Høringssvar til udkast til Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Offentlig høringsperiode: 2. december 2013 til 24. januar 2014 Samlet oversigt over høringssvar 1. Hvidovre Ældreråd... 2 2. Ældre Sagen Hvidovre... 3 3. Niels Jensen-Storch. Medlem af Handicaprådet og formand for Høreforeningen... 5 4. LokalMED-udvalget på Svendebjerghave... 6 5. Sundhedscentret... 7 6. Helle Lindsel, forstander for Søvangsgården... 8 7. Enhedslisten i Hvidovre... 10 8. Plejecenter Strandmarkshave... 11 9. Plejecenter Krogstenshave... 11 10. Hvidovre Handicapråd... 11 11. Repræsentant fra ForvaltningsMED... 12 1
1. Hvidovre Ældreråd HVIDOVRE ÆLDRERÅD For alle over 60 år i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune, Ældre- og Handicapafdelingen, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre. Formand Flemming Cramer-Larsen Kontor: Hvidovrevej 253 B 2650 Hvidovre Telefon 3649 6566 E-mail: aeldreraadethvidovre@post.tele.dk www.aeldreraadet.hvidovre.dk 21. december 2013 Høringssvar nr. 30/2013 Udkast til Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Hvidovre Ældreråd har været med gennem hele processen med udarbejdelse af forslag til den nye ældrepolitik for kommunen. Vi er blevet hørt, og der er taget hensyn til vore bemærkninger, ligesom der har været en god dialog mellem borgere og kommunen i forløbet. Ældrepolitikken tager, som vi har lagt vægt på, udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og vi kan derfor fuldt ud tilslutte os det foreliggende udkast og anbefaler, at det bliver godkendt. Flemming Cramer-Larsen Formand for Hvidovre Ældreråd 2
2. Ældre Sagen Hvidovre HVIDOVRE Hvidovre den 19. januar 2014. Til Hvidovre Kommune Som altid er Ældre Sagen Hvidovre interesseret i at bidrage med oplysninger, ide`er og muligheder for at gøre den tredje alder så god som overhovedet muligt for hver enkel borger. Vi taler her om ældre, der gennem et langt liv har bidraget økonomisk med at bygge det gode ældre system, vi har i dagens Danmark et Danmark der tager sig godt af de svage ældre, men også tænker på raske ældre borgere. Dette system, eller netværk om man vil, vi har haft i Danmark i mange år, må ikke smuldre væk selv om vi er i en krisetid. Til Hvidovre Kommunes udkast til Ældrepolitik har vi følgende at bidrage med: Der er ingen der kan have noget som helst at indvende mod de tre grundlæggende værdier for ældre: medmenneskelighed, tryghed og værdighed. Det oplæg der er lavet, kan alle klappe i hænderne af. Men hvordan sørger vi for medmenneskelighed, tryghed og værdighed det er spørgsmålet. I cirklens øje er der fire forhold kommunen vil være særlig opmærksom på, nemlig kommunikation, aktiviteter, sundhed og boliger. Vi kunne ønske at man havde et femte punkt på, nemlig økonomi omkring gennemførelsen. Kommunikation: Der er ældre, der endnu har synet i behold, og kan læse informationer fra kommunen i den lokale avis, der er borgere, der kan lidt eller meget med en computer og kan klare sig hel eller delvis med at få oplysninger på nettet, og så er der dem, der endnu kan komme udendørs og indtage Borgerservice og af den vej få informationer. Vi ved også, der er mange, der aldrig bliver digitaliseret pga af manglende interesse i at lære det i en sen alder, helbredet er ikke til det, eller økonomien ikke kan klare det. Udstyret koster, og det gør abonnementet også. I en del kommuner er der fri internet adgang er det muligt, så er det en godt ide`. Derfor er det vigtigt, at der nedfældes en politik omkring kommunikation, så selv den svageste borger sikres nødvendige informationer. Det kan f. eks. ske ved flere besøg hos disse borgere. På grund af alle disser forskelligheder bland borgerne, er det vigtigt, at kontakten til den ældre sker på borgerens premisser. Aktiviteter: Det er nok den letteste del at løfte og ligeledes også den billigste. Heldigvis er der rigtig mange raske ældre borgere, som kan komme til disse aktiviteter, som bl.a. Ælder Sagen og ligestillede foreninger afholder. Det er afgjort med til at færre raske ældre bliver svage ældre. Sundhed: Under målsætningens tredje prik bør at yde aktiv hjælp ændres til at tilbyde aktiv hjælp. Boliger: Under målsætning første prik mener vi skal ændres bare en smule, så det lyder: at have tilbud om forskellige boligtyper. Prik to: Ny teknologi skal ikke alene dreje sig om robotstøvsugere o. lign., men også om sikkerhedssystemer, opkaldssystemer m.v. som giver uafhængighed og sikkerhed. 3
Ligeledes er det også nødvendigt i overvejelserne om ny bolig, at der tilbydes rådgivning om økonomi og praktiske forhold. Kommunen skal også aktivt medvirke til, at ældre borgere, der ønsker det, kan forblive i egen bolig. Det kan ske ved at man genoptager have- og snerydnings hjælp. Måske også hjælp til oprydningsarbejde indendørs, så hjemmehjælpen sikres bedre vilkår. Økonomi: Punktet som ikke er med i udkastet, men som vi mener, er centralt for at få kabalen til at gå op. Her må målsætningen være, at kommunen på eget initiativ aktivt sikrer alle kommunens ældre den optimale støtte, som der er hjemmel for i lovgivningen det gælder for alle områder som boligtilskud, tilskud til diverse hjælpemidler, tilskud til transport, orientering om muligheder for indefrysning af ejendomsskat m.m.. For at opnå at Ældrepolitikken bliver ført ud i sin helhed er dette punkt økonomien den væsentligste faktor. Kommunens økonomi må aldrig være årsag til at de svage ældre (eller for den sags skyld også syge yngre) ikke får den hjælp og støtte, der kræves. Bemærkninger: Vi vil meget gerne vide, hvornår kommunen mener den nye ældre politik starter, da der ikke er afsat midler til det i dette års budget er det i 2015 eller er det en 2020 plan eller måske en tredje termin. Økonomien er jo alt afgørende for at politikken bliver frugtbar. Kommunen har i budgettet for 2014 sat nøjagtig de samme midler af på ældreområdet som i 2013 (plus inflationen), men der bliver flere og flere ældre hvert år i de kommende år, så er det nok, der er afsat selv om den nye Ældrepolitik ikke er tilgodeset i år? Nu er vi jo i den rare situation, at Folketinget har bevilget et pænt stort millionbeløb til rådighed (som skal søges), så mulighederne er bedre nu end nogensinde før. Ældre Sagen har sendt kommunen nogle forslag til hvilke områder, vi mener, der kan søges til. Derfor held og lykke med arbejdet fremover og lad os så få en god ældre politik ført ud i livet for vi går da ud fra, at kommunen vil søge disse midler optimalt. Så måske kan vi starte den nye Ældre politik allerede i 2014. Vores input er til brug i det udkast om Ældrepolitik, der er udarbejdet. Når der skal indføres specifikke noter om, hvordan vi opnår de flotte hensigter, vil Ældre Sagen, der er en aktiv forening på ældreområdet, med mere end 200 frivillige, som ligger inde med stor viden om de ældres behov, og den viden, sætter vi meget gerne til rådighed for kommunen og Ældre Rådet. Det er bare at kontakte undertegnede, så stiller vi i stærkeste opstilling alt efter hvilket område det gælder. Det er os, og andre ligestillede foreninger, der har fingrene nede i mulden, og ved hvad borgerne ønsker. Uanset alle gode intentioner om en ældre politik viser al erfaring, at der alligevel opstår konflikter, når tingene spidser til. Og kommunen vil i den forbindelse altid have trumfen i baghånden. Ville det være muligt og ønskeligt med et ældreombud med f. eks den kommunale ældrekonsulent og frivillige fra frivillig foreningernes seniorrådgivere som medlemmer? Venlig hilsen Pbv Thomas Thomsen Formand Ældre Sagen Hvidovre 4
3. Niels Jensen-Storch. Medlem af Handicaprådet og formand for Høreforeningen Hvidovre Kommunes Ældrepolitik. Kommentar. Efter at have læst det fremlagte udkast, må jeg konkludere at det det består af hensigtserklæringer. Der er i øvrigt intet indhold.(hensigtserklæringerne er såmænd gode nok) Min mening er at der bør vælges en struktur for beskrivelse af forholdene. Derefter bør der svares på tre spørgsmål under hvert punkt. De tre spørgsmål er: 1. Hvor er vi? (Hvad har vi?) 2. Hvor skal vi hen? 3. Hvordan kommer vi der? Strukturen kunne være: Boligforhold 1. Ældreboliger eller ældreegnede boliger. 2. Hjælp i hjemmet. 3. Plejeboliger. Sundhedsforhold. 1. Forebyggende foranstaltninger. 2. Hjemmepleje. 3. Genoptræning. Fritidsforhold 1. Kulturelle tilbud. 2. Fritidsaktiviteter. 3. Tilbud i hjemmet. (Blandt andet hjælp til brug af ny teknologi) Der kunne også være tale om en anden struktur. Vigtigst er at der svares på de tre spørgsmål under hvert punkt. Skrevet 21. januar 2014 Niels Jensen Storch. Brostykkevej 24, 2650 Hvidovre. 36 78 51 06. 5
4. LokalMED-udvalget på Svendebjerghave 6
5. Sundhedscentret Høringssvar fra Sundhedscentret til Hvidovre Kommunes Ældrepolitik NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Sisse Harrev 07.01.2014/sqi Medarbejderne i Sundhedscentret har drøftet udkastet til Hvidovre Kommunes Ældrepolitik og synes, at det er et ambitiøst og bredtfavnende udspil. Generelt er der opbakning til ældrepolitikken. Der skal dog knyttes et par kommentarer hertil. Sundhedscentrets bemærkninger er følgende: Der var en drøftelse af, hvorvidt ældrepolitikken er en værdi-intention eller noget, der forpligtiger. Såfremt ældrepolitikkens målsætninger forpligtiger, hvordan gør vi det så i praksis? Ældrepolitikken kunne godt være mere tydelig omkring, hvad vi vil have ud af den. Dette kan eksempelvis være at fremme dialog, samarbejde eller noget helt tredje. Det kunne godt stå tydeligere, hvem politikken omfatter, og hvem den henvender sig til. Fra Sundheds- og Bestillerafdelingens perspektiv retter den sig både mod politikerne, de kommunalt ansatte, de ældre og de frivillige borgere i kommunen, der beskæftiger sig med de ældre borgere. Det bør overvejes, om den 3. målsætning på s. 8 om, at Hvidovre Kommune skal fastholde og videreudvikle frivillige netværk er det helt rigtige ordvalg. I Sundheds- og Bestillerafdelingen mener vi ikke, at Hvidovre kommune har et direkte ansvar over for de frivillige netværk, men vi vil fortsat arbejde på at understøtte dem. I stedet kan man overveje at bruge formuleringen at understøtte frivillige netværk og bidrage til, at de fastholdes og videreudvikles.. Flere medarbejdere anbefaler, at der bliver en tydeligere intention om at understøtte de mange ressourcer hos friske ældre. Mange borgere har overskud og lyst til at gøre en forskel for andre. Vi tænker for eksempel, at de friske ældre har en masse erfaring, viden og virketrang, som også kan bruges på at støtte og hjælpe mindre friske medborgere. Eksempelvis kan de friske og ressourcestærke ældre hjælpe, når det gælder om at undgå ensomhed. I forlængelse heraf blev det drøftet, om man fremadrettet i næste generation bør ændre ældrepolitikken til en Pleje- og omsorgspolitik, der også omfatter yngre borgere med et pleje- og omsorgsbehov. 7
6. Helle Lindsel, forstander for Søvangsgården Projektgruppen for Ældrepolitikken Att. Charlotte Kylmann Jakobsen Hvidovrevej 280 2650 Hvidovre 23. januar 2014 Vedr. : Høringssvar Ældrepolitikken. Hej Charlotte Hermed har du mine bemærkninger til det udkast, der ligger på Ældrepolitikken. Jeg har læst Ældrepolitikken med interesse, men efterlades tilbage med flere uafklarede punkter, som gør det svært for mig, helt at finde retningen i det skrevne. Helt overordnet bliver jeg meget i tvivl om, hvem politikken er skrevet til: er det til Kommunen selv (dvs politikere og ansatte) eller er det til de ældre borgere. Jeg synes, at der mangler en klar afsender og en klar modtager, og det kan godt være at det er begge parter, men jeg synes ikke at det fremgår. Og i forlængelse af dette savner jeg helt klart en definition af målgruppen: Den ældre, De ældre hvad er kriteriet for at være i denne klassifikation? Er det alder, funktionsniveau, sygdom, handicap etc. For mig er der en verden til forskel på f.eks. en aktiv, sund og rask 70 årig borger eller en svag, syg og plejekrævende borger på 90 år. Og hvis begge disse to personprofiler skal indeholdes i denne Ældrepolitik, giver det måske svaret på, at den kan synes upræcis og luftig. Mange steder i Ældrepolitkken bruges udtrykket Den ældre. Denne term bryder jeg mig personligt ikke om, da den i min begrebsverden gør vedkommende til en genstand, uden værdighed og respekt for, at der er tale om et menneske. Der bør efter min opfattelse stå Den ældre borger eller Den ældre person eller Det ældre menneske, og det fordrer så stadig, at der er en definition af, hvad I mener med ældre. Jeg savner nok også en anerkendelse af, at ældre mennesker som befolkningsgruppe er meget uhomogen. Der er stor forskel på, hvordan det enkelte menneske ældes og hvordan man ønsker at indrette sin hverdag, og dermed skabe livskvalitet for hvert enkelt menneske. Livet for en person med normal aldring og en person med aldring med sygdom har vidt forskellige handlemuligheder. Der er dermed stor forskel på, hvad man skal tilbyde et friskt og raskt ældre menneske versus hvad der skal gives af rammer og tilbud fra kommunen, til et menneske med behov for hjælp i hverdagen. Dermed bliver det jo også vidt forskellige politikker, som bør følges. De kan sagtens samordnes i en politik, men jeg synes bare, at man skal have ovenstående forskelligheder for øje. Politikkens indhold: 8
Det er fint at bruge udtrykket Et positivt menneskesyn, men også her savner jeg en definition af begrebet, især når det ligger til grund for de øvrige tre værdier. Måske bare en kort beskrivelse af, hvad der menes med et positivt menneskesyn. Flere steder i politikken bruges ordene vi og man hvem er det? Det står utydeligt for mig, om det er politikerne, myndigheden/forvaltningen eller medarbejderne ude i praksis? Eller er det alle i kommunen eller er det alle os mennesker feks Vi skal tage hånd om hinanden?! Tryghed: Der skrives om hjælp, men jeg savner en tydeliggørelse af hvem, som skal hjælpe hvem jeg ved det jo nok godt, men jeg synes, at det skal fremgå tydeligere i en politik rettet mod ældre mennesker. Det betyder bl.a. at vi sammen skal arbejde aktivt med hjælp til selvhjælp Her er det at vi bliver helt uklart for mig Hvem er hvem i denne sætning?! Kommunikation: Det er vigtigt at være tydelig i sine budskaber og det er vigtigt, at samtalen er respektfuld og ligeværdig Hvem skal være tydelig? Igen afsender og modtager?.at sproget og måden, der kommunikeres på tager højde for målgruppen Er dette ikke en selvfølge? Men udtrykket: tager højde for målgruppen slår mig lidt, som om, at man ikke må gøre det svært?! Ældre mennesker er ikke dumme, de er bare blevet ældre. Og igen, er det vel ikke målgruppen, men snarere det enkelte menneske og dets ressourcer og kompetencer/kognitive evner, der skal tages højde for. Man skal passe på ikke at skære alle over en kam Det er der måske netop ikke særlig meget respekt og ligeværd over. Jeg synes, at det er et fint initiativ, at der arbejdes med nogle politikker og hensigtserklæringer på hele ældreområdet. Jeg finder det bare uhyre vanskeligt at dække hele det komplekse område i en så kortfattet og komprimeret Ældrepolitik. Dermed bliver afsnittet om Sundhed og Boliger også meget, meget overordnet, når netop målgruppen igen ikke er defineret og præciseret. Mine kommentarer og bemærkninger i nærværende skrivelse, skal alene tages som udtryk for mine egne synspunkter og opfattelser, som jeg dog ved jeg deler med flere ressourcepersoner på Søvangsgården. Mine bemærkninger bør ikke opfattes som en generel kritik af den udsendte Ældrepolitik, men snarere som en inspiration til hvor noget af indholdet kan bliver mere præcist og retningsgivende, hvis begrebsafklaringen og målgruppen defineres, og hvis modtager/afsender ligeledes præciseres/defineres. Vi har fra Søvangsgårdens side fravalgt at fremsende et officielt høringssvar, idet en sådan proces ville kræve involvering af hele bestyrelsen for den Selvejende institution Søvangsgården, hvilket ikke har været muligt. Jeg står gerne til rådighed for en uddybning af mine bemærkninger, hvis noget måtte fremstå uldent. De bedste hilsner Helle Lindsel Forstander Søvangsgården 9
7. Enhedslisten i Hvidovre Hvidovre d. 22.1.2014 Høringssvar til ældrepolitikken i Hvidovre kommune. Generelt synes vi i Enhedslisten Hvidovre, at det er et godt oplæg. Særligt den vægt, der er på fællesskabets ansvar, i forhold til dem, der ikke kan klare sig selv. Det er noget, der burde gælde for alle borgere uanset alder! Vi synes også, at de værdier, der er valgt, er rigtig gode. Det er dog vigtigt at understrege, at tryghed ikke kun er noget, der kun har med hjælp at gøre, men også gælder den stemning der generelt er i samfundet, og derfor ikke kan løsrives fra den generelle oplevelse af tryghed blandt alle befolkningsgrupper. Endelig bør det understreges, at en ældrepolitik ikke kun skal være en fin hensigtserklæring skrevet i et højtideligt dokument, der ved lejlighed kan hives frem af skuffen og vigte sig med. Der bør være nogle klare handlingsanvisninger på, hvordan politikken skal omsættes til praksis. Derfor foreslår vi, at der kommer følgende ændringer i teksten: Side 7 nederst: at sikre, at ældre kan få vejledning og støtte til den digitale kommunikation med offentlige myndigheder, således at ingen pga. manglende forståelse mister kontakt og rettigheder. Side 9 nederst ny pind: At sikre at borgere, der ikke kan klare sig selv, får rengøring mindst hver anden uge, en årlig hovedrengøring, samt får tilbud om et bad mindst to gange om ugen. Med venlig hilsen Mogens Leo Hansen Enhedslisten i Hvidovre. 10
8. Plejecenter Strandmarkshave Plejecenter Strandmarkshave meddeler, at ældrepolitikken er rigtig flot. Venlig hilsen Bente Hansen Bestyrer 9. Plejecenter Krogstenshave På Krogstenstenshave plejecenter har vi ikke noget at bemærke til Ældrepolitikken. Venlig hilsen Lene Pedersen Afdelingssygeplejeske 10. Hvidovre Handicapråd Dette høringssvar er afgivet i forbindelse med, at sagen blev politisk behandlet og politikken sendt i høring den 2. december 2013. Handicaprådet hæfter sig ved, at oplægget til en ny Ældrepolitik for Hvidovre Kommune tager udgangspunkt i et positivt menneskesyn med fokus på det enkelte menneskes muligheder. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på menneskelighed, tryghed og værdighed. Herudover forventes det, at kommunen i relation til ældre borgere understøtter kommunikation, aktiviteter, sundhed og boliger. Handicaprådet kan således kun tilslutte sig oplægget til en ny ældrepolitik som skitseret og at oplægget sendes i offentlig høring. Venlige hilsner Torben Olesen, formand Handicaprådet DH-repræsentanterne 11
11. Repræsentant fra ForvaltningsMED Jeg synes ældrepolitikken ser rigtig fin ud. Venlig hilsen Lizette Erhardsen Klinikassistent/ Tillidsrepræsentant 12