Hans Tausens betydning for Reformationen i Danmark

Hans Tausens betydning for Reformationen i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 1 2. Afgrænsning, problemstilling og metode s. 2 3. Kulturel og historisk kontekst s. 3 4. Luthers fortaler til de bibelske skrifter s. 6 5. Hans Tausens Postil s.10 6. Bearbejdning s.14 7. Perspektivering s.15 8. Afrunding s.15 9. Pensumliste Selvvalgt litteratur s.16 10. Tillæg til Pensumliste Selvvalgt litteratur s.18 11. Fælles pensum Renæssancekundskab II, Forår 2008 s.19 Kirsten Rysse Mahr Opgave ÅU Renæssancekundskab II Maj 2008

1. Indledning Reformationstiden strækker sig over nogle årtier i begyndelsen af 1500 tallet med ændringen i den politiske struktur, skiftet fra katolsk til evangelisk statskirke i 1536. Det var en urolig tid i landets historie med krige og voldsomme stridigheder mellem katolikker og lutheraner, fx Billedstormen i Frue kirke i 1531 1. Hans Tausen (1494 1561) var en ivrig tilhænger af Luthers lære. Han fik en fremtrædende og vigtig rolle under og efter reformationen. Eftertiden har givet ham tilnavnet den danske Luther 2. Hans Tausens (HTs) prædikesamling, Postillen, fra 1539 var tænkt som en hjælp og støtte til de mange tidligere katolske præster, som efter reformationens gennemførelse i 1536 blev i deres embede, men nu med et slag skulle virke efter Luthers lære. Postillen anses for HTs litterære hovedværk 3. HT var den første danske lutherske prædikant i Viborg fra efteråret 1525 4. Han var Johannitermunk, udsendt fra Antvorskov kloster i Slagelse. Som det var almindeligt for den tids akademiske munke, havde han studeret ved flere universiteter i Tyskland. I 1523 24 læste HT ved universitetet i Wittenberg, hvor Martin Luther(1483 1546) og Philipp Melanchton(1497 1560) underviste. Som mange andre blev HT grebet af sin tids humanistiske strømninger (se s.4-6). HT blev lutheraner, og det lagde han ikke skjul på, da han kom tilbage til Antvorskov. Men var HT luthersk i sin forkyndelse? I 1500 tallet var tro og kirkegang et væsentligt element i almindelige menneskers liv, en del af deres identitet. Reformationsbevægelsen, lutheriets gift som modstanderne kaldte det, var startet i byerne og bredte sig fra købstæderne som eksempelvis Viborg. I 1526 indførte hertug Christian (den senere Christian d.3) reformationen i Sønderjylland. Nyskabelser i reformationens kirkekultur var 1 Kilder: Helgesen, Skibbykrønikken s.137 + Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s. 9/10. 2 Torben Svendsen kalder sin biografi fra 1994: Hans Tausen, Den danske Luther + H.V. Gregersen: Reformationen i Sønderjylland, s. 223 + B.S.Ingemann: På Tave bondes ager fra 1843. 3 Kilder: Det danske folks historie bind IV, s. 157 + Christensen, Hans Tausen fra Birkende til Ribe s. 133, 136 + Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil s.119 + Schwarz Lausten, Indledningen til Peder Palladius Visitatsbog, s.12 4 Det danske folks historie bind III, s. 391-392 + Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s. 34 og 43 1

prædiken og salmesang på modersmål samt nadveren. Det var en stor omvæltning for de mange danskere, som var vokset op med den katolske kirke og fik reformationen påført ved lov. 5 I 1522 begyndte Luther på sine bibeloversættelser til tysk. Luther forsynede bibeloversættelserne med fortaler, en slags læser vejledning. Bibeloversættelserne er Luthers litterære hovedværk 6. Både Luther og HT skrev også salmer. Mange af Luthers salmer blev oversat til dansk, og de er begge repræsenteret i nutidens Danske Salmebog. 7 Ved reformationen i 1536 skulle kirkens forhold omorganiseres. Den nye kirke skulle finde sin form, og HT deltog i det udvalgsarbejde, som førte frem til kirkeordinansen 8. Den blev vedtaget og underskrevet af Christian d.3. i september 1537. Som nævnt side 1 blev mange af de katolske præster i deres embede, men de skulle nu lære sig at være evangeliske/lutherske. Behovet for uddannelse og vejledning var stort, og prædikanterne havde allerede gjort opmærksom på disse forhold på herredagen i Odense i 1530. En postil, som også kendtes i den katolske kirke kunne være en værdifuldt hjælp til sognepræsterne, og faktisk havde både Luther i Tyskland og Olavus Petri i Sverige udsendt lutherske kirkepostiller på modersmål 9. HTs danske lutherske Postil blev som nævnt side 1 udgivet i 1539. Der kan stilles en række spørgsmål til HTs Postil. Er ånden i Postillen luthersk? Var sproget forståeligt for en ikke så boglig sognepræst? Var bogen anvendelig for præsten under gudstjenesten? Og blev den i det hele taget anvendt efter hensigten? Postillen er en smuk bog med fine grafiske illustrationer. Er Postillens billedstof præget af den italienske renæssance? 2. Afgrænsning, problemstilling og metode. Ligesom der kan stilles flere spørgsmål til HTs Postil, kan der også stilles forskellige spørgsmål om HTs engagement og virke i reformationen. På hvilket grundlag har eftertiden udnævnt ham til Den danske Luther? Denne opgave drejer sig om den vejledning HT formulerede til datidens 5 Kilder til ovenstående: Det danske folks historie III s. 400 403 + Ibid IV s. 163-164 + Gregersen, Reformationen i Sønderjylland s. 93 + Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s. 36 6 E. Thestrup Pedersen, Indledning til Fortalerne til de bibelske skrifter, s.12 7 Den Danske Salmebog s. 1353-1354 og 1359 8 Kirkeordinansen: Den kirkelige grundlov i forbindelse med reformationen. Den indeholdt bestemmelser om kirkens funktion, forkyndelsen, valg af præster o.m.a. Kilde: Schwarz Lausten, Reformation i Danmark, s. 9 9 Christensen, Hans Tausen, s. 137 + Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil, s. 10 2

sognepræster i Postillen. Er vejledningen præget af en luthersk holdning? Via Postillens tekster kan man få en pejling af, hvad HT lagde vægt på i sin forkyndelse. Jeg har fravalgt at gå ind i HTs virke i de urolige tider før reformation (fx i Viborg og København), processen mod HT i København, HTs virke som præst og underviser (i København og Roskilde) og senere superintendant/biskop i Ribe samt ændringer i kirkekulturen. Opgavens problemstilling: Er der overensstemmelse mellem Martin Luthers opfattelse af de bibelske skrifter og den vejledning Hans Tausen giver sin samtids danske sognepræster gennem Postillen? Metode: Der indledes med en beskrivelse af den samtidige kulturelle og historiske kontekst med uddybende data om Martin Luther og Hans Tausen. Derefter beskrives udvalgte tekster af Luthers Fortaler til de bibelske skrifter og udvalgte tekster af Hans Tausens Postil. I bearbejdelsen sammenlignes de udvalgte tekster af Luther og HT set i en samtidig kontekst. 3. Kulturel og historisk kontekst. En ny epoke i Europas historie begyndte omkring år 1500. Byerne voksede, handel og håndværk blomstrede op og en ny magtfuld middelklasse begyndte at gøre sig gældende overfor godsejerne og kirken. Verdensbilledet ændredes med opdagelsen af nye kontinenter og rejser til fjerne lande. Fyrster og konger ville gerne bryde adelens og kirkens magt, de lovgav og udviklede en centraladministration med fyrsten eller kongen som centrum i et effektivt styre. Den moderne stat begyndte at udvikle sig, og i administrationerne kom der ikke-adelige og ikke-gejstlige, ofte personer med universitetsuddannelse. Latin var det akademiske sprog, og det blev almindeligt at drage udenlands for at studere. Efterhånden svækkedes den middelalderlige forestilling om, at kristenheden alene styres af Paven, der er overordnet kejseren. De enkelte lande ønskede et stærkt kongeligt styre, som var arveligt, samt en kirke, som var mere afhængig af den lokale fyrste end af Paven i Rom. Udviklingen startede i de italienske bysamfund allerede i 1300tallet og bredte sig i 1500tallet til resten af Vest- samt Nordeuropa. Jacob Burchardt (1818 98) beskrev som den første de store 3

ændringer indenfor litteratur, kultur, tænkemåde og kunst i Italien, og han gav perioden navnet Renæssancen, i.e. genfødelse. Det er den antikke kultur, der bliver genfødt eller snarere omtransformeret til et samtidigt udtryk, ofte benævnt med udtrykket antikreception 10. Renæssancen som epoke er karakteriseret ved en stærk inspiration og påvirkning fra antikken på alle de ovenfor nævnte områder. Albrecht Dürer (1471-1528) grafiker og maler fra Nürnberg var uddannet i gotisk tradition, oprindelig som guldsmed ligesom sin far. Han blev en af dem, der var med til at bringe de nye strømninger i billedkunsten fra Italien til Nordeuropa (fx perspektivet). Han var en belæst mand og havde kontakter med nogle af sin samtids humanister. En af dem var Erasmus af Rotterdam (1466/69-1536), den store humanist i Nordeuropa. Han var kritisk mod sin tids katolske kirkeforvaltning og i sit store forfatterskab, hvor han også brugte satiren, angreb han kirken 11. Erasmus af Rotterdam(ER) udgav i 1516 Det nye Testamente i en græsk oversættelse, et værk som HT ganske givet har kendt og brugt. ER ønskede en kirkelig reform, men i den katolske kirkes regi, og han forblev katolik hele livet. En anden af Europas store humanister var Philipp Melanchton. Allerede som 21årig blev han professor i græsk ved Wittenberg Universitet. I sin tiltrædelsesforelæsning, på latin og fuld af referencer fra antikken, argumenterede han for en humanistisk reform af universitetets uddannelser 12. I 1537 genåbnedes Københavns universitet efter Melanchtons model fra Wittenberg. I 1518 er Wittenberg kendt i hele Europa. Martin Luther havde opslået sine teser mod afladshandelen på kirkedøren i Wittenberg i 1517, og bl.a. bogtrykkerne 13 hjalp med at udbrede hans synspunkter. Luther afbrød i 1505 som 22årig et jura studium mod sin fars vilje og blev munk. Luther var plaget af spørgsmålet om sjælens frelse, men det strenge liv som munk hjalp ham ikke. Han erfarede at askese, bønner, andagter, skriftemål og studier ikke førte ham nærmere til Gud. I 1507 blev han præsteviet og begyndte derefter at studere teologi. På en rejse for klosteret til Rom i 1510-11, oplevede han afladshandelen på nært hold. 1512 blev Luther katolsk præst, han tog doktorgrad og blev professor ved Wittenberg universitet. Studier og tolkninger af de bibelske skrifter var nu også hans faglige arbejde, og det var her, han gjorde sin såkaldte reformatoriske opdagelse. Den går ud på, at Gud skænker retfærdighed og frelse til mennesket. Gud er ikke dømmende, men opretter sit fællesskab med mennesket. Gud er ren kærlighed og tager sig 10 J. Burchardt var en schweizisk historiker og kunsthistoriker. Hans banebrydende værk, Renaissancens kultur i Italien, kom i 1860. Bogen betragtes stadig som klassikeren. 11 Fx i Julius foran den låste himmelport, uddrag i Kompendiet Renæssancekundskab II, forår 2006, s. 58-74. 12 Philipp Melanchton: Über die Notwendigkeit, Kompendiet i Renæssancekundskab II, forår 2006, s. 100-113. 13 Bogtrykkerkunsten blev opfundet i 1440ern af Johan Gutenberg 4

netop af det syndige menneske, som ikke skal gøre sig fortjent til frelsen. Mennesket får frelsen som en gave af Gud. Troen er ikke en menneskelig præstation, men skabes af kærlighedens og tilgivelsens ord. Evangeliet, løfterne, er retfærdiggørelse, frelse og at tro. - Menneskets forhold til Gud, var det vigtigste spørgsmål for Luther. Luther begyndte at indse, at den katolske teologi var forkert. Han var en aktiv debattør, forfulgte sine synspunkter og var med i mange reformkrav. Nogle af hans synspunkter var, at kirken kun skulle tage sig af at forkynde evangeliet og opgive enhver økonomisk og politisk magt. Staten skulle kun tage sig af politiske og sociale opgaver, beskytte kirken, men ikke blande sig i troen. Staten kunne overtage/inddrage store dele af kirkens besiddelser, men de skulle i vidt omfang anvendes til sociale formål. Rom indledte en kætterproces mod Luther. Paven sendte en bandtrusselsbulle, som Luther brændte, og kort efter blev han lyst i band af Paven. På kirkemødet i Worms i 1521, hvor Luther fik frit lejde, dømtes han som kætter af kejseren, der fulgte Pavens vilje. Frederik den Vise`s (1463 1535) soldater bragte Luther til Wartburg, hvor han boede et års tid. Derefter vendte han tilbage til Wittenberg, hvor han boede og arbejdede indtil sin død. I 1525 stifter Luther familie. Han gifter sig med en bortløben nonne, og de får 6 børn 14. I begyndelsen af 1500 tallet var Danmark 15 et feudalsamfund med store sociale skel. Den katolske kirke var en magtfaktor i samfundet med store jordbesiddelser. Rigsrådet bestod af højadelige og gejstlige, fx biskopper, og det var rigsrådet som udpegede og underskrev håndfæstningen med kongen. Der var mange klostre, og de tog sig bl.a. af sygeforsorgen. Ved domkirkerne lå katedralskolerne, som primært havde til opgave at uddanne præster. Efter reformationen i 1536 kom de under staten og blev starten på latinskolerne. Ligesom i Sydeuropa kom de humanistiske strømninger først fra omkring 1500 og senere spores renæssancepåvirkninger i arkitekturen, fx er Egeskov på Fyn bygget i 1550erne og en af renæssanceperlerne, Rosenborg, blev opført i årene omkring 1620. Christian d.2. (1513-23) søgte at støtte handel og retspleje i købstæderne og at knække højadelens og kirkens magt, men han var også optaget af krigsførelse. Christian d.2. var officielt katolik, men hans interesse for Luther var vakt. Senere, da han boede i eksil i Nederlandene, blev han lutheraner. 14 Kilder til afsnit om Luther: Hakan Arvidsson, Europa 1300 1600, s. 165-188 + Leif Grane, Historien om Martin Luther, s.5-11 + Schwarz Lausten, Reformationen i Danmark, s. 18-20. 15 Kilder til afsnittet: Ibid s. 10-15 + Det danske folks historie, Bind III s. 391-394 + Bind IV s. 154-158 5

Kampene mellem katolikkerne og lutheranerne forgik åbenlyst fra medio 1520erne, hvor HT i Viborg begyndte på de populære evangeliske gudstjenester med dansk salmesang. Det skabte megen røre og uro i byen. Hans Tausen blev smidt ud af Johanitterordenen, men med hjælp fra byens borgere endte det med, at Frederik d.1. (1523 33) udstedte et kongeligt beskyttelsesbrev til HT. Beskyttelsesbrevet satte ham udenfor kirkens jurisdiktion (domstol), og han blev udnævnt til kgl. kapellan. HT havde kgl. beskyttelsesbrev indtil reformationen blev indført i 1536. Til stor forargelse for mange giftede han sig i 1527 16. Fra 1529 til 1538 er HT kgl. kapellan i København. Endvidere underviser han fra 1537 på universitet bl.a. i hebraisk. Mange havde ligesom HT studeret på udenlandske universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor Melanchton og Luther underviste. Chierstiern Pedersen (f. før 1480 og død i 1554) blev fx magister fra Paris universitet. Han var i starten katolik, men skiftede senere over til lutherdommen. Han skrev bl.a. religiøse-opbyggelige skrifter og verdslige humanistiske bøger på både dansk og latin. En glødende modstander af lutherdommen var humanisten Paul Helgesen (født ca.1485, død ca. 1535). Paul Helgesen (PH) var ligesom Erasmus fra Rotterdam reformkatolik. PH var kritisk overfor den megen verdslighed i Rom, men en reform af kirken skulle bygge på studier og fromhed. Hans Tausens opfattelse af det væsentlige i den kristne forkyndelse ligger implicit i Postillen ifølge Christensen 17 : Forkyndelsen skal være for hele folket let tilgængeligt og lige så klart som solens skin. Det drejer sig om Kristus og hans gerninger. Prædikanten skal ikke tale om sig selv, men om det, som Helligånden lægger ham på hjerte - om Kristus, som er vores forløser og frelser. Prædikens værdi afhænger af, om Guds ånd er med, men deraf skal ikke sluttes, at præsten ikke skal forberede sig. HT har ikke meget tilovers for dem, som vil prædike meget, men ikke vil studere. Det er gennemgående, at det evige liv skænkes af Guds nåde og at troen er den eneste vej til at tage imod. Der er mange eksempler og detaljerede forklaringer med henvisninger. 4. Luthers Fortaler til de bibelske skrifter Luther oversatte Bibelen til tysk, mens han som fredløs boede på Wartburg slot under beskyttelse af kurfyrsten Frederik den Vise. De forskellige dele af oversættelsen blev forsynet med fortaler eller indledninger. Det nye var ikke fortalerne i sig selv, en tradition fra oldkirkens tid, det nye var, at 16 HT gift i 1527 med Dorothea Sadolin og i 1538 m Ane Andersdatter. HTs første kone døde tidligt. Der er børn fra begge ægteskaber, og HT er stamfader til en stor slægt. Kilder: Det danske Folks historie III, s. 394 + Stamtavler. 17 Christensen, Hans Tausen, s.139-147. 6

Luther i fortalerne henvendte sig til ulærde bibellæsere. Den hellige skrift skulle forvandles fra blot at være en kirkebibel til en folkebog, således at bibellæsning blev til gavn for almindelige mennesker. Fortalerne er en slags nøgle til Bibelen med henblik på, at den ulærde kunne læse den i lyset af det bibelske budskabs hovedanliggende, forkyndelsen af budskabet om Kristus. I fortalerne stiller Luther de fortabtes frelse ved Kristus frem som det store midtpunkt i de bibelske skrifter. Bibeloversættelsen og fortalerne var fra Luthers side også tænkt som et våben mod pavekirken. Hvis Bibelen ikke læses i lyset af den mundtlige forkyndelse af Kristus som sejrsherrer over alle fordærvsmagter, kan den blive en lukket og endog farlig bog, mere en vildleder end en vejleder. Luthers første samlede udgave af hele Bibelen på modersmålet udkom i 1534. Luther reviderede hele tiden sine oversættelser og fortaler, og i hans levetid udkom 11 oversættelser af Bibelen, den sidste i 1545. I mange år var fortalerne en fast bestanddel af Luthers tyske Bibel. I Danmark var der i 1500tallet forskellig praksis mht. fortalerne, fx medtog HT fortalen til Det gamle Testamente i sin oversættelse af Mosebøgerne, der udkom i Magdeburg i 1535. Christiern Pedersen benyttede delvis Luthers fortaler i sin oversættelse af Det nye Testamente af 1529, mens fortalerne ikke var med i Christian d.iii.s Bibel af 1550. En fuldstændig samling af Luthers fortaler på dansk udkom anonymt i 1560, men det var i Frederik d.2.s Bibel af 1589, at alle Luthers fortaler først blev optaget i en dansk bibel. De gled snart ud igen 18. Fortalerne er oversat og udgivet på nudansk i 1960erne. Der er godt en snes fortaler til såvel Det gamle Testamente som til Det nye, nogle er lange fx fortaler til Det nye Testamente og Romerbrevet, andre er korte fx Paulus` breve til Efeserne og Galaterne. Af fortale til Johannes åbenbaringer er der 2 meget forskellige versioner en fra 1522 (kort) og en fra 1545 på ca. 8-9 sider (en af de lange). Fortale til Det nye Testamente (1522) 19 Formålet med en forklaring og en fortale er, at føre den enfoldige ind på den rette bane og få viden om, hvad der kan forventes af denne bog. Bogen indeholder ikke bud og love, men evangeliet og guds løfter. Evangelium (græsk) betyder et godt budskab, en glædelig efterretning, gode nyheder, et jubelråb. I Det nye Testamente er evangeliet og Guds forjættelse nedskrevet og ligeledes historien 18 Kilder til afsnittet M Schwarz Lausten: Reformationen i Danmark, s 14 og 96 + E. Thestrup Pedersen: Indledning til Fortalerne til de bibelske skrifter, s.9 13. 19 Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s.127-131 7

om de mennesker som tror eller ikke tror på det, således at man kan være sikker på, at der kun er eet evangelium, ligesom der kun er eet nyt Testamente, kun een tro og kun een Gud, som giver løfter. Guds evangelium og nye testamente er et glædeligt budskab, et jubelråb. Luther sammenligner med en mand, som i et testamente har truffet bestemmelser om fordeling af sine ejendele før han dør, en mand som har skikket sit bo. Før Kristus døde, havde han bestemt og befalet, at Guds evangelium og nye testamente skulle bekendtgøres i hele verden. Alle, som tror på det, kan få del i Kristus` ejendom, som er det liv han overvandt døden med, den retfærdighed han udslettede synden med og den salighed, hvormed han overvandt den evige fordømmelse. Et stakkels menneske kan ikke få nogen større trøst end det dyrebare og dejlige budskab om Kristus. Evangeliet er udelukkende en prædiken om Kristus, Guds og Davids søn, der ved sin død og opstandelse har overvundet synd, død og helvede for alle mennesker, der tror på ham. Evangeliet, glædesbudskabet kan fortælles kort med få ord, som Peter og Paulus gør, eller det kan fortælles med mange ord, som de fire evangelister gør. Man skal passe på, at evangeliet ikke bliver en lov- eller lærebog. Evangeliet kræver ikke gerninger af os for at blive retfærdige og salige, men det kræver tro på, at Kristus har overvundet synd, død og helvede for vores skyld. Troen er retfærdig, levende og salig. Mennesket behøver kun at vise troen i sine gerninger. Ja hvor troen er, giver den sig tilkende ved gode gerninger. Den troende taler om evangeliet, lærer andre derom, vover livet for troen og prøver at gavne og hjælpe sin næste. Da Kristus døde, gav han ikke anden befaling end kærligheden. For der hvor kærlighedens gerninger ikke kommer af sig selv, der er troen ikke rigtig, evangeliet sidder ikke fast i hukommelsen, og Kristus er endnu ikke forstået på den rette måde. Luther anbefaler, at læsning af det nye Testamentes bøger sker med ovenstående i tankerne. Hvilke af det nye Testamentes bøger der er de rette og de ædleste (1522) 20 Efter Luthers opfattelse er de bedste bøger Johannes` Evangelium, Paulus` breve især Romerbrevet - samt Peters første brev. Dem bør man starte med. Enhver kristen rådes til at læse dem ofte, ja daglig, så de kendes lige så godt som det daglige brød. Der er ikke mange beskrivelser af Jesu handlinger og undere, men mesterligt gengivet, hvordan troen på Kristus overvinder synd, død og helvede, og giver livet retfærdighed og salighed evangeliets rette natur. Johannes skriver meget om Kristi prædiken og ikke så meget om hans gerninger. De 3 andre evangelister, Mattæus, Markus og Lukas skriver meget om gerningerne, men ikke så meget om 20 Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s.131 132. 8

ordene. Derfor er Johannes evangelium det foretrukne. Ligeledes foretrækkes Paulus` og Peters breve frem for de tre andre evangelister. Læseren anbefales Johannes evangelium og hans første brev, Paulus` breve - især det til Romerne samt brevene til Galaterne og Efeserne - samt Peters første brev. Disse bøger viser Kristus, og heraf kan læres alt, hvad der er nødvendigt for at blive salig. Fortale til Paulus` brev til Romerne 21 Dette er Det nye Testamentes vigtigste brev. Det er nyttigt ikke blot at kunne Romerbrevet udenad, men også at beskæftige sig med det hver dag. Som dagligt brød for sjælen jo mere man læser eller tænker over det, des bedre smager det. Luther vil gerne yde sit bidrag til, at Romerbrevet bliver forstået bedre, for det er slemt tilsløret af mange vrøvlede forklaringer, selvom brevet i sig selv er et klart lys. For at gøre læsningen nyttig forklares centrale begreber i Paulus` sprog. Det er ord som lov, synd, nåde, tro, retfærdighed, kød, ånd og lignende. Fx er der forskel på menneskers lov og Guds lov. Guds lov kræver hjertets dyb, og det betyder, at mennesket skal have fri lyst til det gode for at kunne holde Guds lov. Det er almindeligt, at mennesker naturligt føler lyst til det onde og ulyst til det gode. Hvor handlinger udadtil ser ud som gode, men ikke er i overensstemmelse med en fri lyst til at gøre det gode, der stemmer hjertets inderste ikke med Guds lov. Det er en synd som fortjener Guds vrede, selvom det udadtil ser anderledes ud. Nåde betyder Guds yndest eller gunst. Guds tilgivelse af et menneskes synder er ubetinget og mennesket kan intet gøre for at gøre sig fortjent til nåden. Guds nåde deles og udstykkes ikke, men bringes os helt og holdent. Tro er Guds gerning i mennesket. Den forvandler og genføder os og gør os til nye mennesker. Tro er en levende urokkelige tiltro til Guds nåde. Den gør én glad og dristig. Det er lige så umuligt at skille gerning fra tro, som at skille varmen og lyset fra ilden. Du skal bede til Gud om at få troen givet. Der er ret detaljerede eksempler med begrundelser på de forklarede begreber og med henvisning til forskellige skriftsteder i Bibelen. Herefter følger en detaljeret gennemgang af indholdet i Romerbrevets 16 kapitler. 21 Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s. 135-150 9

Fortale til Johannes åbenbaring (1522 og 1545) 22 I den korte fortale fra 1522 begrunder Luther, hvorfor han ikke værdsætter denne bog. Apostle beskæftiger sig ikke med syner, men taler med klare tørre ord. Det er hvad Luther føler. Hans ånd kan ikke komme til rette med Johannes åbenbaringer, hvor Kristus hverken bliver forkyndt eller erkendt. Men andre kan tænke anderledes og må følge, hvad deres ånd siger til dem. Luther vil holde sig til de bøger, hvor Kristus ses klart og rent. Fortalen blev i 1530 erstattet af en lang fortale, hvor Johannes åbenbaringer søges at tages alvorligt som et åbenbaret skrift. Den anvendte udgave (se note 18) er tilpasset Luthers sidste udgave af Bibelen fra 1545. Indledningsvis omtales forskellige slags profetier. Den ene slags er at udlægge profeternes skrifter. Den er mest nødvendigt og er dagligt påtrængende. Den profeti underviser i Guds ord, lægger grundlaget for kristendommen og passer på (værner om) troen. Den anden slags profeti spår om begivenheder, som vil komme og ikke på forhånd er omtalt i skriften. Det kan være med klare ord, med billeder og ord og endelig udelukkende i billeder og figurlig tale. Johannes` åbenbaring er som sidstnævnte. Udlægning af hændelsesforløbet i bogens kapitler ses ud fra trængslerne i kristenhedens historie op til pavedømmet, som også får verdslig magt. Der sluttes med et billede på trøst. Den hellige stad er fuldkommen, parat til at blive ført som brud til det evige bryllup. Kun Kristus skal være Herre, og alle gudløse fordømmes og farer til helvede sammen med djævelen. Nytten af denne udlægning af Johannes åbenbaring er tosidet. Det ene er trøsten; ingen trængsler eller lidelser kan undertrykke kristenheden, som til sidst skal vinde og beholde sejren. Den anden er advarslen mod den store forargelse, som truer kristenheden. Troen på én hellig, kristen kirke kan ikke erkendes af fornuften det er en tro. Kristus er hos os og sejre til sidst. 5. Hans Tausens Postil Hans Tausens Postil 23 er udgivet i oktavformat i 1539 af Hans Walther, bogtrykker i Magdeburg. Hovedteksten er sandsynligvis skrevet under HTs ophold i København medio 1530erne 24. Postillen 22 Kilde: Martin Luther, Fortalerne til de bibelske skrifter, s. 168-178 23 Kilder til indledende afsnit: Christensen, Hans Tausen fra Birkende til Ribe, s. 136 147 + Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil, s. 9 + 13 15. Både Kornerup og Christensen henviser til Småskrifter af Hans Tausen udgivet af Rørdam + Christensen henviser en del til Kornerup. 10

blev i 1934 genoptrykt og udgivet med en fyldig indledning af Bjørn Kornerup. Et glossar, med oversættelse af nogle af de gamle danske ord til nu-dansk, er et godt hjælpemiddel ved studiet af teksterne med den gotiske skrift. I Postillen er der læsninger og prædikener til alle kirkeårets søn- og helligdage. Reformationen var et diktat fra magthaverne og mange sognepræster blev i deres stilling og accepterede tilsyneladende den nye tros lære. Det var en påtrængende opgave at gøre præstestanden i stand til at forkynde evangeliet i en luthersk ånd. Postillen består af 2 dele Del 1 - Vinterdelen med dedikation til Kongen og læseren samt læsninger til kirkeårets 1. halvdel - fra Advent til Maria Bebudelsesdag. Lidelseshistorien, som slutter med påskelørdag, er i et selvstændigt afsnit bagest i del 1 med eget forord og register. Del 2 - Sommerdelen - starter med Påskesøndag og slutter med 26ende søndag efter Hellig Trefoldigheds søndag (Trinitatis). Læsningerne eller perikoperne 25 rummer epistelteksten med korte kommentarer 26 samt dagens evangelium med en efterfølgende længere prædiken. Sognepræsterne kunne vælge at læse prædiken op, eller de kunne lade sig inspirere til deres egen prædiken. Siderne til dedikationer og registrer er uden nummer. Ellers er der nummerering på hver anden side. Registrene følger umiddelbart efter søn- og helligdagenes tekster, dvs. bagest i bøgerne. I begyndelsen kan Postillen have været brugt direkte ved gudstjenesten. Men driftige bogtrykkere fandt snart ud af at udgive små bekvemme håndbøger med perikoperne. Fortalerne i Postillen Vinterdelen indledes med en dedikation til Christian d.3. Danmarks og Norges konge (+ hele den lange formelle titel) og er underskrevet København 1536. Efter indledende hilsener og ønsker om Guds nåde og fred mindes HT kongens afdøde far, Frederik d.1.s ønske om, at evangeliet bliver frit, selvom mange store herrer både i Danmark og i udlandet 24 Flere forfattere går ind i problematikken om, hvornår hovedteksten kan være skrevet. Dedikationen til kongen er underskrevet i 1536 i København. Da Postillen udkom i 1539 var HT i Roskilde. - Kornerup s. 11-13. Se også Christensen: Hans Tausen fra Birkende til Ribe s. 137. Passionshistoriens dedikation til sognepræsterne er underskrevet i Roskilde i 1538. 25 Perikope (gr) afsnit: bibelafsnit, der ved gudstjenesten tjener som prædiketekst og til oplæsning, Teologisk ordbog af Johannes Hanselmann og Uwe Swarat, Lohses forlag, Fredericia 1999. 26 De korte kommentarer er en summarisk eksegetisk udlægning af teksten, dvs. blot en bredere, omskrivende genfortælling af teksten. Kilde, Kornerup, Indledning til Hans Tausens Postil, s. 27-28. 11

var imod det. Gud har ført Jeres Nåde og kgl. Majestæt (Christian d.3.) som en naturlig afløser for, at det hellige evangelium har fået indgang i riget. Kongen opfordres til at gennemføre det, der nu mangler, samt at se det som en del af jeres kgl. Embede. Skiller Kongen sig af med ugudeligheden, styrkes hans trone med retfærdighed. Det vigtigste i den nyordning, der nu forestår, er at Guds ord æres og forkyndes flittigt for menigheden. På opfordring af de andre evangeliske forkyndere og med Deres kgl. Majestæts vilje og samtykke har HT fordansket og ladet trykke (oversat til dansk og udgivet) de epistler og evangelier, som læses for folket på alle søn- og helligdage sammen med en mådelig udlæggelse (prædiken). HT opfordrer kongen til at hjælpe med en god og bekvem reform, som vil føre til at evangeliet vil blive prædiket overalt, at skoler og universitet kommer i gang, samt at ungdommen holdes til tugt og lærdom, og der kommer en god kristen skik på hospitalerne. Derefter følger fortalen til læserne, de fromme og uvillige, som HT hilser med Guds nåde ved Kristus. HT henvender sig til dem der ikke have såre studeret, og ikke hørt meget af den hellige skrifts udlægning. Især til dem der er sat til at lære andre gerne vil gøre deres bedste men ikke rigtig formår det. Postillen har to hensigter - den ene: at hjælpe de præster, der har god vilje, men står tilbage i oplysning - den anden: at hjælpe menigheden til en hårdt tiltrængt skriftforklaring. Postillen er en vejledning og en fast grund til egen hjælp. Læseren skal tage alt i den bedste mening. Det er lettere at dømme og foragte en andens arbejde end at gøre noget godt selv. Er viljen god kan en mand lære skriften i en hel uge, og siden om søndagen på et sandt og klogt grundlag lærer sine sognefolk om troens gode gerninger. Første Søndag i advent Blad I IX i Vinterdelen Epistlen: Romerbrevet kap.13, vers 12 14 Formaninger om at vandre sømmeligt som ved dag, iført Herren Jesus Kristus og ikke pleje kødet; så begæringer vækkes. I kommentarerne (6) til epistlen: Natten er Det gl. Testamentes tid, for den tids jøder ligger den sande hellighed og salighed fjern. Det nye Testamente sammenlignes med den lyse dag, som klart viste den fremfarende ugudelighed. Guds ubegrænsede nåde og godhed er i Kristus. Formaninger om at vågne op, se hvad der er sket i mørkets tid, gøre som vi plejer og foretage lydige, fromme og 12

retfærdige gerninger, som vi er trygge ved at bekende Lysets børn skal vende sig mod synden og mørkets børn. Evangeliet: Mattæus kap. 21 vers 1-9 Indtoget i Jerusalem. Jesus og hans disciple er på oliebjerget, disciplene henter det æsel, som Jesus skal ride ind på i Jerusalem, folkeskaren breder deres kapper ud, strør grene på vejen og følger efter. (en forudsigelse) 4. søndag efter påske Blad XXXIX XLVII i Sommerdelen Epistlen: Jacob kap.1, vers 16-21 Gode gaver kommer fra Gud, formaninger om at høre og tage imod Guds ord, aflægge vrede og ondskab. I kommentarerne (3): Det der kommer fra himlen er virkelig godt, modsat det onde i menneskene. Gud oplyser os, vi kan ikke forstå det, som tilhører Gud. Det samme evige lys mørkner aldrig i sig selv den guddommelige vished lyser, selvom den også kan formørkes af egen blindhed. Evangeliet: Johannes, kap 16, vers 5-14 Jesus går bort, I (disciplene) er kede af det, der kommer en talsmand, sandhedens ånd, som vil vejlede jer. Hellig Trefoldigheds søndag Blad C CVII i Sommerdelen Epistlen: Romerbrevet af apostlen Paulus, kap. 11, vers 33 36 Om Guds rigdom, visdom og uransalige veje. Hvem kender hans tanker, el. er hans rådgiver? Hvem gav ham noget for at få noget igen, slutter med en lovprisning. I kommentarerne (4): vi skal være tilfredse med den forstand Gud har givet os, Gud er klogere, han har ikke spurgt nogen han haffuer ikke gaat til raads med nogen Jøderne har fået af Guds nåde, og ingen kan beskylde Gud, om han tager noget fra jøderne og giver til hedningerne. Det et menneske har el. har haft er givet uforskyldt af Gud slutter med en lovprisning. Evangeliet: Johannes, kap. 3, vers 1-15 Historien om en jødisk rådsherre Nicodemus, som kommer til Jesus om natten. Prædiken indledes med at Guds tilsagn og løfte om salighed for alle vil opfyldes - hver bliver kaldt til sin tid. Derefter følger prædiken evangeliets fortælling om jøden Nicodemus, der kommer til Jesus i nattens mørke, så hans venner ikke ser ham. På grund af verdens ære og rigdom hindres hans salighed. Jesus tager Nicodemus alvorligt, taler om Guds sind og menneskenes og om menneskenes uforstand i de åndelige spørgsmål, men Guds børn skal tro på Guds råd og på Jesus Kristus. Taler 13

om dåben, mennesket skal genfødes i Guds ånd. Det kødelige kan ikke forstå det åndelige. Flere steder går det igennem prædiken, at vi (menneskene) kommer til Gud via Kristus. Der er flittigt brug af citater fra både Det gamle og Det nye testamente. 6. Bearbejdning Opgavens data er afsnit 3,4 og 5. I dette afsnit vil jeg sammenholde data og undersøge, om jeg kan få dele af et svar på, om HT vejleder sognepræsterne i en luthersk ånd. 27 Vedrørende perikoperne er 4 af de 6 perikoper 28, der er undersøgt, i Luthers præferenceområde. Det lille tilfældigt udvalgte materiale viser måske en tendens, at der er overensstemmelse mellem Luthers og HTs præferencer. Men dels er det et lille materiale, og dels er det et fagligt område, hvor jeg er på besøg. Så det er alt for usikkert at konkludere noget som helst. Ved nærlæsning af såvel Kornerups indledning til Postillen, som Christensens biografi fra 1942 fornemmes tydeligt, at de har en solid faglig ballast på området. Christensen formulerer sin opfattelse af HTs holdning til forkyndelse: Præstens tale skal være klar og forståelig talen skal være lige så klar som solskin. Sammenholdes dette med Luthers hensigter, at skrive læsevejledninger til fortalerne til de bibelske skrifter, så er de helt på bølgelængde. Luther vil gerne føre den enfoldige ind på rette bane, og HT opfordre sognepræsterne til at øve sig, så deres tale bliver klar og forståelig. I de perikoper og tekststykker jeg har læst i Postillen, er sproget klart og direkte med korte sætninger og letforståelige ord.(jeg havde nu ofte brug for Glossariet for at få mening i nogle af ordene). Luther skriver, at han foretrækker ord frem for gerninger og han gør meget ud af at forklare sin tolkning af Paulus` sprog. HT skriver i prædiken til Trefoldigheds søndag, hvorledes Jesus vejleder jøden Nicodemus i åndelige spørgsmål, og at mennesker kommer til Gud via Kristus. Det passer fint med Luthers tale, når han siger, at tro er ikke en menneskelig præstation, og mennesket får frelsen som en gave af Gud. 27 På side 3 er problemstilling formuleret på følgende måde: Er der overensstemmelse mellem Luthers opfattelse af de bibelske skrifter og den vejledning Hans Tausen giver sin samtids danske sognepræster gennem Postillen? 28 2 fra Romerbrevet og 2 fra Johannes evangeliet. 14

Sammenfattende kan jeg konkludere, at jeg ikke har fundet modstrid i Luthers og HTs opfattelser af forkyndelse men at konklusionen er på et meget tyndt og usikkert grundlag. 7. Perspektivering Inden jeg startede på opgaven, var jeg usikker på, om det overhovedet var muligt at sammenligne Luthers og HTs opfattelser ved at studere nogle af deres tekster. I min litteratursøgning fandt jeg en reference til en nyere undersøgelse 29, som viser at mange af de såkaldte lutherske prædikanter i årene umiddelbart efter reformationen i deres tankegang var mere påvirket af reformkatolicismen end af Luther. Måske var de præget af Helgesen, som har skrevet Skibbykrønnikken. HT fremhæves i omtalen af denne undersøgelse (og også flere andre steder), at han var en af dem som formede den danske reformation i en luthersk ånd. Det kunne også være spændende at dykke ned i Postillens billedstof. Fra 1500 og frem sker der en kolossal udvikling i den grafiske teknik ikke kun på A. Dürers værksted i Nürnberg. 8. Afrunding HT afsluttede sit virke som aktiv superintendant/biskop i Ribe i 20 år. I dag kan vi læse om ham og se statuer og billeder af ham. I sangen På Tave bondes ager skildres fortællingen om bondesønnen, der skiftede ploven ud med bogen, kæmpede med ordets sværd og endte som en lærd, betydningsfuld og omsorgsfuld biskop i Ribe 30. Ingemanns romantiske sang fra 1843 har overlevet i Højskolesangbogens historiske afsnit i generationer. I dag er sangen alment kendt af i alle tilfælde den lidt ældre danske generation, men ifølge en ung nyuddannet historielærer er Hans Tausens navn døet ud i unge danske hjerter. Det har været spændende at få et strejf af historiens vingesus. Kanten af et eventuelt svar giver mange nye spørgsmål. 29 Schwarz Lausten beskriver undersøgelsen i Reformationen i Danmark, s 70. 30 B.S.Ingemann: På Tave bondes ager fra 1843. 15

Kirsten Rysse Mahr Europæisk renæssance udenfor Italien April 2008 Pensumliste Selvvalgt litteratur Primære tekster Helgesen, Povl: Skibykrøniken, ca. 1519-34 Rosenkilde og Bagger, København 1967, s. 131, s. 137 140, s. 162 166 Luther Martin: Fortalerne til de bibelske skrifter, 1522, 1530 og 1534 Luthers skrifter i udvalg, Bind III, red. af Thestrup Pedersen, E, Aros, Århus, 1980, s. 127 179 Palladius, Peder: En Visitatsbog, ca. 1540erne Anis, København 2003, s. 41-59 15 ns 66 ns 24 ns Tausen, Hans: Postil I og II, 1539 63 ns Levin og Munksgaard, København, 1934 Postil I dedikation til Kongen og læsere, 7 blade ingen sidetal + blad I IX Postil II blad XXXIX XLVII + blad C - CVII I alt 168 ns Sekundære tekster Arvidsson, Hakan og Tove Elisabeth Kruse: Europa 1300 1600 Roskilde Universitetsforlag, 1999, s. 165 183, s. 186 188 Christensen, Marie: Hans Tausen fra Birkende til Ribe Gads forlag, København, 1942, s. 126-147 Den Danske Salmebog Det Kgl. Vajsenhus`Forlag, København 2003, s. 979-980, s.1353-1354, s.1359 Det danske folks historie, bind III og IV Red.af Friis Aage, Axel Linvald & M. Mackeprang Chr. Eriksens Forlag, København 1928, Bind III s. 391-394, s. 400-403, Bind IV s. 154 158, 162-164 Gregersen,H. V.: Reformationen i Sønderjylland Historisk samfund for Sønderjylland nr. 63, Aabenraa 1986, s.223 226 25 ns 20 ns 1 ns 14 ns 4 ns Side 1 af 2

Kirsten Rysse Mahr Europæisk renæssance udenfor Italien April 2008 Ingemann, B. S.: På Tave bondes ager, 1843, nr. 381 i Folkehøjskolens sangbog Foreningen for folkehøjskolers forlag, 17. udg., femtende oplag, 1997 Kornerup, Bjørn : Indledning til Hans Tausens postil Levin og Munksgårds forlag, København, 1934 s.9 17, s.24 29, s. 32 35, s. 43 46, s. 52 57, 91 93 og s. 101-119 Lausten, Martin Schwarz: Den hellige stad Wittenberg Anis, København 2002, s. 94 112, s. 189 197 Lausten, Martin Svchwarz: Indledningen til Peder Palladius`Visitatsbog Anis, København 2003, s. 9, s. 12 14 Lausten, Martin Schwarz: Reformationen i Danmark Akademisk forlag, 2. udg. 1. oplag, 2002, s. 9 205, s. 210 Schmitt, Ludvig: Hans Tausen eller den danske Luther V. Mohus Bogtrykkeri, Kjøbenhavn, 1895, s. 50 75 Svendrup, Torben: Hans Tausen - Den danske Luther Fremad, København, 1994, s. 130 142 Thestrup Pedersen, E.: Indledning til Fortalerne til de bibelske skrifter Forlaget Aros, Århus 1980, s. 9-13 I alt 1ns 23 ns 24 ns 3 ns 177 ns 24 ns 11 ns 5 ns 332 ns I alt (Kilder og sekundær litteratur) 500 ns Side 2 af 2

Tillæg til Pensumlisten Selvvalgt litteratur Sekundære tekster Grane, Leif: Historien om Martin Luther, Aros, 1983, s. 5 11, s. 13 6 ns Honour, Hugh & John Fleming: Kunstens verdenshistorie Aschehoug 2. Udgave, 1.oplag, dansk udgave, s. 461 (om A. Dürer) ½ ns Kort om Renæssancen, Sfinx, 29.årg., nr. 3, 2006, Temanummer om Renæssancen, s. 143 ½ ns I Gregersen, H V: Reformationen i Sønderjylland har jeg en henvisning til s. 93, som er udover opgivelserne i den selvvalgte litteratur. I tydningen af perikoperne i Hans Tausens Postil (Gotisk tryk) har jeg som hjælpemiddel brugt Det nye Testamente i en dansk autoriseret oversættelse fra 1948. 1

Renæssancekundskab LGR 1 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Fælles pensum Renæssancekundskab II. Forår 2008 Kursus ved Unn Irene Aasdalen, Åbent Universitet, KUA Primære tekster (Renæssancetekster) Chaucer The Students Tale 85 ns. Giraldi Cinzio The Moor of Venice 14 ns. Giovanni Boccaccio Griselda (Dec. X.10) 14 ns. Wyatt Gendigtning af Petrarca-sonetter 6 ns. Erasmus af Rotterdam Tåbelighedens lovprisning 19 ns. Julius foran himmelporten 34 ns. Conrad Celtis Digte 25 ns. Melanchton Tiltrædelsesforelæsning 59 ns. Ronsard m.fl. Franske digte 18 ns. Montaigne Essais 44 ns. Rabelais Gargantua og Pantagruel 17 ns. Wyatt, Surrey m.fl. Engelske sonetter 20 ns. Spenser m.fl. Tekster om Elisabeth I. 33 ns. Calderon de la Barca Livet er Drøm 24 ns. Cervantes Don Quijote 33 ns. Luis de Gongora Polyphemos and Galatea 6 ns. Juan de la Cruz Et forsøg i den religiøse tankes historie 13 ns. Hans Svaning Christian II 7 ns. Arild Huitfeldt Historisk beskriffvelse 2 ns. Erasmus Lætus Om Chr. IV s fødsel og dåb 10 ns.