Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?



Relaterede dokumenter
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Specialeansøgning. Region: Region Syddanmark Vedr. speciale: Geriatri. Dato: MAJ Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr.

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Session D Pårørende og forældresamarbejde, hvordan varetages samarbejdet med familien, så indsatsen optimeres

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Hjernetumorer & motion

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kvalitetsstandard for Vederlagsfri Fysioterapi kommunalt tilbud

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Rehabilitering på ældreområdet

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Bornholms Regionskommune

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Har du behov for smertebehandling?

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Fysisk træning og botilbud

Den gode genoptræning kvaliteter i genoptræningsplanerne. Gunner Gamborg Landsformand, Ergoterapeutforeningen gg@etf.dk

Sygedagpengeopfølgning

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.

Fagprofil - sygeplejerske.

Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Region Kommune Tilbud Type Drift Udbredelse Finansiering. Patientuddannelse / Vejledning Rehabilitering Andet

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

6. Social- og sundhedsassistent

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

Den aktive borger under rehabilitering

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Udfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi

Hvad er vedligeholdelsestræning?

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Ansøgning til frikommuneforsøg

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat funktionsevne. Litteraturgennemgang

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

1. Onboarding og uddannelse

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Detaljerede programoversigt med oplægsholdere. Forstander Bente Andersen Stefanshjemmet. Handicap, mestring og hjælpemidler

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

SOSU Temadag, eftermiddag

Transkript:

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt og biomekanik (IOB) Syddansk Universitet, Odense (SDU) Ortopædkirurgisk afdeling Z, Gentofte Hospital

Interventioner for ældre henvist til skadestuen Der er en klar og statistisk signifikant forbedring i chancen for at være i live og bo i eget hus et år efter indlæggelse på skadestuen Ellis et al. CDSR 2011

Risiko for fald (hjemmeboende) Gruppe- og hjemmebaserede træningsprogrammer, inkluderende styrketræning, balance reducerer risiko for fald og frakturer Multifaktorielle interventioner pba. en vurdering af den individuelle risiko for fald reducerer risikoen for fald. Der er evidens for at multifaktorielle interventioner reducerer antallet af fald blandt hjemmeboende ældre påkort sigt Gillespie et al. CDSR 2012

Fysisk træning nedsætter risikoen for fald Træningsinterventioner viser effekt målt påmuskelstyrke. Multifaktorielle træningsinterventioner bestående af træning af muskelstyrke, udholdenhed, balance reducerer fald, og øger gangfunktion, balance og muskelstyrke hos skrøbelige ældre Cadora et al. 2013

Skrøbelige ældre

Interventioner til skrøbelige ældre reducerer risiko for fald, indlæggelse påp plejehjem og øger den fysiske funktion Stor forskel i effekten i individuelle studier?? Hvilke faktorer er af betydning for effekten??

Interventions omfang Et intensitetsindeks som er udarbejdet ud fra antallet af forskellige faglige discipliner der indgår i interventionen (en disciplin=1; to discipliner=2 og mere end 3 dicipliner=3), antal af planlagte besøg (1-4 besøg=1; 5-9 besøg=2 og mere end 10 besøg=3) varigheden af intervention (0-1 måned=1, 2-6 måneder=2 og mere end 6 måneder=3). Studierne kan så opdeles efter indekset i en gruppe med lav intensitet (score 1-4), medium (score 5-6) og høj (score 7-9). Beswick et al 2008

Beswick et al.

Interventioner for ældre med nedsat funktionsevne - målt påp risikoen for plejehjemsindlæggelse

Geriatrisk team indsats en indledende undersøgelse og samtale med den ældre. samlet plan udarbejdes som implementeres. løbende kontakter til den ældre for at vurdere, hvorvidt den samlede plan er implementeret og om den skal justeres for at være tilstrækkeligt målrettet til den ældre. forskellige faggrupper involveret i den indledende vurdering, typisk en geriatrisk læge, socialrådgiver og sygeplejerske og sjældnere er der inkluderet en fysioterapeut, psykolog, ergoterapeut og talepædagog. de involverede faggrupper er ofte specialiserede i det geriatriske fagområde og har enten erfaring eller kurser / ekstra uddannelse i geriatri. sygeplejerske med særligt ansvar for at koordinere indsatsen med øvrige faggrupper og fungerer som case-manager

Vurdering i en CGA enhed To timers vurdering af en geriatrisk læge, en geriatrisk sygeplejerske og en geriatrisk socialrådgiver. Vurderingen omfatter fysisk og psykisk helbred, socialøkonomisk status, funktionsvurdering og vurdering af omgivelserne. Lægen gennemgik patienternes medicinforbrug og foretog en omfattende fysisk undersøgelse, samt vurderede patientens medicinforbrug, ernæring, eventuelle nye diagnoser og de funktionelle konsekvenser af borgerens medicinske sygdomme. Sygeplejersken gennemførte en standardiseret klinisk vurdering som vurderede kognitiv funktion og ADL (activities of daily living) og IADL (instrumental activities of daily living). Socialrådgiveren vurderede den sociale støtte og, sociale aktiviteter, mestringsevne, psykologisk funktion og økonomiske og omgivelsesmæssige faktorer. Efter den initiale vurdering mødtes teamet i gennemsnit i 15 minutter, efter at de hver især havde vurderet borgeren for at udarbejde en rehabiliteringsplan /plejeplan. Herefter kunne de som gruppe mødes med borgeren og dennes pårørende. Epstein et al.1990

Forebyggende hjemmebesøg målet med indsatsen er primært har et forebyggende sigte. hjemmebesøgene foretages oftest af en sygeplejerske men kan også blive foretaget et team bestående af læge, sygeplejerske og socialrådgiver og eventuelt andre faggrupper eller af en fysioterapeut.

Sygeplejersken som Case- manager Sygeplejerske var case-manager og foretog det initiale besøg af deltagerne. Målet med interventionen var at minimere de negative virkninger af aldersrelateret ændringer og risikofaktorer og fremme positive funktionelle konsekvenser. Sygeplejersken gennemgår alle patienternes journaler og gennemfører en omfattende vurdering af patientens fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale funktion, brug af medicin, samt vurderede sikkerheden i hjemmet. En handleplan blev udviklet sammen med den praktiserende læge, patienten, familien og andet sundhedspersonale. Opfølgning i form af hjemmebesøg og telefonopkald blev gennemført efter behov for at kunne give vaccinationer, monitorere patientens helbred og yde psykosocial støtte i løbet en 14-måneders forsøgsperiode. De primære effektmål er død, indlæggelse på institution og brug af sundhedsydelser Dalby et al. fra 2000

Fysioterapi i centrum Fysioterapeuter fokus på evnen til at komme fra en stilling til en anden (transfer), indendørs og udendørs gang, balance og tilstedeværelsen af risikofaktorer i omgivelserne. Interventionen tager udgangspunkt i at øge aktivitet på en sikker måde, brug af hjælpemidler og fjernelse af risikofaktorer i omgivelserne (fx fjerne løse tæpper, brug af skridsikre måtter i badeværelse, forbedring af lysforhold) og instruktion i fysisk træning. Gill et al. fra 2002

Geriatrisk team indsats vs. forebyggende hjemmebesøg

CGA vs. Home visit Risiko for plejehjemsindlæggelse

CGA vs. Home visit Risiko for fald

Team care vs. ikke team care Teamcare defineres som at der på baggrund af den initiale vurdering, afholdes et tværfagligt møde som så planlægger, udfører, monitorerer og evaluerer rehabiliteringsinterventionen

Team care vs. ikke team care Risiko for plejehjemsindlæggelse

Opfølgningstid mindre end et år r vs., mere end et år

Opfølgningstid Risiko for plejehjemsindlæggelse

Opfølgningstid Risiko for fald

Sammenfatning en tværfaglig organisering af indsatsen til ældre med nedsat funktionsevne kan give de ældre en mere sikker og uafhængig tilværelse, i form af nedsat risiko for at falde og forbedret mulighed for at kunne blive boende i eget hjem.