Indholdsfortegnelse modul 1

Indholdsfortegnelse modul 1 Indholdsfortegnelse modul 1... 1 NLP- Forudsætninger... 2 Etiske regler... 3 Dine personlige mål med uddannelsen... 4 NLP s historie... 5 NLP Kommunikation... 7 Modellen af Verden... 8 Neurologimodellen... 11 Modellen af Verden/filteret består af:... 12 Modellen af Verden - sammenfatning... 14 Kalibrering... 15 Repræsentationssystemer... 23 De fire repræsentationssystemer... 24 Øjenbevægelser... 32 Rapport... 36 Matching... 37 Pacing og leading... 39 Feedback... 41 Arbejdsmodel... 45 Chunking... 46 Submodaliteter... 53 Associeret - dissocieret... 55 Coaching... 57 Arbejdsmodellen anvendt til coaching... 60 Metamodellen... 65 Udeladelser... 66 Forvrængninger... 71 NLP Aalborgs Practitioner evaluering.... 80 Refleksion... 82 1

NLP- Forudsætninger 1. Vi oplever ikke verden, som den er - vi oplever en Model af Verden. 2. Respekt for andre menneskers Model af Verden. 3. Det er mig, som styrer mit sind og dermed mine resultater. 4. Der eksisterer ikke fiaskoer, kun feedback. 5. Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons, du får. 6. Der er en (positiv) hensigt bag enhver adfærd. 7. Mennesker har alle de ressourcer, de skal bruge, for at nå deres mål. 8. Fleksible mennesker og organisationer har et fortrin frem for mindre fleksible. 9. Modstand er et tegn på utilstrækkelig rapport. 10. Enhver situation indeholder flere valgmuligheder. Hvis noget ikke virker - så gør noget andet. 2

Etiske regler for medlemmer af NLP- Foreningen i Danmark Vedtaget på Generalforsamlingen april 2000 1 Almene bestemmelser 1.1 De etiske regler er bindende for alle udøvende med- lemmer af NLP- Foreningen, hvad enten disse be- skæftiger sig med undervisning, forskning, terapi, organisationsudvikling, personlig udvikling, coaching eller lignende. 1.2 NLP- udøvere, som underviser i NLP har ansvar for, at også metodens styrke og svagheder og mulige etiske konsekvenser inddrages i undervisningen. 1.3 NLP- udøvere skal arbejde for at fremme kundens personlige og psykiske udvikling og sundhed. 1.4 Hensynet til og respekten for kunden går forud for NLP- udøverens personlige interesser. 2 Forholdet til kunden 2.1 NLP- udøveren skal efterleve, at ethvert menneske har krav på respekt for sin personlige integritet, som ikke må antastes. 2.2 NLP- udøveren har tavshedspligt om alle forhold, han/hun erfarer om kunden herunder hvorvidt der foreligger et terapeutisk forhold. 2.3 NLP- udøveren er ikke underlagt tavshedspligt, hvis han/hun herigennem risikerer at udsætte kunden, sig selv eller andre for fare på liv eller velfærd. 2.4 NLP- udøveren indhenter og videregiver kun oplys- ninger om kunden med kundens samtykke. 2.5 NLP- udøveren skal i terapeutiske forløb føre journal, som indeholder de vigtigste hovedpunkter i samar- bejdet med kunden. Generelt gælder, at opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, bånd etc. skal foregå forsvarligt med henblik på at forebygge mis- brug af materialet. 2.6 Kunden skal oplyses om sin ret til at se udtalelser, som NLP- udøveren har udfærdiget om kunden. 2.7 Optagelser på lyd - og videobånd samt afspilning heraf kræver altid kundens samtykke. Ved anvendel- se over for tredjemand kræves altid kundens skriftli- ge tilladelse. 2.8 NLP- udøveren må sikre, at deltagerne i gruppepro- cesser er enige om at iagttage tavshedspligt. 2.9 NLP- udøveren må ikke udnytte sin stilling og viden som terapeut til skade for kunden. 2.10 Seksuel omgang mellem NLP- udøveren og kun- den må ikke forekomme. 2.11 En forretningsmæssig tilknytning til en kunde skal undgås, hvis den kan risikere at føre til en ikke professionel kontaktform. 2.12 NLP- udøveren skal henvise kunden til anden behandling, når NLP- udøveren ikke er kompe- tent til at arbejde med de problemer, kunden har. 2.13 Har NLP- udøveren påbegyndt en terapi, er han/hun ansvarlig for, at denne afsluttes tera- peutisk forsvarligt, evt. ved viderehenvisning til en anden kvalificeret behandler. 3 Forholdet til kolleger 3.1 NLP- udøveren skal udvise kollegial hensyns- fuldhed. 3.2 En NLP- udøver, der bliver opmærksom på, at et medlem af NLP- Foreningen bryder de etiske regler, har pligt til at påpege det over for ved- kommende og om nødvendigt rette henvendelse til NLP- Foreningens Etiske Udvalg. 4 Faglig standard 4.1 Hvis NLP- udøveren har personlige problemer, der hæmmer vedkommendes arbejde, skal NLP- udøveren søge hjælp til at løse sine egne pro- blemer. 4.2 NLP- udøveren må ikke love konkrete resultater, der ikke kan garanteres for. 4.3 NLP- udøveren skal personligt og professionelt være i overensstemmelse med NLP forudsæt- ningerne, hvoraf nogle af de vigtigste er nævnt afslutningsvis. 4.4 NLP- udøveren forpligter sig til at holde sig fagligt à jour f.eks. gennem egenterapi, supervision og deltagelse i faglige kurser. 4.5 NLP- udøveren skal være certificeret NLP Practi- tioner, NLP Master eller NLP Træner efter gæl- dende standarder. 3

Dine personlige mål med uddannelsen 1a. Hvad er dine mål med at deltage på denne uddannelse? Vær specifik. 1. 2. 3. 1b. Hvordan vil du vide, at du har fået dem opfyldt? Vær specifik. 1. 2. 3. 2a. Hvad vil du bidrage med? 1. 2. 2b. Hvordan vil du vide, at du har gjort det? 1. 2. 3a. Hvad vil du udfordre dig selv på? 1. 2. 3b. Hvordan vil du vide, at du har gjort det? 1. 2. 4

NLP s historie Bandler og Grinder I begyndelsen af 1970 erne mødtes to store personligheder ved navn Richard Bandler og John Grin- der i Californien. Grinder var sprogforsker og Bandler psykologistuderende med interesse for terapi. Bandler og Grinder besluttede at undersøge, hvordan succesfulde terapeuter bærer sig ad med at hjælpe andre til at skabe positiv forandring, og om der eksisterer særlige sprogmønstre, der er afgø- rende for succesen. Bandler og Grinder udvalgte tre succesrige terapeuter, nemlig Virginia Satir (familieterapi), Fritz Perls (gestaltterapi) og Milton Erickson (hypnoterapi) og satte sig for at finde frem til, hvilke personlige strategier de tre terapeuter anvendte for at opnå deres gode resultater. Endvidere ønskede de at undersøge, om der var bestemte sprogmønstre, der gik igen, så man kunne udlede en model, der kunne læres videre til andre. NLP blev således skabt gennem modelling, dvs. indgående studier af mennesker, der var eksperter på hvert sit område. Ud fra disse studier blev flere af de modeller og teknikker, der er grundlaget for NLP, skabt. Meta- modellen blev udviklet på baggrund af Virginia Satirs fantastiske måde at stille be- vidstgørende spørgsmål på. Fra Fritz Perls gestaltterapi udvikledes bl.a. det, vi i NLP kalder opfattel- sespositioner. Via studier af Milton Erickson fandt man frem til en lang række sprogmønstre, der skaber trancetilstande - en del af disse er samlet i Milton- modellen. Bandlers og Grinders hensigt var at skabe en række praktiske værktøjer, der kunne assistere menne- sker i at skabe forandring. Grinders fortjeneste var først og fremmest studiet af de sproglige mønstre, som NLP er så rig på. Bandler var den, der undersøgte, hvad vores tanker består af, og hvordan vi kan påvirke vores oplevelser ved at ændre måden, hvorpå vi tænker. Nemlig ved at ændre det, vi kalder submodaliteter. Bandler og Grinder kaldte deres nye psykologi for Neuro Lingvistisk Programmering (NLP). Neuro fordi det handler om sammenhængen mellem vores nervebaner, de input vi får via de fem sanser/nervesystemet, og den måde vi lagrer disse input på. Lingvistisk fordi det også handler om den snævre sammenhæng, der er mellem sanseapparatet og sproget, og hvordan vi med ord kan påvirke egne og andres tanker. Programmering fordi vi vha. indre billeder og lyde, indre dialog og fornemmelser så at sige pro- grammerer os selv til at være enten ressourcefyldte eller drænede for energi, glade eller deprime- rede osv. Og også fordi vi gennem enkle teknikker kan omprogrammere os selv. 5

Robert Dilts Robert Dilts var elev af Bandler og Grinder og har forsket i og udviklet NLP i mange år. Dilts har bl.a. udviklet en række teknikker, der på én gang er både stærke og enkle. Teknikker, der hjælper menne- sker til at finde ind til sig selv, dvs. arbejde på identitetsplan. Meget af dette foregår som gulvarbej- de, dvs. at hele kroppen er involveret i at bevæge sig ind i fremtiden og tilbage i fortiden. Connirae og Steven Andreas Mange vil genkende Connirae og Steven Andreas som forfatterne til I sindets hjerte. Andreas erne har undervist og forsket i NLP i mange år og har redigeret flere bøger og videobånd for Bandler og Grinder. I de senere år har de også skrevet og udgivet egne bøger og bånd. Connirae og Steven An- dreas var i mange år hovedkræfterne bag NLP- Instituttet NLP Comprehensive, men lever nu et mere tilbagetrukket liv. Tad James Allerede tidligt i NLP s historie fandt man frem til, at de fleste mennesker oplever tid lineært, med fortiden i den ene retning og fremtiden i den anden. Tad James har videreudviklet og forfinet denne teknik til en særlig Tidslinieterapi og kører i dag med stor succes sine workshops i Creating your fu- ture (se bogen Skab din egen fremtid ), samt uddannelser til Practitioner, Master og Trainer. NLP i fremtiden NLP udvikler sig til stadighed og er i sit grundlag modelling skabt ved at studere velfungerende mennesker og lære af deres tankemønstre. Der er således ingen ende på, hvor mange nye teknikker, der kan og vil blive udviklet fremover. NLP er allerede meget brugt i erhvervslivet, og der er på den baggrund udviklet modeller og teknikker, der lægger mindre vægt på terapi og større vægt på kom- munikation, forhandling osv. Bandler og Grinder er for længst gået hver sin vej og arbejder i dag med NLP på nye måder. Connirae og Steven Andreas lever som nævnt et tilbagetrukket liv, Robert Dilts underviser i lederudvikling og i NLP bl.a. på sommeruniversitetet i Californien, og Tad James kører tidslinie- workshops og NLP- uddannelser. NLP i dag er således mange ting men bygger dog stadig på de grundlæggende NLP- forudsætninger. Hvor er NLP henne om 10 år? Svaret vil nok være mange steder. 6

NLP Kommunikation Modellen af Verden er ikke virkeligheden 7

Modellen af Verden Hvordan bærer vi mennesker os ad med at tænke? Hvilke processer foregår der i vores indre, når vi tænker? Hvis vi ønsker at skabe virkelig forandring i vores liv, hvis vi vil ændre vores måde at tænke på, må vi starte med at blive bevidste om, hvordan tænkning foregår. Tænkning Vær opmærksom på dine tanker, for de bliver til dine ord. Vær opmærksom på dine ord, for de bliver til dine handlinger. Vær opmærksom på dine handlinger, for de bliver til dine vaner. Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver til din karakter. Vær opmærksom på din karakter, for den bliver din skæbne. Vi mennesker oplever ikke verden, som den er - vi oplever en Model af Verden. Eller med et andet, ofte brugt NLP- udtryk: Kortet er ikke landskabet ( The map is not the territory ). Vores indre kort over verden er ikke identisk med den ydre verden. Vi modtager løbende indtryk, eller informationer, gennem vores fem sanser, men kun en meget lille del af disse mange informationer kommer frem til det bevidste sind. Vi mennesker kan simpelthen ikke rumme de millioner af informationer, vi dagligt bombarderes med. Derfor filtreres informatio- nerne, idet vores sind udelader, generaliserer og forvrænger det, vi ser, hører, føler, smager og lug- ter. Vi taler i NLP om, at vi hver især har et filter, der bestemmer, hvilke informationer, der kommer igen- nem til det bevidste sind. Man kan også kalde filteret for vores Model af Verden. Dvs. en slags indre kort over, hvordan verden er skruet sammen. Modellen af Verden bygges op gennem arv og miljø og gennem den måde, vi ubevidst fortolker oplevelserne på. På denne måde danner vi hver især vores egen indre Model af Verden. Det betyder, at der ikke findes to mennesker i verden, der har den samme indre oplevelse, som lægger mærke til akkurat de samme ting, eller som fortolker alting helt ens. 8

Et eksempel: To søstre, Katrine og Malene, er vokset op sammen hos deres forældre og har stort set været udsat for de samme begivenheder. Alligevel er deres modeller af verden meget forskellige på nogle områder. Fx elsker Katrine at være midtpunkt, mens Malene frygter det. De har begge en erin- dring om en fest, hvor de som 5-6- årige skulle synge for deres tanter og onkler. Når de tænker tilba- ge på begivenheden, husker Katrine det som en glad og lys begivenhed, hvor alle smilede til hende, mens Malene husker det som en forfærdelig, truende begivenhed, hvor alle stirrede på hende. Den information, der slipper igennem filteret, kalder vi vores indre repræsentation af verden. Denne del repræsenterer så at sige den ydre virkelighed. Vi oplever altså ikke den sande virkelighed, men vores personlige, indre repræsentation af den (jf. hvor forskelligt de to søstre huskede barndomsbe- givenheden). Den indre repræsentation består af indre billeder, lyde, ord, kropsfornemmelser og evt. lugt og smag. Vi mennesker lader altså ubevidst den ydre begivenhed, som indeholder millioner af informationer, fremstå i en forenklet indre repræsentation. Det er ud fra denne forenklede repræsentation, vi vur- derer enhver situation, træffer vores beslutninger og vælger vores handlinger. Vi gennemgår senere i dette afsnit mere om, hvordan filteret dannes. I det følgende uddybes begre- berne udeladelse, generalisering og forvrængning. Udeladelse Vores sind udelader som nævnt store mængder information. Ifølge Tor Nørretranders bog Mærk Verden modtager vores hjerne ca. 11.000.000 impulser (eller bits ) i sekundet! Denne information modtager vi gennem vores nervebaner i huden, gennem øjne og ører. Videnskabsmænd har imidlertid bevist, at vores bevidste sind kun kan opfatte mellem 16-40 bits/sekundet. Dog lagrer vi betydelig mere information end 16-40 bits i det, vi kalder det ubevidste sind. Information, som vi kan få adgang til gennem fx trancetilstande og hypnose. Vores bevidste sind udelader altså meget store mængder information. Og den information, der rent faktisk kommer ind, er den, der så at sige passer på de hylder, der eksisterer i forvejen. Eller sagt på en anden måde: det vi i forvejen har fokus på, er også det, vi lægger mærke til. En kvinde, der forsø- ger at blive gravid, kan ofte opleve, at det pludselig vrimler med barnevogne. Sandsynligvis er der ikke flere barnevogne end tidligere, men da hendes fokus er rettet mod emnet, er det disse impulser, som hendes filter lukker ind. Generalisering For at kunne rumme mere information og kunne opfatte hurtigere, generaliserer vores sind store mængder information. Når vi fx møder et menneske på gaden, behøver vi ikke først identificere to arme, to ben, et hoved, noget hår, men kan straks sammenfatte alle synsindtrykkene til: menne- ske. En kunstner skelner mellem mange farvenuancer af fx farven rød, mens de fleste andre generaliserer i lyserød, rød og mørkerød. Og sådan kan man blive ved at finde eksempler på, hvordan vi generalise- rer information. 9

Fordelen ved generalisering er som nævnt, at det gør os i stand til at rumme mere information. Til gengæld kan det også betyde, at vi ofte generaliserer en enkelt oplevelse til at gælde altid. Det er hensigtsmæssigt, når det drejer sig om at undgå at brænde fingrene på ovnen, (det er nok med én gang!), men mindre hensigtsmæssigt, når man har holdt en tale til sin konfirmation og herudfra ge- neraliserer, at jeg er dårlig til at holde taler. Desværre sker det ofte, at vores sind generaliserer fra den ene ubehagelige oplevelse til, at det gælder alle lignende oplevelser. Forvrængning Udover at udelade og generalisere information, forvrænger vores sind også meget af den informati- on, det modtager. Forvrængning betyder, at tingene opleves anderledes, end de er i virkeligheden. Et eksempel er bank kassereren, der er bange for et røveri, og som tydeligt kunne se, at bulen i den unge mands jakke havde form som en revolver. Indtil den unge mand trak hånden op af lommen - og åbnede sin pung. Bulen forvrænges til at have facon af en revolver - kassererskens angst er årsag til forvrængningen. I hverdagen sker meget forvrængning, fordi vi tror, vi ved, hvad andre tænker og dermed forvrænger meningen af det, de siger - det kalder vi i NLP for tankelæsning (se også afsnit om Metamodellen). Jamen, jeg synes, du sagde... - Jeg troede, du mente.... 10

Neurologimodellen 11

Modellen af Verden/filteret består af: Filteret består af: Fysisk tilstand Sansebetoning Erindringer Værdier Overbevisninger Personlighedsmønstre Fysisk tilstand Vores filter er afhængigt af, hvordan vores fysiske tilstand er. Hvis jeg fx kun har sovet tre timer, eller en influenza er under opsejling, er min måde at udelade, generalisere og forvrænge på påvirket af tilstanden. Ligeledes vil jeg være påvirket, hvis mine sanser er svækkede, eller jeg på anden vis ikke fungerer optimalt. Sansebetoning Mennesker betoner de forskellige sanseindtryk, de modtager, forskelligt. Nogle fokuserer mere på det, de ser, andre på det, de hører, og andre igen er mere optaget af, hvad deres krop mærker. Disse forskelle er uddybet i afsnittet om repræsentationssystemerne. Erindringer Vores erindringer er gemt som billeder, lyde, ord, kropsfornemmelser, herunder smag og lugt. En del af vores erindringer har vi umiddelbart adgang til. Andre ligger i det ubevidste og kommer frem som hurtige billeder og ord, uden at vi lægger mærke til det. Et eksempel er, at en person, der skal til eksamen, ubevidst ser et indre billede for sig af engang, hvor det gik galt til en eksamen. Dette billede er en erindring, som er med til at få personen til at føle sig uduelig og sikker på, at han ikke kan klare det. Nogle mennesker forstår simpelthen ikke eksamens- spørgsmålet på grund af gamle erindringer om, hvordan de måske for mange år siden havde svært ved det. Deres sind forvrænger spørgsmålet til at blive meget vanskeligt for dem. Værdier Vores værdier er det, som er vigtigt for os. Værdierne ligger til grund for meget af det, vi gør. De be- stemmer, hvad vi beskæftiger os med, hvor vi går hen og spiser, om vi bor alene eller sammen med andre, hvilken bil vi kører, og om vi helst ser TV eller læser bøger, og hvilke TV- programmer og bøger vi vælger. Vores værdier er personlige og dannes gennem hele livet. Vi har forskellige værdier på forskellige tidspunkter i vores liv. På ét tidspunkt kan vi fx have høj værdi på adspredelse og afveksling, hvis vi keder os på vores arbejde, mens vi på et andet tidspunkt ønsker stabilitet og enkelhed, hvis vores arbejdssituation er blevet for stressende. 12

Overbevisninger Da vi ikke kan opleve verden, som den er, er vi nødt til at beslutte, hvordan den er. Det gør vi ved at skabe en række overbevisninger om den: Hvad vi er i stand til, hvem vi er, og hvordan andre menne- sker er. Vi skelner mellem støttende overbevisninger, som hjælper os i vores evne til at nå vores mål, og begrænsende overbevisninger, som hæmmer os. Et eksempel på en støttende overbevisning for en studerende kan være: Jeg har nemt ved at lære nyt stof, hvorimod en begrænsende kan være: Jeg kan ikke lære stof fra en bog. Vores overbevisninger baserer sig dels på vores forældres og andre vigtige personers Modeller af Verden og dels på beslutninger, vi har truffet i forbindelse med de oplevelser, vi har haft. En kvinde var frygteligt plaget af mistillid til andre. Det betød, at hun i sit job som chef havde meget svært ved at uddelegere opgaver til sine medarbejdere. Det viste sig, at hun som 3- årig havde været ude for en situation, som hun havde oplevet som et frygteligt svigt, og hun havde besluttet, - jeg kan ikke stole på andre. Denne beslutning var siden blevet bekræftet mange gange i hendes liv netop fordi hun havde fokus på det og dette førte til hendes problem i dag. Vi mennesker danner som børn overbevisninger, der er rigtige for os på det givne tidspunkt. Men vi glemmer siden hen at opdatere dem, hvilket kan virke begrænsende for vores udfoldelsesmuligheder som voksne. Vi udtrykker hele tiden vores overbevisninger, når vi taler, når vi fortæller om os selv, når vi fortæller om andre osv. Da vores overbevisninger som sagt er personlige, er de ikke udtryk for sandheden, men for vores indre model. Denne model kan heldigvis ændres ved hjælp af NLP- teknikker. Personlighedsmønstre En stor del af vores filter består af de dybe grundstrukturer, som vores hjerne fungerer på baggrund af. Disse dybe strukturer er for en stor del knyttet til vores genetiske materiale og kendetegner der- for bl.a. forskellene mellem de to køn, ligesom de har betydning for andre grundlæggende person- lighedsstrukturer, som kun vanskeligt lader sig forandre. Enneagrammet Enneagrammet er et eksempel på en model for en sådan grundstruktur. Enneagrammet beskriver ni personlighedsstrukturer, som gennemgribende påvirker vores måde at opleve virkeligheden på. Metaprogrammer En anden model til at beskrive vores personlighedsmønstre finder vi i det, vi i NLP kalder metapro- grammer. Metaprogrammer er overordnede neurologiske programmer, som beskriver, om vi fx mest oplever verden i store billeder eller i detaljer om vi stoler mest på vores egen eller andres vurde- ring om vi mest lægger mærke til de ting, der ligner noget, vi kender eller til det, der er anderledes osv. Der er en lang række af disse metaprogrammer, som har stor betydning for vores handlemåde. 13

Modellen af Verden - sammenfatning Vores Model af Verden er bl.a. dannet gennem vores opvækst og via de påvirkninger, vi har været udsat for. Vi har hver vores Model af Verden, hver vores sandhed om den virkelighed, vi befinder os i, og denne sandhed er baseret på vores indre opfattelse. Vores indre model filtrerer den information, vi modtager, så informationen passer til den indre mo- del. Det betyder, at det vi oplever, bekræfter dét, vi tror i forvejen: Hvis jeg tror, verden er et venligt sted, vil jeg have fokus på venlige mennesker og lægge mærke til dem. Hvis jeg derimod tror, at ver- den er et fjendtligt sted, vil jeg have fokus på uvenlige mennesker og derfor lægge mærke til dem. Filteret bestemmer altså, hvordan jeg sorterer virkeligheden. Vores indre model kan sjældent ændres bevidst, idet den bygger på erindringer og beslutninger, som for længst er fortrængt til det ubevidste sind. Den information, vi modtager, udelader vi en del af, ligesom vi generaliserer og forvrænger den. Det, der kommer igennem filteret, kalder vi vores indre repræsentation eller indre oplevelse af virkelighe- den. Den består af indre billeder, lyde, ord, kropsfornemmelser, lugt og smag. 14

Kalibrering Kalibrering betyder finindstilling af dit måleapparat. I NLP bruger vi begrebet til at finindstille vores evne til at observere og genkende egne og andre personers forskellige sindsstemninger ved at være opmærksomme på også meget små ændringer i deres verbale og nonverbale adfærd. Formålet med kalibrering er at blive ekspert i at opfatte menneskers reaktioner i sammenhæng med det, de udtrykker. Hvis det, et menneske udtrykker verbalt, ikke stemmer overens med det, det ud- trykker nonverbalt, er der noget, der ikke stemmer. Måske har du engang fornemmet, at en ven, der har sagt ja til at deltage i et arrangement, alligevel ikke ville dukke op og det viste sig, at du fik ret. Det, vi kalder fornemmelse, handler mange gange om, at vi har kalibreret/aflæst kropssignaler, som fortæller noget andet end de ord, der bliver sagt. De fleste af os har denne evne, men er ikke så bevidste om, hvad det er, vi gør. Hvis der er uoverensstemmelse mellem det, der bliver sagt og det, personens kropssprog udtrykker, kalder vi det inkongruens. Omvendt, hvis der er overensstemmelse mellem det, andre siger med ord, og det de udtrykker med kropssproget, siger vi, at de er kongruente. At være god til kalibrering vil ikke blot hjælpe dig til at blive opmærksom på andre mennesker, men vil også gøre dig opmærksom på, om du selv er kongruent i forhold til de signaler, du sender ud til din omverden. Evnen til at kalibrere kan optrænes mere og mere og hjælper os selv og andre, fordi vi via kalibrering kan se og høre, om den person, vi har med at gøre, virkelig er med os i det, vi taler med vedkom- mende om, og om han/hun virkelig har adgang til de ressourcer, han/hun har brug for. Kalibrering er at bruge vores sanser, så vi ikke længere bare ubevidst fornemmer, men iagttager, lytter og er bevidste om, hvad vi specifikt har set og hørt helt ned i den hårfine detalje. Vi kan end- videre kombinere vores iagttagelser med spørgsmål, så vi ikke fortolker fx rynkede øjenbryn som et udtryk for vrede, men i stedet spørger, hvordan personens indre tilstand er lige nu. En fortolkning kan nemlig lige så vel være et resultat af ens egne ubevidste erindringer og overbevisninger, altså ens egen Model af Verden, ( sådan ville jeg have reageret, eller det er ligesom min far ). Ved at kalibrere og spørge sikrer vi os, at vi ikke blander vores egne følelser ind i det. En god måde at træne kalibrering på i dagligdagen er, hver gang vi stiller en anden person et spørgs- mål, fx Hvad synes du om denne idé?, så øve sig i at iagttage kropssprog, åndedræt osv., inden personen svarer. Tjek om det, du troede ville blive svaret, også blev det i virkeligheden. Hvad iagttog du? Du kan også lægge mærke til, hvilke nonverbale signaler, der er konsekvente, når en person svarer ja (fx en kollega medarbejder medstuderende). Når du næste gang spørger, fx om en opgave er forstået, kan du kalibrere, om du entydigt får disse ja- signaler. Hvis du ikke oplever, at det er entydigt (selvom personen med ord svarer ja ), kan du fx spørge, om personen har brug for flere oplysninger. Mange af os har vænnet os til at overse og overhøre de nonverbale signaler og i stedet stole på or- dene. Hvor mange gange har du fx hørt en anden person trække på svaret, og alligevel taget det ja, 15

du har fået, for gode varer? Som sagt kalder vi dét, at en person siger ét med sit kropssprog og noget andet med sine ord, for inkongruens. Hver gang, vi ser eller hører tegn på inkongruens, er det tid til at spørge uddybende. Det er vigtigt at undersøge for kongruens/inkongruens ved afslutningen af en personlig samtale, fordi vi på den måde kan tjekke, om samtalen virkelig har ført til det ønskede re- sultat. Da en af NLP- forudsætningerne er, at betydningen af vores kommunikation viser sig i den respons, vi får, er aflæsningen af kropssprog og tonefald en væsentlig informationskilde. Hvordan opfatter den anden det, jeg har sagt? Er der smil og nik eller rynkede bryn? Hvis jeg siger det en gang til på en anden måde, hvilken respons får jeg så? At kalibrere sig selv betyder at blive mere bevidst på sin egen indre tilstand. Mange af os har også vænnet os til at lukke af for vores egne indre signaler. Det kan både være signaler om træthed eller sygdom, og det kan være signaler, som fortæller os, om vi har det rette job, den rette opgave, eller om vi får sagt til og fra i de daglige situationer. Ved at blive bedre og bedre til at kalibrere os selv, vil vi hurtigere opdage, når vi er inkongruente i forhold til vores egne værdier, og vi kan dermed forebygge mere alvorlige tilstande så som stress og sygdom. 16

Hvad kan man kalibrere? Vi kan lære at kalibrere fysiologiske ændringer helt ned til mindste detalje. Det, man kan opfatte, er bl.a.: 1. Øjenbevægelser 2. Øjnenes grad af åbenhed. 3. Øjenfokus og pupilstørrelse. 4. Hovedets hældning/drejning. 5. Hudfarve: rødmen, bleg, lys, mørk, skinnende, mat. 6. Ansigtsmusklerne: spændte, afslappede 7. Åndedrættet: Tempo: langsomt/hurtigt. Lokalisering: mave, mellemgulv eller bryst. 8. Hænderne: åbne, knyttede, bevægelser. 9. Skuldrene: optrukne, nedfaldne. 10. Ændringer i symmetri og balance i ansigt og krop. 11. Kropsvægtens fordeling på ben og fødder eller sædet. 12. Stemmens toneleje: høj, lav, monoton eller varieret. 13. Talehastighed: hurtig, langsom. 14. Stemmens klang: fylde, lydstyrke osv. Når man kalibrerer sig selv, kan man endvidere opfatte: 15. Indre billeder 16. Indre lyde 17. Indre dialog 18. Hjertebanken 19. Følelsesmæssige ændringer 20. Kropsspændinger m.m. 17

Øvelse: Visuel og auditiv kalibrering 1 Plenum Visuel kalibrering 1. A tænker på en person, som A holder meget af. Gruppen kalibrerer nonverbale signaler. 2. A tænker på en person, som A ikke bryder sig om eller har det svært med. Gruppen kalibrerer nonverbale signaler og sammenligner med iagttagelserne under punkt 1. 3. A tænker dernæst på enten den ene eller den anden person. A må ikke fortælle, hvem han/hun tænker på. Hver person i gruppen afgør ved kalibrering, hvem A tænker på og fortæller hinanden, hvilke sansebaserede iagttagelser, der ligger til grund for deres svar. 4. Spørg A, om svaret er rigtigt. Auditiv kalibrering 1. A står med ryggen til gruppen og tænker på en person, A holder meget af, og tæller samtidig til 10. Gruppen kalibrerer auditive signaler. 2. A tænker på en person, A ikke bryder sig om, og tæller samtidig til 10 Gruppen kalibrerer auditive signaler og sammenligner med iagttagelserne under punkt 1. 3. A tænker derefter på den ene eller den anden og tæller samtidig til 10. Gruppen afgør via deres kalibrering, hvem A tænker på og fortæller hinanden, hvilke sanse- baserede iagttagelser, der ligger til grund for deres svar. 4. Spørg A, om svaret er rigtigt. 18

Øvelse: Iagttagelse eller egen vurdering Afgør, hvilke af nedenstående udtalelser, der er baseret på iagttagelser (i), og hvilke der er observa- tørens egen vurdering (v): 1. Hun ser op til højre. 2. Han er vred, det kan jeg se på den måde, han rynker brynene på. 3. Hun ser afslappet ud. 4. Han rødmer. 5. Dine læber bliver fyldigere. 6. Hendes skuldre hænger, hun virker meget sammensunket. 7. Hendes hoved er drejet en lille smule til venstre, og venstre skulder er lavere end højre skul- der. 8. Hans ansigt viste alle tegn på afsky. 9. Hendes bevægelser var enormt nervøse. 10. Hun taler nu hurtigere og med mere begejstring. 19

Øvelse: Visuel og auditiv kalibrering 2 3 personer: A, B og C. A og B sidder over for hinanden. C sidder med ryggen eller siden til, så C primært er optaget af at lytte. A: Fortæller i 2-3 minutter om: 1) en kedelig/uinteressant oplevelse 2) en dejlig/rar/sjov oplevelse B: Mens A fortæller, iagttager B kropssprog: kroppens placering i stolen gestikuleren ansigtets farve mimik øjnene: går de mest opad eller nedad? Hvilke ændringer sker der, afhængigt af hvad A fortæller om? C: Mens A fortæller, lytter C til: talehastighed rytme toneleje Hvilke ændringer sker der, afhængigt af hvad A fortæller om? Derefter byttes roller, til alle har været A. 20