Fem år med Rationel Farmakoterapi



Relaterede dokumenter
KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

IRF vil være den foretrukne og mest troværdige kilde til aktuel information om rationelt valg af lægemidler.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

Klinisk farmaci 4 pharma

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

Å r s b e r e t n i n g Institut for Rationel Farmakoterapi

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat

S t u d i e g u i d e

Procesplan for seniorpolitikken

Beskæftigelse, uddannelse og job

Reagér på bivirkninger

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

Hjælpeværktøjer. af Lægemiddelenheden i Region Nordjylland

Et spørgsmål om tillid

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Deltagelse i Tandlægeforeningens efteruddannelsesarrangementer

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, tlf

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

NYHEDSBREV. August 2007 Blad 702

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

10. møde i Styregruppen for den ældre medicinske patient

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Til LUU AMU 2. december 2015

Andreas Balslev-Clausen Hotel Sixtus

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

PRÆSENTATION AF CENTRET

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget :00. Mødelokale på regionsgården

Seniorrådet Beslutningsprotokol nr Dagsorden og referat. Dato: 28. oktober 2013 Kl: Sted: Hybyhus DAGSORDEN

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Dimittendundersøgelse 2014

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Fælleskommunale midler på området for erhvervet hjerneskade

Kommunernes fælles projekt vedr. senhjerneskade Styregruppemøde den 11. maj 2012

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016

Myter og fakta om de danske apoteker

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Referat af ordinær generalforsamling i EFS Dysfagi d

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

Apoteker med vilje. En offensiv rolle 20 FARMACI 05 MAJ 2014

Referat fra møde i Ældrerådet mandag den 24. november 2014, kl

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER

Brugertest af folkeskolen.dk

Resultatkontrakt 2006

(evt. afbud til mødet på mobil eller mail Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge Hillerød

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Referat Patientinddragelsesudvalget

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Kvalitetsudviklingsprojekt

Indsamling og dokumentation af viden

Referat af møde i MKL-studienævnet. Fredag 8. april Institut for Samfundsfarmaci, DFU FORELØBIGT REFERAT

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren udgave Varenr.

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

En ny vej - Statusrapport juli 2013

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

Farvel til formanden 28 FARMACI 06 JUNI 2014

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

Velkommen som DIS-Danmark medlem

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Roskilde, d. 17. maj 2011 Notat fra Dagplejens Forældrebestyrelse vedrørende Dagplejeressourcen input til evaluering af Ressourcemodellen.

Ofte stillede spørgsmål

Etablering af national database om børns sundhed.

Socialforvaltningens sygefraværspolitik

Referat af regionsbestyrelsesmøde Onsdag d kl

Reager på alvorlige og uventede bivirkninger

Transkript:

Årsberetning 2004

Fem år med Rationel Farmakoterapi I 2004 kunne IRF fejre sin 5 årsdag og se tilbage på en lang række forskellige informationsindsatser for at udbrede kendskabet til neutral og afbalanceret lægemiddelinformation. IRFs formål og værdigrundlag (bilag I) er uændret at sikre befolkningen den bedst mulige lægemiddelbehandling til en lavest mulige pris. Faste aktiviteter anno 2004 IRF har løbende udvidet sine funktioner og sin medarbejderstab. I 2004 rådede IRF over ca. 7 faste medarbejdere og 3 konsulenter (se liste over medarbejdere i bilag II), som tog sig af følgende faste aktiviteter: Månedsbladet Rationel Farmakoterapi Behandlingsvejledninger Netstedet irf.dk Præparatnyt Den Nationale Rekommandationsliste Éndagskurser for læger Samarbejde med amtslige lægemiddelkonsulenter (ALKE) ORDIPRAX.dk med statistik for ordinationer i lægepraksis Overvågning af lægemiddelforbruget Information til forbrugerne (medicinmedfornuft.dk og sundhed.dk) Faglig bistand til centrale myndigheder Foredrag og debatskabende aktiviteter Samarbejde med andre institutioner I handlingsplanen for 2004 har der desuden været planlagt en række nye eller særlige aktiviteter (se bilag III). Fx har IRF været med til at holde flere fælleskurser for læger og farmaceuter samt deltaget i Lægedage i Bella Centeret. I foråret 2004 deltog IRF endvidere i en landsdækkende informationsindsats omkring benzodiazepiner. I det følgende beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter er gennemført i forhold til handlingsplanen for 2004. 2

Faste aktiviteter Månedsbladet I foråret 2004 bortfaldt den generelle portostøtte, hvilket et kort øjeblik stillede spørgsmålstegn ved, om det fortsat var økonomisk muligt at udsende bladet til samtlige læger i Danmark. Heldigvis fandt IRF hurtigt en løsning på problemet, og bladet bliver nu udsendt hver måned sammen med Ugeskrift for Læger i et oplag på 27.300. Bladet indeholder forsat en hovedartikel (3-4 sider) og eventuelt en kort bagsideartikel. I år har IRFs medarbejdere selv skrevet 7 fortrinsvis korte - artikler (mod 6 i 2003). Artiklerne sendes fortsat til preview hos Lægemiddelindustriforeningen, som sørger for videre distribution til relevante firmaer. Det har i 2004 betydet gennemsnitlig 1 (0-3) henvendelse per artikel, hvoraf omkring halvdelen har medført en efterfølgende korrektion. Emnerne i månedsbladet 2004 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Behandling af astma hos børn Farmakologisk behandling af stabil KOL og astma Behandling af artrose Pneumokokvaccination - endnu engang Har du husket at tage stilling til statinbehandling? Antiretroviral behandling ORDIPRAX Farmakologisk behandling af apopleksi Indikation for behandling med B-vitamin Nyere antipsykotika og nye bivirkninger Farmakologisk arytmibehandling Inhalationssteroider og risiko for osteoporose Tibolon - enkelttilskud begrænses til 2 års behandling Benzodiazepiner: Hvad er et rationelt brug? ACE-hæmmere vs. AT-II-antagonister - hvilken behandling skal man vælge? Mød os på Lægedage 2004 Migræne Behandling med botulinum-toksin Botulinum-toksin mod rynker Det generelle tilskud til selektive COX 2-hæmmere er blevet tilbagekaldt En fuldstændig oversigt med forfatternavne, medlemmer af redaktionskomitéen mv. fremgår af bilag IV. 3

Vejledninger for behandling med lægemidler IRF har som planlagt skrevet en artikel til månedsbladet om farmakologisk behandling af apopleksi, der opsummerer de væsentligste pointer fra Sundhedsstyrelsens referenceprogram. I foråret var der desuden det første møde i redaktionsgruppen for revision af vejledningen Luftvejsinfektioner, som IRF har aftalt at give såvel faglig som økonomisk støtte til. Dorte Glintborg deltager i redaktionsgruppen, og udgivelsen er planlagt til efteråret 2005. Netstedet irf.dk Fra 5.-12. marts blev der gennemført en brugerundersøgelse af netstedet, som i alt 615 brugere deltog i. Undersøgelsen viste bl.a., at de fleste af brugerne er læger (57%) (praktiserende læger udgjorde ca. en tredjedel af alle brugere), og at de flesteprimært har fået kendskab til netstedet via månedsbladet (81%) eller kurserne (43%). Andre hyppige brugere er farmaceuter (26%), som fortrinsvis kender irf.dk gennem månedsbladet (58%), en kollega (29%) eller anden information fra IRF (23%). Anden information kunne fx være de temadage, som IRF afholdte i 2002 for ca. 200 apoteksansatte. De fleste brugere anvender irf.dk 1-3 gange om måneden og går fortrinsvis efter præparatnyt. Næsten alle er enten meget tilfredse eller tilfredse med indholdet på netstedet (97%). 20% af deltagerne har skrevet yderligere kommentarer til IRF. De fleste fremhæver IRFs uafhængige status og modvægten til industrien samt den hurtige og kortfattede information. Et udvalg af positive og repræsentative kommentarer (se endvidere bilag V): Jeg er meget glad for, at I findes og kan ikke finde uvildige lignende oplysninger andre steder. Bliv endelig ved. Gerne i hurtigere tempo Finder oplysningerne særdeles relevante. Sammenligningerne giver på et øjeblik overblik over et farmakologisk område, hvilket er en stor hjælp. Eksempler på mere kritiske kommentarer. Sker der nok????? Jeg synes, jeg mangler jer alt for meget i debatten. Lidt bovlamme er I blevet. Industrien kører det meste af racet. Jeg kunne godt bruge stykprisen på piller på oversigtssiderne. I jeres anbefalinger må I godt udtrykke jer klarere, således at tekstens udlægning er mere entydig. I forhold til netstedet gjorde vi også i 2004 en indsats for at få lægerne til at tilmelde sig det elektroniske nyhedsbrev. Antallet af abonnenter var 2.870 ved udgangen af 2004 (mod 2.230 ved årets start). I slutningen af året indledte vi desuden et samarbejde med de kliniske farmakologiske Centre om at publicere lægemiddelspørgsmål og svar på irf.dk af almen interesse for brugerne. Præparatnyt Vores anmeldelser/vurderinger af nye præparater har hidtil været det bærende element på irf.dk for læger og andre fagpersoner. I 2004 blev der imidlertid kun anmeldt 13 nye lægemidler (mod 22 i 2003). Til gengæld er der publiceret 11 nyheder om eksisterende lægemidler fx om nye bivirkninger af antipsykotika og COX-2 hæmmere. 4

TP TP PT PT PT gældende Årsrapport 2004 Institut for Rationel Farmakoterapi National Rekommandationsliste Arbejdet med at udvikle en national rekommandationsliste, som blev igangsat i foråret 2003, er gået noget langsommere end forventet. For hvert terapeutisk område beder vi de relevante medicinske specialeselskaber om at udpege 1-2 medlemmer til en specialistgruppe, og det er en proces, som har vist sig at tage tid. Anbefalingerne for det første terapiområde (mave-tarm) blev sendt i høring og endelig godkendt af styregruppen i slutningen af 2004. Under høringsfasen er rekommandationerne offentlige tilgængelige på irf.dk. Styregruppen tager stilling til eventuelle korrektioner på baggrund af de indkomne høringssvar og i samråd med specialistgruppen. Denne beslutning fremgår af et konglomerat, som lægges på irf.dk sammen med de endelige rekommandationer. I 2004 har styregruppen afholdt 5 møder, og følgende 6 specialistgrupper har været i gang; Mavesyremidler (protonpumpehæmmere, H2-blokkere) og atfføringsmidlert Antibiotika Appetitnedsættende midler (slankemidler) Midler mod diabetes Midler mod blodpropper og blodmangel THjerte-karmidler og Tlipidsænkende midler Éndagskurser for læger 1 I 2004 arrangerede vi 38 (34+4)TP PT kurser inden for 7 terapeutiske emner (mod 35 i 2003). Desuden erstattede vi kurset om smertebehandling med et kursus i livsstilsændringer, hvor også de psykologiske aspekter i det at ændre vaner bliver belyst. Kurserne er fortsat meget eftertragtede, hvilket også kan ses af kommentarerne fra vores brugerundersøgelse for irf.dk i marts måned. Her giver mange udtryk for, at de ønsker flere kurser (bilag V) - heriblandt en hel del farmaceuter, som arbejder med klinisk farmaci og derfor meget gerne ville deltage i IRFs kurser. Det nuværende kursusudbud er imidlertid økonomisk i overkanten af, hvad IRFs nuværende og fremtidige budget kan bære. For at undgå at skulle reducere i udbuddet af kurser blev det besluttet at opkræve et gebyr på kr. 300 per deltagertp fra efterårets kurser. Det har 2 heldigvis ikke mindsket interessen for at deltage i kurserne, men til gengæld medført noget ekstra administrativt arbejde. Det forsøger vi at kompensere for ved, at deltagerne ikke længere får tilsendt kursusmaterialet, men selv må hente det på netstedet. Omfanget af materiale til to kurser er dog steget i en sådan grad, at vi ikke kan sende det ud over nettet. Derfor indfører vi en begrænsning på omfanget af materiale i 2005. Hvert kursus begynder med en kort introduktion til IRF, som tidligere varierede fra kursus til kursus. I 2004 lavede vi en ny powerpointpræsentation med noter, som markedsfører præparatnyt, ORDIPRAX og Den Nationale Rekommandationsliste. Desuden viser vi relevante data for kursets emne. 1 Kurser i antibiotika, som er særskilt arrangeret for praksisreservelæger, fremgår ikke af kursuskataloget. 2 Svarende til 20-25% af de reelle omkostninger til undervisere og kursussted. 5

UOversigt over kursusemnerne i 2004: Antibiotika (8+4 kurser) Kardiovaskulær farmakologi (8 kurser) Psykofarmaka (3 kurser) Type 2 diabetes (4 kurser) Astma og KOL (4 kurser) Gynækologisk endokrinologi (4 kurser) Livsstilsændringer nyt (2 kurser efterår) En detaljeret liste over undervisere og kursussted mv. fremgår af bilag V. Samarbejde med de amtslige lægemiddelkonsulenter (ALKE) I lighed med tidligere år blev der i maj 2004 holdt den årlige konference for ALKE og andre med interesse for kvalitetsudvikling af lægemiddelordinationer. Den foregik på Hotel Kolding Fjord med i alt 85 deltagere. Det overordnede emne var kriterier for rationelt valg af lægemidler med fokus på Den Nationale Rekommandationsliste. I tråd med at IRF gerne vil initiere flere aktiviteter for ALKE-ne, holdt vi i oktober et mindre møde for ca. 25 ALKE. Emnet var synergi mellem ORDIPRAX og databasesystemet BOB (bedst og billigst), som anvendes i nogle amter. I 2004 havde vi hyppig kontakt med de enkelte ALKE via telefon og mail. Derudover underviste vi i forbindelse med og støttede følgende lokale initativer: I Ringkøbing amt stod vi for en undervisningsdag om Rationel Farmakoterapi for ca. 90 praktiserende læger og farmaceuter i amtet. Derudover rådgav vi om og underviste i et projekt om dosispakning og medicingennemgang. For Nordjyllands amts lægemiddelenhed arrangerede vi en halv undervisningsdag. I Storstrøms amt deltog vi fortsat i ALKE-følgegruppen. I Frederiksberg kommune deltog vi i en rådgivende følgegruppe for Lægemiddelenheden. I Frederiksborg amt deltog vi i følgegruppen for et projekt om klinisk farmaci i lægepraksis og rådgav desuden i forbindelse med lokale behandlingsvejledninger. I Roskilde amt rådgav vi om lokale behandlingsvejledninger. Se endvidere liste over undervisning og foredrag bilag VI. 6

ORDIPRAX ORDIPRAX er et internetbaseret feedback-værktøj til grafisk præsentation af statistik for lægemiddelordinationer i lægepraksis. Ved indtastning af en personlig pin-kode og et par klik med musen får den enkelte læge et hurtigt overblik over egne lægemiddelordinationer, hvor han/hun både kan følge udviklingen over tid og sammenligne forbrugets størrelse med kollegerne i amtet. Systemet kan korrigere for forskelle i køn og alderssammensætning, men er ikke en egentlig facitliste for, om den enkelte læge udskriver den korrekte mængde og sammensætning af medicin. Markante afvigelser forventes derimod at give anledning til refleksion over, om der er rationelle begrundelser for at ordinationer af fx dyrere eller obsolette præparater afviger væsentlig fra andre praksis. ORDIPRAX gik i luften i maj 2004 og blev godt modtaget af de praktiserende læger. De aflagde knap 1.000-2.000 besøg per måned og brugte 10.000-20.000 billeder. I alt har der siden oprettelsen været 540.000 hits med visning af 397.000 forskellige billeder. I 2004 blev brugerfladen videreudviklet med enkelte nye skærmbilleder, bl.a. et sumbillede af det totale forbrug. Derudover blev det muligt for ALKene at få adgang til ORDIPRAX data på praksisniveau i eget amt i slutningen af 2004, hvilket ellers kræver en særlig pin-kode, som kun den respektive praksis har kendskab til. Data findes i forvejen i amternes egne databaser, men for at fremme implementeringen, blev det muligt for læger og ALKe at arbejde ud fra det samme system. ORDIPRAX gør det endvidere muligt at sammenligne forbruget mellem de forskellige amter (se eksempel nedenfor). Overvågning af lægemiddelforbruget IRF overvåger fortsat udvalgte lægemiddelgrupper per kvartal. I 2004 var forbruget af COX-2 hæmmere specielt interessant at følge, da vi de seneste år har udført en massiv informationsindsats via både irf.dk, månedsbladet og vor foredragsaktiviteter. Kurven ovenfor viser, at forbruget er faldet støt gennem hele året. Det massive fald i 4. kvartal skyldes dog fortrinsvis tilbagetrækningen af Vioxx og dernæst bortfald af tilskuddet til de øvrige COX-2 hæmmere. 7

Også forbruget af hostemidler har været interessant at følge. Det skyldes bl.a., at IRFs vurdering af effekten på visse punkter afveg marginalt fra Lægemiddelstyrelsens, hvilket i januar 2003 og efterfølgende skabte en del debat i både presse og apotekskredse senest med et opfølgende indslag i DRs forbrugerprogram Kontant 7. december 2004. Nedenstående kurver viser, at forbruget af både slimløsende og hostestillende midler er faldet siden 4. kvartal 2002. Forbruget af hostemidler i 4. kvartal 4000 3500 3000 2500 1.000 DDD 2000 1500 1000 500 0 2001 2002 2003 2004 År Slimløsende i alt Hostestillende minus Kodein Medicin med fornuft til forbrugerne Netstedet medicinmedfornuft.dk blev udbygget i 2004 med bl.a. information om hjertesygdomme (arytmi og slagtilfælde), vitaminer samt medicin til børn. De øvrige sektioner på medicinmedfornuft.dk er holdt à jour i takt med nye anmeldelser, behandlingsvejledninger og artikler i månedsbladet. Antallet af abonnenter på nyhedsbrevet fra medicinmedfornuft.dk er i 2004 steget fra 214 til 542. Vi har lavet en mindre telefonisk undersøgelse af, hvordan patientforeningerne bruger medicinmedfornuft.dk, og hvad vi kunne gøre bedre. Det har øget synligheden af medicinmedfornuft.dk på foreningernes egne netsteder. I 2004 lancerede vi også en ny ordbog, der udvides i takt med de ord, som vores læsere spørger os om pr mail. Ved lanceringen af ordbogen fik vi følgende anmeldelse fra netstedet Bedre Medicin.dk: Medicin med Fornuft har 01/12-2004 udgivet en ordbog over ord og begreber, der har med medicin at gøre. Det er en rigtig god ide, for det kan være mere end umuligt for den almindelige forbruger at finde rede i alle de begreber, der bruges, når man søger information om medicin. Det er vanskeligt at skrive på forståeligt dansk om medicin, men her udmærker ordbogen sig ved at forklare vanskelige begreber på en let tilgængelig måde og er tit underbygget med glimrende eksempler. Samarbejdet med gratisavisen Dit Liv (Dagens Medicin) fortsatte, og Marianne Møller og Annemette Holm har skrevet fire 2-siders opslag hertil, og Marianne Møller og Dorte Glintborg har skrevet fire artikler til bladet Helse. Emner har bl.a. været benzodiazepiner, bivirkninger og gigt (se publikationsliste bilag VII). Den Fælles Offentlige Sundhedsportal, Sundhed.dk, gik ind i sin 2. fase, og vi har i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen - fortsat deltaget i møder på nationalt plan om indhold og struktur. I 2004 har IRF vedligeholdt og udvidet sin andel af artikler på portalen samt indsatsen for at få nyheder på forsiden. Sundhed.dk vandt i 2004 prisen for årets bedste europæiske e-sundhedsprojekt, ehealth Award (Cork, Irland 5. maj 2004). Brugerundersøgelser på Sund- 8

hed.dk har vist, at artiklerne om lægemidler er læsernes favorit. Andelen af lægehuse, der nu er tilkoblet med digital signatur, er i løbet af 2004 steget til knap 60%. Faglig bistand til centrale myndigheder Jens Peter Kampmann og Dorte Glintborg har afsluttet sit arbejde med deltagelse i Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci, som publicerede rapporten Brug medicinen bedre perspektiver i klinisk farmaci, i juni. Jens Peter Kampmann har fortsat deltaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriets udvalg om fælles lægemiddelinformation og i udvalg om medicintilskud, som publicerede en betænkning i maj 2004 (Betænkning 1444). Dorte Glintborg deltager fortsat i CEMTV 3 s referencegruppe for tidlig varsling (CEMTV). Foredragsaktivet og debatskabende aktiviteter Grundet flere store aktiviteter i efteråret (benzodiazepinseminarer, lægedage og kurser) besluttede vi at rykke det årlige stormøde for offentligheden fra efterår 2004 til foråret 2005. Igen i år har der været en massiv undervisnings- og foredragsaktivitet (i alt 39 foredrag/kurser), og målsætningen om minimum 20 foredrag er således opfyldt (Se aktivitetsliste bilag VI). Marianne Møller har deltaget i det forberedende arbejde til Teknologirådets konference Medicin til raske en syg idé?. Det var en konference om livsstilsmedicin, som blev afholdt 21. januar 2004 på Christiansborg, og hvor Jens Peter Kampmann deltog med foredrag. Udvalget afrundede arbejdet med udgivelsen af en rapport samt opstilling af en række anbefalinger til politikere og andre beslutningstagere (rapporten kan ses på teknologirådets netsted www.tekno.dk). Samarbejde med andre institutioner Der har været afholdt 3 møder i Dansk Selskab for Almen Medicin (koordinationsgruppen for behandlingsvejledninger). IRF deltager fortsat i samarbejdet med Forskningscentret for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL), hvor Dorte Glintborg eller Jens Peter Kampmann har deltaget i møderne i 2004. Jens Peter Kampmann er endnu chefredaktør for Lægeforeningens Medicinfortegnelse (indtil efteråret 2005) og er medlem af Lægeforeningens Medicinudvalg. 3 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering 9

Nye eller særlige aktiviteter i 2004 Nyt logo I sommeren 2004 fik IRF et nyt logo, udtænkt efter bedste heraldiske principper af Alice Graybill. 5 år med Rationel Farmakoterapi I forbindelse med 5 års fødselsdagen d. 1. oktober udgav IRF en brochure, hvor IRFs aktiviteter beskrives på en kort og lettilgængelig facon. Internationalt samarbejde I 2003 indledte IRF et samarbejde med den svenske og norske Lægemiddelstyrelse omkring udarbejdelse af farmakoterapeutiske rekommandationer, hvor IRF i første omgang har deltager som observatør. I den forbindelse har Marianne Møller deltaget i Sverige i en workshop om depression (27-28.1). Jens Peter Kampmann og Marianne Møller har præsenteret IRF for en færøsk delegation med bl.a. Chefapoteker Heri Mørkøre. IRF har desuden haft besøg af en delegation fra Norge (Sundhedsfakultetet på universitet), Holland og Portugal (Infarmed). Delegationerne har lokalt arbejdet på at etablere IRF-lignende funktioner i deres hjemland. Marianne Møller har, på foranledning af WHO, repræsenteret IRF på konferencen 3rd Baltic conference on Medicines afholdt i Tallinn for de nye EU-lande i juni. Dorte Glintborg har, på foranledning af WHO, præsenteret en poster på en WHO-konference i Thailand i marts. 10

Kurser for læger og farmaceuter På opfordring af fra bl.a. Pharmakon og Ringkøbing amt har vi tilrettelagt i alt 4 kurser for læger og farmaceuter i 2004, hvor vi fortrinsvis selv har stået for undervisningen (se bilag VI). Lægedage i Bella Centeret IRF deltog i for tredie år i træk i Lægedage i Bella Centret (8-12. november 2004), som er de praktiserende lægers årlige efteruddannelseskongres. Sidste års succes med en konkurrence om kursuspladser og chokolade blev gentaget. Denne gang med et nyt emne per dag (bivirkninger, patientsikkerhed, tilskud, interaktioner), som blev fulgt op med et dagligt besøg af en ekspert på standen. Emnet for årets symposium var kardiovaskulær sygdom og rationel farmakoterapi, hvor bl.a. principperne for Den Nationale Rekommandationsliste blev præsenteret. Symposiet var vel besøgt med ca. 70 læger, og evalueringerne af det faglige indhold var lidt over gennemsnittet for alle symposier (4,5 mod 4,3). Eneste anke var for lidt tid til diskussion, hvilket måske var forventeligt pga. de mange programpunkter. Ph.D. projekt: Indikatorer til måling af lægers ordinationsvaner Hanne Rasmussen forventer at afslutte sit ph.d. projekt "Udvikling og validering af receptregisterbaserede kvalitetsindikatorer for lægemiddelbehandling i almen praksis" 1. september 2005. Hun har fået antaget artiklen "General practitioners prefer prescribing indicators based on detailed information on individual patients: a Delphi study" i European Journal of Clinical Pharmacology og regner med, at den bliver offentliggjort i foråret 2005. Hanne Rasmussen sender sin næste artikel til et internationalt peer-reviewed lægevidenskabeligt tidsskrift snarest. Titlen på artiklen er "Qualifying the selection of prescribing indicators based on correlation and factor analyses". Dataindsamlingen i det tredje delprojekt er afsluttet, og databehandlingen er i gang. Det tredje delprojekt skal vurdere korrelationen mellem kvalitetsvurderinger baseret på data fra praktiserende lægers journaler og fra receptregister. I den forbindelse forventer Hanne Rasmussen at skrive en artikel til et internationalt peer-reviewed lægevidenskabeligt tidsskrift. Alle ph.d. kurser er afsluttet. Aktuelt er Hanne Rasmussen ansat af Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, med arbejdsplads i Odense og på IRF som i hele forløbet. Syge børn: Projekt i Roskilde amt Dataindsamlingen for projektet med information til forbrugerne om børn og medicin i Roskilde amt er nu afsluttet, og resultaterne er ved at blive behandlet. De preliminære data tyder på, at projektet har haft en vis indflydelse på forbruget af vagtlægekonsultationer. Antallet er faldet med 8% i interventionsgruppen og steget med 5% i kontrolgruppen. Forskellen holder endvidere efter 1 år. Der er foreløbigt ikke tegn på de store ændringer i antibiotikaforbruget, men det er endnu for tidligt at drage de endelige konklusioner. Vi forventer, at de øvrige lægemiddeltal er gjort op i 2005. 11

Information om rationel brug af benzodiazepiner På foranledning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fik IRF i foråret 2004 til opgave at oplyse speciallæger i almen medicin og psykiatri om rationel anvendelse af benzodiazepiner og cyclopyrroloner. Opgaven er en del af en fælles informationsindsats, som vil blive evalueret i 2006 mht. forbrugsudviklingen af benzodiazepiner. Der blev holdt to seminarer (13. og 30.9), hvor ca. 300 læger deltog. I samarbejde med Audit Projekt Odense udgav IRF desuden en praktisk vejledning i ordination og nedtrapning af benzodiazepiner, som er blevet sendt til alle almene lægepraksis. Derudover blev et temanummer af månedsbladet om benzodiazepiner sendt til alle landets læger. Kulturnatten i Lægemiddelstyrelsen For andet år i træk slog Lægemiddelstyrelsen dørene op for Kulturnatten. Et velbesøgt arrangement med over 700 gæster. Dorte Glintborg og Jens Peter Kampmann deltog i medicincaféen, hvor gæsterne, på opfordring fra Peter Qortrup Geisling fra DR-programmet Lægens bord, stillede spørgsmål om alt mellem himmel og jord, som handlede om lægemidler. Speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi IRF deltager fortsat i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen i uddannelsen af kliniske farmakologer og har fra 1. juni 2004 haft AnneMarie Hellebek ansat. Andre projekter Annemarie Hellebæk har deltaget i en arbejdsgruppe og en analysegruppe nedsat af DA i forbindelse med et projekt med titlen "Apotekets forebyggelse af fejl". Projektet har som mål at øge patientsikkerheden ved brug af lægemidler i primærsektoren. Der fokuseres dels på de fejl som apotekerne fanger ved receptkontrollen og dels på de fejl som opstår ved apotekets ekspedition og udlevering af receptpligtige lægemidler og hvilken læring der kan drages. Den Rheumadatabase, som IRF har stået for at opbygge, overgik til Hvidovre hospital i slutningen af 2003. IRF er med deltagelse af ekstern konsulent Janne Unkerskov - fortsat med i projektets styregruppe og har præsenteret en poster på den kliniske farmakologikongres i Australien i august (se publikationsliste bilag VII). De første resultater af projektet medicinindustriens markedsføring, som IRF tidligere har ydet støtte til, blev præsenteret på ALKe-mødet i april/maj. Personalepolitik og kompetenceudvikling IRF følger den personalepolitik, der i øvrigt gælder i Lægemiddelstyrelsen. IRF lægger fortsat stor vægt på kompetenceudvikling, bl.a. gennem deltagelse i kurser og internationale møder og andre uddannelsesmæssige aktiviteter, ligesom det akademiske personale regelmæssigt deltager i gennemgang af videnskabelig litteratur og i diskussion af klinisk-videnskabelige problemstillinger (Journal club). Nye arbejdsområder og arbejdsopgaver inddrages i takt med den enkelte medarbejders stigende kompetenceniveau. De akademiske medarbejdere deltager løbende i IRFs egne kurser for læger. Se endvidere bilag II for efteruddannelse, samt kursus og konferencedeltagelse. 12

P fordelt Årsrapport 2004 Institut for Rationel Farmakoterapi Bygning og lokaler IRF flyttede med Lægemiddelstyrelsen ud i nye bygninger og lokaler sommeren 2003. IRF er 2 placeret på 3. sal i den nye bygning med i alt 220 mp på to storrum, et konferencelokale, et kopirum, garderobe, toiletter og teknikrum. Styregruppen Styregruppen er nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at rådgive IRFs ledelse om de overordnede retningslinier for IRFs funktion. Lægemiddeldirektør Jytte Lyngvig er formand for styregruppen, der i 2004 har holdt 3 møder. Styregruppen godkender på sidste årlige møde i december det kommende års budget og handlingsplan og på årets første møde årsrapporten. Efter hvert møde laver IRF et referat, som sendes til medlemmerne senest 2 uger efter mødet. IRFs kommissorium og funktion har været uændret siden 2001 (se kommissorium bilag VIII). UStyregruppen bestod i 2004 af følgende repræsentanter: Lægemiddeldirektør Jytte Lyngvig (formand for styregruppen) Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved afdelingschef Vagn Nielsen Sundhedsstyrelsen ved overlæge Michael von Magnus Sygesikringens forhandlingsudvalg ved kontorchef Ib Kjeldsen Amtsrådsforeningen ved sygehusapoteker Inger Bjeldbak-Olesen Københavns og Frederiksberg kommune ved vicekontorchef Steen Rank Petersen Lægeforeningen ved næstformand (og formand for medicinudvalget) læge Ole Eckhardt Poulsen Apotekerforeningen ved formanden for Apotekerforeningen, apoteker Niels Kristensen Forbrugerrådet ved Sundhedsmedarbejder Margrethe Nielsen Lægemiddelindustriforeningen ved formanden, adm. direktør Karin Verland. Regnskab IRFs driftsregnskab for 2004 viser et underskud på kr. -1,1 mio. i forhold til årets finanslovsbevilling (kr. 8,8 mio.). Nedenfor følger en oversigt over IRFs videreførelsesmuligheder. Et detaljeret regnskab og budget findes i bilag IX. 2001 2002 2003 2004 2005* Saldo, primo 5,1 4,6 2,2 3,5 2,3 Bevilling 5,2 6,3 11,4 8,8 8,6 Regnskab 5,7 8,7 10,1 9,9 10,0 Årets resultat -0,5-2,4 1,3-1,1-1,4 Saldo, ultimo 4,6 2,2 3,5 2,3 0,9 * Forventet iht. budget 13

Afsluttende bemærkninger IRF har i 2004 arbejdet efter de samme retningslinier som i 2003. Der har, som tidligere, været nogen personaleudskiftning. Ved årets slutning valgtes ikke at genbesætte en lægestilling, men i stedet satse på ekstern deltidsarbejdskraft. Her synes det at lykkes IRF at tiltrække flere meget kvalificerede ansøgere, og det er et samarbejde, som vi forventer os meget af. Instituttets dygtige sekretær Hanne Dalsgaard, der var en uvurderlig støtte i IRFs første periode, forlod i efteråret efter en længere sygdomsperiode IRF. Månedsblad og præparatnyt er fortsat uændret, selv om også IRF kan mærke den i øjeblikket let svækkede innovationstendens. Artiklerne sendes fortsat til preview hos medicinindustrien, en proces, der går nogenlunde tilfredsstillende også selv om vi sjældent kan blive fuldstændig enige. Gebyrerne for kurserne endte på 300 kr. per gang; et beløb, der dog kun i meget lille omfang har påvirket tilmeldelseslysten, idet kurserne fortsat er overordentlig populære. Administrationen af betalingsordningen har ikke været uden problemer. Der arbejdes fortsat på en strømlining, så arbejdet kan udføres med så få gener som muligt, men vi har med vilje ikke tilstræbt milimeterretfærdighed med hensyn til tilmeldelse, betaling og fremmøde. Der er bl.a. for gebyrerne, der nu dækker ca. 25% af udgifterne afholdt to nye kurser i livsstilssygdomme. Kursusmaterialet tilbydes nu på Internettet, hvilket er både en betydelig besparelse og forbedring af arbejdsgangen. Arbejdet med den Nationale Rekommandationsliste går videre som planlagt. Rekommandationslisten bliver ikke en rekommandation i vanlig forstand med udpegning af ganske få lægemidler, men mere en bred præsentation af, ud fra ens effekt og bivirkninger, klinisk brugbare midler, hvor prisen ikke medregnes i vurderingen. Listerne bliver således først og fremmest et arbejdsredskab for lægemiddelkomiteer, men kan selvfølgelig også anvendes af den enkelte læge. ORDIPRAX blev lanceret i foråret 2004 og kan nu uden problemer anvendes af alle, hvad angår data på amtsniveau, mens lægedata kun er tilgængelige for den aktuelle læge (ydernummer) og amtets sygesikringsenhed. ORDIPRAX er blevet godt modtaget og er nemt at betjene. Der vil ske en løbende udvikling og tilpasning, men der tilstræbes også en vis kontinuitet. I december 2003 blev Interaktionsdatabasen overdraget til Lægemiddelstyrelsen. Det viste sig desværre at der stadig var en del forhindringer, også af teknisk karakter, der har bevirket, at Interaktionsdatabasen først i april 2005 bliver gjort offentligt tilgængelig. Jens P. Kampmann er fortsat medlem af det Faglige forretningsudvalg. Aktieselskabet, der skal udgive en sammensmeltning af de to grønne lægemiddelinformationsbøger, blev en realitet sidst i 2004, og sidste udgave af en selvstændig Medicinfortegnelse påregnes at udkomme i efteråret 2005. Arbejdet i det nye aktieselskab, Infomatum A/S, er påbegyndt. Der er dannet en bestyrelse, en Styregruppe og et Fagligt Forretningsudvalg, hvori chefen for IRF har fast plads blandt i alt 6 medlemmer. Udgifterne til lægemidler steg fortsat mindre, end det er set i de sidste par år. Dette skyldes primært patentudløb på mange centrale produkter og en lidt mindre innovationshastighed i medicinindustrien, hvorimod IRFs indsats næppe kan tages til indtægt for dette. På den anden side har man bemærket en ændret holdning hos lægerne; deres ansvarsbevidsthed, hvad angår det økonomiske, er stigende, således, at der er en øget økonomisk forståelse for, at patienterne ikke skal behandles mere omkostningstungt end nødvendigt. På den anden side sikrer den målrettede tilskudsordning, at ingen patient, hvor indikationen følger gængse retningslinier, unddrages en relevant lægemiddelbehandling. Samarbejdet mellem primær- og sekundærsektoren, der på forsøgsbasis er mest udviklet i Roskilde Amt, har udviklet sig positivt og givet 14

resultater for begge sektorer. Ordningen skal evalueres i 2006. Forbruget af COX-2 hæmmere er efter fratagelsen af tilskud og specielt nyere undersøgelser, der viser farligheden for hjertekar patienter, reduceret i drastisk omfang. Forbruget af Kodimagnyl er heldigvis fortsat faldende (4,1 % fra 2003 til 2004) upåvirket af TV-reklamer. Arbejdet med at bringe lægemiddelmateriale til den fælles offentlige sundhedsportal, Sundhed.dk er gået godt, idet IRF deltager i arbejdet som national kontaktperson og fortsat forsyner portalen med meget lægemiddelstof. I foråret 2004 afsluttedes et udredningsarbejde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet om forbruget af benzodiazepiner. IRF havde deltaget i dette arbejde og bar en stor del af det udfarende oplysningsarbejde, bl.a. med to møder for læger, artikel i månedsbladet og en informationsbog i samarbejde med Audit Projekt Odense. I 2006 skal indsatsen evalueres. IRF deltog også i 2004 på lægedage, dels med en velbesøgt stand dels med et ikke mindre velbesøgt symposion. Endvidere deltog IRF også i åbningsdebatten. Det er en god måde at komme i kontakt med mange potentielle brugere, og vi vil også i 2005 deltage med både stand og symposion. ALKemødet i Kolding var også vel modtaget og gentages med andet emne i år. Det samme gør det interne ALKemøde til efteråret, hvor der diskuteres mere nære problemer. IRF vil gerne fastholde og eventuelt udbygge dette samarbejde, der nu med regionernes dannelse må få en lidt anden struktur. Dette skal bl.a. diskuteres på forårets møde i Kolding. IRF har ved en indsats fra specielt Alice Graybill fået et nyt logo, hvis udformning, farvekomposition og elementernes placering er udformet i henhold til anerkendte heraldiske principper udstukket af Rigsarkivet. Samtidig er både logoet og IRF s navn nu placeret øverst på brevpapir, kurverter etc. Visionerne for fremtiden er egentlig uændrede, men IRF vil gerne producere flere oversigter over kontroversielle områder i farmakoterapien. Med de nye medarbejdere i 2005 sættes lid til, at dette kan realiseres. De fremtidige aktiviteter fremgår af Handlingsplan for 2005 (se bilag X). Institut for Rationel Farmakoterapi vil afslutningsvis takke alle samarbejdspartnere, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, amter og ALKe, medicinindustrien og alle vore mange undervisere for en frugtbar og aldrig kedelig sameksistens. 15