Bærerskab, patienten som smittekilde!



Relaterede dokumenter
Bærerskab, patienten som smittekilde!

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner

Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Statens Serum Institut

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Afholdt d. 4. juni 2019

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

Det mikrobiologiske svar

Afholdt d. 23. maj 2019

(Wikipedia) Opportunistiske infektioner

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Vedvarende kvalitetsudvikling gennem innovation

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

FLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Resistente bakterier

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Clostridium difficile

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?

Statens Serum Institut. Tlf:

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA udvikling I Danmark. Robert Skov Stafylokoklaboratoriet Statens Serum Institut

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Resistente mikroorganismer

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Infektionshygiejne og UVI

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Statens Serum Institut

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Afholdt d. 17. november 2016

Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

FLEXICULT SSI-URINKIT

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017

NYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016

Eksogene håndinfektioner:

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

CPO - temadag. 15. November 2018

Infektionshygiejne og brug af antibiotika

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Resistensudvikling globalt og nationalt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Afholdt d. 4. december 2018

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Temadag om infektionshygiejne. 22. november 2011

Rekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste

Afholdt d. 4. juni 2019

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Anvendelse af plastforklæde hvad er evidensen?

Årsrapport 2018 Regional Koordinerende Enhed for MRSA

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden

Clostridium difficile - CD

Statens Serum Institut

Isolationsregimer og resistente bakterier

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Information om MRSA af svinetype

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Transkript:

Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Sygehus Lillebælt, Vejle Jens.kjoelseth.moeller@rsyd.dk

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad fremmer kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

Normalflora Vi har 10 13 humane celler 10 14 normalflora celler! Inficeret: en dyrkningspositiv person, som udviser tegn og symptomer på infektion Koloniseret: en dyrkningspositiv person, som er uden tegn og symptomer på infektion JKM/2014

Kontaminering/kolonisering Transient flora: Overfladisk Overføres nemt til og fra hånden Betydningsfuld årsag til krydsinfektioner! Fjernes let ved god håndhygiejne. Resident flora (normalfloraen): Dybt liggende Svær at fjerne Del af hudens normale forsvarsmekanismer Associeret med infektioner i forbindelse med invasive indgreb Kontaminering Kolonisering

Hvordan udskiller vi mikroorganismer? Opkastning Nys og host Hudskæl afstødes hele tiden. Hver 10. skæl har en bakterie tilknyttet! Hudkontakt Jens Kjølseth Møller / 2016 Diarré

Hvor mange mikroorganismer udskiller vi fra huden? I gennemsnit: 37.000/min 25.000/min 28.000/min 43.000.000 bakterier per døgn

Trin på vejen til infektion Patient med infektion Smitte Transient flora Kolonisation Resident flora Ødelæggelse af normalfloraen med antibiotika Invasion Vævsskade Nedsættelse af patientens resistens Mangelfuld hygiejne Rask person Jens Kjølseth Møller / 2016

Smittekilder og smitteveje Kontaminering af patient Transient flora Kolonisation (ny normalflora hos patienten) Endogen smitte Infektion! Exogen smitte Spredning af patogene mikroorganismer miljøet Spredning af patogene mikroorganismer utensilier Spredning af patogene mikroorganismer personalets hænder JKM/2016

Dyrkning af bakterier fra fingerspidser (før og efter forskellige procedurer uden brug af handsker, N=135) Pessoa-Silva et al. Dynamics of bacterial hand contamination during routine neonatal care. Infect Control Hosp Epidemiol. 2004 Mar;25(3):192-7.

Dyrkning af bakterier fra fingerspidser Samlet resultat Pessoa-Silva et al. Dynamics of bacterial hand contamination during routine neonatal care. Infect Control Hosp Epidemiol. 2004 Mar;25(3):192-7.

Basal infektionshygiejne (forurenende opgaver) Relativ forurening af hænder uden handsker ved almindelige sygehusopgaver (bakteriekolonier per minut) Trends Kilde: Pittet et al. Arch Intern Med 1999; vol 159, page 824

Kontaminering af patientomgivelser med MRSA Patientomgivelser 27% af alle prøver MRSA-positive 36% hvis i nærheden af sår- ell. UVI-pos. ptt. 6% ved ptt. med andre MRSA infektioner Involveret i pleje af patienter med MRSA i sår/urin 20 personaler dyrkes fra tøj og handsker 13 (65% med MRSA) heraf 7/12 (58%) med MRSA på handsker Ingen direkte patientkontakt 12 personaler dyrkes fra handsker 5 (42%) med MRSA Boyce JM et al. Infect Control Hosp Epidemiol 1997;18:622

Overføres mikroorganismer til patienter via plejepersonalet? MRSA Ref: Wagenvoort JH 2005 Gruppe A streptokokker Ref: Kolmos HJ et al. 1997 Ref: Ejlertsen T et al. 2001 Vancomycin resistente enterokokker Ref: Duckro AN 2005

Overføres mikroorganismer til patienter via plejepersonalet? J. Hosp. Inf. 1997 Hæmolytiske streptokokker som årsag til postoperative sårinfektioner

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad fremmer kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

Faktorer af betydning for spredning af bakterier og kolonisation Overbelægning Hyppige kontakter Brug af antibiotika Huddefekter Kontaminerede overflader og fælles udstyr Renhed JKM/2014

Selektion af nye (ofte) resistente mikroorganismer Antibiotikabehandling af kroniske sår frarådes, fordi effekten er at bakteriefloraen blot ændres i stadig mere resistent retning! Hæmolytiske streptokokker Penicillin Stafylokokker Dikloxacillin Tarmbakterier (fx E. coli) Ampicillin / cefalosporin Pseudomonas aeruginosa Kinolon JKM/2014 Svampe

The associations between various risk factors and carriage of methicillin resistant coagulase negative staphylococci (MRCoNS) at the time of admission to hospital % --- -+- --+ +-- +-+ ++- +++ Risk factors (A,B,C) No. patients 53 6 26 25 39 9 18 A: Hospitalization during the year prior to admission B: Antibiotic therapy during the month prior to admission C: Underlying disease Jensen PB, Bak B, Møller JK. Microbial Ecology in Health and Disease 2000; 13: 100-4. JKM/2010

Number of swabs containing MRCoNS in relation to culture site Nurses at department of orthopedic surgery Culture Site No. positive % Anterior nares 50/84 60 Antecubital fossa 22/84 26 Interdigital spaces 12/84 14 Jensen PB, Bak B, Møller JK. Microbial Ecology in Health and Disease 2000; 13: 100-4. JKM/2010

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad fremmer kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

S. aureus bærerskab som risikofaktor for infektion Kirurgi 50 S. aureus infektioner hos 628 bærere 33 S. aureus infektioner hos 2962 ikke bærere Relative risiko (RR) = (50/628)/(33/2962) = 7,2 (4,6 11) Clin Microb Rev 1997; 10:505 Hæmodialyse - S. aureus hyppigste infektions årsag ved A V shuntsted eller ved bakteriæmi Patienter på hæmodialyse have S. aureus bærer rate De fleste S. aureus infektioner er endogene, RR = 1,8 4,7 ved bærerskab ICHE 1994; 15:78 & Am J Kidney Dis 1986; 2:281 CAPD S. aureus hovedårsag til CAPD relaterede infektioner S. aureus næsebærerskab er væsentligste risikofaktor RR = 1,8 14 Clin Microbiol Rev 1997; 10:505 & Perit Dial Int 1996; 16:352

Konsekvens af SSI (Prædiktion af øget mortalitet) Crolla et al. PLoS ONE 2012; 7(9): e44599.

Særlig grund til bekymring for multiresistente mikroorganismer? Begrænser mulighederne for behandling Forlænger indlæggelsestiden og omkostningerne ved hospitalisering Øger antallet og varigheden af overflytninger til intensivafsnit Leder til højere mortalitet

ESBL og forsinket effektiv behandling Extended Spectrum Beta-Lactamase producerende Gram-negative stave)

ESBL og mortalitet

Dagsorden Betydningen af kolonisering og bærerskab Hvad fremmer kolonisering og bærerskab? Skal vi bekymre os? Hvordan forebygges kolonisering og bærerskab?

Basal infektionshygiejne Pakke: Ingen enkelt-intervention forebygger en hospitalserhvervet infektion (HAI); snarere en pakke af indsatser ( bundle approach), hvor mange samtidige interventioner er baseret på evidens fremskaffet af enheder for infektionshygiejne og implementeret af multidisciplinære teams. J Hosp Infect 2007; 65:3

(MRSA) dekolonisering (særlig foranstaltning) Intranasal mupirocin Klorhexidin vask Systemisk antibiotika Kombinationsterapi 1. Kur: lokalbehandling i 5 dage 2. Kur: lokalbehandling i 10 dage 3. Kur: lokalbehandling + systemisk antibiotika

Eradikation af S.aureus hos næsebærere Randomiseret, Dobbeltblindet Placebo kontrolleret Klinisk studie (Hollandsk) Bode et al. N Engl J Med. 2010 Jan 7;362(1):9-17

Budskaber Undgå Kolonisering Undgå kontaminering / kolonisering Undgå Bærerskab Undgå permanent bærerskab Undgå Infektion Diagnostik Behandling Undgå infektion Hurtig mikrobiologisk diagnostik og dækkende antibiotisk behandling af infektioner JKM/2015