Sankt Annæ Plads-projektet 2012 Af Henrik Reeh, lektor, Ph.D. Den lave sol lyste pa de hvide huse paa Sct. Annæ Plads. Jeg saa dem pludseligt mere tydeligt end nogen sinde. Og jeg tænkte: det er i ét billede det København, som jeg forlader. Steen Eiler Rasmussen, 1963 FORVANDLINGEN AF OMRÅDET VED SANKT ANNÆ PLADS 1963 2012 For 50 år siden understregede den danske arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen, hvor afgørende Sankt Annæ Plads er for opfattelsen af København. Den er det sidste, man så, når man sejlede væk fra byen. Steen Eiler omtaler ganske vist kun den nederste del af det gadeforløb, som fører helt op til Bredgade. Når man i 2012 skal gentænke det, som traditionelt kaldes Sankt Annæ Plads, må hele grænsezonen mellem middelalderbyen og Frederiksstaden overvejes. Bare i det seneste tiår er livsbetingelserne på dette øst-vestgående strøg radikalt forandret. Tidligere var den fornemme plads med de hvide huse og det grønne midteranlæg tynget af den omfattende trafik til og fra Oslo- og Bornholmsbådene, der ankom om morgenen og sejlede afsted sent på dagen. Nu er færgerne flyttet til Nordhavn, og lastvognstrafikken over Sankt Annæ Plads er næsten væk. Netop på det område, hvor lastvogne og personbiler parkerede før ombordkørslen, ligger Skuespilhuset. På promenade-træbroen slår herboende og tilrejsende sig ned. Eller de vandrer og cykler op langs det havneløb, som var utilgængeligt for almindelige mennesker, indtil Amaliehaven i 1983 erstattede lagerbygninger og skure, der havde afskåret borgerne fra vandet. Forvandlingen fra en by af nødvendige bevægelser til en by med flere tilvalgte bevægelser (se Jan Gehl, Livet mellem husene) er nået langt ved Sankt Annæ Plads. Men hverdagens nødvendige bevægelser vil få endnu en drejning, når P-huset under Kvæsthusmolen fjerner overfladeparkeringen fra kvarteret. Bilister vil køre direkte til P-huset og vandre derfra ud i byen. Gå-trafikken vil intensiveres. Samtidig vil cyklisterne hen over Sankt Annæ Plads blive mange flere, når en gå- og cykelbro fra Kvæsthusmolen til
2 Dokøen langt om længe vil gøre det muligt at komme direkte over havnen til kultur- og uddannelsesinstitutioner samt boliger på Holmen uden omveje via Christianshavn. Og nyindretningen af Kvæsthusmolen til en plads, der omgiver Skuespilhuset helt ned til Nyhavn, vil gøre tendensen til flere gående og flere cyklister endnu mere markant både til hverdag og til fest. OPDRAG OG AFSÆT FOR KOMMENTARER Ikke mindst på hverdagsbylivets vegne er der god grund til at udbede sig illustrerede bylivsprogrammer, herunder overvejelser af fodgængere og cyklisters flow og forbindelser samt hvilken trafikal disponering, der bedst understøtter det fremtidige byliv. (Program for parallelopdrag for BYLIV på Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde, s. 7). De indleverede besvarelser rummer relevante og mulige tiltag til forbedring af hverdagslivets betingelser i kvarteret. Alligevel er det så som så med behandlingen af de forandrede bevægelsesmønstre for bilister, cyklister og gående i lyset af fremtidens P- anlæg og gå-cykel-forbindelse over havneløbet. Også de større trafikale strømme både ud i byen og ud af byen (på akserne nord-syd, der krydser Sankt Annæ Plads østvestlige forløb) er underbelyste, skønt de påvirker den lokale blanding af nødvendige og valgfrie aktiviteter. Begge forhold lokale bevægelsesmønstre og overordnede forbindelser må overvejes forpligtende, når et dispositionsforslag skal udarbejdes. På denne baggrund skal jeg fremsætte en serie kommentarer til de indgivne forslag, idet jeg hver gang vil udpege tre forhold, som forekommer mig værdifulde, og tre forhold, som markerer begrænsninger. I øvrigt skal jeg anføre observationer om holdenes måde at forholde sig til borgere i diskussioner og opsummeringer. Team Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Byliv, trafik og vand 1) Der leveres en god, men overvejende kartografisk baseret læsning af byens plan. Heri påpeges ikke blot en række åbenlyse og vigtige forskelle mellem områdets forskellige akser og rumlige logikker, men også nogle muligheder for at lade sammenstød mellem forskellene danne afsæt for urban dynamik. 2) I overvejelserne af Sankt Annæ Plads er forslaget meget fascineret af forestillingen om at spænde pladsen ud fra facade til facade. Måske er man inspireret af tilstanden før beplantningen 1852 af de to trærækker (efter forslag fra Foreningen til Københavns Forskønnelse). Som man kan se på en akvarel af C. W. Eckersberg fra 1806, fremstod
3 Sankt Annæ Plads tidligere som en åben plads snarere end som en aflang park eller gade. 3) I et ønske om at forskyde tyngdepunktet på Sankt Annæ Plads fra by mod havn, fra vest mod øst, introduceres tanken om en flytning af symbolske skulpturer, hvorved muligheden for en vis dynamisering markeres. 1) Specielt i de mundtlige gennemgange mærker man teamets fascination ved tanken om at lægge trafikken ind mellem træerne på Sankt Annæ Plads, angiveligt med en øget udspænding af pladsen til følge. Denne boulevardløsning vil dog medføre et tab af det rambla-præg, som den grønne park-midterakse i dag tilfører de vestlige dele af Sankt Annæ Plads. 2) Spørgsmålet om de faktiske og mulige ruter gennem kvarteret er ikke gennemgribende behandlet. Temaet var ellers sat på dagsordenen til teamets workshop under første offentlige møde (29.2.2012), men blev strøget pga. tidsmangel. 3) Selv om der skitseres en bevægelse fra land mod vand, er forslagets titel, Byliv, trafik og vand, endnu en lidt uprofileret opregning af konkurrenceprogrammets temaer snarere end et sammenbindende koncept. Procesevaluering: Jeg overværede teamets workshop ved første borgermøde. Forløbet var godt og dynamisk tilrettelagt med både en gruppearbejds- og en fremlæggelsesfase, begge knyttet til post-it-lapper, som blev tilføjet kort over projektområdet. Den efterfølgende plenumfremlæggelse var dog præget af en ensliggørelse, som ofrede præcise observationer fra borgernes side. Samme tendens gjorde sig gældende under andet borgermøde (29.3.2012), hvor f.eks. spørgsmålet om nyplaceringen af trafikken midt på det tidligere parkområde forblev ubelyst. (Naturligvis er det vanskeligt at sammenfatte en mangfoldig diskussion, men det gør ikke opgaven mindre væsentlig. Vil man ellers være i stand til reelt at lære af borgerinddragelsen?) Team Marianne Levinsen, Sankt Annæ Plads fra by til vand via haven og lyset 1) Det samlede forslag er lagt an som en vandring og fortælling, der bevæger sig fra byen (Kongens Nytorv) mod vandet (for enden af Sankt Annæ Plads). På denne måde er en lokal kropslig skala og erfaring lagt til grund for den måde, hvorpå de byrumlige dispositioner beskrives og begrundes. 2) Der skitseres en særlig, bilafskærmet plads for enden af Lille og Store Strandstræde. Hermed markeres en anden rumlig logik i konkurrenceområdets middelalderdel end i Frederiksstaden.
4 3) Til slut i forløbet fra by mod vand lægges et særligt byrum i solsiden (nordlig del) af Sankt Annæ Plads, hvor biltrafikken ellers er samlet (af hensyn til sammenbindingen mellem Stræderne og parkelementet på Sankt Annæ Plads). 1) Et ret udifferentieret brugsmønster præger forslaget, som er lokalt og kontemplativt (visuelt) orienteret. Herved nedtones sociale og bevidsthedsmæssige forskelle, som vil præge brugen af Sankt Annæ Plads. 2) For at håndhæve trafikbeskyttelsen af den skitserede plads for enden af Stræderne opererer forslaget med biladgang til disse gader alene via Nyhavn (fra Toldboggade). Bare for en praktisk betragtning vil dette være næsten umuligt, når der er mange mennesker på kajgaden. 3) Cykeltrafikkens fremtidige omfang er slet ikke betænkt i det østlige afsnit af Sankt Annæ Plads (nær Kvæsthusmolen). I det vestlige dele mellem Bredgade og Toldbodgade opereres der med en dobbeltrettet cykelsti, som kan vise sig utilstrækkelig efter etablering af broforbindelse over havneløbet til Holmen. Procesevaluering: Under andet borgermøde (29.3.2012) overværede jeg dele af diskussionerne ved team Marianne Levinsens plancher. Forbehold fra borgernes side blev ikke nævnt under fremlæggelsen i plenum. Team Schønherr, Plads til promenade, passage og pauser: Byliv på Sankt Annæ Plads, [i] Kvæsthusgade samt Store og Lille Strandstræde 1) Ønsket om at bedre adgangen fra Sankt Annæ Plads fortove til det grønne midterrum anføres som den centrale argument for at gøre både fortove og parkområde så brede som muligt. 2) Der lægges op til en styrkelse af Sankt Annæ Plads som monumentalt grønt mellemrum i overgangen mellem middelalderby og Frederiksstad. Således forlænges rækken af træer evt. forstærket med endnu en trærække på hver side hinsides Toldbodgade. Herved tages konsekvensen af, at havneaktiviteternes behov for overflader til vogne, gods og mennesker i dag hører fortiden til. 3) Trafik i begge retninger søges opretholdt på Sankt Annæ Plads, der således fortsat tænkes med en udkørsels-, ja, sågar vendemulighed ved Bredgade. 1) Forslaget kan virke som et noget optimistisk kompromis mellem en ønsket om grøn monumentalitet på Sankt Annæ Plads og en bilvenlig trafikløsning, der hæmmer det grønne områdes brug som opholds- og parkområde.
5 2) En del tvetydigheder præger forholdet mellem en nødvendig indramning og en ønskværdig gennemtrængelighed af det grønne område på Sankt Annæ Plads. 3) Cyklisterne er hverken tilstrækkeligt beskyttede eller givet rimelig selvstændig plads i den projektversion, hvor det grønne midterområde gøres så bredt som muligt. Procesevaluering: I både skrift og tale (ved Henning Thomsen) har team Schønherr gjort meget ud af at demonstrere, hvordan holdet har været villigt til at lære af borgerobservationer. Det er naturligvis en taktisk klog disposition at stille sig sådan an i forhold til opdragsgiverens ønsker. Jeg har ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang teamet faktisk vil være i stand til at forholde sig både nuanceret og principielt til borgeres og interessenters indspil. Men team Schønherr virker bevidst om vigtigheden af dette hensyn. KONKLUSION Trods et rumligt fokuseret forslag og en optimistisk tiltro til dobbeltrettet trafik på Sankt Annæ Plads forekommer tankegangen hos team Schønherr og i Plads til promenade, passage og pauser: Byliv på [ ] bedst funderet til at tage højde for det faktiske og fremtidige liv i projektområdet. Man må anbefale en kritisk overvejelse af, om der reelt kan blive ro til pauser og fordybelse i den vestlige del af Sankt Annæ Plads. Også i fremtiden vil der kunne ophobe sig en kø af osende biler, som venter på at komme ud i Bredgade. Herved risikerer team Schønherrs grønne monumentalitet at ende som et visuelt postulat, der ikke understøttes af fodgængernes byliv. Projektområdets rolle i både en urban og en regional trafikstruktur måtte tages alvorligt, hvis konkurrenceprogrammets ønsker om et varieret og oplevelsesrigt byliv hele året og på forskellige tidspunkter af døgnet (Program, s. 7) skal omsættes i flere glade fodgængere og cyklister ved Sankt Annæ Plads.