Center for Børnesprog (Danske) børns sproglige udvikling Dorthe Bleses (kan downloades fra www.sdu.dk/cfb) Ishøj den 3. januar 28 Forskning, udvikling, dokumentation, formidling, kursusvirksomhed, konsulentvirksomhed Tværfaglig samarbejde med (nationale/internationale) forskergrupper, virksomheder, praksis Forskningsprojekter WHISPER-projektet inkl. Odense BabyLab (m. Widex) Fonologi og morfologi-projektet (m. OLAM) CDI-undersøgelser (normalt/hørehæmmede børn) Screenings- og vurderingsredskaber (m. Mikro Værkstedet) Nyhedsbrev; Sprogforskning i Børnehøjde; Børns sprogtilegnelse: et fælles ansvar 27 www.sdu.dk/cfb www.sprogvurdering.dk Rammen omkring præsentation: Et fælles problem Rammen omkring præsentation: Nye faglige opgaver Politisk fokus God skolestart for alle børn og så sagde vi jo, at du var faren... øv... nu igen Sprogtilegnelsen styrkes hos små børn Omdefinering af pædagogrolle ( omsorgsrolle læringsrolle ) Børn med sproglige problemer trives ikke Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen Risikobørn opdages for sent (STA-diagnosen) Dobbelt sårbare børn (fx Bente Hagtved) Mange initiativer de seneste fem år Pædagogiske læreplaner i dagtilbud (sprog er ét af seks fokusområder) Sprogvurdering af treårige (Lov om Dagtilbud) Rammen omkring præsentation Nye behov for viden Nye opgaver behov for efteruddannelse Danske børns sprogtilegnelse og de faktorer der påvirker den (familien dagtilbuddet) Sprogtilegnelse hænger sammen med andre aspekter af børns udvikling/liv Tæt sammenhæng afspejles i data Vi mangler dokumenteret viden i en dansk sammenhæng! Fra forskning til praksis: en udfordring! Sprogtilegnelse: et grundlæggende mysterium Hvordan er det muligt, at børn på så kort tid tilegner så meget sprog, at de ved treårsalderen allerede kan kommunikere så forholdsvis ubesværet og det uden nogen (synderlig) form for direkte undervisning? 1
Barnets opgave To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning)? Gavagai! - Hele dyret? - Poten? - Snuden? To grundlæggende problemer Quine s problem (betydning) To grundlæggende problemer: Segmenteringsproblematikken Traktor! 1.Hele traktoren? 2. Andre traktorer? Ogdel ar m ede f æ l t??????? Sprogtilegnelsessituationen: Hvad indebærer ordindlæring (mindst)? /bus/ Tværmodale korrelationer LYD LIV Ord bus { /bus/ Lyd+indhold Morfo-syntaks SUBST: -en, -er, -ene bus Ordstilling: bussen er gul LÆRING Pragmatik 2
Hvordan lærer børn sprog? oprindelse og udvikling (ontogenese vs. fylogenese) Akbar the Great (1542-165) FELTSTUDIE FRA 1582 Hypotese Børn lærer at tale ved at lytte til andre, der taler, og børn der vokser op i isolation fra menneskelig kontakt, lærer ikke at tale Kontrolleret eksperimentelt design Isolation ( Gang Mahal ~ det stumme hus) Berk 26 Grundlæggende synspunkt Sprogtilegnelse et konstant og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input) Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet udnytter aktivt de nøgler (sproglige, sociale), der stilles til rådighed Udviklingsproces der kan påvirkes To grundlæggende spørgsmål Arv vs. Miljø Hvor meget er medfødt? Hvor meget er tillært via erfaring? Generel vs. Specifik Skal evnen til sprog isoleres fra andre kognitive funktioner? Trækker sprogtilegnelsen på grundlæggende mekanismer, der også ligger til grund for andre former for kognitiv og social adfærd? Bleses, D. & Madsen, T.O. (27). "Hvordan gør de det? Teorier om børns sprogtilegnelse". In Peter Mikkelsen & Signe Holm-Larsen (eds.) Dansk, kultur og kommunikation. Kroghsforlag. Tag-med-hjem-budskab Allerede fra begyndelsen (fostertilstanden) spiller input (miljø) og forudsætninger (arv) sammen og påvirker hinanden gensidigt Børn fødes med en række analytiske redskaber som (også!) anvendes aktivt til at lære sprogets struktur ( babystatistiker ) barnet er aktivt - men forudsætninger varierer Inputtet til barnet (sprog og liv ) indeholder mange nøgler (mønstre), som barnet kan bruge for at generalisere sprogets struktur med Både familie og dagtilbud (tæt interaktion) bidrager aktivt til et barns sprogtilegnelse (både kvantitet og kvalitet betyder noget) Understøttende sprog og udvidet sprogmodeller korrelerer positivt med barnets sprogudvikling Et sprogs typologi kan (formentlig) påvirke sprogtilegnelse Typiske milepæle kan identificeres, men store individuelle forskelle i niveau og vækst Præsentationen Centrale sproglige milepæle Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? 8 mdr. 36 mdr. Beskrivelse af danske børns sprogtilegnelse -første kortlægning af danske børns sprogtilegnelse 3
Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Præsentationen Typiske karakteristika Det danske sprog Barnets forudsætninger Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Hjemme? Dagtilbud? Beskrivelse Hvilke faktorer af danske påvirker børns sprogtilegnelsen? -første kortlægning af danske børns sprogtilegnelse De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (26) Tværsnitslig normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på 6.112 børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (27) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear a ) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear b ) Longitudinal undersøgelse (fra 8-3 måneder) baseret på ca. 16 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (november, 27) Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (februar, 28) TAK til. Folkene bag CDI-undersøgelserne Werner Vach; Sonja Wehberg; Malene Slott Nielsen; Thomas O. Madsen; Hans Basbøll; Pia Thomsen; Christina Andersen; Laila K. Hansen, Katja Rehfeldt; Naja Riegel; Rune N. Jørgensen samt mange studentermedhjælpere Flere tusind forældre og børn der har deltaget i CDIundersøgelserne Statens Humanistiske Forskningsråd Carlsbergfondet Oticon Fonden CDI-forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 27) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2; Jan-Samilo & Good-man 2; Ring & Fenson 2; Feldman 2; De Houwer et al 25) Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn +45 adaptioner til forskellige sprog se gris Det tværsnitslige danske CDI-studie: Demografiske karakteristika ved populationen X OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation Populationen Danske tværsnitslige CDIstudie (alder: 8-36 måneder) N=6112 KØN N % Piger 317 51 Drenge 35 49 Børnefamilie population i Danmark % 49 51 General population i Danmark Tendens til overrepræsentation af børn hvis forældre har en mellem eller høj uddannelse (5% vs. 2% i befolkningen) Fleste børn har søskende (65% vs. 65% i befolkningen) % 49 51 4
Kommunikation udvikling 1. leveår Nogle milepæle fra 8-36 måneder (baseret på median) GESTIKUATION UNIVERSEL PERCEPTION PERCEPTION SPROGSPECIFIC PERCEPTION Fra 8 mdr. forstå første ord Praktisk orienterede vendinger - (stille Rækker borte Lydligt mm armene tit mm lette sult, op ord hej klappe hej kage behov for for søvn at blive og taget tør op ble) - Socialt Beder mor Sociopragmatiske hej om (og at få motorisk) noget ja ved orienterede ord hej at åbne og lukke aktiviteter hånd - (klap Rækker far Konkrete vov armen kage, ord ud kast bold, og nej abstrakte nej giver sid et ned, stykke kom ord legetøj til mor) - Adfærdsregulerende Peger barnets Morfologisk tak på stykke eget simple navn interessant bade farord legetøj vendinger morfologisk -Vinker (det mm hej hej (farvel) må komplekse aarnn du mm ikke, (lækkert) muh gi ord den til mor) PRODUKTION Fra 12 mdr. første ord 12 mdr Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Første ord produceret Fra mdr. lyde Fra 1 mdr. sprogspecifik pludren. Fra 3 mdr. vokallyde Fra 7 mdr. kanonisk pludren 8 9 16 2 24 25 28 36 mdr. Receptivt ordforråd (median) Receptivt ordforråd (percentiler) antal ord 7 6 5 4 3 2 1 Distribution af score fordelt på alder (median) 8 forståelse produktion 1 12 14 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 alder (mdr.) antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) 4 35 3 25 2 15 1 5 p5 p1 p25 p5 p75 p9 p95 Serie8 6 ord 3 nye ord per måned 253 ord 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 alder (mdr.) Produktivt ordforråd (median) Produktivt ordforråd (percentiler) antal ord 7 6 5 4 3 2 1 Distribution af score fordelt på alder (median) 8 1 12 14 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 forståelse produktion alder (mdr.) antal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) p5 55 ord 344 ord 8 7 6 5 4 3 2 1 p1 p25 p5 p75 p9 p95 5-6 nye ord per måneder 6 ord 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) 5
antal ord 1 Distribution af produktionsscore, fordelt på ordklasser (gennemsnit) 8 6 4 2 lydord substantiver verber adjektiver funktionsord 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) Karakteristik af ordforråd v/ tre år De fleste hyppige substantiver tilegnet (+85%), men stadig enkeltord/grupper med lav score Kropsdele ansigt, kind, bryster, tunge, fødder (ankel 13%, skulder 66%) Beklædningsdele bluse, trøje, bukser, underbukser, vanter (sweater, kondisko) strømpebukser 95% vs. 51% Mad og drikke suppe, grød, ærter, salt, te, småkager (bønner) Familierelationer mor, far, søster, bror (farbror, tante, faster) Karakteristik af ordforråd v/ tre år Mange hyppige udsagnsord tilegnet (+9%), men stadig også mange med lav score Høj score: sove, finde, slikke, elske, passe, tage, vise, se, skynde sig, læse, spille, sidde, vågne, tegne Lav score: lade som om, standse, slutte, glide, tørre af Mange hyppige tillægsord tilegnet (+9%), men stadig også mange med lav score Grundfarverne Råd, blå, hvid, sort, grøn, gul (orange, brun) Høj score: bange, fin, glad, kold, varm, sød, træt, tørstig Lav score: køn, rar, langsom, klistret, forsigtig Karakteristik af ordforråd v/ tre år Mange meget hyppige funktionsord tilegnet, men stadig også mange med lav score Spørgeord: hvem, hvorfor før hvornår, hvordan Forholdsord/sted; i, på, til, ud, op før af, bag, hen, ved siden af Henvisende ord: den, det, han, hun, jeg, du før dem, hans, hendes, I, dem Nogle milepæle fra 8-36 måneder (baseret på median) Hvornår begynder børn at kombinere ord? 1 8 Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået Kombinere ord Første ord produceret Komplekst sprog (grammatik) % 6 4 2 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 Alder i måneder 8 9 16 2 24 25 28 36 mdr. Ofte Nogle gange Ikke endnu 6
sætningslængde (3 længste sætninger) Ordforrådsstørrelse og MLU 12 1 8 6 4 Eksempler på tre-ords konstruktioner - Sofie hopper seng - Stine også prøve - Snøvse ha mam-mam - Vil blive hjemme - Åh undskyld far - vi skal samarbejde p25 P5 P75 2 16 18 2 22 24 26 28 3 32 34 36 Tre karakteristika Normalfordeling (amerikanske børn)* Individuel variation (niveau) *Dale & Goodman 25 Tre karakteristika Individuel variation (niveau) Individuel profil (vækst) Ordforrådsudvikling hos individuelle børn (8-3 mdr.) Forståelse af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn 7
Ordforrådsudvikling hos individuelle børn (8-3 mdr.) Produktion af ord fra 8-15 mdr. for hvert barn Tre karakteristika Individuel variation (niveau) Individuel profil (vækst) Sprogets udvikling på et givet tidspunkt bedste prædiktor for senere sprogudvikling Til inspiration.. Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA OSCAR NIELS Nye ord pr. måned Tilegnelse af ordforråd CLEX website hvor man kan søge i CDI data fra Danmark og USA og snart spanskamerikansk og svensk www.cdi-clex.org Ordforrådets størrelse Opsamling (1) Præsentationen Hvor ens er børnene? Typiske karakteristika Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? - Under 1 år forståelse af vendinger og første ord - Mellem 1 år og 2 ord første ord/første kombinationer - Mellem 2 og 3 år første endelser/komplekse ytringer - Generelle udviklingstendenser og (stor) individuel variation Beskrivelse Hvilke faktorer af danske påvirker børns sprogtilegnesen? sprogtilegnelse -første kortlægning af danske børns sprogtilegnelse 8
KOMMUNIKATIONSSITUATION Faktorer der påvirker sprogtilegnelsen Produktion Kognitive processer Lingvistiske processer Motorkommandoer Muskelaktivitet - lunger - taleorganer Neurologisk Fysiologisk Kommunikativ intention Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen Fysiologisk Neurologisk Perception Sansning - auditiv -visuel Kognitive processer Lingvistiske processer INTERAKTION MELLEM BARN OG OMGIVELSER KOMPLEKST OG KONSTANT SAMSPIL KVANTITET OG KVALITET Barnets sproglige input -hjemme (uddannelse, økonomi, holdninger ), -dagtilbuddet (uddannelse, voksen/barn ratio, pædagogik, støj ) -det konkrete sprog (dansk) Barnets medfødte forudsætninger - biologiske, kognitive, personlige, sociale, sproglige, ernæring Taler Situation Lytter Både familie og dagtilbud vigtige Amerikansk længdeundersøgelse af ca. 11 børn fra fødsel til 7 år (NICHD-undersøgelse (21) Beskrive sammenhængen såvel hjemmets, som dagtilbuddets indflydelse på børns udvikling, herunder sprogudvikling Konklusion fra første tre leveår: Man er nødt til at inddrage vilkår i såvel hjem som dagtilbud for at forklare børns udvikling Især i forbindelse med kognitive og sproglige udvikling er der klar sammenhæng mellem dagtilbuddet og barnets sproglige udvikling Familiefaktorers indflydelse større Dagtilbuddets indflydelse afhænger derfor af andre faktorer i barnets liv Hvordan hjælper inputtet barnet? Barnet bruger med udgangspunkt i sine medfødte forudsætninger både det sociale liv og sproget selv til at lære sig sprog på baggrund af Barnet møder frekvente mønstre af lyde, ord og konstruktioner i sproget omkring dem (sproglige nøgler) Kommunikationssituationen/sociale liv indeholder visuelle (frekvente) mønstre, der understøtter sprogtilegnelsen Den tidlige tilegnelse er afhængig af Tæt kobling mellem sprog og liv (daglige rutiner), gentagelser (både liv og sprog) og samtaler om her og nu (jf. data) Senere sprogtilegnelse mere kontekstuafhængig Barnet behøver en vis mængde materiale at arbejde med, før det kan generalisere sprogets enheder som ord og endelser (koble form og indhold) Hvordan hjælper inputtet barnet? Den sprogmodel som barnet præsenteres for (hjemme og i dagtilbud), påvirker barnets muligheder for at tilegne sig sproget Børn lærer sprog fra mange kilder (både direkte og indirekte sprog) Talesprog til børn (child-directed-speech) ofte modificeret for at understøtte sprogtilegnelsen ( her og nu, gentagelser, tonehøjde, ordforråd ) CDS særlig favorabelt for sprogtilegnelsen Et eksempel Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello, 25 ( construction based analysis of CDS ) Kun 15% af ytringerne havde SVO-form (dvs. var helsætninger ) 51% af ytringer begyndte med en af 52 item-baserede fraser, der mest bestod af to ord 47% begyndte med ét ud af 17 ord Tæt sammenhæng mellem sprog og det der taltes om Mange børn brugte mange af de samme item-baserede fraser (i nogle tilfælde med meget høj korrelation) Understøttende ved at være multimodalt (også visuelle nøgler) og ved at mange mange mange gentagelser gør koblinger nemmere 9
Hvordan hjælper inputtet barnet? Den sprogmodel som barnet præsenteres for (hjemme og i dagtilbud), påvirker barnets muligheder for at tilegne sig sproget Børn lærer sprog fra mange kilder (både direkte og indirekte sprog) Talesprog til børn (child-directed-speech) ofte modificeret for at understøtte sprogtilegnelsen ( her og nu, gentagelser, tonehøjde, ordforråd ) CDS særlig favorabelt for sprogtilegnelsen Det er en større udfordring at lære to sprog, men på sigt en gave Tosproget nogle overvejelser Hvad vil det sige at kunne tale et sprog? Tale som indfødt (etsproget) Hvad er en tosproget? Én der kan tale to sprog To typer tosprogede Simultant tosprogede lærer to sprog samtidigt Sekventielt tosprogede lærer først ét sprog, og senere et andet (jo før jo bedre) Sprogtilegnelsessituationen: Etsproget INPUT Etsproget /bold/ LYD LIV Tværmodale korrelationer A. UDTRYK /bold/ C. KOBLING B. INDHOLD LÆRING SPROGLIG KOMPETENCE Sprogtilegnelsessituationen: Tosproget /bold/ /ball/ Tosproget (1) INPUT 1 INPUT 2 LYD LIV A. UDTRYK 1 Tværmodale korrelationer LÆRING /bold/ B. UDTRYK 2 /ball/ D. KOBLING C. INDHOLD * SPROGLIG KOMPETENCE 1
Tosproget (2) dansk dårligt INPUT 1 INPUT 2 Tosproget (3) begge sprog dårlige ( halvsproget ) INPUT 1 INPUT 2 A. UDTRYK 1 /bold/? D. KOBLING C. INDHOLD * A. UDTRYK 1 /bys/? D. KOBLING C. INDHOLD * B. UDTRYK 2 B. UDTRYK 2? /ball/ /ball/ SPROGLIG KOMPETENCE SPROGLIG KOMPETENCE Tosproget nogle overvejelser Hvad vil det sige at kunne tale et sprog? Tale som indfødt (etsproget) Hvad er en tosproget? Én der kan tale to sprog To typer tosprogede Simultant tosprogede lærer to sprog samtidigt Sekventielt tosprogede lærer først ét sprog, og senere et andet (jo før jo bedre) Ikke muligt at opretholde to sprog på samme niveau som ét (udtale, leksikon, ordforråd) Oplagte sproglige fordele ved to sprog Vi ved ikke meget om tosprogedes sprogudvikling i DK, herunder hvilke faktorer der påvirker mest Mangel på viden om tosprogede børn Direkte sammenligning af etsprogede og tosprogede børn ligheder og forskelle Hvordan er tilegnelsesmønstrene (niveau, spredning vækst mm.?) Hvilke faktorer påvirker sprogtilegnelsen (sociale? kulturelle? sproglige?) Hvor mange tosprogede børns sprogtilegnelse er forsinket og hvad afhænger forsinkelsen mest af (eksponering? eget modersmål? sociale faktorer? kulturelle? motivation?...) Hvilken indsats har størst positiv effekt på sprogtilegnelsen? Danske børns sprogtilegnelse! Neurobiologiske forudsætninger Typiske karakteristika Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Hvilke faktorer påvirker sprogtilegnesen? Barnets forudsætninger 15-32 milliarder neuroner ved fødslen 25. pr. minut mellem uge 1-26 Efter fødslen dannes stort set ikke neuroner Hjernen vokser hurtigere end kroppen hjernen er som en skulptur der formes af erfaring (Gerlach 26) Schilhab & Steffensen (eds.) 26 Illustreret Videnskab, no. 12/26 11
Neurobiologiske forudsætninger ASSOCIATIV LÆRING KLASSISK BETINGNING Berk 26 Sammenfaldende begivenheder kobles neutralt sammen i en årsagssammenhæng (babyer opdager og koble relationer mellem to forskellige modaliteter) Hjælper med at genkende hvilke begivenheder i hverdagen, der sædvanligvis optræder sammen Lyd og verden Lyd og indhold [ bus + ] ASSOCIATIV LÆRING Understøttes af evne til MØNSTERDANNELSE Associativ læring understøttes af babyers evne til at opfange både visuelle og auditive mønstre ASSOCIATIV LÆRING Understøttes af opmærksomhed på SYNKRONISERING Associativ læring understøttes af små børns opmærksomhed på og evne til at koble begivenheder sammen, der foregår på samme tid Koble synkron auditiv, visuel (og evt. taktil) information sammen (Hollich 25) Når mor siger bus samtidigt med, at kører forbi understøtter det koblingen Kobling vigtigst når børnene er små Læring i sociale samfund byder på flere muligheder for at udnytte hinandens erfaringer Tidsbesparende mekanisme Børn imiterer andres handlinger fra fødslen IMITATION SOCIAL LÆRING Sproglige forudsætninger Prænatal lydperception Neonatale fortrækker stemmer modersmål CDS Nyfødte kan differentiere og genkende lydmønstre (universel mod sprogspecifik)... spædbørn er tuned mod sprog 12
Distribution af forståelses- og produktionsscore, fordelt på køn (median) Kønsforskelle? antal ord 7 6 5 4 3 2 1 forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng Baby tegne dukke kjole lys hammer bil støvsuger 8 1 12 14 16 18 2 22 24 26 alder (mdr.) 28 3 32 34 36 Amalie Sigfred *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (under revision) Genetiske faktorer TEDS-study (Twins Early Development Study) Plomin & Dale (2) Genetik vs. Miljø Genetiske faktorer forklarer ca. 2% af variationen ved 2 år og 12% ved 3 år Miljøfaktorer forklarer omkring 78% af variationen ved 2 år og 83% ved 3 år Dionne, Dale, Bolvin & Plomin (23) Større genetisk effekt i ekstremerne (laveste 5% og 1% af populationen) Spinath, Price, Dale & Plomin (in press) Opsamling (2) Barnets forudsætninger -Børns medfødte forudsætninger varierer -Genetiske faktorer spiller en rolle, men størst i ekstremerne Danske børns sprogtilegnelse! Typiske karakteristika Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Barnets forudsætninger Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Hjemme? Dagtilbud? Betydning af familiefaktorer Sociale faktorer Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse, stilling, søskenderækkefølge...) (Hoff, 26) Hvilke faktorer påvirker sprogtilegnesen? 13
Betydning af søskenderækkefølge Søskende-specifikke ord Ordforråd (forståelse og produktion) p5 Søskende Enebarn bide læse søster slå baby muh mormor arbejde Amalie Sigfred *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (under revision) Betydning af forældres uddannelse Ordforråd (forståelse og produktion) p5 Betydning af familiefaktorer Sociale faktorer Kultur, familiefaktorer (forældres uddannelse, stilling, søskenderækkefølge...) (Hoff, 26) Inputtet til børn fra forskellige sociale grupper (Hart og Risley, 1995). laveste sociale klasse: 62. ord om ugen højeste sociale klasse: 215. ord om ugen Forskel kunne måles direkte i børnenes ordforråd Dagtilbud Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af pasningstype? Ingen markant indflydelse på ordforrådet, hvor barnet passes Hjemme, dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med Betydning af pasningstype afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning 14
Betydning af institutionalisering Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p5 Ordforråd (forståelse) p95 Betydning af antal timer i dagtilbud? Færre timer i dagtilbud har en positiv indvirkning på ordforrådsudviklingen Dagpleje, institution Kun børn, der ikke har skiftet de sidste tre måneder, er med Betydning af antal timer i dagtilbud afhængig af barnets sproglige kompetencer (p5 og p95)? Differentieret påvirkning Adgang til sprog Kvantitet vs. Kvalitet Kvantitet betyder noget Har du talt med dit barn i dag? Nogen børn får meget lidt direkte kommunikation Eksempler fra det virkelige liv ( samtalematriks ; svar på spørgsmål hver gang) Adgang til udvidet sprogmodeller Kvalitet betyder noget Regulerende vs. understøttende sprog (Girolametto & Weitzman 22) Understøttende sprog (udvidet sprogmodel) Barne-orienterede reaktioner (sprog der kommenterer, udvider, fortolker etc. det barnet sidder med her og nu) Interaktions-skabende reaktioner (sprog der opfordrer barnet til at indgå i udvidede samtaler med mange skift) Sprog-modellerende reaktioner (sprog der udvider det indholdsmæssige indhold i det barnet gerne vil sige; varieret og svært ordforråd) Girolametto & Weitzman 22 Understøttende sprog Skaber situationer med fælles opmærksomhed og fælles aktiviteter, der er med til at hjælpe barnet til at skabe forbindelse mellem ord og det de refererer til Omfanget af understøttende sprog korrelerer positivt med børns sprog, især interaktions-promoverende strategier Forskellige aktiviteter er mere interaktionspromoverende end andre Efteruddannelse har positiv effekt på børns sprog Girolametto, Weitzman & Greenberg 23) Sprogtoner (Charlotte Palludan) Undervisningssprog vs. Samtalesprog Dickinson & Tabors (25) Home-school study of Language and Literacy development Længdeundersøgelse der vil vise betydning af familieog dagtilbud for sprogtilegnelsen Hjemmeaktiviteter: oplæsning, lade-som-om-lege, spisesituationer, lære nye ord hjemme Dagtilbud: oplæsning 15
Opsamling (3) Præsentationen Typiske karakteristika Barnets forudsætninger Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Både familie- og dagtilbud påvirker børns sprog -Faktorer har forskellig indflydelse afhængig af barnets sproglige niveau -Kvantitet og kvalitet afgørende -Meget vi ikke ved i en dansk kontekst Hvornår tilegner danske børns sig centrale sproglige milepæle? Det danske sprog Hvilken indflydelse har danske børns hverdag? -Hjemme? Dagtilbud? Beskrivelse Hvilke faktorer af danske påvirker børns sprogtilegnesen? sprogtilegnelse -første kortlægning af danske børns sprogtilegnelse Det danske sprog Hvor smukke er sprogene? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande* Fakta som dansk Nordgermansk sprog af den østlige gruppe Tales af 6 mio. Tæt forbundet med norsk Wikipedia..summetonen i en telefon! havregrød i kog! en halssygdom! Dansk lyder som 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse Hvor nemme er sprogene at forstå? - som vurderet af folk i de andre nordiske lande * Forståelse af dansk, svensk og norsk (nyhedsoplæsning)* 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dansk Norsk Svensk Engelsk *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dansk Svensk Norsk Danmark Norge Sverige Finland (S) Finland (F) *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse 16
Indvandreres forståelse af nabosprog* Tværsproglige forskelle Nordvesteuropa Øvrige Europa Mellemøsten Øvrige 7 6 5 4 3 2 1 Danmark Sverige Norge *Baseret på Delsing & Åkesson (25): Internordisk kommunikationsundersøgelse antal ord 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Ordforråd (forståelse) på tværs af alder og sprog Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk (Mexikansk) Gallisisk Kroatisk Baskisk Britisk Engelsk Italiensk 8 9 1 11 12 13 14 15 alder (mdr) Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) Tværsproglige forskelle Tværsproglige forskelle Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog Ordforråd (produktion) på tværs af alder og sprog 6 Dansk ord 45 4 35 3 25 2 Dansk Svensk Amerikansk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Mexikansk Gallisisk Kroatisk Baskisk antal ord 5 4 3 Svensk Amerikansk Engelsk Britisk Engelsk Hollandsk Fransk Spansk Europæisk Hebræisk Kroatisk Italiensk 15 2 1 5 1 8 9 1 11 12 13 14 15 alder (mdr) 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 Alder Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) Bleses, Vach, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll, (to appear) Opsamling (4) Opsamling (5) Hvilken indflydelse har det danske sprog? Hvilken indflydelse har det danske sprog? Resultater sammenlignelige med andre undersøgelser - Tilsvarende udviklingsprofiler - Stor individuel variation - Asymmetri mellem forståelse og produktion - Acceleration i udvikling i både forståelse/produktion - Forskel i faktisk score/alder - Danske børn lavest i forståelse fra 1 år, - Blandt de laveste i produktion af ord indtil 15 måneder HVORFOR? 17
Hvorfor er dansk svært at forstå? Sprog er forskellige! 1 Dansk 9 Svensk 8 Norsk 7 6 5 4 3 2 1 Denmark Norway Sweden Finland (S) Finland (F) (*baseret på Delsing & Åkesson 25) Gooskens (accepteret) Prædicerende faktorer for forståelsen på tværs af sprog: -kontakt.94 - positiv attitude.45 (+ smukt).2* + fonetisk lighed.** Det faktum at dansk er fonetisk forskelligt fra de øvrige sprog, er relateret til den lavere score Babyer bruger forskellige fonetiske og prosodiske nøgler i inputtet til at segmentere og repræsentere ord (Jusczyk 1997; Mattys et al. 21; Nazzi et al. 1998; Saffran et al. 1996; Sanders et al 23., Vihman et al. 24 and many more) Sprog tilbyder børn forskellige nøgler Forskelle i kvalitet og kvantitet Vigtigt da babyers tidlige diskriminative evner (7 mdr.) forudsiger deres senere leksikalske tilegnelse (Kuhl et al 25) Cracking the speech code Dansk er en lydlig udfordring! En overflod af vokaler, svage stavelser, trykløse stavelser uden en vokallyd og en temmelig udtryksløs prosodi gør dansk til en hårdere nød at knække perceptuelt end de fleste andre sprog, som man med rimelighed kan sammenligne det med (Grønnum 23: 129) Patricia Kuhl (24) (cf. Basbøll 1972, 198 & 25; Brink & Lund 1975, Brink et al. 1991, Grønnum 1982, Grønnum & Basbøll 2, Rischel 197, 23) Sammenligning mellem dansk og svensk Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Sammenligning mellem dansk og svensk Vokaliseringer af obstruenter (lukkelyde, /v/ og /r/ halvvokaler) Vokalreduktion (ikke obligatorisk) (vokalsvækkelse til schwa/nul) Gata Koka [gα:ta, ku:ka] - Antal stavelser? - Stavelsesgrænser? Gade Koge [gæ:ð:, khåw:] - ordgrænser? Gata Koka [gα:ta, ku:ka] Gade Koge [gæ:ð: khåw:] 18
Hører danske børn reducerede former?* Betydning af lyd for enkeltord på tværs af sprog 8 7 6 5 4 3 2 1 Voksen- Voksen Voksen-barn Reducerede Schwa-former Ureducerede Schwa-former Første ord (dansk/amerikansk) Første ord (dansk/italiensk) Pilotundersøgelse baseret på spontane talesprogsdata (OTK) Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll, (feb. 28) Afrundende opsamling (1) Hvilken indflydelse har det danske sprog? - Sprog er forskellige og byder forskellige udfordringer - Den danske lydstruktur byder en svær segmenteringsopgave (færre cues) - Danske børn (og andre ) ikke dårligere, men opgaven her er vanskeligere (DANSKE MATERIALER) Typiske milepæle kan identificeres, men store individuelle forskelle Børn fødes med en række analytiske redskaber som (også!) anvendes til at lære sproget Børns medfødte forudsætninger varierer Allerede fra begyndelsen (fostertilstanden) spiller input (miljø) og forudsætninger (arv) sammen og påvirker hinanden gensidigt så det er svært at sige hvornår det ene ender og det andet begynder Empirisk evidens for mindre effekt af genetik Individuelle forudsætninger påvirker tilegnelsen Afrundende opsamling (2) Det sproglige input er modificeret (på flere niveauer), så det letter koblingen mellem ord og referent (gentagelser) Inputtet til barnet indeholder mange sproglige nøgler, som barnet kan bruge for at generalisere sproglige mønstre Tæt sammenhæng mellem input og output Både familie og dagtilbud bidrager aktivt til et barns sprogtilegnelse (både kvantitet og kvalitet betyder noget) Understøttende sprog og udvidet sprogmodeller korrelerer positivt med barnets sprogudvikling Et sprogs typologi kan (formentlig) påvirke sprogtilegnelse Tak for i dag 19