HHX indsats Rusmidler og trivsel



Relaterede dokumenter
Sundhed. Kirstine Markvorsen. Medborgerskab og Folkesundhed Annemarie S. Zacho-Broe. Fællesstab og visitation Jens Lassen

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Kapitel 1. Kort og godt

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Handleplan, ALG, LAKS

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Sundhedspolitikken i MSO

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Ledelse af læringsmiljøer

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Dokumentation og evaluering i Roskilde Kommune. Tabita Christensen, Kst. Souschef Træning og Sundhed, Roskilde Kommune

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Opsamling på udvalgsseminar

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Forebyggelse og Social pejling

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Individ og fællesskab

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Lokal udviklingsplan for

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Sundhedspolitik

Ung og Sund i Uddannelse

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?

Referat. Sted Lillevang. Dato og Tid 3. Juni kl

Bilag til Sundhedspolitik, samlet udmøntningsplan for 2014 og 2015

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Dybenskærhave

Midtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.

Orientering om status på samarbejdet med ungdomsuddannelserne om unges trivsel og sundhed

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

til Ældrerådets 4. ordinære møde tirsdag den 16. februar 2016 kl til ca i 1.86 i Frichsparken

Juni Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Evaluering af EUD10, EUD10-forløbet i elevperspektiv

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Adresseelevrådsmøde - referat Den 9. december 2009 kl

Forventet regnskab Halvårsregnskab 2015

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Tilsynsrapport, Piletræet, 2009

Den aktive borger under rehabilitering

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

Transkript:

HHX indsats Rusmidler og trivsel Et samarbejde mellem Handelsgymnasierne i Aarhus og Folkesundhed Aarhus Efteråret 2015

Politisk opbygning

RÅDMAND Jette Skive DIREKTØR Hosea Dutschke SUNDHED ØKONOMI STRATEGI & UDVIKLING Kirstine Markvorsen Charlotte Storm Gregersen Thune Korsager

SUNDHED Kirstine Markvorsen FÆLLES- FUNKTIONEN Jens Lassen SUNDHEDS- UDVIKLING Annemarie S. Zacho-Broe OMRÅDE NORD Susanne Sejr Christensen OMRÅDE MIDTBYEN Anette Poulsen OMRÅDE MARSELIS- BORG OMRÅDE VEJLBY- RISSKOV Jette Siggaard OMRÅDE VEST Jette Harreskov OMRÅDE VIBY- HØJBJERG OMRÅDE CHRISTIANS- BJERG Anker Thuesen OMRÅDE HASLE- ÅBYHØJ Lene Offersen OMRÅDE SYD Ulla Reintoft Marianne Resbo Morten Pors Ilsøe

SUNDHEDSSTABEN SUNDHEDSUDVIKLING Annemarie S. Zacho-Broe Udvikling og administration Kvalitet og borgersikkerhed Elin Kallestrup Sundhedsstrategisk stab Otto Ohrt FOLKESUNDHED Vibeke Brønnum Frivillighusene Center for Sundhedsforløb Genoptræningscenter Sundhedsfremme og Forebyggelse Center for Syn og Hjælpemidler AKUTTILBUD OG REHABILITERING Anja Thoft Bach Vikærgården Akutteam/natsygeplejen DEMENS- OG HJERNECENTRUM AARHUS Lissie la Cour DemensCentrum Aarhus

Rammer for FSA s arbejde Aarhus Kommunes sundhedspolitik Sundhedsaftalerne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Særligt relevant for samarbejdet med HHX Aarhus Kommunes Sundhedspolitik: At udskyde unges alkoholdebutalder og arbejde for at færre borgere får et sundhedsskadeligt alkoholforbrug At der fortsat er fokus på dialog og indsatser i samarbejde med bl.a. uddannelsesinstitutioner i Aarhus Sammen om sundhed mere af det der virker At færre begynder at ryge og at der arbejdes med, at flere vælger et røgfrit liv

Formål med HHX indsatsen At eleverne tilegner sig viden om alkohol, tobak og hash, herunder hvordan individ og omgivelser påvirker hinanden ift. den enkelte og gruppens stillingtagen til rusmidlerne. At skabe debat og udfordre elevernes holdninger relateret til alkohol, tobak og hash. Derigennem at styrke og understøtte elevernes forudsætninger for at træffe et bevidst og sundere valg hvad angår alkohol, tobak og hash. Yde sparring på skolens politikker og rammer på rusmiddel området At FSA gør sig erfaring med det direkte arbejde med unge ift. rusmidler og trivsel for derigennem at kunne kvalificere fremtidige indsatser på unge området.

Antagelser om personlig og kollektiv udvikling Ubevidst inkompetent Bevidst Inkompetent Ubevidst kompetent Bevidst kompetent

Proces Baggrund Ønske fra skolen Dialog ml. FSA og skolen Tilbud fra FSA Før Fokusgruppe interviews Udarbejdelse af undervisnings materiale Planlægning Under Undervisning 3 moduler af 90 minutter i 26 klasser Sparring på politikker/ regler Efter Evaluering elever Evaluering lærere Evaluering FSA

Modul 1 identitet og forforståelse Teori: Social identitet (Richard Jenkins) Jeg ryger mere i dag end tidligere, fordi jeg går sammen med den her gruppe drenge. Sårbare i overgange (Steen Beck) Msk skal opfinde sig selv (Thomas Ziehe) Hermeneutisk videnskabsteori (Hans-Georg Gadamer) Jeg har røget lidt før, det er blevet forstærket af at komme på HHX. Vi kommer fra en efterskole begge to, så der måtte vi jo slet ikke aldrig! Så det er måske en frihed, som I manglede på efterskolen? (interviewer) Nej det var ikke noget vi manglede, nej det er en mulighed (her på HHX), og det er det der fællesskab, som gør det hyggeligt. At man kan stå sammen udenfor og få en smøg. Det kommer an på, hvem man går med, og i hvilke kredse man kommer, for jeg kender da også nogle drengekredse, hvor det handler om at drikke allermest, og hvis man ikke drikker så er det bare så er det ikke i orden og så får de alligevel puttet noget i personen. Det afhænger meget af gruppen.

Modul 2 Fremlæggelser og robusthed Elevoplæg om faktuel viden angående rusmidler: Fastholde opmærksomheden og træne formidling. Undgå at vi som undervisere får en for opdragende rolle Robusthed: Viden om rusmidler er ikke tilstrækkelig for at ændre adfærd. Eleverne har brug for værktøjer til at kunne arbejde med egne mentale styrker, for bedre at kunne håndtere udfordringer i livet, herunder forholdet til rusmidler.

Modul 3 Idé udvikling De pointer man selv finder frem til, er man mere tilbøjelig til at tage ejerskab på og tro på (Miller og Rollnick) Destiny Discover Dream Design

Mundtlige tilbagemeldinger fra eleverne Jeg er begyndt at spørge mig selv, hvorfor jeg ryger Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor meget jeg drikker til fester Godt med en anden undervisningsform Har sat nogle refleksioner i gang Godt at det ikke har været en skræmmekampagne Fået stillet nogle spørgsmål, jeg ellers ikke ville have stillet mig selv

Skriftlige tilbagemeldinger fra eleverne Faktuel viden: 43 % af eleverne vurderer, at de har fået mere viden om alkohol. 51 % af eleverne vurderer, at de har fået mere viden om tobak. 50 % af eleverne vurderer, at de har fået mere viden om hash. Egen adfærd: 20 % af eleverne vurderer, at de er blevet bedre i stand til at træffe et bevidst og sundere valg i forhold til alkohol. 21 % af eleverne vurderer, at de er blevet bedre i stand til at træffe et bevidst og sundere valg i forhold til tobak. 14 % af eleverne vurderer, at de er blevet bedre i stand til at træffe et bevidst og sundere valg i forhold til hash. 42 % af eleverne vurderer, at de er blevet bedre i stand til at reagere, hvis en kammerat får problemer med rusmidler.

Mundtlige tilbagemeldinger lærere Undervisningen har været relevant Det faglige niveau var passende Positivt at lade eleverne selv komme frem til pointerne giver bedre læring Modulerne lå for tidligt på skoleåret Vil gerne samarbejde igen, men i mindre målestok, af tids- og ressourcemæssige årsager

Ønsket effekt på den lange bane HHX Langtidseffekter af indsats i efteråret 2015, herunder også nye lokale tiltag på skolen Fortsat samarbejde med FSA FSA Udvikling af generisk(e) model(ler) som arbejdsredskab Indsatskasse Kvalificere en ungestrategi for hele kommunen Andre ungdomsuddannelser Tilbyde indsatser til andre uddannelses institutioner Sammensætte lokale tilbud ud fra indsatskasse

Forslag til indsatskasse Kan sammensættes ud fra lokale behov og ressourcer Undervisnings materiale Deltage som gæstelærer Undervisning af lærere mhp. at de underviser elever Sparring på politikker/regler /rammer Events Undervisning/ sparring af lærere/ studievejledere mhp. opsporing og intervention overfor elever med behov

Mulige platforme for FSA i 2016 ABC HHX, hvor vi i forvejen har foden indenfor. EUD eller andre uddannelsesinstitutioner, hvor de skal have introduceret faget Samfund og Sundhed. Andre

Opmærksomhedspunkter Klar og tydelig forventningsafstemning og ansvarsfordeling med uddannelses institutionerne og undervisere Forskel på uddannelserne, både hvad angår form og indhold Whole School Approach, at ramme flere niveauer; elever, lærere, ledelse, rammer/politikker Tværfaglighed på tværs forvaltninger og magistrater