Denne udviklingskontrakt er skrevet til alle jer, der vil vide noget om, hvad Dania er, hvordan vi har indrettet os, hvad vi har planer om

Relaterede dokumenter
Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Evaluering Opland Netværkssted

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Psykiatri og Handicap

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Bilag 2 a. Velkommen til Specialbørnehjemmene

Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Kulturen på Åse Marie

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Servicedeklaration for. Bofællesskabet Røde Anes Vej. Thisted Kommune

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Kvalitetsstandarder for Støttecentret Hjørnehuset, Stationsvej 2, Ørbæk

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Psykiatri og Handicap

Virksomhedsplan 2008

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Indhold. Dagtilbudspolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14

VIRKSOMHEDSPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150

Ældre- og Handicapudvalget

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Velkommen på Julemærkehjem

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

PRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Servicedeklaration Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter, SOCIALPSYKIATRIEN

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Bofællesskabet Langkærgård

Sammen om det gode liv

Velkommen til Plejehjemmet Litvadhus. Nibevej Aalborg SV

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

SERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET CASSIOPEIA

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Velkommen til bostedet Welschsvej

Kvalitetsstandard for

Skovvængets Virksomhedsplan 2012

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

SERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET NORDSTJERNEN

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

gladsaxe.dk Hjemmehjælp Det er dit liv, det handler om Tryghed i din hverdag

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Social Frivilligpolitik

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Ældrepolitik Center for Ældre

Velkommen til Syddjurs Kommunes Plejeboliger

Transkript:

Denne udviklingskontrakt er skrevet til alle jer, der vil vide noget om, hvad Dania er, hvordan vi har indrettet os, hvad vi har planer om og hvordan vi lever vores liv. Find dig en god stol, læn dig tilbage og lad dig fænge

Forord juni 2008 Forord Denne udviklingskontrakt beskriver Dania. Den beskriver vores dagligdag, som den er her og nu, og den beskriver, hvordan vi kunne tænke os at udvikle os de næste par år. Vi håber, at det fremstår tydeligt, hvilke krav og forventninger vi har til hinanden, hvad vi gerne vil udvikle, og ud fra hvilke holdninger og med hvilken faglighed vi arbejder. Vi ønsker at gøre udviklingskontrakten til noget, vi arbejder med i vores hverdag. Det skal være endnu tydeligt i de kommende år. Vi er opmærksomme på, at vi kan blive endnu bedre til at bruge den som arbejdsredskab og få metoderne, holdningerne og ideerne for fremtiden tydeligere i vores daglige arbejde. Udviklingskontrakten skaber forhåbentlig billeder af, hvad Dania er for et sted. Vi ønsker, at beboere, kollegaer og samarbejdspartnere kan se, hvad de kan få her hos os. Hvad har man mulighed for at få hjælp og støtte til, når man bor eller er daggæst på Dania. I udviklingskontrakten kan du finde beskrivelser af, hvordan der samarbejdes med beboerne og daggæsterne om at få skabt den tilværelse, de selv ønsker og magter. Det kan også være, at man som beboer skal på kursus omkring stemmehøring, - så vil man kunne læse om, hvad man kan få ud af det, hvem vi tænker der skal med, og hvordan vi fælles kan støtte dem, der hører stemmer. Udviklingskontrakten er det sted, vi kan vende tilbage til, når vi bliver i tvivl om, hvad vi mente, og hvad vi var blevet enige om at arbejde med. Udviklingskontrakten bruges også, når der kommer nye beboere, nye daggæster eller nye medarbejdere og elever, - ved at tale ud fra den, henvise til den og udlevere den. Udviklingskontrakten er skrevet af forstanderen og fire medarbejdere, redigeret og godkendt af beboerne, personalet og bestyrelsen.

Fakta Dania Bo og dagtilbud Adresse: Kragsbjergvænget 5, 5000 Odense C Telefon: 66 11 22 24 E-mail: jbay@odense.dk Forstander: John Bay Souschef: Lis Møller Jørgensen Baggrund og formål med Dania Dania blev i 1952 etableret som privat hvilehjem. Dania har siden 1958 haft driftsoverenskomst med Odense kommune, og har i dag status som Bo og dagtilbud for sindslidende efter servicelovens 85: Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Overordnet er Dania ledet af en bestyrelse på seks personer, hvor et medlem er udpeget af Odense byråd, de øvrige fem udpeges ved selvsupplering, og den sidste person vælges blandt husets beboere. Den daglige ledelse varetages af en forstander med psykiatri- og sygeplejefaglig baggrund. Danias hovedopgave er at yde støtte og omsorg for de enkelte beboere og dagcenterbrugere, således at den enkelte kan bevare, fastholde og udvikle egne ressourcer og derved skabe mulighed for personlig vækst.

Personale Dania beskæftiger i alt 19 medarbejdere svarende til 16,5 fuldtidsstillinger. De 19 medarbejdere fordeler sig som: - 2 sygeplejersker - 7 social og sundhedsassistenter - 1 plejer - 1 sygehjælper - 1 beskæftigelsesvejleder - 5 husassistenter -1 kontorassistent -1 pedel Bestyrelse Formand: Advokat Ole Maare, Odense Øvrige medlemmer: Sygeplejerske Kirsten Maare, Odense Sundhedsplejerske Ulla Knudsen, Kerteminde Læge Allan Andreasen, Odense Niels Holst-Jensen, Odense Kommune Flemming Eriksen, Odense

Beboere og daggæster Danias målgruppe er mennesker med en psykisk lidelse, der har behov for døgnstøtte i form af støtte fra psykiatriuddannet personale - herunder støtte til de basale behov og aktiviteter i fællesskab med andre. Beboerne og daggæsterne har komplekse behov såvel omkring somatiske som psykiatriske og sociale problemstillinger. Disse behov viser sig i alle døgnets timer, også fra dem. der er tilknyttet Dania som daggæster. Dania har to aflastningslejligheder, der står til rådighed for personer, som har et akut og tidsbegrænset behov for psykisk, somatisk, socialt og praktisk støtte til at få hverdagen til at fungere i eget hjem igen. I øjeblikket fordeler beboere og dagcenterbrugere sig alders- og kønsmæssigt på følgende måde: Af de 16 fastboende er 8 kvinder og 8 mænd. Gennemsnitsalderen er 66 år. Af de 15 dagcenterbrugere er 11 kvinder og 4 mænd. Gennemsnitsalderen er 63 år Fysiske rammer og faciliteter. Vores hus er lyst og venligt. Det er et tidssvarende byggeri, der virker indbydende og rummeligt og som fungerer godt i dagligdagen. Ejendommen er ideelt placeret i forhold til centrum med gode muligheder for indkøb, bankbesøg mm. Der er to velindrettede gårdhaver. Ejendommen er i tre plan og indeholder 16 lejligheder, der varierer i størrelse fra 58 til 66 m2. Herudover er der to aflastningslejligheder. Der er elevator. Der er eget køkken og en større spise- og dagligstue. I kælderen findes vaskeri, kontor og mødelokale, frisørsalon og et hvilerum til daggæster. Rygning foregår udendørs, såfremt man ikke er i sin egen lejlighed. Dania har sin egen bus, som til daglig bruges til at hente og bringe daggæster samt til diverse aktiviteter og ture.

Samarbejdspartnere. Udover samarbejdet internt på Dania, så samarbejder vi tæt med de øvrige selvejende tilbud i kommunen, særligt med Lindehuset. Dette samarbejde rummer en række fordele, som både brugerne og personalet har stor glæde af. Vi samarbejder omkring afholdelse af kurser, fester og samvær med ligesindede i almindelighed. Vi har jævnligt kontakt til Odense Kommunes hjemmepleje, særligt omkring dagcenterbrugerne - og brugerne af aflastningspladserne. Vi samarbejder tæt med visitationen i Odense Kommune omkring anvendelsen af pladserne på Dania. Sidst, men ikke mindst, er der et meget vigtigt samarbejde med brugernes familie og venner. Vi er opmærksomme på at inddrage dem i dagligdagen og til festlige lejligheder, men også på at invitere ind til kurser og temadage.

Politik På Dania arbejdes der ud fra den anerkendende tilgang: Find mig, accepter mig, vis du kan lide mig, og tag mig med ind i fællesskabet. At blive set Vi giver hinanden opmærksomhed, når vi mødes. Det giver en god atmosfære og en oplevelse af at være betydningsfuld. Det er dejligt at føle sig velkommen, nyttig og ønsket. Mennesker er forskellige og skal behandles forskelligt. Derfor er det vigtigt, at man er nysgerrig og undersøgende i forhold til, hvem den anden er, og hvad den anden har brug for. Vores erfaring er, at mennesker har en masse ressourcer, de måske ikke selv har øje for, eller det er længe siden, de har anvendt. Alle har en stor livserfaring med sig, når de kommer til Dania. Dette gør dem til de mennesker, de er, og dette sørger vi for at gøre brug af og tage hensyn til. Ved at se den anden persons værdier, oplever personen sig anerkendt. En af forudsætningerne for det sociale liv er at kunne lide sig selv og have det godt i eget selskab. Denne forudsætning har mange af brugerne mistet tidligt. Det kræver positiv opmærksomhed fra den anden at skabe, eller genskabe selvtillid. Ved at blive bragt i situationer, hvor man bryder hverdagens roller og rutiner, får man lejlighed til at opdage og vise andre sider af sig selv. At blive hørt Vi skal alle have lov til og har brug for at udtrykke vores følelser. Det skal gøres på en måde, så ingen kommer til skade. Vi lytter til hinandens synspunkter og glædes over, at være forskellige. Vi accepterer ikke, at nogen sårer hinanden, men vil anvise bedre måder at løse konflikter og problemer på. Vi har alle behov for at blive lyttet til og vide, at det, vi har sagt, er blevet hørt.

At blive respekteret Ligesom i alle andre sammenhænge i livet har man på Dania nogle normer for, hvordan man omgås hinanden. Vi har i fællesskab beskrevet nogle rammer, der danner grundlag for den måde, vi gerne vil være sammen på Vi skal vise hinanden respekt. Vi skal tage hensyn til, og vise forståelse for, at både brugere og personale har forskellige grænser og god grund til at sige til og fra, i forskellige situationer. At blive respekteret handler også om at blive støttet i sin egenomsorg, i at klare de daglige opgaver i hjemmet og i øget selvstændighed omkring valg af aktiviteter og socialt samvær. Personalet inddrager brugerne i samarbejdet omkring de områder, der er vigtige for dem, i deres hverdag. At blive mødt respektfuldt betyder at blive mødt individuelt og dermed også forskelligt. Nogle gange har man brug for ekstra opmærksomhed på sin psykiske tilstand, kosten, døgnrytmen eller egenomsorgen, - så er det muligt at få positiv særbehandling. Andre gange klarer man det meste selv og kan være tilfreds med det. At være en del af et fællesskab På Dania sættes dialogen i højsædet, hvilket vil sige, at der er plads til, at alle kan sige deres mening. Vi går ind for ytringsfrihed. Et velfungerende fællesskab er blandt andet karakteriseret ved demokratiske processer og beslutninger. Det kræver meget af såvel brugerne som af personalet, hvis den enkelte skal opleve sig som kompetent beslutningstager i eget liv. Nogen skal lære at anvende de demokratiske spilleregler og skal tilføres viden og træning i dette, andre skal aflære måder at beslutte på og afgive magt og kompetencer. Vi lægger stor vægt på at hjælpe brugerne til at opleve glæden og fornøjelsen ved at være en del af en gruppe, hvor man både yder, nyder og er medansvarlig for det sociale liv. I et fællesskab skal vi så vidt muligt løse konflikter, så alle parter er tilfredse eller afklarede i forhold til uoverensstemmelsen. Ovenstående værdier gælder for alle, der har deres gang på Dania.

Hvilke muligheder har man som beboer og daggæst på Dania. Man kan eksempelvis få personlig støtte til at komme i bad, få den mad, man har brug for, og få struktur på dagen, så livet kan opleves overskueligt og til at være i. Mere uddybende er formålet, at beboere og daggæster får støtte til at gøre de ting, de aktuelt ikke magter selv at udføre, således at de fortsat kan leve det liv, der er betydningsfuldt for dem. ADL træning Udfordringen for mange består i at få hverdagslivets mange opgaver løst. At passe eget hjem med rengøring og oprydning, sørge for mad, indkøb, vasketøj og klare den personlige hygiejne og andre almindelige daglige gøremål kræver ofte støtte og vejledning. En måde at støtte dette på er struktur og planlægning sammen med beboere og daggæster. De fleste af de tilbud, som Dania har, ligger i en fast ugestruktur for at understøtte beboere og daggæsters struktur og dermed øge handlemuligheder og udvikling. Der er faste ugedage for fællessang, bowling, svømning, banko, Føtex-tur, frisør, fodspecialist, motionsgrupper og andet, der inddrager alle. Det er dog ikke mere fast, end at andre aktiviteter eller andet, kan ændre dette. Personalet står gerne til rådighed, hvis beboere eller daggæster ønsker hjælp til at styre økonomien, få betalt regninger, gå i banken eller har brug for at få formidlet kontakt til offentlige myndigheder. Utryghed og angst for selv at give sig i kast med disse ting er ofte en hindring, men med støtte kan mange ting alligevel lade sig gøre. Social færdighedstræning Mange af Danias brugere har efter et langt sygdomsforløb mistet en del af evnen til at fornemme, hvordan man er sammen med andre mennesker. For nogle er det en stor overvindelse at være sammen med andre, og for andre igen er det svært at gebærde sig uden at støde eller såre nogen. En del af arbejdet på Dania består i at vejlede brugerne på dette område. Denne træning foregår som oftest individuelt. Det kan også være et fælles anliggende, der kræver undervisning og guidning, så gruppen lærer at rumme den anden og sige fra, når noget er problematisk. Et eksempel her kan være måltiderne, hvor der er mange situationer, der kræver, at man kan vise tålmodighed, tage hensyn til andre og koncentrere sig både om at spise og være social samt mange andre færdigheder.

Kontaktperson Alle brugere er tilknyttet to kontaktpersoner. Formålet er at skabe en bæredygtig kontakt, bygget på tillid og tryghed. Den gode kontakt, gør det nemmere at støtte beboeren i ønsker om udvikling. Mange af brugerne kan have svært ved at etablere og fastholde kontakt og har derfor brug for, at der er færre personer at forholde sig til, når det handler om dem selv. Brugerindflydelse Husmøderne på Dania, afholdes en gang om måneden. Der er stor tilslutning til møderne. Det er tydeligt, at brugerne har vænnet sig mere til den demokratiske form og føler større og større tryghed ved at benytte de muligheder, der er for at ytre sig. Brugerne har på eget initiativ oprettet en forslagskasse, hvor man anonymt kan komme med forslag, og denne anvendes jævnligt. Der foreligger referat af alle møder, og disse er offentligt tilgængelige. Beboerrådet på 5 medlemmer,mødes en gang om måneden og behandler alene emner, som omhandler de faste beboere. Der er et udvalg, som laver madplanen. Det er endnu et udtryk for at behovet og muligheden for indflydelse vokser og udvikler sig. Arbejdet med samarbejdsaftaler er i gang. Det er en stor proces, der omfatter mange elementer som: mål, motivation, ejerskab, tro på, at tingene kan ændre sig positivt, og at man bliver taget alvorligt i samarbejdet med personalegruppen.

Vi er opmærksomme på, at: - arbejde med den anerkendende tilgang og tænkning for alle på Dania. - det individuelle fokus omkring den enkelte beboer og daggæst. - arbejde med medicinhåndtering, så sikkerheden er høj blandt andet gennem dokumentation. - arbejde med at involvere beboerne aktivt i deres anvendelse af medicin, så de tager mest muligt ansvar selv. - fortsat lave en beboeravis med mest mulig beboerdeltagelse for at udbrede information, fastholde og udvikle formidlingsevner blandt beboere. - involvere familie og venner i hverdagslivet på Dania. - arbejde med beboernes indflydelse og inddragelse på flest mulige områder. - arbejde ud fra KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) - få mere viden om spise- og personlighedsforstyrrelser. - opgradere personalegruppen i anvendelsen af IT. - arbejde på at få tilknyttet frivillige omsorgsmedarbejdere til at ledsage, hygge og løse omsorgsopgaver i det daglige.

Udvikling Vores udviklingsområder Dania ønsker i den kommende periode at udvikle sig succesfuldt på følgende områder: - stemmehøring - da omkring 70 procent af Dania s beboere hører stemmer og ikke har bevidste strategier til at håndtere dette udover medicin. - NADA (øreakupunktur) - samarbejdsaftaler. - arbejde med beboernes indflydelse og inddragelse på flest mulige områder, - herunder skabe undervisningstilbud til beboerne og medarbejderne, der fremmer dette. - rehabilitering viden om og forståelse af begrebet Rehabilitering. (At finde eller genfinde det gode liv.) Samarbejdsaftaler Baggrund Vi har arbejdet med handleplaner i længere tid, som for nogle beboere har fungeret godt, men vi oplever også, at der er flere dilemmaer omkring arbejdet med denne type handleplaner. For at blive bedre til at arbejde målrettet med handleplanerne og sikre en udvikling hos beboerne, vil der som noget nyt blive arbejdet med samarbejdsaftaler. Disse aftaler supplerer handleplanerne ved at fokusere på aktuelle arbejdsmål. Formålet med at sætte fokus på samarbejdsaftalerne er dels at understøtte brugerindflydelsen ved at sætte borgerens mål i centrum og dels at få samarbejdsaftalerne til at være en aktiv del af det daglige arbejde. Vores mål er at samarbejdsaftalerne bliver et anvendeligt arbejdsredskab, der understøtter beboerne i at arbejde med de mål, der er vigtige for dem. Formålet med at sætte fokus på samarbejdsaftalerne er dels at understøtte brugerindflydelsen ved at sætte borgerens mål i centrum og dels at få samarbejdsaftalerne til at være en aktiv del af det daglige arbejde.

Målet er, at samarbejdsaftalerne bliver et anvendeligt arbejdsredskab, der understøtter beboerne i at arbejde med de mål, der er vigtige for dem. Forventede resultater Vi forventer: at vi fælles oplever at kunne anvende handleplanen som et arbejdsredskab i samarbejdet med beboerne om deres mål. at vi fælles synes, det falder naturligt at skriftliggøre det, der arbejdes med. at vi fælles oplever, at det bliver nemmere at finde og fastholde beboernes motivation og ejerskab til det, der arbejdes med. at der er metodefrihed til at anvende den planmodel, der egner sig bedst til at beskrive beboernes mål. Det kræver ledelse, god planlægning, ressourcer og motivation at få det optimale ud af handleplansarbejdet. Succeskriterier Det er en succes: når der ligger en skriftlig plan for alle beboerne den 1. januar 2009. når halvdelen af beboerne 2.april 2009 kan beskrive, hvad det er de lige nu arbejder med. når det 2. april 2009 fremgår af 75 % af samarbejdsaftaler, hvornår målet er opnået. når 75 % af personalegruppen juni 2009 ved forespørgsel beskriver, at samarbejdsaftalerne er et anvendeligt arbejdsredskab.

Evaluering Der er enighed om, at det var vigtigt at evaluere minimum hvert halve år på indsatsområdet, så man kunne fastholde fokus og justere eller intensivere indsatsen for at nå målet. Evalueringen skal som minimum følge op på succeskriterierne og sikre at den måde, det var besluttet at måle på, også fortsat kan udføres og bliver gjort. Ansvarlig for etablering og gennemførelse John Bay og Kirsten Brunse er ansvarlige for ovenstående.

Indsats Udmeldte indsatsområder Kompetenceudvikling og Rehabilitering På Dania er vi meget optaget af at se og anvende de faglige og personlige kompetencer, vi har. Det gælder alle, beboere, daggæster og medarbejdere. Vi vil gerne, at alle oplever at de er en del af det der sker og at dette, er vigtigt og meningsfuldt for dem, - at alle oplever at have indflydelse og bliver i stand til at tage ansvar. Udvikling af medarbejdernes, beboernes og daggæsternes personlige og faglige kompetencer har det mål at give et fagligt løft, der kan medvirke til, at flere får det bedre, og at flere er aktive omkring at forbedre deres egen situation. Der er aktuelt mange ting i gang på Dania, der fremmer ovenstående. Vi har fokus på brugerindflydelse, og vi vil gerne blive bedre til at anvende de ressourcer, der ligger i gruppen af beboere og daggæster og blandt medarbejderne. Vi tror på, at læring på jobbet, læring gennem undervisning af beboere og daggæster, læring gennem etablering af netværk og læring gennem kurser, temadage og faglig sparring er måder at fremme dette på. På Dania er der igennem længere tid arbejdet med den anerkendende tilgang, og vi kan se, at det virker både i forhold til beboere, daggæster og medarbejdere. Det vil vi fortsat arbejde med. I den kommende periode, vil vi, specifikt udvikle vores kompetencer på følgende områder: stemmehøring, NADA (øreakupunktur), forståelse af og viden om begrebet Rehabilitering og det målrettede arbejde gennem arbejdet med samarbejdsaftaler. Omkring Rehabilitering som indsatsområde har vi valgt at gøre det så enkelt som muligt, da målet er at skabe kendskab til og forståelse af Rehabilitering. På Dania ser vi det som ønsket om at opnå: Det gode liv! Dania ønsker at gøre brug af muligheden for at trække på konsulentbistand fra H&P afdelingen til en temadag for personalet i efteråret 2008.

Der er endnu ikke en fælles forståelse af begrebet rehabilitering, i personalegruppen, - men rigtig mange forståelser, hvilket gør det vanskeligt i den daglige kommunikation. I vores arbejde med Udviklingskontrakten blev det tydeligt, at vi mangler denne fælles forståelse, før vi kan komme videre. Målet for temadagen bliver at få skabt en fælles forståelse, således at det bliver muligt at anvende begrebet og vide, at vi forstår det samme. Dernæst kunne vi tænke os at arbejde med at synliggøre de måder vi arbejder med rehabilitering på i dag, og på hvilke måder der fremover kan arbejdes rehabiliterende på Dania. Efter temadagen vil vi konkretisere og planlægge, hvilke måder der arbejdes videre med at øge vores kendskab og forståelse af Rehabilitering. John bliver ansvarlig for at fastholde ovenstående, indtil der er fundet eventuelle nøglepersoner eller valgt andre, der tager ansvaret for processen. Undervisning i og anvendelse af koncept omkring Stemmehøring Baggrund. Omkring 70 % af Danias beboere er stemmehørende og mange er meget forpinte af det. En del får antipsykotisk medicin for at dæmpe de stemmer, der har en negativ indflydelse på deres daglige livsførelse. Alle medarbejdere har deltaget i en temadag omkring stemmehøring. Formålet er at opgradere medarbejdernes og de stemmehørendes kompetencer omkring stemmehøring, således at de stemmehørende oplever sig mindre forpinte. Indsatsen retter sig mod alle medarbejdere, beboere og daggæster, da det er vigtigt, at alle har en forståelse for, hvordan det er at høre stemmer og hvad der skal til, for at den stemmehørende, oplever sig mindre forpint. Det vi vil gøre Alle medarbejdere, der har kontaktpersonsfunktioner, sendes på kursus i stemmehøring i september 2008, med bl.a. psyk. sygeplejerske Trevor Eyles og recovery coach og psyk. sygeplejerske Olga Runichmann som undervisere.

Der etableres netværksgrupper på Dania til at fastholde den erhvervede viden, få den afprøvet, justeret og anvendt sammen med beboerne. Vi vil skabe tid til at arbejde med stemmehøring sammen med de enkelte beboere, ved i fællesskab at prioritere blandt de daglige opgaver. Den øvrige personalegruppe involveres i beslutningerne og prioriteringerne, så alle er en del af opgaven. Vi vil formidle vores viden fra kurset, øvelserne, træningen og det konkrete arbejde med stemmehøring til hinanden, så alle ved hvad, der arbejdes med og hvorfor. Vi vil formidle viden om stemmehøring, erfaringer med arbejdet omkring stemmehøring på Dania til de beboere og daggæster, der ikke er stemmehørende, så de har mulighed for at forstå, hvordan det er, og hvad de evt. kan gøre. Forventede resultater Vi forventer: at de medarbejdere der har kontaktpersonsfunktioner, oplever sig i stand til at anvende stemmehørerkonceptet sammen med beboerne. at de stemmehørende oplever sig mindre forpinte. at de fleste af de stemmehørende vælger at deltage. at de stemmehørende bliver i stand til at håndtere deres stemmer, så de får mindre negativ indflydelse på beboerens daglige livsførelse. at beboerne, daggæsterne og medarbejdere får en større forståelse for og viden om, hvad det betyder at høre stemmer, og hvordan man kan mindske de negative sider af det. Succeskriterier Det er en succes: når beboere, daggæster og personale kan observere forandringer i samværsformen mellem de stemmehørende og de ikke stemmehørende. Dette måles et år efter opstart.

når alle medarbejdere med kontaktpersonsfunktioner tre måneder efter kurset kan sige, at de føler sig i stand til at anvende konceptet sammen med en beboer. når mere end halvdelen af de stemmehørende har valgt at deltage inden for det første halve år. når den stemmehørende giver udtryk for, at han/hun er mindre forpint end før deltagelsen. når det kan måles at de deltagende stemmehørende efter et halvt år forbruger mindre antipsykotisk medicin end før stemmehørerprojektet. Aktuelt forbrug registreres før opstart. når den del af medarbejderne, der ikke har kontaktpersonsfunktioner, oplever at de stemmehørende på tre områder, et halvt år efter, klarer mere selv end før indsatsen. Områderne defineres før opstart af projekt. Evaluering Der vil blive anvendt ekstern evaluering. Vi vil prioritere at løse den konkrete opgave. Evalueringen er vigtig, da vi gerne vil vide, hvad der virkede, og hvad der kunne blive bedre. Evalueringen skal tage sit udgangspunkt i succeskriterierne. Evaluator skal sørge for, at alle på Dania involveres mest muligt i evalueringen, da det giver ejerskab og værdisætter de deltagende uanset deres funktion i processen. Resultaterne af evalueringen skal fremstå så enkle og tydelige at de umiddelbart kan formidles til daggæster, beboere og medarbejdere. Ansvarlig for at projektet etableres og gennemføres. John, Lisbeth og Marianne.

Ønsker for den nærmeste fremtid. Det, Dania har behov for, er en eller to frivillige medhjælpere til husets fællesstue. Vi tænker, at den eller disse kunne være til glæde og gavn for vores beboere og daggæster. Det, der er behov for hjælp til, er at supplere vores beskæftigelsesvejleder i de mange daglige gøremål og aktiviteter. Det handler om fx. gåture, handle ind, svømmehal, bowling og diverse udflugter. Derudover er der behov for socialt samvær - altså tid til en snak om stort og småt - hygge. I en travl hverdag er det mange gange den lille hyggelige stund der forsvinder.