansvar for og har stor ansvarsfølelse for, at delegerede opgaver bliver løst kvalificeret. Lytter og argumenterer fagligt i samarbejdet med kolleger i afsnittet, samt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Udviser respekt for samarbejdsparternes synspunkter og er konstruktiv i løsning af opgaven. 19

Viser ansvar for og har stor ansvarsfølelse for sin koordinerende rolle i teamet og forholder sig konstruktivt kritisk til kollegers indsats. At formidle sygepleje: At formidle sin faglige viden til andre, f.eks. patienter og pårørende, kolleger, samarbejdspartnere og uddannelsessøgende (Evalueringscenteret, 1996) Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende med udgangspunkt i patienter/pårørendes forudsætninger og behov. Vejleder og underviser patienter og pårørende om livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, der fremmer og bevarer sundhed. Behersker og anvender relevante kommunikationsteorier og -former. Tager udgangspunkt i patient og pårørendes ressourcer og er bevidst om valg af rette tid og sted for formidling. Rapporterer klart og præcist observationer og vurderinger af patientens behov og tilstand til kolleger og samarbejdspartnere, såvel mundtligt som skriftligt. Anvender fagsproget præcist og entydigt. Er aktiv i afdelingens sygeplejefaglige holdningsdiskussioner med saglig argumentation. Deltager i diskussionen på baggrund af teoretisk viden, praktiske kundskaber og etiske overvejelser. Formidler den sygeplejefaglige viden og praktiske kundskab på såvel mono- som tværfaglige konferencer. Formidler sygeplejen, som den er oplevet med fokus på læring, mundtligt og/eller skriftligt f.eks. ved brug af praksisbeskrivelser, sygeplejefortællinger og 20

det gode patientforløb. Underviser, vejleder og evaluerer studerende, elever og nyansatte ud fra den enkeltes forudsætninger og egen specifikke viden. Er mentor/vejleder for ny kollega under oplæring. At udvikle sygepleje. Sætter systematisk egen og andres sygeplejepraksis i et større perspektiv for at udvikle bedre sygeplejetilbud i takt med videnskabelig og samfundsmæssig udvikling. Udviklingen af sygeplejen omfatter således også deltagelse i f.eks. kvalitetsudviklings projekter for pleje- og behandlingsforløb (Evalueringscenteret, 1996) Ajourfører sin sygeplejefaglige viden og praktiske kundskaber i forhold til patienternes krav og samfundets udvikling. Er ansvarlig for at videreudvikle sig i rollen som sygeplejerske. Fagidentitet. Udviser interesse i faglig udvikling. Deltager i interne og eksterne læringsmuligheder, og kommer med konstruktive forslag til ændrede læringsmuligheder. Reflekterer over egne og kollegers valg af sygeplejehandlinger. Udvikler holdninger til god klinisk praksis i dialog med kolleger. Udvikler den kliniske sygepleje på baggrund af erfaring, erhvervet teoretisk viden og praktisk kundskab. Benytter bevidst kolleger som kliniske og faglige sparringspartnere. Arbejder bevidst med emne/område til fordybelse og faglig udvikling. Søger evidensbaseret viden om klinisk praksis, og gør den til genstand for drøftelse med kolleger. Medvirker ved implementering af relevant viden i afsnittet. Forholder sig kritisk til kvaliteten af sygeplejen i afsnittet, identificerer 21

kvalitetsbrist og forbedrer kvaliteten sammen med kolleger og ledelse. Medvirker i kvalitetsudvikling og deltager i kvalitetsudviklingsprojekter i afsnittet. Forholder sig kritisk til konsekvens af utilsigtede hændelser. Deltager i den sundhedsfaglige debat om udvikling og prioritering af pleje og behandling i sundhedsvæsenet. 22

Kritisk kompetence Kritisk kompetence handler om, hvordan man mestrer kritiske hændelser. Hvad gør man, hvis en patient bliver voldsom, eller hvis en patient pludselig dør?. Hvad gør man, hvis en kollega skælder ud og er meget utilfreds? Hvad gør man, når der pludselig stilles mange krav på en gang? Går man i panik og bruger tiden på ting, som ikke er relevante, eller søger man at få overblik og håndtere situationen? Den kritiske kompetence har nær tilknytning til den faglige kompetence, for jo mere uforudsigelig en hændelse er, desto større krav om faglig kunnen og dygtighed stilles der, og jo hurtigere er der krav om overblik (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). På baggrund af ovenstående inddeles den kritisk kompetence i: 1) patientrelaterede situationer, 2) kollegarelaterede situationer og 3) andet. Hovedgrupper Patientrelateret: - Akut forværring i patienttilstand - Mange og/eller dårlige patienter - Voldsomme patienter. - Pludselig dødsfald/uventet dødsfald - Patienter og pårørende, der er utilfredse - Patienter, der er anderledes Det generelle på Regionshospitalet Viborg Viser dømme- og handlekraft, bevarer ro og overblik i de kritiske situationer, der opstår i forhold til tildelte patienter. Kommunikerer værdigt og udviser en værdig adfærd overfor patienter, pårørende og kolleger. Reagerer og handler hurtigt og rationelt i uventede situationer. Handler på baggrund af oplevelser fra lignende situationer og bevidste overvejelser i forhold til afsnittets handle instrukser. Handler ud fra bevidstheden om egen kompetence, kender egen begrænsning og kan sige fra i situationen og hente assistance hos kolleger, hvor dette er relevant. Indberetter utilsigtede hændelser. Påbegynder genoplivning ved respirationsog hjertestop. Påbegynder behandling ved anafylaktisk shock. 23

Handler rationelt over for patienter og pårørende, der klager over pleje- og behandlingsforløb. ( håndterer kontainerfunktion) Påbegynder behandling ved anafylaktisk shock Handler rationelt ved bortkomne patienter. Handler rationelt ved voldsomme patienter og forsøger at forhindre, at patienten er til fare for sig selv og andre. Kendskab til fastvagt funktionen, kan vurdere og opstarte/afslutte fastvagt. Deltager med sin sygeplejefaglige viden og sin viden om patienten i analyser af etiske dilemmaer om valg eller fravalg af medicinsk behandling (NTR). Er loyal overfor teamets beslutning. Påtager sig lederrollen i den kritiske patientsituation og delegerer opgaver i en prioriteret rækkefølge. Kollega relaterede situationer Handler efter hospitalets misbrugspolitik i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er i stand til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Handler rationelt ved kollegas lovbrud, f.eks. brud på tavshedspligten, misbrug af adgang til fortrolige oplysninger. 24

Prioriterer og omfordeler personaleressourcer i den kritiske situation. Tilkalder evt. assistance. Handler rationelt overfor utilfredse kolleger og løser problemstillingen med faglig argumentation og beslutsomhed. Handler rationelt i situationer, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt en fremmødt kollega er for syg til at varetage sit arbejde på forsvarlig vis. Andet Handler rationelt ved nedbrud i tekniske systemer og IT systemer ( Patient Administrative System, telefonsystem, kaldeanlæg m.m.). Handler rationelt ved driftsforstyrrelser, brand, tyveri, uønskede personers tilstedeværelse m.m. 25

Organisations kompetence Organisations kompetence drejer sig bl.a. om forståelse af organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes. Ikke mindst gælder det om at forstå betydningen af egen arbejdsindsats for helheden i det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde - en evne, som er afgørende, når der er fokus på tværgående processer, patientforløb og arbejdsgange (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). For at forstå organisationens økonomiske situation og hvordan den påvirkes, er der brug for at vide noget om; 1) mål og strategi, 2) økonomi og ressourcer, 3) omstillings- og ændringsprocesser, 4) ansættelses- og overenskomstforhold og 5) administrative forhold. Hovedgrupper Mål og strategi Det generelle på Regionshospitalet Viborg Har kendskab til Region Midts mål for sundhedsvæsenet. Arbejder ud fra Mål for Regionshospital Viborg. Arbejder ud fra afdelingens værdigrundlag og/eller mål. Handler ud fra viden om hospitalets organisering. Anvender hospitalets og afdelingens informations- og kommandoveje. Arbejder ud fra Region Midts servicemål for patientbehandling. Arbejder ud fra Lov om frit sygehusvalg. Arbejder ud fra National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. (Patientforløb, Arbejdsgange, NIP - projekter, Den Gode Medicinske Afdeling m.m.) Kender Strategi for systematisk kompetenceudvikling for sygeplejepersonale på Regionhospitalet Viborg.

Kender Systematisk kompetenceudvikling for sygeplejersker og social- og sundheds assistenter på Regionhospital Viborg. Er aktiv i egen og andres kompetenceudvikling og oplæring. Økonomi og ressourcer Udviser økonomisk ansvarlighed ved anvendelse af utensilier og personaleressourcer. Viser forståelse for afdelingens opgaver og ressourcetildeling. Er bevidst om egen placering i organisationen og betydning af egen indsats. Omstillings- og ændringsprocesser Fungerer fleksibelt i en foranderlig organisation. Medvirker konstruktivt i ændringsprocesser. Udviser loyalitet over for trufne beslutninger Deltager aktivt i personalemøder. Deltager aktivt i implementeringen af nye tiltag. Ansættelses- og overenskomstforhold Overholder tavshedspligten og påpeger overtrædelse af tavshedspligten. Arbejder efter gældende overenskomst og lokalaftaler. Kender Ny løn og Forhåndsaftale for Basissygeplejersker og Radiografer. Handler på baggrund af Regionhospitalet Viborgs personalepolitik og afdelingens sygeog fraværspolitik.

Møder forberedt til MUS-samtaler Administrative forhold Kender patientens vej gennem hospitalssystemet - fra henvisning til epikrise. Anvender afdelingens administrative redskaber, f.eks. tjenestetidsplan, arbejdsfordelingsplan, vare- og kostbestillingssystemet, bestilling af undersøgelser og prøver. Kan anvende EPJ, AS-400 og prolog-booking. Bestiller blodprøver, sikrer korrekt prøvetagning og forsendelse af disse. Anvender Samarbejdsaftale og manual for god praksis ved indlæggelse og udskrivning af borgere. Anvender mulige eksterne konsulenter/ personer, hvor der er behov. (socialrådgiver, psykolog, præst, tolk m.m.). Anvender Lov om patienters retsstilling. Anvender Lov om patientsikkerhed og indberetter utilsigtede hændelser. Anvender Lov om patientforsikring. Er orienteret om Lægemiddelskadeforsikring Kender patienters klagemuligheder og anvender gældende vejledning for patientklager. Håndterer åbent og fagligt patientklager over afdelingen/personale/kollegaer og følger op på klagen ved leder/kollega/patient. Er orienteret om hospitalets ansvarsforsikring.

Anvender retningslinier ved tyveri af patientens ejendele. Anvender relevante vejledninger fra Sundhedsstyrelsen i forhold til patientbehandlingen i den enkelte afdeling (livstestamente, medicin administration, 100% bevilling m.m.). Anvender relevante vejledninger fra patientforeninger (Livsstilsrelaterede pjecer, hjerteforeningen). Anvender relevante retningslinier, der er udstukket fra 20 anbefalinger i patientens møde med Sundhedsvæsenet (Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd & Den Almindelige Danske Lægeforening, 2003). Kender ledelsessystemet og anvender korrekte kommandoveje.

Social kompetence Social kompetence er den kompetence, som binder de øvrige fire områder sammen. Den defineres som evnen til at kunne omgås andre samt evnen til at kunne respektere andres funktioner og opgaver. Den er væsentlig, ikke alene i forhold til patienterne, men også i forhold til arbejdspladsen som helhed. I dette forhold indgår nemlig også opfattelse af eget job. Kan jeg lide at være sygeplejerske? Ser jeg en mening i arbejdet? Kan jeg lide at møde på arbejdet og kan jeg lide samarbejdet med patienter, kolleger etc.? Oplever jeg, at min kunnen og dygtighed anvendes? Det er den sociale kompetence, vi tager temperaturen på, når vi gennemfører medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Opfattelsen af arbejdet er den kerne, hvorom kompetencen drejer sig, og en forudsætning for læring og udvikling og afgørende for den måde, man omsætter sine ressourcer på i de øvrige områder (Edvardsson & Thomasson, 1991; Krøll, 1999, 2002; Sandberg, 1994). Hovedgrupper Det generelle på Regionshospitalet Viborg Er åben og ærlig i samarbejdet. Møder på arbejde med en positiv indstilling til patienter, kolleger, ledere, øvrige samarbejdspartnere og opgaver. Udviser engagement og fleksibilitet i arbejdet. Engagerer sig aktuel i afdelingens faglige og sociale liv, herunder deltagelse i personalemøder/afdelingsmøder og undervisningstilbud. Bidrager til fællesskabet, god trivsel og godt arbejdsmiljø, så det fremmer fleksible løsninger af afdelingens opgaver. Udviser ansvar for at hele afdelingen fungerer i alle døgnets timer. Skaber og vedligeholder et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Indgår i mellemmenneskelige relationer med åbenhed, respekt, tolerance og følelsesmæssig engagement.

Skaber tillid og tryghed. Er en del af afdelingens kultur og er bevidst om, hvad kulturen betyder i samarbejdsrelationer. Er bevidst om egen adfærd og hvad den betyder for omgivelserne. Er loyal overfor kolleger, afdelingen og ledelsen. Begrunder sagligt og siger fra overfor kolleger/ ledelse. Er rationel i konfliktsituationer. Giver og modtager konstruktiv kritik. Udviser respekt for andre faggruppers faglighed og kollegers personlige egenskaber. Udviser respekt for personalets mange forskellige opgaver hørende under afdeling V 11-3 s speciale. Er lydhør, tolerant og udviser respekt for kolleger og samarbejdspartneres forskelligheder( kultur, nationalitet, sprog, seksualitet m.m). Udviser forståelse for vigtigheden af at indgå i det tværfaglige samarbejde til gavn for patienten. Er bevidst om egne stærke og svage sider og udvikler sine sociale kompetencer. Handler på signaler, der kan antyde, at en kollega er ude i en kritisk livssituation, som kan påvirke dennes dømme- og handlekraft, eks. Misbrug. Videregiver og behandler disse oplysniger fortroligt.

Tager ansvar for egen arbejdssituation og trivsel samt personlige og faglige udvikling. Er åben og ærlig i samarbejdet

Begrebsafklaring Analyse: En tilbundsgående undersøgelse af noget for at finde dets bestanddele og sammensætning (Politiken, 1999). Ansvar: Ansvar betyder det at stå til regnskab for noget, at stå inde for noget. Ansvar spiller en rolle i næsten alle sammenhænge, hvor handlinger og beslutninger har betydning for mennesker politisk, juridisk, etisk og moralsk samt økonomisk (Weile, 1994). Ansvarlighed: Er den måde, ansvar forvaltes på (Weile, 1994). Anvende: Tager noget eller nogen til hjælp for at nå et mål. = Bruge, benytte, betjene sig af (Politiken, 1999). Delegere: Overdrage ansvaret for noget til nogen, give nogen fuldmagt til at gøre noget (Politiken, 1999). Den medarbejder, som får en opgave overdraget ved delegation, vil alene kunne drages til ansvar for ikke at følge den givne instruktion, men ikke for selve delegationen, som sygeplejersken har ansvaret for (Weile, 1994). Epistemè: Videnskabelig viden. En viden om det universelle, om hvad der altid eksisterer uændret (Jensen, 1990). Erfaring: Viden, som bygger på, at man har gjort eller oplevet noget før (Politiken, 1999). (erfaren = øvet, rutineret) (Politiken, 1999). Erfaring er noget man gør, spænding/vekselvirkning mellem sansning, tænkning og handling (Grove & Tops e-jensen, ). (4) Evidens: Evidentia = (latin) klarhed, tydelighed, vished (Gyldendal, 1999). Evidensbaseret viden = Samvittighedsfuld, eksplicit, velovervejet anvendelse af den nyeste foreliggende viden i beslutningsprocessen om behandling af den enkelte patient (Lausten, Krøll, Madsen & Ottesen, 2002). Foregriber: Gøre noget før noget andet sker, at være på forkant med noget (Grove & Topsøe-Jensen, ). Fortrolig: Kendt med, øvet i (Grove & Topsøe-Jensen, ).

Have nøje kendskab til noget, være vant til noget (Politiken, 1996). (8) Hensigtsmæssigt: Passende til hensigten, praktisk, fornuftig (Politiken, 1996). Hensigt = plan, formål, intention (Grove & Topsøe-Jensen, ). Højne: Forbedre, give et løft (Grove & Topsøe-Jensen, ). Kliniske blik: At anvende alle sine sanser, så situationen læses (behov i patientsituationen), og handler derpå med al sin faglighed og medmenneskelighed i forhold til kendskab til patienten og dennes situation (Benner et al.,1996) Komplekse: Sammensatte, indviklet (Politiken, 1996). Mentor: Guide, der leder voksne gennem en række overgange ved at udfordre, støtte, give visioner og vise omsorg for den enkelte persons udvikling (Grove & Topsøe-Jensen, ). Omsorg: Det at tage sig af et og tænke på andre menneskers behov og velbefindende (Politikken, 1996). Phronesis: Er en praktisk visdom/viden om, hvad det kommer an på, når livet mennesker imellem skal lykkes. Det er moralsk tæft, situationsfornemmelse (Jensen, 1990). Praktisk kundskab: Praksiskundskab er kundskab sygeplejersken eller den studerende kan erhverve sig gennem oplevelser, som gennem refleksion omdannes til erfaringer (Grove & Topsøe-Jensen, ). Kundskab = indsigt, ekspertise (Grove & Topsøe-Jensen, ). Professionel: Udfører et arbejde med stor faglig dygtighed (Politikken,1996). Rationelt: Fornuftig, empirisk (= baseret på erfaringslære), logisk, konkret, praktisk (Grove & Topsøe-Jensen, ). Rolle (sygeplejerske-): Den bestemte måde som omgivelserne forventer at en person skal opføre sig på, og de bestemte opgaver, som det forventes, at personen påtager sig (Politiken, 1996).

Strukturere: Systematisere, koordinere, organisere, samordne, tilrettelægge (Grove & Topsøe-Jensen, ). Techné: Teknisk know-how, håndværksmæssig kunnen. Der er tale om en adfærd, der har et mål i noget som er forskellig fra selve adfærden (instrumentel adfærd) (Jensen, 1990). Udvikle: Forandre, fremme en evne (Politiken, 1999). Udvikling = proces, forløb, forbedring, modning (Grove & Topsøe-Jensen, ). Udføre: Lave noget der er bestemte rammer for, = lave, foretage, forrette, gøre, udøve, praktisere (Politiken, 1999). Udvise: = vise (Politiken, 1999). Umærkeligt: En kollega hjælper en anden kollega uden at det næsten registreres hos dem, der modtager hjælpen, og uden at hjælperen gør meget opmærksom på sig selv i situationen. Derefter forlader hjælperen situationen. (Gyldendal,1999). Udøve: Udføre eller vise aktivitet, = øve, udføre, praktisere (Politiken, 1999). Vejleder: Viser til rette, rådgiver (Politiken, 1996). = mentor (Politiken, 1999). Vejledning: Undervisning, vise til rette, rådgivning, instruks (Grove & Topsøe-Jensen, ). Velovervejet: Som er tænkt nøje igennem (Politiken, 1999). Værdig: Som i kraft af sine egenskaber, kunnen, viden eller adfærd anses for egnet til eller fortjener noget (Politiken, 1999). En der er repræsentativ (Gyldendalske Boghandel, 1997).

Referencer Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Dansk Sygeplejeråd & Den Almindelige Danske Lægeforening (2003). Patientens møde med Sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. - Anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontimuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen, Århus Amt. Benner, P., Tanner, C.A. & Chesla, C.A. (1996). Expertise in Nursing Practice. Caring, Clinical Judgement and Ethics. (1 ed.). New York: Springer Publishing Company. DSR. (2004). De Sygeplejeetiske Retningslinier. København: Dansk Sygeplejeråd. Edvardsson, B. & Thomasson, B. (1991). Kvalitetsutveckling - ett managementperspektiv. Lund, Sverige: Studenterlitteratur. Evalueringscenteret (1996). Sygeplejerskeuddannelsen - Evalueringsrapport. København: Statens Information. Grove, M. & Topsøe-Jensen, N. Sygeplejefaglig Ordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendal (1999). Gyldendals Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Gyldendalske Boghandel (1997). Dansk Fremmedordbog. København: Nordisk Forlag A/S. Jensen, T.K. (1990). Sygepleje som etisk know-how. Hermeneutik og livsverden, menneskesyn og metode. In T. Jensen & L.U. Jensen & W. C. Kim (Eds.), Grundlagsproblemer i Sygeplejen. Etik (1 ed., pp. 135-173). Århus, Danmark: Philosophia. Krøll, V. (1999). Kompetencebeskrivelser og kompetenceprofiler - en metodeudvikling i en sygeplejeorganisation. Herning, Danmark: Herning Centralsygehus. Krøll, V. (2002). Forskning i klinisk sygepleje 1, teori og praksis (kap. 8), Kompetence og kompetenceudvikling i sygeplejen. København: Akademisk Forlag. Lausten, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottesen, B. (2002). Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet. Århus: Dansk Sygeplejeråd. Politiken (1996). Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. København: Politikens Forlag A/S. Politiken (1999). Politikens Nudansk Ordbog. København: Politikens Forlag A/S. Sandberg, J. (1994). Human competence at work. An interpretative approach. Doktorafhandling ved Handelshögskolan, Göteborg, Sverige.

Sygehus-MED-udvalget (2003). Personalepolitik. Viborg: Sygehus Viborg. Undervisningsministeriet (2001). Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. København: Undervisningsministeriet. Weile, L. (1994). Ansvar og ansvarlighed - om sygeplejerskens pligter og rettigheder. København: Munksgaard.