Ingen sexsygdomme Ønskebørn Seksuel trivsel temamateriale 2010 8. 10. klasse Undervisningsmateriale til lærere 2010 / 1
Introduktion I temamaterialet for 8.-10. klasse sættes fokus på retten til kroppen, kroppens udvikling og pubertet, krops- og kønsbilleder samt kroppens betydning for identiteten. De unge kommer typisk i puberteten, når de er mellem 10 og 16 år. Så udvikler kroppen sig fra en barnekrop i retning af en voksenkrop, og det afføder mange spørgsmål, usikkerheder og dilemmaer for de fleste unge. Spørgsmål om kroppen er noget af det, der fylder allermest i Sex & Samfunds anonyme ungerådgivning, Sexlinien for Unge. Nogle unge er bange for at se forkerte ud, andre er bange for, at kroppen ikke fungerer, som den skal, og andre igen føler sig forkerte i deres krop. Alle spørgsmålene kan kategoriseres under overskriften Er min krop god nok? Er jeg god nok?. Det er helt almindeligt at være usikker på mange ting, når man er ung. Der går en masse energi til udvikling af krop og hjerne, og de unge er i fuld gang med at skabe en egen identitet. Derfor er det også vigtigt for de unge, at de ved, hvad der faktisk sker med kroppen og hjernen: at alle udvikler sig forskelligt og i forskelligt tempo, og at andre unge er ligeså usikre som dem selv. De unges kropslige usikkerheder skal ses i sammenhæng med det store samfundsmæssige fokus på kroppen i bl.a. film, porno, musikindustri osv. Et fokus der hos mange unge skaber urealistiske forestillinger om, hvordan piger og drenge skal se ud for at være attraktive. Med temaet om kroppen retter vi opmærksomheden mod og stiller spørgsmålstegn ved nogle af disse forestillinger om, hvordan en rigtig krop skal se ud. Gennem billeder, historier og eksempler præsenterer vi i dette temamateriale til Uge Sex 2010 de unge for alternative vinkler på kroppen. At en krop kan se ud på uendelig mange forskellige måder, og at de krops- og skønhedsidealer, som de unge tager for givet, har været forskellige i forskellige tider og forskellige samfund. Med dette materiale ønsker vi jer god fornøjelse med Uge Sex 2010. Med venlig hilsen Bjarne B. Christensen Generalsekretær, Sex & Samfund Billederne i Uge Sex-materialerne Sex & Samfund har valgt at forholde sig kritisk til de krops- og kønsbilleder, der præsenteres i medierne med bl.a. billedmaterialet til grundog temamateriale. Billederne er et produkt af et fotoprojekt hos Sex & Samfund, der har til formål at fremvise kroppen på en anden måde end den, som unge (og voksne) ellers oftest præsenteres for. Kropsbillederne er taget af helt almindelige mennesker i forskellige aldre, farve og form, og der er ikke brugt Photoshop eller retouchering i bearbejdningen af billederne. Alle modeller har stillet op frivilligt for den gode sag: at præsentere unge for et alternativt og mere realistisk kropsbillede. Billederne pryder hele materialet, og vi har desuden udarbejdet øvelser i materialet, der arbejder konkret med billederne i forhold til modemagasiners kropsbilleder, og håber, det vil give anledning til spændende diskussioner i klasserne. Bagerst i temamaterialerne findes arbejdsark med billederne, der kan kopieres og bruges i undervisningen. Indhold Introduktion:............................................................................ 2 Fælles Mål og temamaterialet........................................................................................ 3 Øvelse 1-8............................................................................................................ 4 Arbejdsark........................................................................................................... 17 Artikler og supplerende information............................................................................... 23 Uge Sex 2010 Sex & Samfund, 2010 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold og redaktion : Mette Gundersen, Line Anne Roien, Joachim Maxen, Marianne Lomholt, Nana Rytter Nielsen og Marie Benkert Holtet. Foto: Stephen Monaghan, Illustrationer: Piotr Bromblik 2010 / 2
Introduktion Fælles Mål og temamaterialet Temamaterialet til årets Uge Sex er, som alt andet Uge Sex-materiale, tænkt i tæt relation til Fælles Mål for Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab, som er rammen for seksualundervisningen i folkeskolen. Dette betyder blandt andet, at indholdet og øvelserne er udvalgt således, at de kan bidrage bedst muligt til udviklingen af elevernes handlekompetence, herunder deres visioner for egen og andres seksuelle sundhed, ligesom der er skelet til trinmålene fra mellemtrin og udskoling. Trinmål efter 6. klasse Efter 6. klasse skal eleverne kende til forandringer i puberteten, kønsroller og kønsrollers betydning for eget og andres liv og have kendskab til reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet. De skal desuden være i stand til at aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner og fortælle om de mest udbredte kønssygdomme. Trinmål efter 9. klasse Efter 9. klasse skal eleverne kunne forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner, ligesom de skal kunne analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden mediepåvirkning indenfor sundhedsområdet. Vejledning til temamaterialet for 8.-10. klasse Temamaterialet består af otte øvelser, der behandler temaet kroppen fra forskellige indholds- og undervisningsmæssige tilgange. Der gøres brug af forskellige typer vurderingsøvelser, cases, rollespil og billedøvelser, og det er muligt at benytte både én enkelt øvelse eller flere i en sammenhæng. Alle øvelser er inddelt i afsnittene: mål, tidsforbrug, materialer, forberedelse, beskrivelse og tips til underviseren. Der findes desuden et temamateriale målrettet 6.-7. klasse, hvor noget af indholdet fra temamaterialet for 8.-10. klasse går delvist igen og noget er unikt for disse klassetrin. Inddelingen i klassetrin er vejledende, og nogle 8. klasser vil dermed kunne gøre god brug af øvelserne i 6.-7. klassematerialet, ligesom nogle 7. klasser vil have glæde af øvelserne i 8.-10. klassematerialet. Bagerst i materialet findes arbejdsark til nogle af øvelserne samt en oversigt over gode links og litteratur, der kan bruges i planlægningen af seksualundervisningen. Andre undervisningsideer Øvelserne i dette temamateriale kan benyttes sammen med de mange øvelser, der findes i grundmaterialet Uge Sex 2010 til hhv. 6.-7. klasse og 8.-10. klasse. Øvelserne er her inddelt i temaerne Unge, køn og seksualitet, Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet/abort samt Kærlighed, forelskelse og et begyndende sexliv. Derudover er der i 2010 udviklet et webbaseret undervisningsmateriale, Udfordringen på hjemmesiden til elever, www.sexfordig.dk. Udfordringen handler om at træffe gode valg om seksuel sundhed indenfor seks kategorier: kroppen, prævention, normer og tabuer, sex, forelskelse og rettigheder. Eleverne skal i grupper guide en pige, Selma, eller dreng, Benjamin, igennem 6 udfordringer. Udfordringerne er f.eks. hvordan det er at være forelsket, at være den første eller sidste til noget, at føle sig udenfor, fordi man ikke tænker på kærester, at være forelsket i en af sit eget køn osv. Undervejs præsenteres grupperne for andre gruppers besvarelser og valg, som de derved kan sammenligne med deres egne. Gruppernes forløb vil være forskellige, fordi de præsenteres for forskellige udfordringer. Når eleverne har guidet karakteren gennem de seks udfordringer, bliver forløbet udskrevet som præsentation til fremlæggelse. Materialet er aldersdifferentieret, og ved tilmelding til Uge Sex modtager læreren koder til materialet, der passer til klassens alderstrin. 2010 / 3
1. Fra stol til stol om krops- og kønsidealer Mål Mål: At udvikle kritisk sans og evne til at tage personligt stilling: At eleverne med kroppen øver sig i at tage stilling og anerkende deres egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over temaet krops- og kønsidealer. Forberedelse Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Tid og materialer Cirka 15-25 minutter. Ingen ud over stole til alle elever. Ud fra den viden, man har om sin klasse, kan underviseren evt. på forhånd vælge nogle af udsagnene ud (se listen), som man ønsker at fokusere på. Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt start med et eller flere almene udsagn (se listen). Eleverne vurderer individuelt, om de er enige eller uenige i udsagnet. Hvis de er uenige, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige (man må ikke gå direkte tilbage til den stol, man kom fra). Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, eller indimellem udsagnene, spørger underviseren: "Var der nogle spørgsmål, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?". Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er denne, det er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer op. Underviserens rolle er at spørge ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? osv. Læreren kan også igangsætte refleksioner hos eleverne med spørgsmål som: Hvorfor tror I, at jeg spurgte om det? Hvis elevernes standpunkter skal anerkendes, er det vigtigt at undgå en diskussion fortsættes 2010 / 4
1. Fra stol til stol om krops- og kønsidealer fortsat mellem eleverne om, hvilke standpunkter der er rigtige eller forkerte. Lad i stedet baggrunden for de forskellige standpunkter blive hørt. Udsagn om krops- og kønsidealer: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr osv.) Det er vigtigt at have det godt med sig selv. Det er vigtigt at have det godt med sin krop. Det er vigtigt at have en lækker krop. Ens kæreste skal have en lækker krop. De fleste er glade for deres krop. De fleste er tilfredse med deres krop. Mange vil gerne have lavet noget om på deres krop. En lækker krop kan se ud på mange forskellige måder. Drenge går mere op i, hvordan kroppen ser ud, end piger. Piger går mere op i, hvordan kroppen ser ud, end drenge. De fleste unge vil gerne ligne modeller. De fleste unge ligner modeller. Moden og medierne påvirker vores kropsidealer. Moden og medierne påvirker ikke vores kropsidealer. De fleste ved godt, at man ikke kan komme til at ligne modeller. De fleste ved godt, at det ikke er sundt at ligne modellerne. Mange modeller bliver opereret for at se anderledes ud. Det er ok at blive opereret, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. Det er ikke ok at blive opereret, hvis man ikke er tilfreds med sin krop. Jeg bestemmer mest over min egen krop. Medier og mode bestemmer noget over vores kroppe. Det er ok at udsmykke sin krop. Det er ok, at forældre bestemmer, at man ikke må udsmykke sin krop. Det er ok, at kæresten bestemmer, at man ikke må udsmykke sin krop. Det er bedst at være glad for sin krop Det kan være svært at være glad for sin krop. Tips til underviseren Med denne øvelse vil man ofte opleve, at eleverne ikke altid giver udtryk for deres egen stillingtagen, men derimod gør som de andre. Dette er imidlertid en helt naturlig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Tværtimod har de måske en mere eller mindre bevidst indre dialog om, hvorvidt de skal rejse sig eller ej selv om de andre ikke gør det samme. Denne indre dialog er meget væsentlig og forudsætningen for, at den enkelte elev på et senere tidspunkt måske har mod til at melde sin egen holdning ud over for gruppen. Derudover er det væsentligt, at man ikke presser eleverne til at deltage i den efterfølgende samtale. Her er det helt okay udelukkende at lytte til, hvad de andre siger, hvis det er det, man har mest lyst til. Denne type undervisning kaldes for vurderingsøvelser eller aktive vurderinger. Læs mere om disse i Sex & Samfunds undervisningshæfte Bedre seksualundervisning eller på www.bedreseksualundervisning.dk. 2010 / 5
2. Cases fra Sexlinien krops- og kønsidealer Mål Udvikling af visioner for egen og andres seksuelle sundhed samt kritisk sans: At eleverne reflekterer kritisk over problemstillinger relateret til krop, køn og seksualitet. At eleverne forholder sig til, hvilke samfundsmæssige rammer (levekår), der påvirker unges opfattelser af krop, køn og seksualitet. Ingen. Forberedelse Tid og materialer Ca. 1 time, afhængig af om grupperne får ét brevkassespørgsmål hver, eller om alle grupperne diskuterer alle spørgsmålene. Beskrivelse Underviseren præsenterer eleverne for de fire brevkassespørgsmål fra Sexlinien for Unge, enten ved at dele spørgsmålene ud eller på overhead/powerpoint. Brevkassespørgsmålene placerer sig indenfor de tre kategorier: 1. Køns- og kropsidealer. 2. Retten til kroppen. 3. Krop og identitet. Eleverne inddeles i grupper, gerne af blandet køn, og grupperne bliver sat til at diskutere henvendelserne til Sexlinien.dk ud fra de formulerede arbejdsspørgsmål. Afhængig af tid kan grupperne enten få tildelt ét af spørgsmålene eller alle spørgsmål. Hvis grupperne får ét spørgsmål hver, er det ekstra vigtigt at samle op med en fælles diskussion i klassen. Efter diskussionen i grupperne samles der op i hele klassen, ved at grupperne fremlægger deres cases og diskussioner. Underviseren spørger kritisk og undersøgende ind til gruppernes pointer og refleksioner. Eksempel på undersøgende og kritiske spørgsmål: Tror I, at alle har det sådan?. Hvorfor tror I, at det er sådan?. Hvilke rolle spiller samfundet/medier/ moder mv. i forhold til unges tanker om idealer og seksualitet? Kopier af arbejdsarkene Cases fra Sexlinien. Køns- og kropsidealer og Cases fra Sexlinien. Retten til kroppen / krop og identitet. Tips til underviseren Der er flere fordele ved at benytte sig af autentiske cases i undervisningen. Det engagerer eleverne, at spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. Den centrale udfordring for underviseren er at skabe et åbent forum for samtalen om casen, hvor det er elevernes tanker og holdninger, der er i fokus og ikke underviserens. Underviseren og/eller grupperne kan evt. supplere med andre spørgsmål fra www.sexlinien.dk og dermed fokusere på andre temaer. 2010 / 6
3. Retten til kroppen? Fire-hjørner øvelse Mål Udvikling af bevidsthed om rettigheder og visioner for egen og andres seksuelle sundhed samt evne til at tage personligt stilling: At eleverne får kendskab til de seksuelle og reproduktive rettigheder. At eleverne trænes i at træffe kompetente og oplyste valg i forhold til egen og andres seksualitet. At eleverne reflekterer over, at der er flere handlemuligheder samt mulige konsekvenser ved forskellige handlinger. Forberedelse Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Tid og materialer Cirka 10-30 minutter afhængig af, om I vælger at arbejde med et eller flere dilemmaer. Ingen. Ud fra den viden, man har om sin klasse, kan underviseren evt. på forhånd vælge nogle af udsagnene ud (se listen), som man ønsker at fokusere på. Beskrivelse Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål om Retten til kroppen samt fire mulige svar, som de skal tage stilling til. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når man læser svaret op. Når alle svarene er læst op, bliver eleverne fordelt tilfældigt i de fire hjørner og repræsenterer nu hjørnets svarmulighed. De får nu 5 minutter til at blive enige om, hvorfor netop deres svarmulighed er den bedste Øvelsen fortsættes ved, at underviseren går hen til hvert hjørne og spørger om hjørnets argumentation, f.eks.: Hvorfor er den bedste løsning, at Malik skal fortælle Marie, at han ikke er klar?. Hjørnet skal nu argumentere for deres tildelte standpunkt. Fordelen er, at eleverne øver sig i at sætte sig ind i et standpunkt, der ikke nødvendigvis er deres eget. Derved reflekterer de over, at der er flere svarmuligheder for dilemmaet. Når alle har hørt på argumenter fra de fire hjørner, kan eleverne få mulighed for at stille sig hen til det hjørne hvis standpunkt fortsættes 2010 / 7
3. Retten til kroppen? Fire-hjørner øvelse fortsat de faktisk sympatiserer mest med. Og den afsluttende diskussion på dilemmaet kan tages, mens eleverne er placeret i de fire hjørner. Dilemma 1: Hatun har været ude og købe noget nyt tøj, som hun er helt vildt glad for. Da hun kommer hjem, bliver hendes forældre sure, fordi de ikke kan lide tøjet, og de siger, at Hatun skal bytte det. Hvad skal Hatun gøre? 1. Hatun skal gøre hvad hendes forældre siger. 2. Hatun skal insistere på at beholde tøjet. 3. Hatun skal snakke med sine forældre om det. 4. Andre muligheder. Dilemma 2: Mads har et problem. Der er ikke lås på døren ud til toilettet hjemme hos Mads, og når Mads f.eks. er i bad, kommer hans mor og storesøster bare ind uden at banke på eller spørge om lov. Mads synes det er meget ubehageligt, og han ved ikke, hvad han skal gøre? 1. Mads skal få sat en lås på døren. 2. Mads skal acceptere at sådan er det. 3. Mads skal snakke med hele familien om det. 4. Andre muligheder. Dilemma 3: Malik er kæreste med Marie, og de er glade for hinanden. Men nu ved Malik ikke, hvad han skal gøre. De sidste par gange, han har været sammen med Marie, har hun forsøgt at få hånden ned i Maliks bukser. Malik er ikke klar til det endnu, men har heller ikke ønsket at såre Marie ved at sige nej. Hvad skal han gøre? 1. Malik skal fortælle Marie, at han ikke er klar. 2. Malik skal slå op med Marie. 3. Malik skal lade Marie få hånden ned i sine bukser. 4. Andre muligheder. Tips til underviseren Hvis et hjørne står helt tomt i den sidste del af øvelsen, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de elever, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Denne type undervisning kaldes for vurderingsøvelser eller aktive vurderinger. Læs mere om disse i Sex & Samfunds undervisningshæfte Bedre seksualundervisning eller på www.bedreseksualundervisning.dk. Øvelsen kan perspektiveres til en generel diskussion af seksuelle og reproduktive rettigheder. Disse rettigheder kan findes som arbejdsark bagerst i hæftet. Se evt. øvelse 4 for inspiration til mere arbejde med rettighederne. 2010 / 8
4. Unge har ret til - rollespil Mål Udvikling af bevidsthed om rettigheder samt kritisk sans: At eleverne får kendskab til de seksuelle og reproduktive rettigheder. At eleverne aktivt forholder sig til, at der er en sammenhæng mellem rettighederne og deres eget liv. At eleverne aktivt forholder sig til relevante problemstillinger via rollespil. Forberedelse Evt. forberedelse af problemstillinger. Reservation af lokale, så alle grupper har et øvelokale til forberedelse af rollespil. Tid og materialer 1-2 timer. Arbejdsarket De seksuelle og reproduktive rettigheder. Arbejdsarket Unge har ret til. Beskrivelse Indled øvelsen med i fællesskab at diskutere de seksuelle og reproduktive rettigheder som findes i arbejdsarket bagerst i materialet. Disse rettigheder har alle deres baggrund i internationale konventioner som FNs Menneskerettighedserklæring og FNs Børnekonvention. Rettighederne diskuteres samlet i klassen. Kom både ind på ordlyden i de officielle artikler og eksemplerne på, hvad det betyder, at unge har ret til i praksis. Der kan f.eks. diskuteres følgende spørgsmål: Synes I, at det er vigtigt, at unge i hele verden har særlige rettigheder? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvad er særligt ved de seksuelle og reproduktive rettigheder? Kender I til eksempler, hvor en eller flere af nedenstående rettigheder er blevet eller bliver krænket? Fra Danmark og/eller andre steder i verden? Hvilke af rettighederne synes I er de vigtigste? Hvorfor? Når eleverne via klassediskussionen er blevet fortrolige med de seksuelle og reproduktive rettigheder, skal de aktivt forholde sig til rettighedsproblemstillinger via rollespil. Rollespillet bygges op om en situation eller problemstilling, hvor en af ovenstående rettigheder krænkes eller udfordres. I arbejdsarket "Unge har ret til..." har Sex & Samfund udarbejdet 4 situationer der kan bruges til rollespillet. Eleverne skal gennemspille situationen og finde på løsnings- og handlemuligheder. Når rollespillet introduceres, skal det understreges, at det ikke er skuespil, og at det ikke handler om at spille godt, men om at ridse problemstillinger og løsningsforslag op. Eleverne inddeles i ca. fem grupper, som hver skal lave et rollespil, der varer højst 2-3 minutter. Grupperne får 10-20 min. til at forberede rollespillet, afhængigt af om de selv skal finde på den situation, der skal spilles eller I vælger at bruge Sex & Samfunds forslag. Alternativt kan klassen brainstorme på relevante situationer, som grupperne kan vælge sig ind på. Eller hvis underviseren mener, at der er problemstillinger, der er særligt relevante for klassen, kan underviseren på forhånd definere situationerne. Gruppens opgave er: 1. At finde på en situation, hvor man som ung kan opleve, at ens rettigheder bliver overskredet. 2. At finde på de karakterer, der optræder i situationen. 3. At lave en dialog, der knytter sig til situationen. Hver gruppe fremviser sit rollespil, og efter hvert spil (eller når alle er vist) leder underviseren en dialog med klassen om situationerne, rettighederne og de handlemuligheder der blev vist. 2010 / 9 Tips til underviseren Rollespil er en god måde at konkretisere vanskelige dilemmaer og situationer for eleverne, og det træner dem i at tage og stilling og handle i situationer, som de selv kan komme i. Det er vigtigt, at ingen elever tvinges til at spille en rolle, hvis de ikke har lyst, da det kan opleves som grænseoverskridende og ubehageligt. Det er derimod vigtigt, at alle elever deltager i planlægningen og diskussionen af rollespillene. Danske unges liv er fyldt med dilemmaer og forhandlinger både i forhold til deres forældre, deres venner og dem selv. Hvert ungt menneske står overfor valg, der handler om sex og seksualitet hele tiden, og skal besvare dem ud fra deres viden, deres holdninger og deres kompetence. Helt overordnet er det derfor vigtigt for unge at kende til deres rettigheder, fordi det giver dem et holdepunkt i forhold til de forhandlinger og valg, de hele tiden står i. Rettighederne kan give dem en støtte i forhold til at mærke efter, hvad de selv mener og med denne baggrund kunne træffe informerede beslutninger om deres handlinger. Øvelsen kan med fordel kombineres med øvelse 3, der ligeledes omhandler retten til kroppen med andre problemstillinger.
5. Farven på kroppen - billedøvelse Mål Udvikling af bevidstgørelse, evne til personlig stillingtagen og kritisk sans samt udvikling af visioner for egen og andres sundhed: At eleverne via konkrete eksempler og gennem medier sætter fokus på og forholder sig kritisk til hudfarvens betydning for identitet, skønhedsidealer og samfund. At eleverne bliver bevidstgjort om og forholder sig til diskrimination. At eleverne forholder sig til hudfarvens betydning i historisk og internationalt perspektiv. Forberedelse Find og se videoklippet Pubertet og krop i Kendis Voxpop på www.sexfordig.dk. Beskrivelse Klassen ser fælles en kort videosekvens, Pubertet og krop, på Sex & Samfunds undervisningsside til elever, www.sexfordig.dk. I filmklippet fortæller Ida, at hun havde det svært i puberteten, fordi hun ikke ville være mørk, men lyshåret, hvid og blåøjet. Filmklippet tager et par minutter. Videosekvensen er en del af en Kendis Voxpop, hvor kendte mennesker, som de unge kan relatere sig til, fortæller personlige historier om pubertet, kærester, sex osv.. Eleverne inddeles herefter i grupper, og hver gruppe får udleveret et billede, f.eks. af Jacob Holdt, og sikres adgang til modemagasiner og/eller internet. Med udgangspunkt i billedmaterialerne diskuterer grupperne følgende spørgsmål: 1. Hvilken betydning har hudfarven på det udleverede billede? 2. Hvem bestemmer, hvilken betydning hudfarven har? 3. Hvad er diskrimination? Kender I eksempler på diskrimination fra Danmark? 4. Hvordan kan man som individ og samfund arbejde imod diskrimination? 5. Find eksempler på billeder, der afspejler mangfoldighed i hudfarve. Grupperne fremlægger deres eksempler og diskussioner for klassen, og der tages en fælles diskussion. Underviseren kan f.eks. kvalificere diskussionen med følgende spørgsmål og perspektiver: Ved at fremhæve videosekvensen som eksempel på en personlig oplevelse af, at hudfarven har en betydning. Og dermed skabe forbindelsen mellem den personlige historie og det mønster, eleverne selv har fundet i modebladene. Ved at fremhæve de mange historiske eksempler på, at hudfarven har og har haft en betydning for mennesker og samfund. Et eksempel er kolonitidens slaveri og/eller de forskellige apartheidsystemer. Ved at fremhæve de mange historiske og evt. nutidige eksempler på kamp mod diskrimination. Tid og materialer 1-2 timer. Computere med internetadgang. Billede med eksempel på hudfarvens betydning og/eller diskrimination som følge af hudfarve (f.eks. et af Jacob Holdts billeder fra USA, se www. american-pictures.com), modemagasiner, reklamer mv. Tips til underviseren Ved at perspektivere til en historisk og/eller international case, får eleverne mulighed for at diskutere problematikker, der kan vedrøre dem selv, men som ligger udenfor deres umiddelbare erfaringsverden. Diskrimination med baggrund i hudfarve kan f.eks. eksemplificeres med USA. Her kan borgerretsbevægelsernes modstand fungere som eksempel på, at befolkningsmodstand nytter, og derved sende et signal om at de selv kan tage stilling og handle imod forhold, som de opfatter som uretfærdige i Danmark. 2010 / 10
6. En flot krop, en sund krop. Samarbejds- og billedøvelse Mål At udvikle en bevidsthed om krop, sundhed og stereotyper samt kritisk sans: At eleverne forholder sig kritisk i relation til reklamer og mediers stereotype fremstillinger af kroppe. At eleverne udvikler bevidsthed om deres egen krop, og hvilken betydning den har for deres opfattelse af sig selv. Forberedelse Underviseren udvælger evt. nogle af spørgsmålene fra listen, som man ønsker at sætte fokus på i den indledende del af øvelsen. Tid og materialer 1-2 timer. Computere med internetforbindelse. Arbejdsarket Kroppe. Beskrivelse Som introduktion laver eleverne en samtaleøvelse om en række spørgsmål, der på forskellig måde alle handler om kroppen og sundhed. Ideen med øvelsen er, at alle skal komme til orde og få sat nogle tanker i gang omkring temaet. Øvelsen tager ca. 15-20 min. at lave (afhængig af antallet af spørgsmål, der benyttes), og den foregår således: 1. Eleverne placeres i to cirkler (en ydercirkel og en indercirkel) med front mod hinanden således, at hver elev står over for en makker. Lad dem evt. give hinanden hånden, så det sikres, at alle ved, hvem de står over for. 2. Underviseren instruerer eleverne i, at de nu vil blive stillet en række spørgsmål, som de skal tale om. Ved det første spørgsmål taler personen i ydercirklen i et minut om sine umiddelbare tanker om spørgsmålet. Makkeren i indercirklen lytter interesseret. 3. Dernæst bytter de, således at personen i indercirklen taler i et minut om samme spørgsmål, mens makkeren lytter. 4. Så takker de hinanden for samtalen, og personen i ydercirklen rykker én gang til højre, og får dermed en ny makker. Eleverne i indercirklen rykker sig ikke. 5. Nu får de et nyt spørgsmål fra underviseren, og igen taler først eleverne i ydercirklen i et minut, hvorefter eleven i indercirklen taler et minut. 6. Så får man endnu engang en ny makker, og dette fortsætter indtil eleverne har talt om alle fire spørgsmål. Spørgsmål: Hvornår er en krop flot? Hvornår er en krop sund? Er en flot krop og en sund krop altid det samme? Hvorfor eller hvorfor ikke? Synes du, at drenge og piger går lige meget op i, hvordan deres kroppe og tøj ser ud? fortsættes 2010 / 11
6. En flot krop, en sund krop. Samarbejds- og billedøvelse fortsat Hvad synes du om, at der blandt mange unge er fokus på, at man helst skal se ud på en bestemt måde? Går unge mest op i at se godt ud eller at være sund? Hvorfor? Er det vigtigt for unge at have det godt med deres krop? Hvorfor eller hvorfor ikke? Efter denne indledende øvelse inddeles eleverne i mindre grupper, hvor drenge og piger skal arbejde sammen om at undersøge, hvordan kroppen afbildes i mode og ungdomsmedier. Grupperne skal finde eksempler på modens fremstilling af kroppe på nettet, og deres opgave er: 1. At finde eksempler på nettet af billeder af forskellige kroppe, der lever op til deres refleksioner om, hvad hhv. en flot krop og en sund krop er. 2. At finde eksempler på noget, som mange opfatter som flot, smukt eller sejt, men som ikke nødvendigvist er sundt (f.eks. højhælede sko, tynde taljer, make-up, solbrun hud, tatoveringer, piercinger, hårfjerning mm.). 3. At præsentere eksemplerne i en elektronisk præsentation (f.eks. PowerPoint), gerne kreativt med f.eks. udvalgt musik til. 4. At forberede en fremlæggelse for klassen af deres præsentation sammen med gruppens overvejelser. Efter at alle grupperne har fremlagt deres præsentationer, udleverer underviseren arbejdsarket Kroppe til eleverne. Arbejdsarket viser ikke-manipulerede billeder taget af helt almindelige mennesker, og afspejler den mangfoldighed, som eksisterer generelt i samfundet. Med udgangspunkt i disse billeder og elevernes præsentationer, kan man f.eks. benytte disse diskussionsspørgsmål: Er der nogle fællestræk mellem kroppene på de billeder, I har fundet? F.eks. i forhold til kropsform, hudfarve, behåring og alder? Hvordan adskiller de billeder, I har fundet, sig fra billederne af de almindelige mennesker? Hvilke billeder viser mest forskellighed? Hvad tror I, at der gøres ved billeder i f.eks. modeblade og reklamer, efter at billederne er blevet taget? Hvilken forskel tror I, at det gør? Kunne man forstille sig, at helt almindelige mennesker som dem på Sex & Samfunds billeder, var modeller i modebladene? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvordan tror I, at det påvirker os alle, at medierne fremstiller kroppe på en bestemt måde? Påvirker det efter jeres mening særligt unge mennesker? Var det noget, der kunne være anderledes? Som en afslutning på øvelsen kan der arbejdes med at eleverne to og to taler om følgende to spørgsmål: 1. Er det bedst at se godt ud eller være sund? Hvorfor? 2. Hvad betyder sundhed for mig i mit liv? Tips til underviseren De billeder, der vises i modeblade og på nettet, har været igennem en computer, hvor alle mærker, rynker, deller osv. er fjernet. De oprindelige billeder har set helt anderledes ud. Hvis denne pointe om billedmanipulation ønskes understreget for klassen, kan grupperne prøve selv at arbejde med dette på billeder af dem selv eller nogle af Sex & Samfunds billeder. Det vil vise eleverne forskellen på det oprindelige billede og det manipulerede billede. Øvelsen kræver at skolen har adgang til relevante programmer, f.eks. "Photoshop". Øvelsen kan også varieres ved at anlægge forskellige perspektiver på sundhed og skønhed. F.eks. et historiske perspektiv ved at finde billedeksempler der viser, hvordan en smuk krop skulle se ud til andre tider. Eller eksempler fra andre dele af verden, der opfatter skønhed på en anden måde. Der kan også findes eksempler i billedkunsten, og øvelsen kan f.eks. kombineres med et museumsbesøg, hvor eleverne forholder sig til og diskuterer kunstens kropsidealer og kropsfremstillinger i forhold til nutidens mode og Sex & Samfunds eksempler på kropslig mangfoldighed. 2010 / 12
7. Udfordringen gruppearbejde med brug af sexfordig.dk Mål At udvikle visioner for egen og andres seksuelle sundhed samt kritisk sans: At eleverne i fællesskab reflekterer og forhandler handlingsorienteret over dilemmaer, der knytter sig realistisk til unges liv. At eleverne trænes i at træffe kompetente og oplyste valg i forhold til egen og andres seksuelle sundhed. Forberedelse Sørg for at få den kode til brug af Udfordringen på www.sexfordig.dk, som tildeles ved tilmelding til Uge Sex. Vær opmærksom på at koden passer til klassetrin. Reservér computere med internetforbindelse. Tid og materialer 2 timer. Computere. Beskrivelse Eleverne inddeles i grupper à tre-fire personer. Det er en væsentlig pointe, at grupperne sammensættes af blandede køn, da de hermed lærer hinandens forskellige tilgange uanset køn. Hver gruppe skal bruge en computer med internetforbindelse. Ved hjælp af den tildelte kode, der er målrettet 8.-10. klassetrin, logger gruppen ind på www. sexfordig.dk. Her kan de vælge mellem to karakterer, Benjamin og Selma, som de skal følge i Udfordringen. Ved hjælp af instruktionen på hjemmesiden kommer gruppen til at arbejde med op til seks forskellige udfordringer, som knytter sig til den karakter, de har valgt. De udfordringer, som gruppen udsættes for, afgøres tilfældigt ved kast med en terning via computeren. Udfordringer knytter sig til seks kategorier: Prævention, forelskelse, kroppen, normer og tabuer, sex og rettigheder. Eleverne ser ikke direkte disse kategorier. Gruppen skal i fællesskab svare på en række spørgsmål, som knytter sig til udfordringerne. Undervejs i processen kan de følge med i, hvad andre elever har svaret på de samme spørgsmål. Når gruppen har været igennem alle seks situationer (eller tidligere hvis man ønsker dette), kan gruppen trykke på et felt, der leder frem til en præsentationsside. Denne kan både printes ud og vises elektronisk (i et PowerPoint-lignende format). Gruppen skal nu forberede sig på at præsentere deres arbejde og diskussioner for resten fortsættes 2010 / 13
7. Udfordringen gruppearbejde med brug af sexfordig.dk fortsat af klassen. De skal særligt lægge vægt på, hvordan deres karakter forholder sig til sin egen krop og til andres kroppe: Hvilke situationer handlede fra forskellige vinkler om kroppen? Hvilke spørgsmål havde karakteren om temaer relateret til kroppen? Hvilke erfaringer gjorde karakteren sig, som måske havde konsekvenser for hans/ hendes syn på sin krop, oplevelser med sin krop eller tanker om sin krop? Herefter fremlægger hver gruppe på skift sin karakters udfordringer og diskuterer de valg, de har truffet i forhold til disse. Underviseren og de andre elever må gerne stille opklarende og uddybende spørgsmål til gruppen. Undervisningen afsluttes med, at der samles op på arbejdet med Udfordringen. Læreren kan f.eks. stille følgende spørgsmål: Hvilke af Benjamins og Selmas udfordringer handlede særligt om forholdet til kroppen? Hvad lærte eller gjorde karaktererne i disse situationer? Brug evt. arbejdsarket Benjamins og Selmas udfordringer kroppen til gennemgang af nogle af situationerne. Er der forskel på den måde, grupperne har rådgivet hhv. Benjamin og Selma på? Hvorfor tror I, at det evt. kan være? Er der nogen udfordringer, som eleverne blev særligt overraskede over både dem der handlede om kroppen og alle de andre? Og både i forhold til selve udfordringen og i forhold til deres svar på den? Tror I, at de udfordringer og situationer, som Benjamin og Selma blev udsat for, er nogle, som mange unge kan genkende? Hvad tror I, at unge på Benjamins og Selmas alder særligt bekymrer sig om i forhold til deres krop? Tips til underviseren Øvelsen her er beskrevet med et særligt fokus på arbejdet med temaet kroppen. Men Udfordringen kan også benyttes uden dette tema, og i så fald udelades bare de forslag, der er beskrevet i relation til elevernes præsentationer og opsamlingen. Underviserens rolle i arbejdet med Udfordringen er primært gennem åbne og uddybende spørgsmål at støtte eleverne i gruppearbejdet samt at styre fremlæggelserne og den afsluttende dialog mellem grupperne. Læs mere om tankerne bag Udfordringen i lærervejledningen til www.sexfordig.dk, der findes på hjemmesiden. 2010 / 14
8.. SMS-novelle Mål Udvikling af visioner for egen og andres seksuelle sundhed: At eleverne i fællesskab formulerer deres tanker og holdninger om temaet Din krop dit liv dit valg. At eleverne skaber et konkret produkt om unge og kroppen. Forberedelse Underviseren kan evt. forberede sig på genren sms-novelle via internettet, hvor det er muligt at læse sms-noveller og finde forskelligt materiale om brug af smsnoveller i undervisningen. Tid og materialer Min. 2 timer gerne mere hvis eleverne skal komme i dybden med både form og indhold. Evt. mobiltelefoner, men det er ikke afgørende. Beskrivelse Eleverne introduceres til genren smsnovelle. Spørg eleverne, om de har hørt om sms-noveller før, og hvad de tror, en sms-novelle er? Underviseren supplerer elevernes viden med følgende: At sms-noveller er korte historier, der er opbygget omkring en relativt enkelt handling med få involverede personer. At der særligt er fokus på personerne, der beskrives igennem det, de skriver, og den måde, de skriver det på. Der er ikke en fortæller til stede i sms-novellen. At sms-noveller mest består af dialog (replikker) og næsten intet fokus har på beskrivelser af handlinger. At handlingen (konflikten) f.eks. kan være bygget op omkring en situation, der allerede er sket, og som læserne først får viden om gennem de forskellige sms er. Det kan også være en situation, der udvikler sig over tid, hvilket bliver tydeligt gennem tidsperspektivet i sms erne. Eleverne inddeles i grupper med fire elever i hver. Hver gruppe skal finde på ideer til, hvad en sms-novelle om temaet Din krop dit liv dit valg kan handle om. Herefter arbejder eleverne sammen to og to om selve skrivningen af sms-novellen. Opgaven er, at skrive en sms-novelle, der foregår som en sms-udveksling mellem max. fire personer. Eleverne skal skrive historien på papir og herefter inddele den i 15-20 sms er med max. 160 tegn i hver. Hvis der er nogle beskeder, der er længere, kan de fordeles over to sms er. Hvis der er mulighed for det, og hvis eleverne f.eks. har mobilabonnement med fri sms, kan de sende de færdige noveller til hinanden. Ellers kan de præsenteres på papir eller via en PowerPoint-præsentation. Afslut arbejdet med novellerne med at tale med eleverne om: Hvad handlede novellerne om? Hvordan viste de temaet Din krop dit liv dit valg? Hvordan var det at arbejde med genren sms-novelle? Hvad var let, og hvad var svært? Kunne de fortælle nogen gode historier på denne måde? Hvilke fordele og ulemper er der ved sms-novellen frem for en almindelig novelle eller andre måder at kommunikere historier på? Tips til underviseren Sms-noveller er en relativ ny genre inden for litteraturen, der siden år 2000 har bredt sig verden over fra Japan og andre asiatiske lande. Denne form for litteratur skrives gennem et medie, som de unge bruger og forholder sig til dagligt. Det er i høj grad en kommunikationsform, som de kan forholde sig til, og hvor de er på hjemmebane, og derfor er genren også utrolig spændende i forhold til målgruppen. Lad evt. eleverne stifte bekendtskab med eksempler på sms-noveller, før eller efter de selv prøver kræfter med én. Dette er ikke afgørende for øvelsens succes, men kan give eleverne inspiration til deres eget arbejde og de muligheder, der findes i genren. 2010 / 15
Arbejdsark: Cases fra Sexlinien Køns- og kropsidealer Sexlinien for Unge er Sex & Samfunds anonyme brevkasse på internettet, hvor alle kan få svar på spørgsmål om kroppen, følelser, kærlighed, sex og seksualitet. Sexlinien findes på www.sexlinien.dk. Eksempel: Dreng der har bryster Kære sexlinien. Jeg er 14 år. Da jeg blev 11 fik jeg af vide at jeg var født med kvindelige hormoner i overkroppen, og jeg er begyndt at få ret store buler i over kroppen. Jeg synes det er ret pinligt for jeg bliver meget mobbet med det de siger jeg har manboobs. Jeg har større bryster end nogle fra min klasse af pigerne. Jeg er vild med en rigtig sød píge, men hun er bare totalt lige glad med mig, og synes jeg er ulækker. Jeg ved virkelig ikke om jeg kan klare det. Folk ved ikke, at jeg har kvindelige hormoner i min overkrop. Det er os vildt pinligt når vi har idræt, for alle går bare og kigger på mig. Hvad skal jeg gøre og burde jeg bruge bh? Eksempel: Behåret pige Hej! Håber i kan hjælpe. Det seneste år, fra jeg var 16, har jeg haft sorte hår på maven. De går i en streg fra navlen, og ned til tissekonen. Jeg er virkelig træt af det, og synes det er pinligt, for jeg er bange for at andre kan se dem. Jeg enten barberer eller bruger pincet til at få dem væk. Men med pincet får jeg bare mærker og knopper, og de vokser stadig hurtigt ud. Med barbering vokser de ud hver dag, så man kan se dem. Jeg har ellers en vildt flot mave, som jeg tidligere gerne ville vise, men nu er jeg flov, pga. mine sorte hår. Det ville måske ikke have været så slemt som dreng, men som pige, synes jeg det er flovt og ulækkert, samt grimt. Diskussionsspørgsmål: 1. Hvorfor tror I, at det er svært for drengen, der har bryster, og pigen, der er behåret på maven? 2. Hvem bestemmer egentlig, hvordan man skal se ud som pige, og hvordan man skal se ud som dreng? 3. Tror I, at der er mange unge, der føler, at de ikke ser rigtige ud i forhold til deres køn? 4. Hvad vil I råde pigen og drengen til at gøre? Hvorfor? 2010 / 16
Arbejdsark: Cases fra Sexlinien Retten til kroppen / krop og identitet Sexlinien for Unge er Sex & Samfunds anonyme brevkasse på internettet, hvor alle kan få svar på spørgsmål om kroppen, følelser, kærlighed, sex og seksualitet. Sexlinien findes på www.sexlinien.dk. Eksempel: Overgreb Jeg har kun været sammen med en før, og det var en fejl. Han accepterede ikke mit nej, men blev derimod bare ved og ved. Han stoppede ikke de gange jeg rev mig fra ham, og sagde nej. Han blev bare ved og ved. Men den dag i dag, har han ødelagt mit selvværd. Jeg kan ikke tro på mig selv, jeg tør ikke være sammen med nogen m.h.t. sex. jeg er bange for ikke at være god nok, og evt. at det samme skulle ske igen. Og så er jeg bange for, at jeg ikke er god nok til sex, og at ham som jeg evt. skulle være sammen med, forventer for meget af mig. Og at jeg ikke er god nok til at stønne? :( Diskussionsspørgsmål: 1. Hvad er pigen ked af og hvorfor? 2. Hvorfor tror I, at hun er bange for ikke at være god nok til sex, og at hendes sexpartnere skal forvente alt muligt af hende? Tror I, at det hænger sammen med overgrebet? 3. Tror I, at det er et problem for mange unge, at deres partner ikke stopper, når de siger stop? 4. Hvad synes I, at pigen skal gøre nu? Eksempel: Transseksuel Hej. Jeg er 14 og har haft lyst til at være at være en pige hele mit liv. Der er ingen der ved det, og det har jeg det også på sin vis fint med. Jeg prøver tit min mors tøj, når hun ikke er hjemme, og sørger for at alt ligger som det gjorde da jeg kom. Jeg har tit haft et par trusser eller gamacher på under bukserne i skolen. Det giver mig en lille tilfredsstillelse, men det er ikke nok for mig. Det største der kunne ske for mig ville være kropsbytte, men da det nok ikke bliver muligt i min levetid, kunne jeg måske godt tænke mig at få fjernet adamsæblet, få gjort min stemme lys, og få bryster. Vil jeg nogen sinde blive tilfreds med min krop? Hilsen en ulykkelig dreng. Diskussionsspørgsmål: 1. Hvad er drengens problem? 2. Hvordan tror I, det er at føle sig i det forkerte køn? 3. Tror I, at der er mange unge der har det på den måde? 4. Hvad synes I, at drengen skal gøre? 2010 / 17
Arbejdsark: De seksuelle og reproduktive rettigheder Artikel 1 Ret til lighed, lige beskyttelse af loven og frihed fra diskrimination baseret på køn og seksualitet. Unge har ret til ikke at blive diskriminerede pga. deres køn og deres seksualitet, f.eks. ved at andre taler om dem i et nedsættende sprog. Artikel 2 Ret til medbestemmelse for alle, uanset køn eller seksualitet. Unge har ret til at blive spurgt til råds og blive hørt i forhold til temaer om sundhed og seksualitet. Artikel 3 Ret til at leve, frihed, personlig sikkerhed og kropslig integritet. Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop. Unge har ret til ikke at blive udsat for seksuelle overgreb. Artikel 4 Ret til privatliv. Unge har ret til, at have et privatliv, som deres forældre ikke blander sig i uden væsentlig grund. Artikel 5 Ret til personlig autonomi og til retslig anerkendelse. Unge har ret til selv at vælge deres seksualitet og til at udforske deres seksualitet. Unge har ret til at leve i et samfund, hvor lovene anerkender dem som selvstændige individer. Artikel 6 Ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Unge har ret til at mene, hvad de vil om sex og seksuelle emner. Artikel 7 Ret til sundhed og til at nyde godt af fordelene af videnskabelige fremskridt. Unge har ret til rådgivning om prævention og sexsygdomme. Unge har ret til at få adgang til de nyeste præventionsformer. Artikel 8 Ret til uddannelse og information Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen. Unge har ret til anonymt at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., f.eks. på nettet. Artikel 9 Ret til selv at vælge, om man vil indgå ægteskab eller ej, om man vil stifte familie samt ret til at bestemme, om man vil have børn, hvordan, hvornår og med hvem. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være venner med, kærester med eller giftes med. Unge har ret til at bruge prævention og til at få abort. Artikel 10 Retten til, at staten lever op til sit ansvar Unge har ret til at leve i et samfund, der anerkender og overholder deres seksuelle rettigheder. 2010 / 18
Arbejdsark: Unge har ret til Unge har ret til at bestemme over deres egen krop Selma arbejder i en bager. Hver gang, hun kommer på arbejde, kommenterer chefen hendes tøj og hår, og flere gange har han også klappet hende i røven. Selma hader det, men han er jo også hendes chef, så hun synes, det er svært at sige nej. I dag har hun besluttet sig for at sige fra. Unge har ret til selv at vælge deres seksualitet Christian er homoseksuel. Det har han vidst i nogle år. Den anden dag fortalte han det til sin mor og far, og de ville ikke høre på ham. De siger, at han er alt for ung til at kende sin seksualitet, og at han skal stoppe det nu. Christian vil snakke med dem igen og fortælle dem, at det er alvorligt. Cathy er homoseksuel og bor i et land, hvor homoseksualitet er ulovlig. Når hun skal se sin kæreste, er det derfor hemmeligt. Hun sidder med sin kæreste på et hemmeligt sted, men pludselig står hendes storebror og kigger på dem. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med Mirjam er kæreste med en dreng fra skolen. Men da hun havde ham med hjem, sagde hendes forældre til hende, at de ikke ville have, at hun ser ham mere. Det vil Mirjam ikke være med til, så nu vil hun snakke med sine forældre om det. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være venner med Mohammed er bedste ven med Stine, og de hænger tit ud sammen efter skole og sender mange sms er til hinanden. Men nu har Mohammeds forældre sagt, at han ikke må se Stine mere, og han har besluttet sig for at tale med dem om det. 2010 / 19
Arbejdsark: Kroppen Se flere arbejdsark med billeder på www.bedreseksualundervisning.dk 2010 / 20
Arbejdsark: Kroppen Se flere arbejdsark med billeder på www.bedreseksualundervisning.dk 2010 / 21
Arbejdsark: Benjamins og Selmas udfordringer kroppen Selma kan mærke at hendes krop er ved at ændre sig. Hun er begyndt at få hår for neden og under armene, og hendes bryster vokser. Hun synes, at brysterne har en mærkelig form, faktisk kan hun slet ikke lide at se på dem, og hun kan heller ikke lide, at andre skal se dem. Hun synes, at de andre piger fra klassen ser anderledes ud, deres bryster og kroppe er pænere. Når de skal have idræt, er det rigtig svært for Selma. Hun stiller sig tit med ryggen til de andre og lader være med at gå i bad. Benjamins pik vokser ikke så meget, synes han. Når drengene er i bad til idræt, snakker de meget om hinandens pikke. Benjamins er meget lille, og det var der nogle af de andre, der sagde noget om en dag. Benjamin blev ked af det. Han har ikke slet lyst til at komme til idræt mere, hvor de andre kan se ham nøgen. Selma tror, at alle de andre piger i klassen har fået menstruation på nær hende selv. Nogle af pigerne har haft det længe. Nogen gange snakker de om det, men Selma siger ingenting, hun er bange for, at der er noget i vejen med hendes krop. Hun synes, det er pinligt, at hun ikke har fået det. Benjamin er hjemme hos sin ven Tobias. Tobias søster og hendes veninde kommer hjem og sætter sig i stuen sammen med Benjamin og Tobias. Benjamin synes, at Tobias søster er lækker, og det kommer han til at tænke på og pludselig er hans pik stiv. De andre ser det og griner, og Benjamin bliver helt rød i hovedet Selma har en irriterende moster. Hun kommer tit på besøg, og så krammer hun Selma og kysser hende mange gange på kinderne. Det kan Selma ikke lide. Benjamin er træt af sin mor. Hun spørger om alt muligt om, hvordan det føles for ham, at han er ved at blive voksen. En dag spurgte hun, om han er begyndt at onanere. Benjamin blev meget pinlig og sur samtidig, men han vidste ikke, hvad han skulle sige Selma har flere steder hørt om onani og orgasmer. Hun har rørt ved sig selv masser af gange. Det føles dejligt, men hun ved ikke, om det er det samme som at onanere. Hun vil gerne prøve det, og hun har hørt, at man kan røre ved klitoris, og at det giver orgasmer. Men hun ved ikke, hvad klitoris er for noget, og hun synes ikke det føles som om, at hun får orgasme. 2010 / 22