Inklusion i Folkeskolen



Relaterede dokumenter
Efteruddannelse i inklusion

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Kvalitet i specialundervisningen

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Børn skal favnes i fællesskab

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

HARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Lær at bruge dig selv på en ny måde

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Mindful. Børnehave. Vi lærer jer at gøre det selv

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

En certificering i bæredygtig skærmpolitik Til skoler og institutioner

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Et liv med Turners Syndrom

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Handleplan for inklusion jan 2018

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Brønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Skole. Politik for Herning Kommune

HF Et aktivt valg! 1

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Vision, værdier og menneskesyn

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Forældremøde. Velkommen til forældremøde i Tikøb Dagtilbud. Helsingør Kommune Tikøb Dagtilbud og Skole

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Den usynlige klassekammerat

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

E klasserne på Vildbjerg Skole

Hvidovre Gymnasium & HF

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

Lærende fællesskaber

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Transkript:

Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at skulle inkludere børn med forskellige vanskeligheder i den almindelige skole. Jeg har derfor besøgt Løgstrup skole, en almindelig folkeskole med 500 elever der har arbejdet med inklusion på helt usædvanlige måder. Min interesse for skolen er kommet gennem mit kendskab til, at man her blandt mange tiltag, tilbyder psykoterapi og sandplay på skolen. Jeg havde aftalt et møde med Majbrith Annesen som er skolens pædagogiske leder. Hun er desuden uddannet Integreret NLP Psykoterapeut og Sandplay terapeut. I det følgende vil jeg beskrive hvordan en ganske almindelig folkeskole med 500 elever, har taget udfordringer om at arbejde med inklusion op og udviklet en levende moderne skole. Skolens bygninger Igennem de sidste år har Løgstrup Skole været igennem en del fysiske forandringer, der har søgt at gøre skolen tidsvarende og fremtidssikret. Det seneste projekt var en helt ny tilbygning til mellemskolen. Her har skolens elever deltaget i og været medbestemmende i indretning og arkitektur. Forud for dette, havde eleverne fået undervisning af fagfolk i arkitektur, farvelære, og andet relevant for aktivt og realistisk at kunne bidrage med deres ønsker for en god skole. Rummene står nu klar med mange farver, sjove detaljer i byggeriet som alt i alt skal tilgodese et inspirerende og godt læringsmiljø. Eksempelvis er vindueskarme indrettet som siddepladser; der er rum med forskellige niveauer og plateauer; der er arbejdspladser fordelt i fællesarealet i form af forskellige afskærmninger og niveauer. Foruden den nye bygning har man ombygget den gamle gymnastiksal til musikkreative fag. Gymnastiksalens gamle toilet er 1

blevet et skønt musikrum; bade- og omklædningsrum er blevet til natur og teknik lokale. Overalt har kreative og visionære sjæle sat deres præg på de fysiske rammer. Som noget helt unik, har Majbrith et særligt rum i skolens centrum. I dette rum findes mulighed for at hjælpe børnene på skolen gennem hendes virke som Integreret NLP Psykoterapeut. Dette specielle rum er indrettet med 4 reoler, hvorpå der er fyldt med symboler- andre ville kalde det legetøjsfigurer; et bord og 2 sandkasser. Rammerne for at hjælpe børn med vanskeligheder er flyttet ind i skolen og er en del af en integreret skole i udvikling. Ved siden af skolen er den gamle inspektørbolig. Denne bolig er blevet taget i brug i løbet af det sidste år. I dagligt tale hedder boligen Cockpittet og rummer mulighed for at integrere børn med specielle behov. Historien om Cockpittet En far hvis 2. søn stod for at skulle på specialskole skulle vise sig at blive inspirationskilden til tilblivelsen af det, der i dag er en væsentlig brik i arbejdet med integration på Løgstrup skole - Cockpittet. Hans oplevelser med den 1. søn der gik på specialskole, havde ikke været positiv. Derfor bad han skolens ledelse om at finde en anden løsning for hans 2. søn. De tog udfordringen op og fandt ressourcer og midlertidige rum på skolen, så de kunne beholde drengen og give ham den støtte han havde brug for. Løsningen var at etablere et andet og fleksibelt tilbud til drengen hvor han blev undervist alene nogle timer og fulgte sin klasse andre timer. Nu hvor muligheden var skabt kom der hurtigt flere børn til. For ca. 1 år siden, rykkede man ind i den gamle inspektørbolig og Cockpittet fungere i dag som tilbud for alle elever, der har brug for ekstra støtte eller ro. Der kommer i løbet af ugen ca. 30 elever i alle aldersgrupper. Nogle elever har de fleste af deres skoletimer i Cockpittet, nogle elever søger derhen i enkelte timer mens andre igen kun tilbringer deres frikvarter i disse rolige omgivelser. Det er muligt for alle elever på skolen at komme i Cockpittet. En del af eleverne har diagnoser men kan være en del af skolen vha. disse tiltag. Andre elever er børn uden diagnoser, der kan have faglige udfordringer i et enkelt eller flere fag eller sociale problemer i særlige fag hvor de udfordres for voldsomt i klasse sammenhæng. Hvad kan Cockpittet? Jeg talte med 2 elever fra overbygningen der var i Cockpittet denne dag. De havde begge oplevelsen af at de bedre kunne koncentrere sig om deres skolearbejde når de var her. Den ene var fuldtidselev for en kort periode, den anden havde nogle enkelte timer her. Begge gav udtryk for at de følte en form for beskyttelse og trykhed ved at være her. Deres vanskeligheder ved et fag blev ikke udstillet og de behøvede ikke at leve op til hvad de andre kunne på samme måde. Tilmed gav de begge udtryk for at lære meget mere her end de før havde gjort i nogen klassesammenhæng. Cockpittet har ansat en pædagog på fuld tid og 2 lærer på deltid. De samarbejder med elevens klasselærer og tilrettelægger skolearbejdet for eleven så han/hun så vidt muligt følger klassens arbejde. På den måde kan eleven lettere komme tilbage i klassen på lige fod med de andre, når han eller hun er klar. I Cockpittet kan man det særlige at rumme den enkelte. Ideen er at eleven får lov til at lære og udvikle sig i sit eget tempo. Klassens lærere og personalet i Cockpittet udarbejder kursustilbud der tilrettelægges til barnet ud fra netop dette barns behov. 2

Udfordringer for Cockpittet I Cockpittet arbejder man på at styrke det enkelte barn fagligt, personligt og socialt. Hensigten er, som der ligger i navnet at den enkelte elev etablerer styringen i eget liv og oplever succes. Arbejdet foregår i tæt samarbejde mellem elev, forældre, klasselærer og PPR. Dette kræver at personalet har en solid faglig baggrund og personlige ressourcer. Dette tages alvorligt af skolens ledelse som tilbyder uddannelse og personlig supervision eller terapi. Cockpittet og elever uden tilknytning dertil. Ideen er at hjælpe den enkelte i det nære miljø. Der er ofte lang vej fra at en elev tumler med problemer og til at der egentlig iværksættes hjælp. Dette er søgt imødekommet på skolen, idet man tilbyder eleverne terapi ved en uddannet psykoterapeut. Normalt vil børn der har brug for denne type hjælp få den udenfor skolesystemet. Dette betyder en længere vej til hjælp. Det vigtigste parameter for om et barn føler sig inkluderet er, at barnet oplever sig som en del af fællesskabet, det gælder både fællesskabet i barnets klasse og fællesskabet i Cockpittet. De løsninger der findes frem til for at støtte det enkelte barn, skal altid tage udgangspunkt i netop dette barns behov, og derfor er der ikke to inklusionsforløb der er ens. Cockpittet må aldrig blive oplevet som et udskilningssted. Derfor inviteres andre klassekammerater til på skift at følge undervisningen i Cockpittet. Der lægges vægt på at barnet, der har timer i Cockpittet oplever, at det rykker fagligt, så det kan være stolt, af det vedkommende har lavet i Cockpittet. Man kan ikke blive sendt i Cockpittet som en straf, men alle der har forbindelse med Cockpittet er velkommen der, hvis der er brug for det, af den ene eller anden grund. Det kræver dog en accept fra den lærer, barnet skulle have haft i klassen, hvis der er behov for at barnet trækker sig tilbage til Cockpittet, udenfor de timer der er aftalt. Psykoterapi med bl.a. Sandplay Foruden Cockpittets særlige rammer har skolen etableret et terapeutisk rum. Det er her muligt for skolens elever at komme i terapi ved Majbrith som er uddannet Integreret NLP Psykoterapeut. Der kommer elever både fra Man er således ofte på forkant med en evt. negativ udvikling og kan sætte i værk hvor der er behov for en ekstra indsats nu og her. Det kan være børn hvis forældre har vanskeligheder, børn der oplever dødsfald eller sygdom i familien eller børn der af en eller anden grund har svært ved at takle hverdagen. Alle der deltager i et terapeutisk forløb har naturligvis forældrenes tilladelse og en stor del af arbejdet foregår ligeledes i samarbejde med PPR. Det terapeutiske arbejde er i dag en del af det daglige liv på skolen. Det betyder at den 3

enkelte og skolen som helhed tager vanskeligheder som udfordringer. Dette mod til nye initiativer kendetegner skolen. Pædagogisk udvikling Hverdagsbillede I løbet af dagen bliver jeg vidne til hvordan Majbrith som er pædagogisk leder, bliver inddraget i hverdagens udfordringer. Et par drenge har været ude af kurs. Personalet har taget hånd om situationen, men får lejlighed til at få supervision på deres arbejde, idet Majbrith møder dem. Under supervisionen laves aftaler for hvordan man fremover kan hjælpe eleverne og forebygge en lignende situation. Majbrith indbyder de 2 drenge til en samtale. Her er personalet også tilstede, og kan ved Majbriths eksempel udvikle metoder til konfliktløsning og den gode samtale med børn i praksis. Majbrith fortæller at det er det arbejde hun laver jeg er altid i gang med at løse problematikker og videreudvikle sammen med personalet. De mange tiltag for at integrere alle i skolen kræver ikke kun fysiske rammer, men også et personale der vil udviklingen. Integrering af de svage elever er ikke noget en almindelig lærer eller pædagog nødvendigvis har ønsket sig da de søgte stillingen på skolen eller i øvrigt er uddannet til. Men i dagens Danmark er det de vilkår der stilles. Skolen skal stille relevant tilbud for alle. Der er derfor opstået et stort behov og interesse for at tilegne sig praktiske redskaber til, at manurere i hverdagen for at kunne magte dagens opgave. På Løgstrup Skole tilbyder man derfor personalet efteruddannelse indenfor områder de selv har følt behov for at udvikle. Et naturligt valg for skolen har derfor været at kontakte Nordisk NLP Akademi. Her har skolens pædagogisk leder, Majbrith Annesen uddannet sig til psykoterapeut. Med kendskab til Akademiet, uddannelses metoder og uddannelsesniveauet fandt ledelsen for Løgstrup skole det naturligt, at vælge en praksis orienteret undervisning. 4

Forventningerne til efteruddannelsen er, at personalet får redskaber de kan bruge i det daglige. Der er fokus på den enkeltes kommunikations evne og udvikling; samtaler med børn og unge; samt hvordan personalet indbyrdes støtter og hjælper hinanden gennem kollegial sparring i hverdagen. Nordisk NLP Akademi tilbyder uddannelser og kurser indenfor kommunikation, pædagogik og ledelse med baggrund bl.a. i Neuro Lingvistisk Programmering. NLP er metoder der benytter psykologiske og pædagogiske teorier anvendt i praktisk kundskab lige det mange leder efter, og som man derfor har tilbudt personalet på Løgstrup Skole. Med udfordringer følger udvikling. Løgstrup Skole har taget opgaverne alvorligt og til inspiration for andre, har de i dag en skole der har mod til at gå nye veje. Det har man vist med de nye tiltag i form af fysiske rammer, der inddrager elevernes ideer og medansvarlighed, etablering af Cockpittet en rummelig skole; psykoterapeutisk behandling på skolen som kan betyde at man er på forkanten af personlige nederlag og med den fortløbende efteruddannelse af personalet. Inklusion har for Løgstup Skole også vækket ildsjæle og kreativitet for at skabe de rammer der skal til for at løfte opgaven. Uden dem havde det hele ikke kunnet lade sig gøre. Opgaverne er blevet et springbræt for nytænkning en skole der vil og kan rumme elever og personale med deres forskelligheder. Nordisk NLP Akademi Nordisk NLP Akademi udbyder kvalificeret uddannelse indenfor: Kommunikation kreativitet forandring og udvikling med basis i NLP - Neuro Lingvistisk Programmering, Analytisk Psykoterapi, Spædbørnsterapi og Sand-play Metoderne bruges i forbindelse med kommunikation, samarbejde, ledelse, personlig udvikling, terapi, coaching og i alle sammenhænge, hvor mennesker ønsker at opnå resultater og forbedre deres måde at fungere på. NLP bruges i dag bl.a. indenfor pædagogik, ledelse og i sundhedssektoren. NLP indeholder viden om det menneskelige sind - hvilke ubevidste sindsprocesser, der ligger til grund for en lang række menneskelige evner og kvaliteter. Ved hjælp af NLP kan vi opbygge nye valgmuligheder i det indre univers. Vores opfattelse af virkeligheden udvides hvorved vi kan blive mere fleksible og få lettere ved at opnå det vi ønsker for os selv og i vores relationer. Måden vi bruger sindet på er afgørende for hvor talentfulde og ressourcefyldte vi er. NLP en har sin force i at skabe resultater i det kongitive og adfærdsmæssige samt psykosomatiske område. Den analytiske Psykologi og symbolisering giver et kreativt rum til at udtrykke det ubevidste indhold,her kan følelserne komme til udtryk. Terapeuten er et kærligt vidne til en kreativ proces der giver rum til vækst og healing. Inge Grethe Henriksen. Nygade 31,1, 8800 Silkeborg, telefon: 20 12 14 13 www.nordisknlpakademi.dk 5