Sygeplejerskeuddannelsen 2008



Relaterede dokumenter
for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Praktiksteds- beskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus Organisatoriske og

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Praktikstedsbeskrivelse

6. Social- og sundhedsassistent

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Praktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever. Lungemedicinsk afd. 651 tlf

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Social og sundhedsassistentuddannelsen Afsnit HM4 Praktik periode

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Praktiksteds- beskrivelse

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Ortopædkirurgisk Ambulatorium Slagelse Sygehus.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Kirurgisk afdeling 251

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Velkommen til bostedet Welschsvej

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Mulige læresituationer på modul 2.1

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Ortopædkirurgisk afdeling O. Slagelse Sygehus. juni 2014

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Velkommen til nye medarbejdere

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

Kirurgisk afdeling 251

Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

Til sygeplejestuderende på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Sygehus:

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Beskrivelse af klinisk undervisningssted

Generel Klinisk Studieplan

Praktiksteds- beskrivelse

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anæstesiologisk Intensiv Afdeling I, Afsnit 20, 30 og 40

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af det kliniske undervisningsforløb

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Lærings - og praktikstedsbeskrivelse for øre, næse og halskirurgisk afsnit

Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42

Velkommen Til VENTEMØLLEGÅRDEN

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Den akut indlagte patient - til operation

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

Organisation Gynækologisk ambulatorium 638 er en del af kirurgisk område på SVS, hvor afdelingsledelsen

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A33

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode:

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Fagprofil - sygeplejerske.

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Transkript:

Sygeplejerskeuddannelsen 2008 Afsnit HM 4 Generel Studieplan Modul 6, 11 og 12

Indholdsfortegnelse 1.0 Præsentation af afdeling H 2 1.1 Organisatorisk 2 1.2 Sygeplejefagligt 2 1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 2 1.4 Udvikling og forskning 2 2.0 Præsentation af afsnit HM4 2 2.1 Patientgrundlag 2 2.2 Mål for sygeplejen i afsnit HM4 3 2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder 5 2.4 Organiseringen af sygeplejen 6 2.5 Afsnittes personale og samarbejdspartnere 6 2.6 Et typisk patientforløb i afsnittet 7 2.7 En typisk patientsituation i afsnittet 8 3.0 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afsnittet 9 4.0 Afsnittes læringsmiljø 10 4.1 Forventninger til den studerende 11 5.0 Studierammer i afsnittet 12 5.1 Studietilbud 12 5.2 Anbefalet litteratur 12 5.3 Studieforløb 12 5.4 Vagter 12 5.5 Litteratur 12 5.6 Vejledning 12 6.0 Fastlagt studieaktivitet 12 2

1.0 Præsentation af afdelingen. 1.1 Organisatorisk 1.2 Sygeplejefagligt 1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen 1.4 Udvikling og forskning Dette punkt henviser til hjemmesiden afdeling H http: www.ouh.dk/ 2.0 Præsentation af afsnit HM4 2.1 Patientgrundlag HM4 er en del af H.C. Andersen Børnehospital. Afdeling H består af 5 sengeafsnit og Børneambulatoriet. HM4 er for akut indlagte børn i alderen 0 15 år med smitsomme sygdomme, luftvejsinfektioner og nyresygdomme. Afsnittet består af en modtagedel og et sengeafsnit. Sengeafdelingen har 20 sengepladser. Belægningen varierer meget. Stille perioder med 10 12 børn, travle perioder med 20 30 børn indlagt. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 2,4 dage, hvilket fortæller om et stort flow af børn og forældre i afsnittet. Enkelte børn har længerevarende indlæggelsestid. Størstedelen af børnene indlægges akut. Der er også en del planlagte og ambulante børn. De fleste børn indlægges først i børnemodtagelsen, hvorefter de bliver visiteret til indlæggelse i sengeafdelingen eller udskrevet. Der er næsten altid en af barnets forældre tilstede, døgnet rundt. Forældrene er vigtige samarbejdspartnere. 3

2.2 Mål for sygeplejen i afsnit HM4 Afsnit HM4's mål er opdelt og detaljeret beskrevet under 14 hovedoverskrifter: Ledelse, personale, samarbejde og udvikling Modtagelse af akut indlagt barn Udskrivelse Information til forældre Information til barnet Pleje af akut sygt barn Pleje af kronisk sygt barn Plejeformer Undersøgelse og behandling Medicingivning Stuegang Leg og beskæftigelse Sekretærfunktion i akutafsnit Målene findes tilgængelige i afsnittet. Nedenstående er et udpluk af mål for: Ledelse, personale, samarbejde og udvikling: - At skabe en åben atmosfære og et godt arbejdsmiljø, som giver plads til initiativ og nytænkning inden for sygeplejen samt give inspiration til videreudvikling og medansvar hos det enkelte personalemedlem. - At tilstræbe aktiviteter, som fremmer personalets indstilling til en fælles holdning til sygeplejen i afsnittet. Information til forældre: - At der tages udgangspunkt i forældrenes egne oplevelser og vurdering af situationen - At forældrene får en information og en viden om deres barns sygdom, som sætter dem i stand til at spørge, vurdere og acceptere det tilbudte undersøgelsesprogram samt den tilbudte behandling. - At forældre, ud fra en given information, forstår barnets reaktioner på indlæggelse og hjælpes til at handle hensigtsmæssigt. 4

Plejeform: - At tage udgangspunkt i en gensidighed, der bygger på tillid og åbenhed. - At planlægge et fremadrettet plejeforløb ud fra det enkelte barns behov og i samarbejde med forældrene. - At der opnås bedst mulig kontakt til - og størst mulig kontinuitet - til barn og forældre i plejeforløbet. Leg og beskæftigelse: - At fremme barnets velbefindende under indlæggelsen gennem leg og stimulation. Pleje af det akut syge barn: - At hindre angst og utryghed hos barn og forældre - At fremme barnets velbefindende f.eks. lindring af smerte - At yde barn og forældre en hurtig og professionel behandling, når en given situation kræver det. - At udføre en pædiatrisk kvalificeret observation og pleje af barnet ud fra de aktuelle behov - At lytte til - og medinddrage forældrene i plejen under hensyntagen til barnets tilstand og forældrenes ønsker og ressourcer. - At informere forældrene løbende om barnets tilstand og ændringer i pleje/behandling. - At ruste forældrene med større viden under indlæggelsesforløbet, så de bedre kan varetage plejen af deres syge barn, såvel i forlængelse af sygehusopholdet, som i lignende situationer i fremtiden. - At give plads for individuel adfærd og reaktionsmønstre hos barn og forældre og forebygge psykiske reaktioner forårsaget af sygdom og akut indlæggelse. Afsnit HM4 arbejder ud fra værdigrundlag, som er besluttet af personalet. De 6 værdier: Tillid Respekt Loyalitet Professionalisme Arbejdsglæde Omsorg 5

2.3 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder. Sygeplejefaglige opgaver, der arbejdes med: - udførelse af grundlæggende, kompleks, akut og til tider semiintensiv sygepleje - informerende, undervisende og vejledende opgaver til børn, forældre, kollegaer, elever og studerende - modtagelse af akutte børn og modtagelse af børn, som overflyttes fra andre sygehuse - udskrivelse og overflytning af børn - udførelse af ordinationer og undersøgelser, selvstændigt eller assisterende - medicingivning (peroralt, rectalt, i/v og som inhalation) - tilpasse miljøet til barnets udviklingstrin og hjælpe barnet til at mestre indlæggelsen - støtte og give omsorg til forældre, der ofte er i krise - løbende sørge for at varer, medicin og remedier rekvireres, og at procedurebakker og andet (f.eks. hjertebord) er i orden - dokumentere sygeplejen skriftligt og mundtligt - evaluere sygeplejen skriftligt og mundtligt - koordinerende opgaver, især med serviceafdelinger og primær sektor. Vi har mange børn fra fremmede kulturer, hvilket ofte kræver andre hensyn i sygeplejen, eksempelvis er der ofte sprogproblemer. Der er mulighed for at bestille teletolkning i dagtiden. Udviklingsprojekter: Den faglige udvikling varetages blandt andet af plejepersonale, som danner udviklings- og ressourcegrupper, der har specialiseret sig inden for forskellige områder af sygeplejen. Det drejer sig om CPAP, astma, respirations- og hjertestop, nyresygdomme/dialyse, smerter, fremmede kulturer m.fl. Ressourcegrupperne varetager undervisning af personalet, holder sig a jour med ny viden og sørger løbende for rekvirering af materiale og utensilier indenfor deres område. Ud over interne undervisere hentes der undervisere andre steder fra. Der er undervisning af læger, og der holdes tværfaglige og monofaglige temadage. Der er desuden udvikling i gang vedrørende introduktion og oplæring af nyt personale. Der arbejdes med kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter. Der foregår løbende medarbejdersamtaler, som skal udvikle og styrke den enkeltes evner og interesse for faglig udvikling. 6

2.4 Organisering af sygeplejen. Mia Røge Østergaard, afdelingssygeplejerske refererer til afdelingsledelsen Lone Møller, oversygeplejerske og Arne Høst, ledende overlæge. I afdeling H er ansat udviklingssygeplejerske Anette Lund. Plejen udføres efter kontaktpersonordning som tildelt patientpleje. Bemandingen på hverdage om dagen er 4-5 sygeplejersker samt 1-2 sygehjælpere eller socialog sundhedsassistenter. I døgnets øvrige timer vil der minimum være 3-6 personer i vagt alt efter behov, for at opretholde et vist vagtberedskab. 2.5 Afsnittes personale og samarbejdspartnere. Overlæge: Niels Fisker Overlæge: Niels Foged Overlæge: Susanne Halken Afdelingssygeplejerske: Mia Røge Østergaard. Klinisk Vejleder: Jette Pedersen Personalegruppen består af ca.45 personer. Der er ansat sygeplejersker, sygehjælpere, social og sundhedsassistenter, 1 sekretær og 1 pædagog. Sygeplejerskegruppen dækker således selv samtlige vagter i døgnet. HM4 har forholdsvis stor udskiftning af sygeplejersker, dels fordi afsnittets klientel er velegnet som basis for videreuddannelse til sundhedsplejerske, og dels fordi der er et varierende tempo afhængig af årstiderne. Det betyder en konstant oplæringsforpligtelse af de erfarne sygeplejersker. Afsnittets sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter har været i afdelingen i mange år, har stor erfaring og udøver sygeplejen med stor kompetence. Mono og tværfaglige samarbejdspartnere: Kollegialt udnytter vi i dagligdagen hinandens viden og erfaring og man støtter hinanden efter behov. Der er et tæt samarbejde med lægerne døgnet rundt. 7

En del af de børn, der kommer i HM4, er indlæggelseskrævende og flyttes til sengeafsnittet. I det tætte og løbende samarbejde tilstræbes og tilpasses en ensartet holdning til og udførelse af opgaverne, så forløbet kan ses som en helhed. På ledelsesplan er der meget samarbejde med øvrige H-afsnit. Andre tætte samarbejdsrelationer er sygehusets servicedel: KBF (klinisk biokemisk farmakologisk afdeling), klinisk mikrobiologisk afdeling, røntgen, fysioterapien og ergoterapien. Desuden dialyseafdeling Y, afd. T s, A s og D s operationsgang, socialrådgiverafdelingen og diætisterne. 2.6 Et typisk patientforløb i afsnittet Patientforløb Bo er en 15 mdr. gammel dreng, der er begyndt i vuggestue for 6 mdr. siden. Han har siden starten i vuggestuen været forkølet og haft flere perioder med feber. Egen læge har behandlet Bo med antibiotika for flere pneumonier. Bo bor med far, mor og storebror i et gammelt hus, som familien er ved at sætte i stand. Der er tæpper på alle gulve. De har hund og kat. Katten elsker at sove sammen med Bo. Forældre ryger ikke, men det gør oldemor, når hun kommer på besøg. Forældre kan ikke lide, at bede den ældre dame gå udenfor, når hun ryger. De lufter ud bagefter. Efter en fredagshygge med familien og oldemor får Bo høj feber og begynder at få hvæsende vejrtrækning. Han bruger alle sine hjælpemuskler, når han skal trække vejret. Han har ikke kræfter til at hoppe rundt, men sætter sig slapt op ad mor. Spise og drikke vil han heller ikke. Efter en søvnløs nat for hele familien tager de til vagtlæge. Vagtlægen undersøger Bo og kan konstatere, at der kan høres noget på lungerne. Da Bo er behandlet flere gange for pneumoni, beder han børnelægerne vurdere Bo. Da Bo har været sammen med sin fætter, som har skoldkopper indlægges han direkte i sengeafsnittet. Ved ankomsten har Bo en besværet vejrtrækning. Han trækker vejret ca. 60 gange i minuttet. Han bruger sine mavemuskler meget for at få udåndingsluften ud. Han trækker skuldrene op til ørerne. Der startes straks behandling med inhalation af ventoline. Efter nogle hyppige inhalationer forbedres Bo s vejrtrækning. Ved lægeundersøgelsen konstateres det, at det drejer sig om børneastma i forbindelse med en virusinfektion. Man kan ikke udelukke, at han også har haft børneastma, de gange han har haft feber og vejrtrækningsbesvær. 8

Herefter starter et oplæringsprogram i børneastma til forældrene. Her gennemgår man de faktorer, som kan udløse denne tilstand, samt hvad der med fordel kan mindske risikoen for et nyt anfald. Efter ca. et døgn har Bo fået det så godt, at han kan overgå til at få medicin på opticamber. Når forældrene kan mestre at give Bo medicinen, udskrives han. Ved gentagne indlæggelser vil Bo blive tilbudt et udredningsprogram via H s ambulatorium. Det er vigtigt, at Bos forældre oplærer personalet i vuggestuen i at observere og give Bo den rette behandling. 2.7 En typisk patientsituation i afsnittet Mia er 5 år og indlagt på HM4 til observation for gastroenterit. Hun har haft opkastninger og tynd mave gennem flere dage. Mia har tabt sig ca. 3 kg. Hun er bleg og har marmoreret hud samt indsunkne øjne. Da hun har omgangssyge bliver hun indlagt i isolation på sengeafsnittet. Klokken ringer ofte fra stuen, da familien ikke kan forlade denne. De skal have bragt alt. Må ikke selv forlade stuen for at kontakte personale. Personalet skal klædes i overtrækskittel samt handsker ved ophold på stuen. Dette bevirker, at der hele tiden skal være poser til opkast etc. På stuen, da det taget tid, at iklæde sig. Sygeplejersken vejleder mor i at nøde Mia til indtag pr os. Mia får chips, som kan gøre hende tørstig og saftevand på en sprøjte. Mia, som hjemme er en livlig pige, bliver mere og mere slap. Vil sove hele tiden. Har konstant tynd mave og næsten alt, hvad hun drikker og spiser kommer op igen. Mia bliver på grund af de mange afføringer rød omkring anus. Mia har smerter hver gang hun bliver tørret. Sygeplejersken udleverer creme til huden samt den ordinerede paracetamol. Sygeplejersken observerer løbende Mias tilstand. Dette indbefatter bevidsthedsniveau, hudens udseende samt om Mia er kold/varm perifert. Hvad er status for ind og udgift. Da hun vurderer at Mia er i massivt underskud af væske, kalder hun lægen. Der besluttes at der skal tages en blodprøve og anlægges et drop. Ud fra blodprøvesvar, tages der beslutning om hvilken dropblanding der skal laves. For at stille den rette diagnose tages der afføringsprøver fra, som sendes til undersøgelse for bakterier og virus. 9

3.0 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afsnittet H4 er uddannelsessted for sygeplejestuderende i modul 6, 11 og 12 samt for social- og sundhedsassistentelever. Afdelings- sygeplejerske : Afsnittets afdelingssygeplejerske er Mia Røge Østergaard Hun er ansvarlig for uddannelsen af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i afsnittet. Klinisk vejleder: Afsnittets kliniske vejleder er Jette Pedersen, som er ansat 37 timer/ uge med weekendvagt hver 4 uge. Hun har af afdelingssygeplejersken fået delegeret ansvar og uddannelsesmæssige funktioner og opgaver i forhold til klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse af de sygeplejestuderende. Hun vil sammen med dig afholde uddannelsessamtaler, tilrettelægge dit studieforløb og ofte være din vejleder. Der er dagligt mulighed for vejledning (før- under- og eftervejledning), afhængig af dit behov og afsnittets travlhed. Sammedags- vejledere: Afsnittets sygeplejersker vil også være vejledere for dig. Det betyder, at du vil komme til at arbejde sammen med nogle af dem i perioder, hvor den kliniske vejleder har andre opgaver end de uddannelsesmæssige samt ved ferie eller fridage. Sammedags-vejlederen er ansvarlig for din udførte sygepleje, når du ikke er tilknyttet den kliniske vejleder. Der er fra Uddannelsesafdelingen tilknyttet uddannelsesansvarlig sygeplejerske Berit Alberg Foldrup, som vejleder og superviserer såvel uddannelsessøgende som deres vejledere. 10

4.0 Afsnittets læringsmiljø Der er planlagt timer med problembaseret læring på tværs af afsnittene i H. Dette varetages af de kliniske vejledere. Alle studerende skal én gang i deres studieforløb deltage i introduktion til OUH/brandøvelse. Dette vil blive aftalt med den enkelte studerende. Den studerende har et medansvar for planlægningen af arbejdsplanen, så deltagelsespligten I gennemsnit opfylder de 30 timer/uge. Læring i praksis: Som studerende i HM4 vil du lære at studere sygepleje i praksis. Der skal ske en teoripraksiskobling dette vil vi hjælpe dig med. Det er vigtigt, at du undervejs gør dig nogle overvejelser om, hvordan du lærer bedst, og hvilke erfaringer du gør dig om læring, så vi sammen kan tilrettelægge perioden bedst muligt. Vi tilstræber en balance mellem støtte og udfordring. Du skal i hele perioden fremadrettet, skriftligt planlægge, hvad du gerne vil lære og hvordan, i samarbejde med den kliniske vejleder. Dette skulle gerne give dig et overblik over, hvad du arbejder med og samtidig være en dokumentation for din studieaktivitet. Dette gøres i den individuelle studieplan. Du aftaler med den kliniske vejleder, hvilke læringsredskaber du vil gøre brug f.eks. mind-map, åben/lukket dagbog, praksisbeskrivelser, ugeplaner og læringskontrakter. I perioder, hvor forpligtende samarbejde er aftalt med din vejleder, er du en del af arbejdsfællesskabet. Så deltager du i arbejdet på en sådan måde, at du både lærer, hvordan de forskellige arbejdsopgaver udføres, og hvad det vil sige at samarbejde om opgaverne. Dine vejledere fungerer som rollemodeller for dig. Du skal i samarbejdet forholde dig konstruktivt-kritisk til, hvordan din og personalets sygepleje og omsorg for barn og familie udøves. 11

4.1 Forventninger til den studerende. Du er aktiv og medansvarlig i tilrettelæggelsen af dit studie Du er åben og ærlig om de forventninger, du har til opholdet også når det er svært Du er åben og ærlig om dine forudsætninger (personlige og faglige, herunder pædagogiske) Du tør miste fodfæste for en stund Du ser positivt på vejledning og forandring Du er bevidst om og har vilje til at arbejde med såvel dine faglige som personlige kompetencer f.eks. selvstændighed, samarbejdsevne, initiativ og menneskesyn Du er opsøgende, interesseret, nysgerrig, undrende og engageret Du er teoretisk forberedt på studieforløbet og læser kontinuerligt relevant litteratur Du er reflekterende i forhold til egne og andres handlinger i praksissituationer og forholder dig kritisk til disse Du er indstillet på at synliggøre og begrunde din sygepleje og din læring Du tager efter aftale del i arbejdsfællesskabet Du siger til, hvis der ikke er balance mellem støtte og udfordring Du overholder eget ansvars- og kompetenceområde Du evaluerer forløbet skriftligt 12

5.0 Studierammer i afsnittet 5.1 Studietilbud: Der vil være mulighed studiedag uden for afsnittet. Disse planlægger du sammen med den kliniske vejleder. Studietilbudene kan f.eks. være: - Læsning af teori derhjemme - Forberedelse af emner til fordybelse - Besøg på institutioner - Studiedage i andre afsnit, f.eks. ambulatorium eller H s børnehjemmepleje - Møde med tværfaglige samarbejdspartnere f.eks. pædagog, socialrådgiver, diætist Kun fantasien sætter grænser, blot det er relevant i forhold til din aktuelle læring. Hvor det er muligt, anbefaler vi, at det er de patientforløb, du deltager i, der er styrende for dine studier i andre afsnit. 5.1.1 og 5.1.2 Læringsudbytte, forslag til metode og forslag til litteratur Se særskilt fil for modul 6, 11 og modul 12 5.2 Anbefalet litteratur: Se henholdsvis modul 6, 11 og modul 12 5.3 Studieforløb: Den studerende udarbejder i fællesskab med klinisk vejleder, en arbejdsplan på gennemsnitlig 30 timer om ugen. 5.4 Vagter: Den studerende har mulighed for efter ønske, at gå i aften/nattevagter med henblik på at få en indsigt i HM4s døgnrytme. 5.5 Litteratur: Der er enkelte bøger i afdelingen, som kan benyttes som inspiration. Må ikke udlånes. Der henvises desuden til videncenter på OUH. 5.6 Vejledning: Vejledning aftales individuelt og nedskrives i den individuelle studieplan. 6.0 Fastlagt studieaktvitet: Se modulplanen 13

14