UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD



Relaterede dokumenter
December Udviklingsplan for. Timring. Visionært samarbejde - Kvalitet - Boligmiljø. Borgerforeningen for Timring

Foreninger i Ryde-Stendis. RYDE-STENDIS HOLSTEBRO

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision Lokalrådet December 2011

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Udviklingsplan Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Trafiksikkerhedsplan

Tema 5: Trafik og sikkerhed

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

Trafikpolitik for Humlebien

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

U L F B O R G K I R K E B Y

ESTER. Skitseforslag

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Godt liv på landet i fremtiden

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Kampagne rettet mod forældre. Powerpoint

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Udvikling i din by GUDUM

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

ØSTER LINDET XXX - 11

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

BEVÆGELSESMØNSTRE OG OPHOLD I KOKKEDAL

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1: Projektområdet 1: Billeder fra stedet

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Referat. Deltagere: Steen, Karsten, Karl, Jørgen, Ada, Julle, Viggo M., Viggo, Jens, Niels, John, Jørgen og Laila.

Nyt liv ved Fjellerup Strand

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Cykelstiplan Indledning

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Bevaringsværdige bygninger

Puls, sjæl og samarbejde

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Vi har arbejdet med de punkter, som idegruppen lagde op til ved Borgermødet den 2/

Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

Souschef med stedfortræderfunktion

f f: fcykelpolitikken

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Borgerplan for Klejtrup

Foreningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur

Idéer og input fra dialogmøder

Vi har samlet diverse informationer om vores område i denne præsentation. God fornøjelse

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Tandlæge på deltid eller heltid

Småøernes Aktionsgruppe

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Løkken er Motion og Bevægelse

NÆSTVED STIRÅD 1. NOVEMBER 2009

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

en landsby i stærk udvikling

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Bordreferater Dialogmøde i Terslev den 24. september 2015

REFERAT. Sagsnr Sag Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring for Kjersing Øst erhvervsområde

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den Resume af Følgegruppens holdninger

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Trafikstrategi for Nr. Herlev

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

Program for borgermødet

* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen

December Udviklingsplan for. v i n d. sammenhold styrke synlighed. Vind Sogns Borgerforening

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Transkript:

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD oktober 2010 fællesskab natur aktiviteter sport trafik sammenhold torvet sikkerhed udvikling nye tilflyttere

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD INDHOLD Udviklingsplaner... 2 Indledning... 3 Sørvad lokalområde i korte træk... 4 Historisk tilbageblik... 7 Visioner og mål... 8 Indsatsområder... 10 Projektkatalog... 23 Handleplan... 24 Udviklingsplanen et samarbejdsprojekt Udviklingsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem borgerne i Sørvad, LAG Herning, Herning Kommune og NIRAS A/S i efteråret 2010. At styrke samarbejde og fællesskab både i lokalområdet og mellem lokalområdet og kommunen At bygge på en stærk lokal forankring og ikke mindst inspirere de enkelte lokalsamfund til i højere grad selv at tage hånd om udviklingen. Borgerne i lokalområdet er nøgleaktørerne i arbejdet med udviklingsplanerne. Den enkelte plan er først og fremmest lokalområdets egen plan, idet der lægges stor vægt på at udnytte de lokale kræfter. Samtidig afdækker planerne en række kommunale opgaver, som også skal løftes for at skabe de bedst mulige rammer for et aktivt borgerengagement i udviklingen på landet. UDVIKLINGSPLANER LAG Herning og Herning Kommune besluttede i foråret 2010 at igangsætte udarbejdelsen af udviklingsplaner for seks landsbyer. Udviklingsplanerne skal medvirke til at skabe aktive og levedygtige lokalsamfund og sikre, at Herning kommune fortsat er kendetegnet ved sine mange velfungerende landsbyer. Hensigten med udviklingsplanerne er: At vise nye veje og handlinger og medvirke til at skabe fremskridt i lokalområdet At synliggøre områdets kvaliteter og muligheder 2

INDLEDNING Sørvad er en landsby, hvor der er gang i tingene. Der er et godt sammenhold i byen, og der bliver arrangeret en masse aktiviteter, som folk støtter op om. Dette fællesskab, de daglige mødesteder, trafikken og naturen er der sat fokus på i denne udviklingsplan. Vores udgangspunkt er, at vi vil skabe gode forhold for de daglige møder i byens centrum og gøre det muligt at bevæge sig rundt i byen uden frygt for trafikken. Nye indbyggere i Sørvad vil hurtigt komme til at mærke vores gode sammenhold og falde godt til, så de bliver boende her længe. Dermed vil byen fortsat vokse støt og danne grundlaget for vores skole, vores idræts- og kulturhus samt vores brugs. Udviklingsplanens indhold Udviklingsplanen indeholder både vores ønsker og en plan over, hvordan vi mener, de kan blive til virkelighed. Udviklingsplanen indeholder følgende: Sørvad lokalområde i korte træk Historisk tilbageblik Vores vision og værdier Indsatsområder, som beskriver de områder og projekter, der skal gang i En prioriteret handleplan med en beskrivelse af de projekter, vi prøver at sætte i gang her og nu Sådan er udviklingsplanen blevet til Den 12. august 2010 blev der afholdt borgermøde i Sørvad, hvor Vinding borgerforening, LAG Herning, Herning Kommune, NIRAS og ca. 100 borgere fra Sørvad-området var samlet. Mødet startede med en byvandring, hvor byens situation blev diskuteret. Derefter blev fordele og ulemper, udfordringer og potentialer samt gode ideer og ønsker til byens udvikling diskuteret. Ideerne, forslagene og diskussionerne har herefter dannet grundlaget for arbejdet med et første udkast til udviklingsplanen. Den 9. september 2010 blev det andet borgermøde afholdt, hvor første udkast til udviklingsplanen blev fremlagt og diskuteret. Der blev ligeledes i mindre grupper arbejdet videre med de projekter som planen peger på samt prioriteret mellem dem. 1. borgermøde i Sørvad 2. borgermøde i Sørvad 3

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD SØRVAD LOKALOMRÅDE I KORTE TRÆK Sørvad er en landsby med ca. 1.060 indbyggere. Byen ligger i den nordvestlige del af Herning kommune. Den er centralt placeret i forhold til Herning og Holstebro, hvortil der er henholdsvis 27 km og 12 km. Inden for 40 minutters kørsel kan både Herning, Holstebro, Skjern og Ringkøbing nås. Skal man med kollektiv trafik, sker dette med bus, der kører mellem Holstebro og Vildbjerg. Byen er beliggende i et flot landskab. Omkring byen kan der blandt andet nævnes Resdal Baune og Præstbjerg Naturcenter som naturattraktioner. Desuden løber Vegen Å igennem byens grønne område, der ligger midt i byen. Der er rig mulighed for at dyrke sport i fritiden, hvor Sørvad Kultur- og Idrætscenter (SKI) tilbyder mange forskellige typer sport. Desuden findes der en skole med 0.-9. klasse, plejehjem og et supermarked. Der er tre forskellige lokaler, man kan leje til private og offentlige selskaber, og køkkenet laver mad ud af huset. Der findes også mindre, lokale virksomheder, heriblandt en cykelhandler og et autoværksted. I fremtiden forventes det, at befolkningen vil stige fra 1.060 i 2010 til 1.110 i år 2020 - dvs. 50 nye indbyggere. Kommunen regner derfor med at udlægge byggegrunde til ca. fem boliger om året i gennemsnit. SKI - Sørvad Kultur- og Idrætscenter Brugsen i Sørvad Vegen Å Spejderhytten 4

SÅDAN ER VI I SØRVAD Vi har et stærkt fællesskab I Sørvad har vi det godt sammen. Vi hjælper hinanden og støtter op om de arrangementer, der er i byen. Vi holder meget af byfesten og fællesspisningsarrangementer, hvor folk, der ikke ser hinanden til dagligt, kan mødes til en god snak om, hvad der sker i byen. I dagligdagen møder vi tit hinanden i vores idrætsklub, når vi dyrker idræt eller vores børn skal afleveres til de mange aktiviteter. Vi er en aktiv by I vores kultur- og idrætscenter sker der mange ting. Hallen bliver flittig brugt og er mødestedet for mange. Om sommeren bliver svømmebadet brugt ofte til glæde for vores børn og unge i alle aldre. Desuden går vi ofte ture i Srøvads naturområder både i skoven og ådalen. Vi ligger tæt på alt Med skøn natur rundt om os og ind gennem byen er der ikke langt til steder, hvor vi kan gå søndags- og aftenture. Skoven i udkanten af byen og ruten til Resdal Baune er dejlige naturområder, hvor der også er mulighed for at overnatte i shelters for folk på vandreture. Efter det gamle dambrug er blevet lavet om til vores fiskesø med tilhørende fiskehus, har vi fået et fristed i naturen lige midt i byen. Vores centralt placerede brugs giver os mulighed for at handle lokalt, hvilket gør det nemt for især de ældre mennesker i byen. Skulle vi have brug for noget, som vi ikke selv har i byen, ligger Holstebro kun 12 km væk og Herning kun 22 km væk. 5

Møllevangen Skolegade Vognstrupvej Langgade Udsigten Skovvej Kirkevangen Langgade Ramskovvej Digevej Baunevej 6 UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD Oversigtskort Torv Brugsen Fiskehus Vegen å Plejehjem Vinding Skole SKI Stadion Friluftsbad

HISTORISK TILBAGEBLIK Navnet Sørvad går tilbage til dengang, stedet var et vadested ved Vejen Å. Vadestedet var det sydligste i sognet, og da man i gamle dage brugte sør i stedet for syd, kom byen til at hedde Sørvad. Byen ligger i Vinding sogn, hvorfra mange foreninger og steder bruger navnet Vinding. Det ses blandt andet ved, at skolen hedder Vinding Skole med tilhørende Vinding Børnehave I starten bestod Sørvad kun af gården Sørvad og et aftægtshus. Med byens udvikling blev der i 1888 bygget et andelsmejeri, og i 1925 kom jernbanen også til byen, hvilket for alvor satte gang i udviklingen. I 1961 blev jernbanen nedlagt, men sporene ses stadig i naturen. Gården Sørvad, har i dag skiftet navn til Sørvadgård, men eksisterer stadig. Historisk oversigtskort 7

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD Mere parkering ved SKI Trafiksikring af Langgade Alternative bo-muligheder VISIONER OG MÅL Renovering og forskønnelse af Torvet Trafiksikring ved skolen Etablering af stinet i og omkring Sørvad Erhvervsforening for nye virksomheder En af forudsætningerne for et godt sted at bo er, at der findes servicefaciliteter og naturmæssige kvaliteter og det har Sørvad. En af udfordringerne i byen består i at sikre disse faciliteter og kvaliteter, der omvendt skal sikre det befolkningsmæssige grundlag, der er en forudsætning for at disse kan opretholdes. Etablering af mødested ved ådalen og Langgade Forbedring/ vedligehold af ådalen Derfor handler visionen for Sørvad om at sikre og udvikle byen som et dejligt sted at bo for folk i alle aldre med et rigt foreningsliv, gode handelsmuligheder samt gode institutioner og fritidsmuligheder, alt sammen baseret på et stærkt sammenhold. Ved at målrette indsatserne og initiativerne i udviklingsplanen er det hensigten at få noget særegent ud af kvaliteter, faciliteter og sevicefunktioner, som også findes i andre landsbyer igen på baggrund af et stærkt sammenhold og initiativrige ildsjæle i lokalsamfundet. MØDESTEDER I SØRVAD TRAFIKSIKKERHED GRØNNE OMRÅDER OG STIFORBINDELSER UDVIKLING AF BYEN VISION FOR SØRVAD 8

VISION FOR SØRVAD Vi vil bevare vores stærke fællesskab Vi vil fastholde og videreudvikle byens mange aktiviteter i by og natur Vi vil have adgang til vores skønne natur Vi vil være en tryg by Det vil vi gøre ved: At udnytte de oplagte naturmæssige kvaliteter, der er i og omkring byen At skabe en hel by, hvor kvaliteterne i de forskellige kvarterer udvikles til gavn for hele byen At fastholde og videreudvikle byens mange aktiviteter, så der er tilbud for borgere i alle aldre At skabe en tryg by, hvor børn, voksne og ældre kan færdes uden nævneværdige trafikale problemer At samarbejde internt og styrke det gode sammenhold, der allerede findes i dag At samarbejde eksternt, dvs. udnytte den centrale beliggenhed mellem Holstebro, Aulum og Herning og fællesskabet med de omkringliggende landsbyer 9

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD INDSATSOMRÅDER Ideer til handling indsatsområder For at sikre udviklingen i Sørvad har vi på baggrund af de mange input fra udviklingsmødet udpeget nogle indsatsområder, som kan styrke potentialerne og de svagere områder i byen. Ramskovvej Kirkevangen 1. Mødesteder i Sørvad 2. Trafiksikkerhed 3. Grønne områder og stiforbindelser Baunevej Vegen å Møllevangen Langgade 4. Udvikling af byen Ved hvert indsatsområde har vi kigget nærmere på, hvordan og med hvilke projekter vi kan få visioner og ønsker gjort virkelige, og dermed sikre udviklingen i byen. Digevej Torv Brugsen Langgade Plejehjem Udsigten Skolegade Skovvej Fiskehus Vinding Skole Vognstrupvej SKI Stadion Friluftsbad Indsatsområder 10

Holsted bymidte Holsted bymidte Nellemans Have INSPIRATION Holsted bymidte 11

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD 1. MØDESTEDER I BYEN Sørvad er i dag en by, hvor man mødes på kryds og tværs rundt om i byen. Specielt mødes man, når der er aktiviteter i SKI Sørvad Kultur- og Idrætscenter, eller når der handles i den lokale brugs. Centrum i byen er blevet forrykket. Hvor det i gamle dage lå omkring torvet med den daværende brugs, er det i dag rykket længere østpå til den nye brugs og dertilhørende parkeringsplads. Det er her, man naturligt mødes og stopper op til en snak, og det er tæt på naturen, men ud over det er der ikke mange funktioner, som knytter sig til et velfungerende opholdssted. Ved byens tidligere mødested, det gamle torv, er der ikke meget liv længere. Torvet fremstår nedslidt og forladt og kun et pizzeria er med til at tiltrække folk. Ved at udpege og styrke disse tre centre i byen får byen: Et mødested i øst (SKI) til sports- og fritidsaktiviteter, Et mødested i vest (Torvet), der fortæller om byens historie, og hvor der er plads til de mere uplanlagte aktiviteter og møder, og centralt, hvor byen gennemskæres af ådalen og Et mødested tæt på byens handel og tæt på byens nærværende natur. Især Torvet og pladsen ved Brugsen vil give forbipasserende et billede af fællesskabet og hvad Sørvad ellers kan byde på. SKI danner rammen om fællesskab og gode oplevelser for borgere i alle aldre i forbindelse med sports- og fritidsaktiviteter og festlige begivenheder - private såvel som offentlige. Principdiagram over mødesteder i byen 12

Torvet Det gamle torv over for pizzeriaet fremstår forladt og nedslidt. Der er et ønske om, at stedet igen bliver et mødested, gerne for børn og unge - og gerne med en grøn karakter med græs og beplantning. Der er flere forslag til aktiviteter for de unge på torvet, som bl.a. en skaterbane forslag, der giver de unge et sted til de mere uformelle møder, som ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i sport. Dagplejerne har ligeledes et ønske om et mødested med plads til leg og ophold, som ligger tættere på byen end naturlegepladsen i skoven. For at gøre ophold på torvet mere attraktivt er der også forslag om at lave en overdækning. Dermed vil det være muligt at bruge Torvet på andre tidspunkter af året end den varme sommerdag. Overdækningen kan bruges af alle også de mange cykelryttere, der kommer forbi på deres rute. Et offentligt toilet vil være til gavn for såvel byens borgere som besøgende i byen cykelryttere og turister. Torvet har potentiale til at blive et godt mødested i byen og et billede på sammenholdet udadtil, så det bliver synligt for forbipasserende. Springvand på Torvet Der er også nogle, der foreslår at Torvet udnyttes til noget helt andet - nemlig til placering af et boligfællesskab til folk som ønsker mindre boliger og et tættere fællesskab med naboer. Projekter Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe for at udpege, hvilke aktiviteter der med fordel kunneplaceres på Torvet. Det er vigtig her at inddrage borgerne i udpegningen af mulige aktiviteter og udformningen af Torvet, så der er overensstemmelse mellem Torvets indhold og borgernes ønsker. Eksempelvis kan et samarbejde mellem borgerforeningen og skolen være med til at aktivere de unge i projektet. Arbejdsgruppen kan igennem inddragelsen samle konkrete og realistiske ønsker og arbejde videre med, hvordan Torvet skal omdannes. Torvet i Sørvad 13

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD Ved Brugsen og ådalen Brugsen er stedet, hvor mange borgere mødes tilfældigt, når de daglige indkøb skal klares. Derfor er stedet vigtigt for byen. Området omkring brugsen ligger i direkte tilknytning til ådalens forløb gennem byen og har derved potentialet til at blive et nyt centrum i byen. Et samlingssted ved krydsningen af ådalen kan sports- og fritidsaktiviteter der spille en stor rolle for byens arrangementer midt i byen. Projekter De naturskønne omgivelser er vigtige for Sørvad og byens kvalitet og selvforståelse, og det er derfor oplagt at placere det centrale mødested i direkte tilknytning til ådalen. Den lokale Dagli Brugsen Mødestedet vil ligesom Torvet være synligt for folk, der kører igennem byen, og der vil blive gjort opmærksom på, at det er en livlig by med sammenhold og fællesskab i fokus og med skøn natur helt ind i byens hjerte. Mødestedet bør udformes og integreres, så det fungerer som en naturlig del af ådalen. Eventuelt kunne der i forbindelse med dette område skabes bedre sammenhæng mellem de to stier på hver side af Langgade som hastighedsdæmpende foranstaltning. Eng område midt i byen 14

SKI Sørvad Kultur- og Idrætscenter SKI er i dag et naturligt og velfungerende samlingssted for borgere i alle aldre med sportshal, festsal, cafeteria og ikke mindst friluftsbadet. SKI er et godt eksempel på det gode udbud af fritids-, kultur- og sportsaktiviteter, der findes i Sørvad. Ved større arrangementer, eller når der er flere mindre arrangementer i centret, kan der være problemer med parkering i form af for få p-pladser. I sådanne situationer holder mange biler parkeret langs Vognstrupvej til gene for forbipasserende. Projekter Plænen øst for skolen over for centret foreslås omdannet til ekstra parkeringsområde i sådanne situationer og kunne evt. også afhjælpe trafiksituationen omkring skolen om morgenen og eftermiddagen, når børnene bringes og hentes. P-arealerne kan med fordel indrettes, så de kan bruges til andre funtktioner som f.eks. boldspil eller lignende når de ikke bruges til parkering. Arealet bør ligeledes have en grøn karakter med træer og spredt beplantning. Græsareal foran skolen Sørvad Kultur og idrætscenter Friluftsbadet i Sørvad 15

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD 2. TRAFIKSIKKERHED Skolen På grund af usikre trafikforhold omkring skolen - især i forbindelse med af- og pålæsning af skolebørn i morgentrafikken - er det nødvendigt at sætte fokus på trafikken. Problemstillingen går ud på en kombination af holdende biler, der læsser af og på langs vejen, modkørende trafik og krydsende cyklister. Problemet gælder især Skolegade, hvor der ud over de mange biler og cyklister også skal være plads til bussen. Projektforslag For at optimere trafiksikkerheden og skabe bedre flow ved skolen kan der etableres en ensretning af Skolegade. Holdepladser til af- og pålæsning langs vejen kan ligeledes medvirke til at afhjælpe problemet. Med henblik på at skabe mere sikre forhold for cyklisterne kan der etableres en cykelsti, så cyklister bliver på indersiden af bilerne. Dermed undgås konflikter mellem cyklisterne og bilerne. Dette kræver dog yderligere plads, som skal inddrages i den ene side af vejen. Som alternativ til disse foreslag er det foreslået, at udnytte græsarealet øst for skolen til et kombineret p- og af- og pålæsningsareal. Parkeringsfunktionen kan afhjælpe nogle af de problemer, der til tider opstår i forbindelse med større arrangementer i SKI. Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan skitsere videre på de mange idéer, der er kommet frem under udarbejdelsen af udviklingsplanen, samt tage kontakt til relevante parter som f.eks. Herning Kommune, skolen og evt. LAG. Ensretning af Skolegade Cykelsti på sydsiden af Skolegade Af- og pålæsning til skole og ekstra parkering til SKI Principdiagram for Skolegade Busholdeplads ved skolen 16

Hastighed og tung trafik gennem byen Langgade er byens trafikale nerve og er derved en central og befærdet vej gennem byen. Der bliver ofte kørt med høj fart, og mange steder er tilkørslerne til Langgade desuden farlige med dårlige oversigtsforhold. Det gælder specielt krydset mellem Vognstrupvej og Langgade, hvor der især om morgenen og eftermiddagen kan opstå farlige situationer for såvel bilister som for børn på vej til og fra skole. Endvidere er tilkørslerne fra Kirkevangen og Stationsvej potentielt farlige steder i trafikken. Der passerer dagligt store landbrugsmaskiner gennem byen ad Langgade. Disse maskiner kan være til gene for trafikkens flow, men er samtidig et naturligt element i et landbrugsområde, som Sørvad ligger i. Projektforslag Ved etablering af rundkørsler i begge ender af byen (ved Vognstrupvej og Kirkevangen) kan nogle af de trafikale problemer omkring overgange løses og byen får markeret indgangene til byen. Principdiagram over trafikforanstaltning på Langgade Som nævnt tidligere kunne en markeret fodgængerforbindelse over Langgade ved ådalen ligeledes fungere som en trafikdæmpende foranstaltning. Langgade kan indrettes med trafikdæmpende foranstaltninger, der sænker farten for biler, men som stadig sikrer, at landbrugsmaskiner og lignende store køretøjer kan passere uhindret gennem byen. Langgade Krydset mellem Vognstrupvej og Langgade 17

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD 3. GRØNNE OMRÅDER OG STIFORBINDELSER Engområdet i midten af Sørvad Der er mange skønne naturområder i og omkring Sørvad. Det er til stor gavn for byens borgere og alle, der besøger byen. Ådalen, der skærer igennem byen, tilbyder såvel den plejede som den uplejede natur med stier, søer, hestefold, bænke og fiskehus. Det er meget vigtigt, at Sørvad holder fast ved naturen i byen og vigtig, at man kan komme ud i den. Desværre er det langt fra alle steder, de grønne områder er særligt tilgængelige. Dette gælder f.eks. Kirkestien, der går fra midtbyen op til Vinding Kirke og den gamle Baunesti ud til Resdal Baune. Hvis Sørvad fortsat skal udvikle sig, er det vigtigt at sætte fokus på potentialerne og udvikle dem. Derfor er det vigtigt, at de naturskønne områder bliver vedligeholdt og forbliver let tilgængelige for alle byens borgere og besøgende. Projekter En forbedring af de grønne engarealer langs åen kunne opnås ved mere vedligehold. Flere steder er søerne groet til, så man ikke kan komme ned til dem og udnytte dem optimalt. Området bruges af mange borgere, som ønsker at bruge ådalens rekreative kvaliteter endnu mere, end de gør i dag. Efter mørkets frembrud er området omkring stien mørk, og mange føler sig utrygge. Stiforløbet i ådalen giver forbindelse mellem boligområderne og fritidsaktiviteterne. For at kunne udnytte stiforløbet mere optimalt foreslås der etableret belysning. Byens stiforbindelser ud i det åbne land især Kirkestien og Baunestien fremstår i dag ikke vedligeholdte og ønskes af borgerne udnyttet mere optimalt. Der er foreslået, at lave en cykelsti til Vind langs den gamle jernbane. Dette giver bedre mulighed for at komme rundt i naturen. Derudover virker Bauneparken i dag ikke som en integreret del af byen en bedre kontakt via gode stiforbindelser til byens aktiviteter og mødesteder kunne hjælpe med til at koble området til byen. Fiskesøen i engområdet 18

fastholde den direkte sammenhæng til omkringliggende natur fastholde den direkte sammenhæng til omkringliggende natur Møllevangen Skolegade Vognstrupvej 19 Langgade Udsigten Skovvej Kirkevangen Ramskovvej Langgade Digevej Baunevej Grønneområde og stier

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD 4. UDVIKLING AF BYEN Det er vigtigt fortsat at have mulighed for at flytte til Sørvad, hvis byen skal udvikle sig og bevare sit serviceniveau. Derfor er det vigtigt, at der er byggegrunde, der er klar til at bygge på. Selvom der i dag er byggegrunde til salg i Sørvad, bliver de ikke solgt og bygget på. Der er ikke ret mange forskellige typer boliger i Sørvad, men mange ældre ønsker at blive i byen ved f.eks. at flytte til en mindre bolig, når behovet for plads bliver mindre. Ser man Sørvad fra luften, er der nogle markante træk, der viser sig. Ådalen og plantagen mod syd er de mest markante naturelementer. Desuden fremgår det, at Sørvad bygges ud, hvor der er huller, med fare for at afskære og minimere de meget vigtige naturarealer. I den videre udvikling af byen er det derfor vigtigt at have fokus på at bevare den grønne kile, der bringer den tilgængelige natur ind i byen. Flere virksomheder i Sørvad er i de seneste år lukket. Det har givet flere forladte bygninger rundt om i byen såvel forretningslokaler som erhvervsbygninger. Mange borgere efterspørger dagligdags servicefunktioner som en bank og en tankstation. Projekter For at sikre byens fremtidige udvikling, er det vigtigt, at der findes et varieret udbud af byggegrunde og boligformer i byen. Der kan gives mulighed for etablering af alternative boligformer - almennyttige boliger, rækkehusbebyggelse og bofælleskaber af forskellig karakter. Byens nyudstykkede og meget attraktivt beliggende boligområde Bauneparken ligger tomt og kun få grunde er solgt. For at få grundene gjort endnu mere attraktive foreslås det bl.a., at Bauneparken asfalteres, og at der skabes en bedre forbindelse mellem området og selv byen - eksempelvis via gode stiforbindelser. Det foreslås, at Herning Kommune sørger for kommunale udstykninger i byen. Eksempelvis i forlængelse af den eksisterende udstykning ved Åbrinken samt i området mellem Vognstrupvej og Grønningen. For at tilbyde boliger til et større udsnit af befolkningen, kan der etableres alternative boformer i byen - eksempelvis et fællesskab med mindre boliger og forskellige fælles aktiviteter og funktioner. Det vil gøre det attraktivt, også for ældre mennesker, at flytte til og ikke mindst for nuværende borgere at blive i byen. Et sådan boligfællesskab kunne eksempelvis placeres på grunden ved det nu lukkede vognmandsfirma på Borupsvej tæt på centrum og naturen. Et område nordvest for byen ved Tyregårdsvej samt området ved Mølletoften er i kommuneplanen udpeget som hhv. erhvervsområde og blandet bolig og erhverv. Ved Tyregårdsvej væk fra byen er det muligt at etablere større og mere pladskrævende virksomheder uden at genere den øvrige by. Området ved Mølletoften skal forbeholdes mindre og ikke forurenende virksomheder eksempelvis mindre virksomheder med en profil, der kan bringe liv og karakter til byen ligesom f.eks. Årstidernes fordelingscentral i Barrit. Det foreslåes ligeledes, at der etableres en erhvervsforening, der kan hjælpe disse mindre virksomheder med at etablere sig i byen og derved også styrke fællesskabet i det lokale erhvervsliv. 20

Ramskovvej Kirkevangen forslag til nye udstykninger fastholde den direkte sammenhæng til omkringliggende natur Baunevej Digevej Langgade Grønne områder styrkes Møllevangen Blandet bolig og erhverv mulighed for alternative boformer Langgade Bauneparken Skolegade Udsigten Skovvej styrke forbindelsen Vognstrupvej fastholde den direkte sammenhæng til omkringliggende natur forslag for nye udstykninger Udviklingsområder i Sørvad 21

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD PROJEKTKATALOG Status Status MØDESTEDER I BYEN Renovering og forskønnelse af Torvet Etablering af en plads/et mødested ved ådalen og Langgade Flere parkeringsmuligheder ved SKI UDVIKLING AF BYEN Nye udstykninger Alternative bo-muligheder Bedre muligheder for, at mindre virksomheder med utraditionelle profiler kan etablere sig i byen TRAFIKSIKKERHED Trafiksikring ved Vinding Skole Trafiksikring af Langgade Rundkørsler ved indgangene til byen GRØNNE OMRÅDER OG STIFORBINDELSER Ådalen vedligehold/forbedring Etablering af stinetværk i Sørvad Vedligehold af stier i Sørvad 22

HANDLEPLAN Højt prioriterede projekter Nye udstykninger Renovering/forskønnelse af Torvet Trafiksikring ved Vinding Skole Flere parkeringsmuligheder ved SKI Trafiksikring Langgade Beskrivelse af projekterne findes på de foregående sider. Realisering af projekterne Realiseringen af de prioriterede projekter vil primært bero på borgernes egne initiativer. Nogle af de prioriterede projekter er forholdsvis nemme at realisere, mens andre kræver et større arbejde med at kortlægge behov og muligheder for finansiering. For de sidstnævnte projekter kan projektskemaet på denne side anvendes til at overskueliggøre det videre arbejde med realiseringen af projekterne. Projektskema PRIORITERING PROJEKTETS FORMÅL PROJEKTETS INDHOLD PROJEKTETS STATUS MÅLGRUPPE FINANSIERING ORGANISERING SAMARBEJDSPARTNERE KØREPLAN Kortfattet argumentation der beskriver, hvordan projektet bliver prioriteret og hvorfor Hvad vil vi opnå? Hvilken betydning vil det have for lokalområdet, når projektet er realiseret? Hvad går det ud på? Hvad er baggrunden for projektet? Hvor står vi i dag? Hvad er det næste skridt? Er der noget, der skal undersøges nærmere, inden vi kan komme i gang? Hvilke målgrupper har projektet og hvorfor har de gavn/glæde af projektet? Hvordan skal det finansieres? Skal der søges om støtte fra andre steder? Hvor? Og hvem gør det? Hvem er involveret i projektet, og hvem kan gøre hvad? Hvilken arbejdsdeling er der, og hvem er ansvarlig for hvad (tid, økonomi, aktiviteter mv. )? Beskrivelse af en styregruppe/tovholder/projektansvarlig/kontaktperson? Er det en god idé at samarbejde med andre aktører, fx LAG Herning/kommune/interessenter/virksomheder/andre foreninger/borgerne generelt/ udvalgte målgrupper/nabobyer Her kan forløbet inddeles i faser, eller ud fra vigtige milepæle, evt. med tidsplan. 23

UDVIKLINGSPLAN FOR SØRVAD