SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013
MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os, og hvordan vi kan bruge vores tænkende, følende og sansende hjerne til gavn for fællesskabet, andre, opgaven og os selv. & Kende til et sæt værdier og grundindstillinger i vores hjerter, som vi bevidst vælger at gå på arbejde med, til opgaver, dialoger, borgere, kollegaer og fremtiden med.
DE 3 UFRAVIGELIGE PRINCIPPER Intention/formål Hvorfor? MINDFULNESS Grundindstilling Hvordan? Opmærksomhed Hvad?
INTENTION Hvad er din intention med at være her - nu - i dag?
MINDFULNESS TILSTAND OG TRÆNING Formel træning: Jon Kabat-Zinn m.fl. At være tilstede i nuet Bevidst opmærksom og nærværende På en ikke-dømmende åben måde Uformel træning: Ellen Langer m.fl. Se en situation i dens kontekst og fra flere perspektiver Se/bemærk/led efter det, der er nyt og anderledes Skabe nye kategorier til at forstå nuet Lade os guide ikke diktere - af regler og rutiner
SLÅ AUTOMATPILOTEN FRA GÅ NYE VEJE 6 uhensigtsmæssige menneskelige tilbøjeligheder og mindful svar, der skaber handlekraft og nytænkning 1. Vi lukker ned under pres. Inviter bevidst ro ind! 2. Vi glemmer, at der skal være balance mellem sympaticus og parasympaticus. Husk at lade batterierne op! 3. Vi har en tendens til mest at spotte det negative. Inviter bevidst positive følelser ind! 4. Vi vægter intellektet højere og ga r glip af vigtig information. Brug sanserne aktivt! 5. Vi mister nysgerrigheden, na r vi tror, vi ved. Hold dig a rva gen! 6. Vi ser ikke verden, som den er. Sæt spørgsma lstegn ved tolkninger og antagelser!
HANDLING MED OMTANKE Mindfulness giver dig mulighed for at stoppe op og tænke dig om, hvilket kvalificerer dine beslutninger og dine handlinger. STIMULUS OMTANKE RESPONS
DEN MINDFUL ORGANISATION Langsigtet god og bæredygtig intention Åbent og kærligt sind som grundindstilling Den mindful organisation Bevidst fokuseret og disciplineret opmærksomhed
MULTI-TASKING ELLER MONO-TASKING? Multi-tasking har skadelige virkninger (Shapiro, 2013): Sænker produktivitet og kvalitet af arbejdet: Multi-taskere er 1/3 længere tid om at færdiggøre opgaver og laver dobbelt så mange fejl Multi-tasking hæmmer kreativitet Multi-tasking mindsker jobtilfredshed Multi-tasking øger psykisk og fysisk stress
TAG EN TIMEOUT NÅR DU NÆSTE GANG OPLEVER AT HAVE BRUG FOR EN PAUSE ELLER TIL AT FÅ RO IND I DIT SYSTEM: START MED AT TRÆKKE VEJRET - HELT NED I MAVEN. MÆRK HVORDAN MAVEN HÆVER SIG PÅ EN INDÅNDNING OG SÆNKER SIG PÅ EN UDÅNDING. MÆRK DIT HJERTE. HVOR HURTIGT BANKER DET? LAD ROEN SÆNKE SIG LANGSOMT. MÆRK DINE MUSKLER. GÅ DEM IGENNEM EN FOR EN IGENNEM HELE KROPPEN. MÆRK HVOR DU ER ANSPÆNDT OG HVOR DU ER AFSPÆNDT. TRÆK VEJRET UD TIL MUSKLERNE OG LAD ÅNDEDRÆTTET BREDE SIG TIL HELE KROPPEN. VEND NU OPMÆRKSOMHEDEN TILBAGE TIL DET, DU KOM FRA. ELLER GÅ EN TUR, HENT EN KOP KAFFE ELLER TAL MED EN KOLLEGA. VALGET ER DIT!
THE MIND IS LIKE A PARACHUTE IT WORKS BEST WHEN IT S OPEN... FRANK ZAPPA
GIV PLADS TIL TVIVL TID TIL REFLEKSION: HVORNÅR VAR DU SIDST I TVIVL? HVORDAN FØLTES DET? HVAD HANDLEDE TVIVLEN OM? KUNNE DU LÆRE NOGET AF DEN? HVAD GØR DU GENERELT, NÅR DU FØLER DIG USIKKER ELLER I TVIVL? ER DER PLADS TIL TVIVL I DIN ORGANISATION ELLER DIT TEAM? HVIS IKKE, HVAD KAN OG VIL DU GØRE VED DET?
TRÆN BEGYNDERENS SIND GÅ EN TUR RUNDT I DIN AFDELING/ORGANISATION OG LAD SOM OM DET ER FØRSTE GANG, DU ER DER. HVAD SER, HØRER, FORNEMMER, OPDAGER DU? HVILKEN STEMNING ER DER? HVOR ER DER HØJ ENERGI? OG HVOR ER ENERGIEN LAVERE? SÆT DIG ET STED UDEN AT TALE OG UDEN AT ARBEJDE. BLOT OBSERVER, HVAD DER FOREGÅR RUNDT OM DIG. HVAD OPDAGER DU? HVAD UNDRER DIG? ER DER NOGET, DER SKAL GØRES NOGET VED? HVAD SKAL FORBLIVE NØJAGTIG, SOM DET ER, EFTER DIN MENING? DEL EVT. DINE OBSERVATIONER MED DINE KOLLEGER PÅ ET AFDELINGSMØDE
FORRETNINGSMÆSSIGE EFFEKTER AF MINDFULNESS PÅ ARBEJDSPLADSEN I en artikel fra 2011 opsummerer Dolman & Bond følgende dokumenterede effekter: Færre udgifter i forbindelse med fravær, der skyldes sygdom, skader eller stress (fravær nedbragt med 70% over 3 år i London Transport) Forbedrede kognitive funktioner hos den enkelte inklusiv forbedret koncentrationsevne, hukommelse, indlæringsevne og kreativitet (Jha et al, 2007; Slagter et al, 2007; Murphy & Donovan, 1996; Jha & Stanley 2012; Cranson et al, 1991) Forbedret produktivitet og velbehag blandt ansatte (Boyatzis, Passarelli, Koenig et al, 2012) Begrænset medarbejder-omsætning og deraf følgende udgifter Forbedret leder/medarbejder forhold og forhold til kunder/interessenter (Giluk, 2012; Reb, 2012) Begrænsede sundhedsforsikringsudgifter for organisationen Et synligt og mere konkret CSR i organisationen Øget jobtilfredshed (Reb, 2012)
ANDRE EFFEKTER AF MINDFULNESS : Self-efficacy (Kabat-Zinn, 1996) Den bedste prædiktor for forandring er troen på, at man kan ændre sig. Mindfulness øger self-efficacy Følelse af kontrol (Shapiro, 1998; Astin, 1997) En af de bedste fremmere af fysisk og mental trivsel på arbejdspladsen er ens oplevelse af kontrol. Mindfulness øger følelsen af kontrol signifikant. Empati (Lesh, 1970; Shapiro et al 1998) Den vigtigste enkeltstående variabel i arbejdsmæssige relationer er empati. Mindfulness øger empati.
TAK Download bogens 8 guidede øvelser på: http://dpf.dk/produkt/bøger /8423/mindfulness-organisationer Eller kontakt: Clarissa Corneliussen Tel: 2679 3393 cc@resonans.dk