Professionel Hjernetræning i praksis Kolding 18.05.2015 Dagens program 09:00-12:00 (med pauser eaer behov): Velkomst, præsenta)on og gennemgang af programmet Introduk)on: Hvad er Professionel Hjernetræning? Øvelser: Overvågning (Hvad er opgaven?, Hvad træner man?, Relevans? etc.) Om effekt af kogni)v træning og hjernens plas)citet Øvelse Våbenskjold Opsamling på Våbenskjold (Hvad er opgaven?, Hvad træner man?, Relevans? etc.) Hvordan implementerer man et kogni)vt trænings)lbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? - Et eksempel 12:00-12:45: Frokost 12:45-16:00 (med pauser eaer behov): Hvordan implementerer man et kogni)vt trænings)lbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? - Et eksempel (fortsat) Øvelse: Basketball Bes)lling af et abonnement og pris Administra)onssystemet: OpreTelse og redigering af brugere og grupper Tænd og sluk for øvelser Træningsprogram Resultater Øvelse: Administra)onssystemet Evt. afprøvning af et par øvelser (f.eks. Hukommelse som elefant og De hemmelige arkiver ) Afrunding og opsamling Hvad er Professionel hjernetræning? 1
Professionel Hjernetræning En samling internetbaserede øvelser, der hver især træner specifikke kogni)ve funk)oner Et administrajonssystem, som gør det muligt for den træningsansvarlige at )ldele klienterne opgaver med passende sværhedsgrad og at overvåge klientens indsats og udbyte. Historie: Fra Happy Neuron til Scientific Brain Training Pro Historie: Fra Scientific Brain Training Pro til Professionel Hjernetræning http://dk.scientificbraintrainingpro.eu 2
Historie: Fra Scientific Brain Training Pro/Professionel Hjernetræning til Professionel Hjernetræning/Happy Neuron Pro http://dk.scientificbraintrainingpro.eu Psykiatri- eller hjerneskadeprogrammet Psykiatri- og Seniorprogram Samme inds)llinger for alle Ti faste sværhedsgrader Let at administrere Kan anvendes med lavere grad af træner- klient interak)on Mulighed for træningsprogram 18/21 øvelser Hjerneskadeprogram Mulighed for individuel regulering af øvelsernes sværhedsgrad Mulighed for anvendelse af ni faste sværhedsgrader Individuel regulering af sværhedsgrad kræver mere træner- klient interak)on Mulighed for træningsprogram 28 øvelser Tre programmer 28 øvelser Øvelser Hjerneskade Psykiatri Senior Stjernetydning X X X Basketball X X X Knæk koden X X X Forandring fryder X X Hukommelse som en elefant X X X Ordet på bordet X X X Former og farver X X Rig)gt sted, rig)gt )dspunkt X X X Våbenskjold X X X Jorden rundt X X Turen går )l... X X X Restaurant X X X Organisering X X Hvor er )ngene? X X X Indviklede figurer X X X Udsigtspunkt X X Rota)on X X X Gamle skridtegn X X Overvågning X X X To )ng på samme )d X X X De hemmelige arkiver X X X To )ng på samme )d X X Fuglesang X X Lydprøve X X Ordkløveri X Tårnene i Hanoi X Behændighed X Find vej X 3
VIGTIGT! Professionel Hjernetræning er IKKE behandling, remediering eller genoptræning. Professionel Hjernetræning er et redskab, som kan anvendes i behandlings-, remedierings- og genoptræningsforløb. Professionel Hjernetræning muliggør mange gentagelser af handlinger, hvilket er en be)ngelse for automa)sering. Hvad er kogni)v træning?/hvordan kan man i praksis bruge øvelserne i Professionel Hjernetræning? KogniJve funkjoner er en forudsætning for at lære om, forstå og kende den verden, man lever i Opmærksomhed Koncentra)on Indlæring Hukommelse Ini)a)v Overblik Planlægning Formålet med kognijv træning er at fastholde, udvikle eller genetablere forudsætninger for at lære om, forstå og kende den verden, man lever i 4
Elementerne i kognitiv træning Individ med kognitive vanskeligheder Elektronisk redskab Kognitiv træner Kognitive øvelser Karakteristika ved den gode kognitive øvelse Trænings egenskaber KOGNITIV ØVELSE En praktisk udfordring Element i domæne Hverdags relevans Graduerings egenskaber Feedback egenskaber Øvelser: Overvågning og Find vej 5
Overvågning den praktiske udfordring På de lene niveauer får man præsenteret et symbol, som man skal iden)ficere blandt andre symboler i feltmønsteret. På de højere niveauer får man præsenteret et symbol, som man skal iden)ficere i feltmønsteret, men her er der et forstyrrende (næsten iden)sk) symbol. Det gælder således om ikke at lade sig distrahere af det forstyrrende element, men at huske og iden)ficere det symbol man får præsenteret )l start. Ydermere skal man på tre niveauer finde det umage symbol, dvs. et symbol som afviger fra de andre i feltmønsteret. Overvågning funktioner som trænes - visuelt overblik - vedvarende opmærksomhed - selek)v opmærksomhed - rumlig analyse - formgenkendelse Overvågning relation til hverdagen Disse funk)oner er vig)ge, når man handler ind og skal finde en bestemt vare på hylden i supermarkedet. For eksempel skal man kunne holde fokus på den bestemte vare på hylden og ikke lade sig distrahere af de andre varer. Det samme gør sig gældende, når man skal finde sin pung på sofabordet blandt aviser og ugeblade, sin ven i en menneskemængde eller sin kuffert på bagagebåndet i ludhavnen. 6
Overvågning Feedback: To visuelle skalaer samt tekst som informerer om nøjag)ghed (%) og )d pr. korrekt svar (sekunder). Overvågning Graduering af sværhedsgraden*: Der er 9/10 niveauer, som er blevet forprogrammeret i øvelsen for at sikre en let start og en jævnt s)gende sværhedsgrad. Inds)llingsmulighederne og sværhedsgraden alænger af størrelsen af feltmønsteret (4x4 )l 8x16) og hjælpetypen: Mul)symboler, Med hjælp, Med forstyrrende element og Et umage tegn eller ej. * I psykiatriprogrammer Overvågning Der er således: 4 x 10 x 4 x 2 x 6 = 1920 mulige varianter af denne øvelse 7
Evidensen for kognitiv træning Evidens Udvalgte nyere artikler om psykose og affektive lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser, anorexi og kognitiv træning/remediation Anaya C, Martinez Aran A, Ayuso-Mateos JL, Wykes T, Vieta E, Scott J. A systematic review of cognitive remediation for schizo- affective and affective disorders. J Affect Disord. 2012 Dec 15;142(1-3):13-21. Bowie CR, Gupta M, Holshausen K, Jokic R, Best M, Milev R. Cognitive remediation for treatment-resistant depression: effects on cognition and functioning and the role of online homework. J Nerv Ment Dis. 2013 Cordier R, et al. Cognitive remediation has global cognitive and functional benefits for people with schizophrenia when combined with psychiatric rehabilitation. Aust Occup Ther J. 2012 Aug;59(4):334-5. Gharaeipour M, Scott B. Effects of cognitive remediation on neurocognitive functions and psychiatric symptoms in schizophrenia inpatients. Schizophr Res. 2012 Dec;142(1-3):165-70. Kluwe-Schiavon B, et al. Executive functions rehabilitation for schizophrenia: A critical systematic review. J Psychiatr Res. 2013 Jan; 47(1):91-104. Koenig AM et al. Cognition in Late Life Depression: Treatment Considerations. Curr Treat Options Psychiatry. 2014 Mar 1;1(1):1-14. Lindvall Dahlgren C., Rø O.A systematic review of cognitive remediation therapy for anorexia nervosa - development, current state and implications for future research and clinical practice. J Eat Disord. 2014 Sep 10;2(1):26 Porter RJ, et al. Remediation as a treatment for major depression: A rationale, review of evidence and recommendations for future research. Aust N Z J Psychiatry. 2013 Dec;47(12):1165-75. Stern A et al. The Efficacy of Computerized Cognitive Training in Adults With ADHD: A Randomized Controlled Trial. J Atten Disord. 2014 Apr 22. Tajik-Parvinchi D. Cognitive Rehabilitation for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD:Promises and Problems. Can Acad Child Adolesc Psychiatry. 2014 Sep;23(3):207-17. Wykes T, et al. A meta-analysis of cognitive remediation for schizophrenia: methodology and effect sizes. Am J Psychiatry. 2011 May; 168(5):472-85. Evidens Kognitiv træning har effekt ved flere forskellige lidelser (forskellige faktorer modificerer udbyttet) Isoleret kognitiv træning har let-moderat effekt Kombineret kognitiv og rehabilitering har moderatstor effekt Kognitiv træning forstærker effekt af andre psykosociale behandlingstilbud Kognitiv træning kan påvirke selvværd Der er fortsat behov for forskning i feltet 8
Fordi.hjernen er plastisk - hjernen forandrer sig gennem hele livet - hjernens funktioner formes af, hvordan de anvendes i praksis - opretholdelse af hjernens funktionsniveau (særligt oppe i alderen) afhænger af hvordan den bruges - kompensation eller recovery? Dansk pilotundersøgelse med Professionel Hjernetræning, 2012-2014 1. Kan kombineret kognitiv træning og arbejdstræning implementeres i en rehabiliterings kontekst? 2. Kan det udvikle deltagernes kognition og arbejdsparathed? N Alder gnst: Kvinder: Affek)v lidelse Forudgående stabil )lknytning )l arbejdsmarkedet 96 36,8 år 69 (72%) 73 (79 %) 42 (44%) Dansk pilotundersøgelse med Professionel Hjernetræning, 2012-2014 Samlet range: 0-36 Delskala range: 0-12 Kognition Tilstand Personlighed Kontekst 9
Dansk pilotundersøgelse med Professionel Hjernetræning, 2012-2014 Kognition MIC-SR Baseline Afslutning Signifikans Cohen s d Total 26,19 21,77 0,000 0,55 Opmærksomhed (n=96) Eksekutive funktioner (n=96) Hukommelse (n=96) 9,46 7,63 0,000 0,62 8,29 6,83 0,000 0,46 8,44 7,31 0,000 0,37 Cohen s d Effektstørrelse: 0.20=lille; 0.50=medium; 0.80=stor Dansk pilotundersøgelse med Professionel Hjernetræning, 2012-2014 Motivation 7,00 6,00 5,00 5,82 5,83 5,82 5,31 5,18 5,28 5,30 5,17 5,12 5,21 5,62 5,67 4,00 3,00 2,00 1,00 Første måling (n=79) Anden måling (n=63) Tredje måling (n=46) Fjerde måling (n=27) Interesse Værdi Valg! Dansk pilotundersøgelse med Professionel Hjernetræning, 2012-2014 Arbejdsparathed Start Slut Antal Procent Antal Procent 41 43 % 71 74 % Ja Nej 46 48 % 15 16 % Ved ikke 5 5 % 4 4 % Missing 4 4 % 6 6 % I alt 96 100 % 96 100 % 10
Øvelse: Våbenskjold Øvelse: Våbenskjold Den prakjske opgave: Man skal huske et våbenskjold og de dele, det består af, dvs. form, farve, mønstre og forskellige typer af hjelmtegn og våbenmærker. Inden våbenskjoldet skal genkaldes og - skabes, får man en distrak)onsopgave, som man skal udføre. Hereder genskaber man våbentegnet med alle dets komponenter. Man får forskellige svarmuligheder id. form, farve, mønster og våbenskjold. Øvelse: Våbenskjold KogniJve funkjoner der trænes: - Visuel opmærksomhed - Rumlig opmærksomhed - Visuel hukommelse - Rumlig hukommelse 11
Øvelse: Våbenskjold Relevans for hverdagssituajoner: I hverdagen benyter vi ode vores visuelle og rumlige opmærksomhed og hukommelse, bl.a., når vi skal finde vej et bestemt sted hen. Når vi skal huske, hvordan et bestemt tøjmærkes logo ser ud, hvor forskellige )ng i boligen er, eller hvordan forskellige forretninger er placeret i et indkøbscenter, spiller vores visuelle og rumlige opmærksomhed og hukommelse en central rolle. Implementering af kogni)v træning Kognitiv træning i klinisk praksis ü Det basale: Hardware og lokale ü Visitation ü Forundersøgelse ü ABC-programmet ü Trænerrollen den formelle, den relationelle og den motivationelle del ü Evaluering af forløb og udbytte 12
Kognitiv træning i klinisk praksis I klinisk sammenhæng er et kognitivt træningstilbud IKKE et forskningsprojekt, men et behandlingstilbud på linje med andre tilbud, som psykoedukation, samtaleterapi etc. I klinikken er man ikke forpligtet af den stringens og objektive effektmåling, som knytter sig til forskning. Tværtimod skal man som ved enhver anden klinisk behandling være fleksibel og tilpasse sig patientens vekslende tilstande og behov samt løbende justere målsætningerne. Som i alt andet klinisk behandlingsarbejde er der tale om en fortløbende samstemning mellem behandlingens mål og patientens ønsker og behov. Det basale: Lokale og hardware Kognitiv træning i klinisk praksis Man bør i første omgang prioritere deltagere som - samtidigt med den kognitive træning har andre daglige aktiviteter med kognitive udfordringer, f.eks. arbejde og uddannelse ( Brain Cross Training ) til forstærkning og generalisering i hverdagen. - har en livsstil* der kan understøtte kognitiv træning - er motiverede for tilbuddet - har tid og overskud/ plads i behandlingsplanen Jo færre af disse karakteristika, desto større trænerudfordringer! 13
*Livsstil 1. Motion Det er lige meget hvordan Bare gør det! Optimalt: 150 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om ugen fordelt på en halv times aktivitet fem gange om ugen gerne afbrudt af intervaller med 10 minutters intensivt tempo. Fysisk aktive personer, der er mere end 65 år gamle, har 38 pct. nedsat risiko for at udvikle Alzheimers sygdom end mennesker, der er fysisk inaktive. Når musklerne arbejder udvikles BDNF (brain derived neutropic factor) - et molekyle der har vist sig vigtigt for vækst og dannelse af hjerneceller i hippocampus. 2. Søvn Altings løsning: Sov på det! I perioder med dårlig søvn er koncentration, indlæring, hukommelse og problemløsning reduceret. Hjernens volumen reduceres hurtigere hos de som har ringe og kort søvn. Reduktionen er mest udtalt hos personer over 60 år: De har stigende svind i relativt bredspektrede områder af hjernen, inklusiv områder i frontallappen, tindingelappen og isselappen. *Livsstil 3. Ernæring - Tomater indeholder lycopen, som modvirker cellereduktionen ved Alzheimers sygdom. - Fisk indeholder Omega 3, som vedligeholder nervesystemet og Jod som forbedre mental klarhed. - Fuldkornsprodukter indeholder folinsyre, B12- og B6-vitamin som alle forbedrer i hukommelsen. - Blåbær har vist sig at forbedre korttidshukommelsen. - Solbær indeholder C-vitamin der giver øget mental adræthed. - Græskarkerner indeholder zink, som forbedrer hukommelse og tænkning. - Broccoli indeholder vitamin K, som forbedrer den kognitive funktion. - Salvie kan forbedre hukommelsen. - Nødder indeholder E-vitamin, der forbedrer hukommelsen. 4. Rygning Rygere har mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle Alzheimers Sygdom senere i livet end ikke rygere. Risikoen øges jo mere man ryger. Forsamtale Vurder om deltageren skal tilbydes et gruppeforløb med et tilrettelagt program, eller (indledningsvist) skal have et individuelt tilpasset program. Individuelt Gruppe Tilpasset 1 2 Tilrettelagt 3 4 Vurder hvorvidt deltageren vil have brug for kompensationsmidler, f.eks. høretelefoner. OBS! det skal tydeliggøres, at målet gennem forløbet er at blive så uafhængig af kompensationsmidler som muligt. Spørg til synsproblemer, dyskalkuli og dysleksi Lav introduktion til programmet og øvelserne. Systematiske redskaber kan være en fordel: 14
Forsamtale redskaber: MIC-SR Til vurdering af de kognitive problemer, som deltageren oplever i sin hverdag/motivation for kognitiv træning. OBS! Resultatet i MIC-SR-skemaet kan med fordel sammenholdes med resultatet fra en kognitiv/ neuropsykologisk undersøgelse. Skemaer: torbchri@rm.dk 15
Forsamtale redskaber: Samtidige aktiviteter Til eksplicitering af understøttende og synergetiske aktiviteter, som kan optimere udbyttet af den kognitive træning. Hvor meget Brain cross training kan du lave i løbet af ugen? Forsamtale redskaber: Mine mål for kognitiv træning Til fastsættelse af individuelle og eksterne mål for træningen. AFGØRENDE for den indre motivation! 16
ABC programmet for kognitiv træning Blok A: Opmærksomhed og Forarbejdningshastighed Træning af evnerne til at fastholde fokus på en opgave, fastholde årvågenhed og præstationsniveau gennem længere tid hurtig og korrekt reaktion. Blok B: Indlæring og hukommelse Træning af evnerne til sproglig, auditiv og visuel hukommelse, forskellige indlæringsstrategier, f. eks. at danne overkategorier, visuelle og rumlige kapaciteter, f.eks. forestillingsevne. Blok C: Arbejdshukommelse og problemløsning Træning af evnerne til på samme tid at fastholde og bearbejde indtryk og information, logisk tænkning og problemløsning, f.eks. strategisk tænkning sproglig og visuel problemløsning. 17
En session Varighed: 1½ time. Det er hensigten, at deltageren hver gang træner med tre øvelser. Deltageren vælger selv, hvornår der skal holdes pause. Undlader en deltager at holde pause(r) er det en træneropgave at gøre opmærksom på og tilskynde til dette. Trænerrollen, den formelle del Træneren skal observere deltagerens kognitive arbejds-stil med henblik på at give underbygget feed-back og regulere øvelsernes sværhedsgrad. Gennem løbende dialog fokuserer træner og klient på, hvorledes deltagerens kognition fungerer, hvilke ressourcer og udfordringer han har og hvilke strategier som er hensigtsmæssige i f t. øvelserne Overses detaljer? Hvordan anvendes kompensation? Hvordan er tempoet? Arbejdes der organiseret? Overskrides tidsgrænser? Er der kort- og langtidshukommelsesvanskeligheder? Etc. I løbet af træningsforløbet skal strategierne og deres effekt sammenholdes med deltagerens funktion i hverdagen. Trænerrollen, den relationelle del De relationelle opgaver: - evaluere klientens metakognition og frustrationsgrad - på indfølende vis påpege problemer - være realistisk opmuntrende - lave aktiv rollemodellering Fordi: Personer med kognitive vanskeligheder har en hverdag/ historie karakteriseret ved kognitive dysfunktioner = nederlag i forbindelse med uddannelse, arbejde og social kontakt. 18
Trænerrollen, den motivationelle del Dialog vedrørende hvordan træningen styrker klientens oplevelse af kompetence- og autonomifølelser, fordi det udvikler selvværd og indre motivation. Jeg bliver bedre og bedre i den kognitive træning Det lykkes for mig at lave øvelsen på et højere niveau Jeg får bedre overblik, kan lettere vælge mellem ting Evaluering af forløbet og udbyttet 1. Er deltageren kommet tættere på sine eksterne træningsmål? 2. Oplever deltageren færre kognitive problemer i sin hverdag? - Kan med fordel sammenholdes med resultatet fra en kognitiv/neuropsykologisk undersøgelse. 3. Føler deltageren sig mere kompetent til at passe på sig selv og håndtere udfordringer i hverdagen? 4. Er deltageren blevet mere bevidst om sammenhængen mellem hans/hendes kognition, hverdag og selvværd? 5. Skal forløbet forlænges i en tilpasset form? Andre dimensioner ved kognitiv træning 19
Rehabiliterings-kvaliteter Kognitiv træning kan medvirke til at udvikle arbejdspladskompetencer: Almene kompetencer: Mødestabilitet Regler og aftaler Initiativ Sociale kompetencer: Samarbejde Motivation i arbejdet Håndtering af kritiske situationer Mestrings-kvaliteter Kognitiv træning kan in vivo medvirke til at udvikle psykologiskeog livskvalitetsstrategier: Håndtering af: Angst Frustration Stress Udvikling af: Indsigt i egne ressourcer og udfordringer Selvtillid Selvværd Øvelse: Basketball 20
Øvelse: Basketball KogniJve funkjoner der trænes Grundlæggende problemløsning: Overblik Planlægge Afprøve en strategistrategi Evaluere udbyte af strategien Koncentra)on Den visuelle fores)llingsevne Øvelse: Basketball Relevans for hverdagen Det er ikke alle hverdagens opgaver, som kan løses med ru)ne. Nogen gange står man i situa)oner, hvor man skal afgøre: Hvad er målet? Hvilke regler og begrænsninger er der? Er der en bestemt måde, som det er hensigtsmæssig at starte på? Etc. Impulsive handlinger kan sjældent anvendes )l den slags opgaver. Situa)onerne kan opstå, når man skal løse opgaver sammen med andre mennesker, f.eks. indrete et kontor, eller når man er alene, f.eks. første gang man skal på posthuset i et nyt kvarter. Bestilling af et abonnement 21
Gode råd Tænk over hvilke navne og hvilken kode, du vælger ved opretelsen: Hvis I er flere trænere på samme arbejdsplads, så vælg et fælles brugernavn og en fælles adgangskode (undlad at bruge din egen foretrukne). Vælg et korrekt organisa)onsnavn og gør det så enkelt som muligt, da det i visse )lfælde vil være nødvendigt, at bruge det ved login. 22
Hvad koster det? Et grundabonnement koster: Hjerneskadeprogram: 420 Kr. pr måned (525 kr inkl. moms). Psykiatriprogram: 320 kr. pr måned (400 kr inkl. moms). Seniorprogram: 320 kr. pr måned (400 kr. inkl. moms). I grundabonnementet er inkluderet 10 ak)ve brugerkon). Et Jllægsabonnement med adgang )l at åbne yderligere 10 ak)ve brugerkon) koster 275 Kr. pr måned (343,75 Kr inkl. moms). Der kan tegnes abonnement for 3, 6 eller 12 måneder ad gangen. Ved tegning af abonnement på 12 måneder opnås 20 % rabat. Det er muligt at købe Jllægsabonnement sammen med grundabonnement, eller på et senere )dspunkt. Betaling foregår via fakturering (evt. elektronisk faktura, hvis det ønskes) og bankoverførsel. Administration Opret en ny bruger Tildel øvelser Inds)l sværhedsgrad 23
Etablering af en klient Administration af brugerkonti Gode råd Vælg et simpelt brugernavn og en kode, der er let at huske, men undlad at gøre det FOR simpelt (f.eks.: Ole og 1234 ). Start med at gøre enkelte, simple øvelser )lgængelige for brugeren og udvid ederhånden. Sid sammen med brugeren og gennemgå øvelsen hver gang, der åbnes for en ny, så det sikres, at han/hun ved, hvad den går ud på. Send link i mail )l forenklet login- side 24
Den daglige træning Følg med i dine brugeres arbejdsindsats Evaluer resultater Sæt øvelser på opgaveliste 25
Lav et træningsprogram Der er flere veje )l at opbygge et træningsprogram )l brugeren: 1. Tænd for de øvelser, som brugeren skal træne med, brug de automa)ske niveauer og lad antallet af repe))oner være frit. 2. Opret et træningsprogram med de opgaver, som du ønsker, at brugeren skal gennemføre, med den ønskede inds)lling og med det ønskede antal repe))oner. 3. Lav et program med øvelser og inds)llinger og hvor lang )d brugeren skal træne. Systemet udfylder selv evt. overskydende )d. 4. Definer dage, hvor lang )d brugeren skal træne samt antal repe))oner af hver øvelse og lad systemet udvælge øvelserne. I gang med træningen Der er tre måder at starte øvelser: 1. Træner)lstand. Når du er logget på som træner, har du adgang )l at prøve alle øvelser og skal inds)lle sværhedsgraden hver gang. Bruges når du som træner skal lære øvelserne at kende. Resultat gemmes ikke. 2. Superviseret )lstand. Når du er logget på som træner og vælger en brugerprofil at logge på, skal du ligeledes inds)lle sværhedsgraden. Bruges når brugeren træner sammen med dig. I kan så sammen finde den rete sværhedsgrad. Resultat gemmes. 3. Bruger)lstand. Når brugeren logger på med brugernavn og adgangskode, er sværhedsgraden inds)llet på forhånd. Bruges )l den daglige træning. Resultat gemmes Automatiske niveauer Hjerneskadeprogram Oprykning når øvelsen er gennemført to gange med en præcision over 80 % Man rykker et niveau ned, hvis præcisionen er under 60 % Psykiatriprogram Oprykning, når øvelsen er gennemført to gange med en præcision på 100% Man kan ikke rykke ned 26
Administrer øvelser Sæt øvelse på opgavelisten 27
28
FØLG MED I BRUGERENS RESULTATER 29
Opgave: Administration Log på som træner Deak)ver den eksisterende brugerkonto Opret en ny brugerkonto Opret en gruppe Flyt brugerkontoen over i den nye gruppe Omdøb gruppen Deak)ver den nye brugerkonto 30
Øvelser: hukommelse som en elefant og De hemmelige arkiver De hemmelige arkiver Trænings- egenskaber Fokuseret opmærksomhed/koncentra)on Omtanke Begrebsanalyse Kategorisering/organisering Foregribelse af begivenheder Drage erfaringer af sine fejl Håndtering af frustra)on De hemmelige arkiver RelaJon Jl hverdagen Hverdagen indeholder mange ru)nesitua)oner, men det sker, at man løber ind i opgaver, hvor man ikke kender den rig)ge fremgangsmåde. Det kan være, når man starter på et nyt arbejde eller går i gang med et nyt computerprogram. Kategorisering er også en del af hverdagen: Når vasketøj sorteres i forhold )l vaskeprogrammer og farve, når man skal )lberede mad og vurdere, hvornår i forløbet man f.eks. skal koge kartoflerne og stege kødet, når man skal lave jævnbyrdige fodboldhold med lige fordeling af gode og mindre gode spillere. 31
Hukommelse som en elefant Trænings- egenskaber Verbal episodisk hukommelse Indlærings- strategier f.eks. ved at lave kategorier eller historier med ordene Hukommelse som en elefant RelaJon Jl hverdagen I hverdagen har man ode brug for at indlære og huske verbale beskeder og oplysninger, som man senere skal bruge i en anden situa)on: Det kan f.eks. være en adale med en ven eller oplysninger om )ng man skal bruge i sin husholdning. Indlærings- strategier kan være en fordel i mange arbejdssitua)oner, hvor man skal organisere opgaver og )ng, man får at vide f.eks. id. hvilken ugedag, man skal lave særlige opgaver. Tak for i dag God fornøjelse med den kogni)ve træning 32