Nr. 1 - Juni 2010 A/S NYT - Fløjten skal lyde - S vil have flere kvinder - Ny selskabslov Foto: Harry Nielsen A/S NYT nr. 1, 2010 1
Indhold Lederside... side 3 Fløjten skal lyde... side 4-6 Kursus for erfarne bestyrelsesmedlemmer... side 7 Socialdemokraterne vil have flere kvinder... side 8-9 Ny selskabslov...side 10-11 Én lov... side 12 Medbestemmelse betaler sig... side 12 Er Danmark ved at blive et internationalt skattely?.. side 12 Nye anbefalinger for god selskabsledelse... side 13 Velkommen til A/S-konference... side 14 A/S-bestyrelsesuddannelse... side 15 Kontaktpersoner... side 16 Ændringer Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data, så giv os besked. Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi også gerne vide det, evt. med oplysning om hvem der har afløst dig. Mail til su@co-industri.dk (husk at oplyse navn og virksomhed) 2 A/S NYT nr. 1, 2010
På vej gennem krisen Der er svage tegn på en bedring, men vi er endnu langtfra ude af krisen. Alt for mange arbejdsløse er stadig et problem. Mange tusinde arbejdspladser er nedlagt eller flyttet ud af Danmark gennem de sidste par år og langt de fleste vender aldrig tilbage. Særligt er produktionssektoren ramt. Vi er ikke alene om dette problem i Danmark, også vore europæiske kolleger står med tilsvarende problemer. I debatten er der nu heldigvis sat fokus på, at produktionsarbejdspladser er fundamentet for, at der kan foregå udviklingsaktiviteter for at sikre arbejdspladser i Danmark. Mon ikke det også er et tema på møderne i mange bestyrelser. Her kan medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer komme med vigtige bidrag til debatten i bestyrelsen! Vi opfordrer derfor alle medarbejdervalgte til at engagere sig i debatten og tage aktivt del i den som en del af bestyrelsesarbejdet. I dette nummer af A/S NYT sætter vi fokus på et par temaer, der jævnligt dukker op i medierne. Den skæve kønssammensætning i danske virksomheders bestyrelser er stadig et problem. Kun ca. 10 procent kvinder er bestemt ikke prangende. Blandt de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i de fire karteller er kvindeandelen 14,5 procent lidt bedre end blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, men ikke godt nok! Andelen af kvinder er endda faldet en smule. Vi har tidligere sat fokus på problemet, og i dette nummer af A/S Nyt finder du et indlæg fra en folketingspolitiker. Vi arbejder nu på at få lavet et program for årets topmøde for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer sæt allerede nu kryds i kalenderen og reserver den 23. november, hvor topmødet afholdes i OCC, Odense Congress Center. God sommerferie og på gensyn! A/S NYT nr. 1, 2010 3
Fløjten skal lyde Opdager man, at kolleger eller overordnede begår ulovligheder, skal man anonymt kunne rapportere om det. Flere og flere virksomheder har en såkaldt whistleblowerordning og i amerikanske børsnoterede virksomheder er det et krav Poul Dreyer, 3F, medarbejdervalgt i DONGs bestyrelse 4 A/S NYT nr. 1, 2010
Flere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortæller, at en såkaldt whistleblowerordning har betydning. Ordningen betyder, at der er en formel politik om at man indberetter, hvis man observerer ulovligheder eller noget man tror er ulovligheder. Rapporteringen skal være nem og den, der indberetter, skal kunne sikres anonymitet og sikres mod repressalier. En række store danske virksomheder har haft en ordning i flere år. I USA skal alle børsnoterede virksomheder have en ordning det blev et krav efter Enron-skandalen, og det kan smitte af på Danmark. Enkelte sager i DONG Poul Dreyer, 3F, der er medarbejdervalgt i DONGs bestyrelse, fortæller, at virksomheden har haft ordningen i et par år, og at bestyrelsen er blevet orienteret om enkelte sager, hvor informationer, der er kommet den vej, har haft konsekvenser. Det er nemt at indrapportere, for det sker via forsiden af virksomhedens intranet. Men Poul Dreyer har ingen erfaringer med selv at rapportere og kender heller ikke nogen, der har prøvet. -Spørgsmålet opstod i forbindelse med diskussionen om Corporate Governance, og det kom op i bestyrelsen. Det var ikke nogen lang diskussion, for jeg tror, alle mente, det var en god idé, siger han og tilføjer, at det er en god idé, hvis folk føler, de har en viden, som de ikke kan gå videre til deres leder med. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Også den kinesiske arbejder Susanne Korsgaard, der er global ethics officer i virksomheden Ferring, der producerer farmaceutiske produkter, har været med til at indføre ordningen på sin arbejdsplads. Det skete fordi bestyrelsesformanden ønskede det. -Vi opererer i 47 lande i 24 tidszoner, så vi tænkte meget over, hvordan vi kunne lave et system, der er brugbart for alle også den kinesiske arbejder, der ikke har adgang til en computer, fortæller hun. Løsningen, der kaldes Alert-line, er blevet, at man kan rapportere både via sin computer og via et specielt gratis-telefonnummer, der går til en medarbejder i USA. Er der tale om en kollega, som ikke taler engelsk, gives der automatisk tolkebistand. I første omgang skrives der en rapport om indberetningen. Den sendes til Susanne Korsgaard. Hun undersøger sagen og indhenter fornøden ekspertbistand inden for eksempelvis jura eller økonomi. Den medarbejder, der har indberettet, får adgang til at følge sagen og kan logge sig ind via en pinkode, så anonymiteten ikke bliver brudt. Susanne Korsgaard advarer dog den pågældende, hvis der er risiko for, at anonymiteten ikke kan sikres. -Det kan ske, hvis der er tale om et problem i en meget lille afdeling, forklarer hun og tilføjer, at whistlebloweren er sikret mod gengældelse fra den, han har rapporteret om. A/S NYT nr. 1, 2010 5
Færre end ventet Ferring har 3700 medarbejdere og havde ventet, at omkring en procent, mellem 37 og 50 medarbejdere, årligt ville henvende sig. Det har vist sig at være færre. -Den gode forklaring på det er, at vi har en åben dør politik. Den dårlige er, at budskabet endnu ikke er nået ud til alle, siger Susanne Korsgaard. Men hun fremhæver, at der har været en række vigtige henvendelser. Både sager, der har handlet om egentligt bedrageri, men også sager, der har afsløret, at der er forkerte procedurer, selv om der ikke var substans i selve indberetningen. Hun nævner bl.a. at en medarbejder var involveret i handel med et konkurrerende produkt, en anden havde skrevet under uden at have prokura til det og en tredje mente ikke, at hans overordnede tog risikoen ved et kemikalieudslip alvorligt. Hun fortæller også, at medarbejderne er glade for ordningen, men at enkelte chefer på højt niveau ikke kan lide den. -De har svært ved at acceptere, at jeg har ret til at undersøge dem, og mener vist, jeg er en slags politi over for dem, siger hun. Har ført til afskedigelse På Danfoss Drivers A/S har de ansatte længe haft mulighed for at slå alarm, når de opdagede, at kolleger eller overordnede ikke overholdt reglerne. -Det fremgår af vores etik-håndbog, at det er tilladt at henvende sig til ledelsen, hvis man opdager uregelmæssigheder, siger Freddy Vallentin, der er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Han understreger, at den slags henvendelser er sket, og de har haft den konsekvens, at både medarbejdere og ledere er blevet afskediget. I det givne tilfælde har der været tale om berigelse. -Der kommer altid en reaktion, når man har henvendt sig med noget relevant, så man ved, det bliver taget alvorligt, understreger han. Freddy Vallentin siger, at emnet ikke har været drøftet i bestyrelsen. -I hvert fald ikke, når vi har været til stede. Men vi ved jo godt, at de somme tider snakker om ting, som vi ikke hører, tilføjer han. Han mener, at virksomhedens ordning fungerer lige så godt som en formel Whistleblower-ordning. De har bare indført den før begrebet blev kendt, og derfor hedder den noget andet. Ikke nødvendigt På Kommunekemi har forslaget om at lave en formel whistleblowerordning i første omgang været drøftet i Samarbejdsudvalget. Her mente de ikke, en ordning var nødvendig, og det har ikke været drøftet i bestyrelsen, fortæller Allan Rasmussen, medarbejdervalgt i Kommunekemis bestyrelse, Dansk Metal. -Vi har et direktørkontor, hvor døren altid er åben, så der er ingen tvivl om, at vi altid kan henvende os der, når der er problemer eller vi observerer uregelmæssigheder, siger Allan Rasmussen. Han understreger, at virksomheden har et rimeligt højt sikkerhedsniveau, så problemer med sikkerheden bliver altid taget alvorligt. -Her er ingen tabuer, og da vi på et tidspunkt gjorde opmærksom på, at vi havde problemer med en leder, der systematisk pålagde folk at bryde hviletidsbestemmelserne, blev der grebet ind, fortæller han. 6 A/S NYT nr. 1, 2010
Kursus for erfarne bestyrelsesmedlemmer Sidste års kursus for de erfarne var en stor succes. Derfor gentages det til september Efter et par års bestyrelsesarbejde føler mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, at de har brug for at få suppleret deres grundlæggende viden om bestyrelsesarbejdet, for det kan være svært at holde sig ajour med lovgivning og nye regler. Men hidtil har der ikke været andre kurser for dem end kurset for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. Sidste år i september holdt Cefal, Center for arbejdsliv og læring (Lo-skolen) derfor et overbygningskursus for erfarne bestyrelsesmedlemmer. Det var en stor succes, og derfor er der igen i år mulighed for at få ny viden om bestyrelsesarbejdet. Kurset holdes i år 13.-15. september på Lo-skolen og Niels Erik Thorsen, der underviser på kurset, siger, at der blandt emnerne vil være CSR (virksomhedernes sociale ansvar), corporate governance (god selskabsledelse), cashflow, finanskrisen og den globale udvikling, kommunikation og informationspligt. Erfaringer er vigtige Han understreger, at der også vil være tid til struktureret erfaringsudveksling mellem de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. -Det er noget af det, rigtig mange efterlyser, siger han. Mange er på deres første kursus, mens de er helt nyvalgte og derfor ikke har så mange erfaringer at udveksle. Det får man senere, så det er en væsentlig del af kursets indhold, fremhæver han. Kursusprogrammet er endnu ikke helt færdigt, men kan ses på www.cefal.dk i løbet af juni. Ønsker du at deltage, skal du kontakte din fagforening. A/S NYT nr. 1, 2010 7
S vil lovgive for at få flere kvinder i bestyrelserne Det er ikke for kvindernes men for bundlinjens skyld, at der skal flere kvinder i børsnoterede virksomheders bestyrelser, siger Socialdemokraternes ligestillingsordfører Socialdemokraterne vil efter næste folketingsvalg fremsætte lovforslag om, at virksomheder skal have mindst 30 procent kvinder i bestyrelsen senest to år efter forslaget er vedtaget, og to år senere skal kvindernes andel være på 40 procent. Partiets ligestillingsordfører, Julie Rademacher, understreger dog, at det ikke er planen at true selskaber med tvangsopløsning, hvis ikke de sørger for at få valgt tilstrækkeligt mange kvinder ind i deres bestyrelse. Der vil mere sandsynligt blive tale om økonomiske sanktioner i form af bøder. -Tvangsopløsning tror vi slet ikke er nødvendigt, siger hun og henviser til, at der i Norge ikke er blevet tvangsopløst et eneste selskab, selv om det er en mulighed der. Det viser sig nemlig, at det er så stor en fordel for virksomheden selv, at der også kommer kvinder i bestyrelsen, at de norske virksomheder ikke længere stritter imod, og faktisk er 41 procent af bestyrelsespladserne besat af kvinder. Julie Rademacher: Mangfoldighed i bestyrelsen er en fordel for virksomhedernes bundlinje 8 A/S NYT nr. 1, 2010
Flere kvinder i bestyrelserne har også automatisk hævet uddannelsesniveauet for bestyrelsesmedlemmerne, idet 71,3 procent af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer og kun 61,1 procent af de mandlige har en videregående uddannelse. Samtidig har det sænket gennemsnitsalderen på bestyrelsesmedlemmerne, så de gamle onkler og fætre er blevet erstattet af kvalificerede, veluddannede kvinder. Mangfoldighed Danmark er pinligt bagud, når det handler om kvinder i bestyrelser. Bare én ud af ti bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber er kvinder. Kun to andre EUlande, Malta og Cypern, har færre kvindelige bestyrelsesmedlemmer end Danmark. En undersøgelse foretaget af bl.a. Mette Verner og Nina Smith på Aarhus Universitet viste desuden, at kvinders muligheder for at blive forfremmet forringes af, at der ikke er kvinder i topledelsen. Julie Rademacher siger, at det viser sig at være en fordel for indtjeningen, når der er flere kvinder i bestyrelsen. -Mænd og kvinder er forskellige, og de bidrager med forskellig viden og erfaringer, siger hun og tilføjer, at for at øge innovation og nytænkning i virksomheden og i bestyrelsen er det godt med mest mulig mangfoldighed. -Men vi er jo begrænsede som mennesker, og der skal meget til for at vi slipper den traditionelle tankegang. Derfor skal det prioriteres at få flere kvinder ind, siger hun. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Rune Johansen Ikke åbent Hun nævner også, at bestyrelsesposter ikke er noget, man søger i åbenhed som et job. Der er en hundredårig tradition for, at rekrutteringen sker via netværk, gennem loger og golfklubber og andre miljøer, som kvinder ikke kommer i. Det handler ikke så meget om, hvad man har på cv et, men om hvem man kender. -Jeg tror, at mange bestyrelser vil få øjnene op for, at der findes andre mulige emner til bestyrelsen, når vi begynder at tale om det eller ligefrem lovgive om det, siger Julie Rademacher og henviser til, at bl.a. Jurist- og Økonomforbundet har påvist, at der findes masser af kvinder, der har både evnerne og viljen til at indgå i en bestyrelse. Hun understreger, at det er en enig opposition i Folketinget, der vil lovgive om kvoter i bestyrelserne, men regeringen og Dansk Folkeparti er massivt imod, så der kommer ikke noget lovforslag, før folketingsflertallet er ændret. Norge For seks år siden fik Norge en lov om, at mindst 40 procent af medlemmerne af bestyrelsen i et børsnoteret selskab skal være kvinder. I begyndelsen blev der protesteret, og mange bestyrelser mente ikke, de kunne finde kvalificerede kvinder. Det har imidlertid vist sig slet ikke at være noget problem, og i dag opfylder samtlige 460 selskaber, som er omfattet af loven, kravene. Flere EU-lande overvejer at følge efter Norges succes, og Spanien gjorde det allerede for et par år siden. A/S NYT nr. 1, 2010 9
Ny selskabslov Udenlandske kolleger i bestyrelsen Med den nye selskabslov kan medarbejdere i udenlandske datterselskaber vælge medlemmer af bestyrelsen I fremtiden kan medarbejderne i et dansk aktieselskabs udenlandske datterselskaber være med til at stemme på kolleger til moderselskabets bestyrelse eller selv blive valgt. Det er en mulighed i den nye selskabslov, der erstatter den gamle lov om aktieog anpartsselskaber. Det kræver dog en beslutning på selskabets generalforsamling at give medarbejdere i for eksempel et kinesisk, amerikansk eller tjekkisk datterselskab ret til at stemme. Det er kapitalejerne, ikke bestyrelsen, der afgør, om de udenlandske selskaber skal have stemmeret. -Det er en spændende tankegang, for normalt gælder dansk lovgivning kun i Danmark, men denne lov får en ekstraterritorial virkning, siger Jesper Kragh-Stetting, der er juridisk konsulent i CO-industri. Han finder det både rimeligt og logisk, at medarbejderne i de udenlandske selskaber får denne ret. -Set fra en demokrativinkel er det rimeligt, for de er jo i høj grad med til at generere værdi til virksomheden, understreger han. Det vækker opsigt Han nævner også, at mange danske industrivirksomheder har hovedparten af deres produktion i udlandet, så det er logisk, at kollegerne der skal have samme rettigheder som de danske. Han er ikke i tvivl om, at det vil vække opsigt i nogle lande, der ikke har demokratiske traditioner, at medarbejderne kan få indflydelse på Jesper Kragh-Stetting, juridisk konsulent i CO-industri virksomhedens drift. Ofte har de ikke engang ret til at vælge en tillidsrepræsentant, men danske virksomhedsejere kan altså være med til at bane vej for mere demokrati i de udenlandske datterselskaber. -Jeg tror da bestemt, at nogle virksomheder vil beslutte, at de skal have denne ret, vurderer Jesper Kragh-Stetting. Valgene i de udenlandske selskaber behøver ikke at foregå på nøjagtig samme måde som i de danske selskaber. -Men principperne skal være de samme, og stemmeafgivningen skal eksempelvis være anonym, understreger han. 10 A/S NYT nr. 1, 2010
Bedre kontakt Han mener også, det er en fordel for medarbejderne i de danske selskaber, hvis fx en kinesisk kollega får en af de medarbejdervalgtes pladser. -Det giver nye muligheder for kontakter og en unik mulighed for indsigt i hinandens arbejdsforhold, siger han. Kurserne for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer finder i dag sted på dansk. Hvis der på et tidspunkt bliver tilstrækkeligt mange udenlandske bestyrelsesmedlemmer, mener Jesper Kragh-Stetting, at det vil være på sin plads også at udbyde kurserne på engelsk. Regler forenklet Revisionen af lovgivningen for aktie- og anpartsselskaber er sket for at sikre rammevilkårene for danske virksomheder, så de understøtter danske virksomheders mulighed for at være konkurrencedygtige. -Reglerne er blevet forenklet. Det gælder også reglerne for valg af medarbejderrepræsentanter, siger Jesper Kragh-Stetting, der blandt andet nævner, at der tidligere var temmelig stramme tidsfrister for valgene. De er blødt op, og valgudvalget kan i enighed afvige tidsfristerne. -Det betyder mere fleksibilitet. Virksomhederne kan indrette sig, som det passer for dem, siger han og tilføjer, at i CO er der tilfredshed med resultatet af lovændringen. Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Harry Nielsen Elektronisk afstemning Medarbejdernes adgang til at vælge medlemmer til virksomhedens bestyrelse er blevet nemmere med den nye selskabslov. -Eksempelvis kan man vælge at bruge elektronisk afstemning, så man kan stemme via e-mail eller SMS, nævner Jesper Kragh-Stetting. Han fremhæver, at forbundene har taget elektronisk afstemning i brug i forbindelse med afstemningen om overenskomsterne, så metoden er kendt. -Derfor kan det også erstatte den noget tungere metode med brevstemmer, hvis man er en virksomhed med mange filialer spredt over hele landet, siger han. Bruges ikke i Norge Norge har i adskillige år haft en tilsvarende bestemmelse i sin selskabslovgivning, men den bruges stort set ikke, siger Inger Marie Hagen, Fafo, det norske Institut for Arbejdsliv og Velfærdsforskning. Hun nævner, at det stort set kun er i banksektoren, at ordningen bliver brugt, og der er Nordea det vigtigste eksempel. Men Nordea er svensk. -Banksektoren har en stærk fagforening, der muligvis har presset på for at få det gennemført, siger hun. -Til gengæld har hverken Statoil eller nogen af de store norske industrivirksomheder valgt medarbejdere fra udenlandske datterselskaber ind i deres bestyrelser, selv om nogle af dem har flere ansatte i udlandet end de har i Norge, siger hun. Inger Marie Hagen tilføjer, at der ikke i Norge har været nogen stor debat om muligheden for, at udenlandske kolleger kunne få en eller flere bestyrelsespladser. A/S NYT nr. 1, 2010 11
Èn lov Lovgivningen for aktie- og anpartsselskaber er blevet samlet i én lov, selskabsloven. Arbejdet med modernisering af loven blev indledt i oktober 2004 og omfatter også reglerne for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. LO og CO-industri nedsatte et fælles udvalg, der har beskæftiget sig med at gøre reglerne for medarbejdervalgte enklere, mere fleksible og mere internationale. Jesper Kragh-Stetting, juridisk konsulent i CO-industri, har været med i udvalget. Medbestemmelse betaler sig Den store tyske fagforening IG Metall fortæller, at de medlemmer, der er ansat på en virksomhed, hvor de har indflydelse gennem de såkaldte bedriftsråd, i gennemsnit får over 10 procent mere i løn end ansatte på virksomheder uden bedriftsråd. Dette kommer især de lavest lønnede kolleger og kvindelige ansatte til gode, for opgørelsen viser, at blandt den lavest lønnede femtedel af de ansatte får mændene 11 procent mere og kvinderne 18,9 procent mere i løn end i virksomhederne uden bedriftsråd. I den næsthøjeste femtedel er forskellen kun på 6,7 procent for mændene og 12 procent for kvinderne. Er Danmark ved at blive et internationalt skattely? Vi har i medierne kunnet læse om, at stribevis af udenlandske firmaer har etableret bankkonti og holdingselskaber i Danmark. Måske fordi Danmark nogle steder omtales som et godt land at stifte selskaber i. Det kan man ved selvsyn konstatere på hjemmesiden Offshore Fox. Der er oprettet mere end 500 selskaber i Danmark inden for de sidste par år, og som et enkelt eksempel kan nævnes Pepsi Cola. Skat har til flere medier oplyst at de nu vil undersøge om udenlandske firmaer udnytter skattereglerne og bruger Danmark som skattely. Det vil vi se på og skrive nærmere om i kommende numre af A/S Nyt 12 A/S NYT nr. 1, 2010
Nye anbefalinger for god selskabsledelse I midten af april måned i år kom der nye, reviderede anbefalinger for god selskabsledelse fra den komité, der i 2001 blev nedsat af økonomi- og erhvervsministeriet. Komiteen er kendt under navnet Nørby-udvalget. Der er sket en række udskiftninger i komiteen og den tidligere formand Lars Nørby Johansen er udtrådt, idet man kun kan være medlem i 8 år. Komiteen er udpeget af ministeren. Komiteen er uafhængig og skal komme med sine anbefalinger. Vi har tidligere orienteret om komiteen her i A/S Nyt og på A/S-konferencer har vi haft fokus på temaer, som komiteen har beskæftiget sig med. Der har været behov for at revidere anbefalingerne fra komiteen i lyset af finanskrisen som har ramt globalt, herunder også Danmark. Ligeledes er selskabslovgivningen blevet revideret i Danmark i 2009, og de fleste ændringer er trådt i kraft 1. marts i år læs nærmere herom andetsteds i dette nummer af A/S Nyt. Der er også internationalt sket en udvikling i Corporate Governance-begrebet. Komiteen har en hjemmeside: www.corporategovernance.dk Hjemmesiden er blevet moderniseret og man kan på hjemmesiden finde adgang til publikationer og anbefalinger. Komiteen giver anbefalinger om blandt andet: Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse Virksomhedens samfundsansvar Åbenhed og transparens Ledelsens opgaver og ansvar Ledelsens sammensætning og organisering Ledelsens vederlag Regnskabsaflæggelse Risikostyring Revision Som det fremgår, er der tale om væsentlige forhold vedrørende bestyrelsen og ledelsen og anbefalingerne giver god mulighed for at du som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kan medvirke til at få sat fokus på en række væsentlige forhold i bestyrelsesarbejdet. Vi anbefaler derfor, at du bruger hjemmesiden som inspiration til dit bestyrelsesarbejde. www.corporategovernance.dk A/S NYT nr. 1, 2010 13
Velkommen til A/S- konference I år holder vi A/S-konference den 23. november på OCC (Odense Congress Center). Temaet og indholdet er endnu ikke endelig aftalt, men det bliver det i løbet af den kommende måned. Konferencen er gratis og åben for alle medarbejdervalgte i A/S-bestyrelser inden for industrien, så reserver allerede dagen nu, hvis du vil deltage sæt den 23. november 2010 14 A/S NYT nr. 1, 2010
A/S Bestyrelsesuddannelse A/S Bestyrelsesuddannelse Aktionslæring - Afslutningsseminar - A/S Opfølgningskursus for A/S bestyrelsesmedlemmer Grundforløb for A/S- og ApS-bestyrelser - 1. del - Hold 3 5030-10-00-03 30-08-2010 Konventum - Lo-skolen Opfølgningskursus for A/S bestyrelsesmedl. - FORSØG 5034-10-00-01 13-09-2010 Konventum - Lo-skolen Aktionslæring - Afslutningsseminar - A/S - FORSØG 5032-10-00-21 27-09-2010 Konventum - Lo-skolen Grundforløb for A/S- og ApS-bestyrelser - 1. del - Hold 4 5030-10-00-04 01-11-2010 Konventum - Lo-skolen Kurserne afholdes på Lo-skolen, Helsingør - se mere på: http://katalog.fiu.dk/default.aspx?page=katforsideda&sid=1&forbundid=4# A/S NYT nr. 1, 2010 15
Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade 12 1790 København V Telefon: 33 63 80 00 Fax: 33 63 80 99 www.co-industri.dk E-mail: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon: 88 92 11 04 Fax: 88 92 11 29 www.batkartellet.dk E-mail: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade 8 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 Fax: 33 30 44 99 www.gimk.dk E-mail: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej 103 2000 Frederiksberg Telefon: 38 18 20 10 Fax: 38 18 20 19 www.handelskartellet.org E-mail: handelskartellet@net.dialog.dk Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Fotograf: Harry Nielsen, Rune Johansen, Palle Peter Skov, arkiv Layout: Lise Trampedach Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Juni 2010 Oplag: 2.000 CO-Meddelelsesnr.: 2010/057 ISSN: 1600.6658 16 A/S NYT nr. 1, 2010