Prædiken til midfaste søndag 2014 Vor Frue Kirke, søndag d. 30. marts 2014 Stine Munch Vi er nået omtrent midtvejs i fastetiden og nærmer os påske og de store begivenheder i Jerusalem. Og i dag hører vi en historie fuld af underfundige ord. Ja, evangelisten nærmest vader rundt i besynderlige formuleringer om hvornår hvem var hvor og hvorfor og hvordan de kommer dertil hvor de er Og det handler om brød i forskellige betydninger. Hvor er evangeliet i fortællingen til i dag? Er det en opfordring fra Jesus til en eller anden form for asketisk livsførelse? En eller anden verdensfjern forestilling han kommer med ved at sige: Jeg er livets brød, den der kommer til mig skal ikke sulte, og den der tror på mig skal aldrig tørste? Jesu tale om livets brød indledes forud for fortællingen vi lige har hørt, med et mirakel et brødunder. Jesus har mættet 5000 mennesker med fem små brød og to fisk - og reaktionen udebliver ikke. 1
Folk trænger sig på og ønsker succesen gentaget, for sulten vil man jo altid være! Er man mæt i dag, så bliver man garanteret sulten igen i morgen, så derfor gælder det om at holde sig til. Jesus trækker sig tilbage - over søen til et bjerg, hvor han kan være alene. Men folkeskaren finder ham alligevel og spørger først, hvordan han er kommet frem i virkeligheden vil de vist bare bede om mere brød. Jesus vil noget helt andet. Han vil have at de skal løfte blikket op over den daglige sult og se at livet består af mere end mæthed i maven. Men Jesus taler ikke livsfornægtende og forsagende om menneskelivet. I begyndelsen af gudstjenesten hørte vi om israelitterne i ørkenen, at Gud sørgede for dem ved at lade drysse manna fra himlen. Det var for at de skulle overleve. Men det betød jo ikke, at de aldrig mere skulle arbejde med selv at så og høste. 2
Og på samme måde var den hjælp, Jesus havde givet de sultne i ødemarken, ikke et sorgfrit liv, men en guddommelig parentes i deres tilværelse, de skulle oplives af, de skulle huske og lade farve resten af deres liv. I fik brød den dag på den anden side af søen. Nu har I ordet. Og til forskel fra brødet, så varer ordet længst. Det skal I tage med jer og leve af. - Sådan siger Jesus, men de ville stadigvæk hellere se mirakler. Som Jesus siger: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte Jamen, hvad kan man sige til det? Det ville jo være så let, hvis Jesus sådan i al evighed kunne trylle brød frem..så, man forstår dem vel sådan set godt Og selvfølgelig skal vi have mad at spise. Selvfølgelig skal vi have vores ganske almindelige menneskeliv til at køre rundt ved hjælp af ganske almindeligt og verdsligt brød. OG også: livets brød, det vil sige: det levende ord. Evangeliet, Guds ord, trænger vi i lige så høj grad til. Det ord, der kan fylde os med taknemmelighed, der kan få os til at se en søster 3
eller bror i enhver anden, der kan hjælpe os til at forstå, at selve livet er det største mirakel. Det ord, der kan dulme det urolige hjerte, som i glimt kan gi os Guds fred. Og her i vores del af verden har vi for længe siden sluppet anstrengelsen for det daglige brød, men det har ikke betydet mindre arbejde. Folk arbejder som små heste - knokler stadig løs. Og det er jo nærmest blevet en folkesygdom at gå ned med stress som man kalder det Nu arbejder vi bare ikke længere for det daglige brød, men for at vinde anerkendelse fra andre og selvværd for os selv. Og selvom mange ser medaljens bagside, kan de ikke stoppe, men fortsætter bevidstløst derudaf og glemmer undervejs det aspekt af det daglige brød, som omfatter samværet og fællesskab med andre.. Det perspektiv, der rækker længere end til næste termin eller til den dag huset er betalt, nemlig de mennesker, vi er eller kunne være knyttet til, mens vi bor i det hus vi knokler for at få betalt! 4
Ind i den situation siger Jesus da til os i dag: Jeg er livets brød. Hvilke konsekvenser får det da for os, hvis vi at tager dette Ord alvorligt? Vi må leve med erkendelsen af, at alt dette, det er ikke noget vi kan kræve, noget vi har ret til, men det er os givet. Som brødet der rækkes til os. Og hvad leder VI efter? Vi må være kommet til gudstjeneste i dag for at se tegnet og ikke kun for at skøjte hen over overfladen. Vi er ikke cyklet til kirke for at få en brødkonge, der kan fylde maven. Det er en ganske anden sult, der skal stilles. En har engang sagt: "Vi er kommet så vidt, at når vi folder vore hænder og beder om det daglige brød, så er det underforstået, at det helst skal være med røget laks." Eller som en anden har sagt: "Vi ved ikke, hvad vi skal stille op med dette korte liv, og alligevel ønsker vi et andet, der varer evigt." 5
Det svære er nok derfor ikke at forstå det - at vi har brug for det. Jesus som livets brød; det levende ord Det svære er at tro det og høre det. Derfor må vi have det gentaget gang på gang. Det er også det daglige brød. Det daglige ligger således også i gentagelsen. I troen er der en virkelighed der er større end os. Og indimellem kan man godt være overbevist selvom der ikke sådan er beviser man kan gå hen og røre ved.. Og tro er heller ikke noget, man kan beslutte sig til. Man kan ikke sige; Jeg vil tro på Gud - og så forvente at det sker! Troen er noget, som Gud ligesom livet skaber i et menneske. Noget som rækkes os, som vi kan tage imod og lukke op for. Troen er, når Gud tænder noget hos os, et svar på et Ord, som er talt - en reaktion på et møde, som finder sted. Når jeg selv havner i anfægtelsen, så kommer jeg gang på gang i tanke om, at mit eget liv er et tegn fra Gud. 6
Ja, ikke bare mit ringe liv. Men selve livet. For det meste tager man det hele for givet, og andre gange må man stoppe op og glæde sig. Vi skal bruge det bedst muligt! Det gør vi ved at lytte til Jesus og leve af ham som livets brød. Når man kører på motorvejen, så kan det ske, at der foran én pludselig kører en bil med sådan et halvstort klistermærke i bagruden hvorpå der står: JESUS LEVER! Og nu ved jeg jo ikke med Jer, men straks jeg ser sådan et klistermærke begynder jeg at hidse mig lidt op og smører rigtig tykt på med fordommene om føreren af bilen. Han er garanteret, ja, for det er naturligvis en mand, sådan en irriterende glad, "frelst" kristen - Sådan én, der selv mener, at han er bedre end alle os andre. Godt, at man ikke sidder inde i dén bil lige nu, tænker man. Så skulle man garanteret sidde og høre på dårlig, kristen rockmusik i radioen hele vejen til Børkop eller Mørkholdt eller hvor han nu skal hen på bibelcamping. 7
Og så skynder man sig at speede op, så man kan komme forbi og slippe for at se mere på det der klistermærke med: JESUS LEVER Det er i grunden en skam, at man har det sådan. For det er godt for enhver, der kalder sig kristen, af og til at blive mindet om, at JESUS LEVER! For det gør han jo. Han er opstanden fra de døde. Og han er midt iblandt os. Ja, Jesus lever. Det vil sige, han er her hos os i vores almindelige menneskeliv og han giver os sig selv som livets brød. Her hos Johannes, siger Jesus det selv sådan her: Jeg er livets brød og den der spiser det, har evigt liv. Hvordan? Hvordan skal det forstås? Evangelisten Johannes, som ikke kan siges at skrive helt enkelt, hjælper os alligevel på vej. Det helt centrale ord i den fortælling vi hører i dag - er "give". Den mad som Menneskesønnen vil give jer. 8
Det er helt centralt - og samtidig noget af det sværeste ved kristendommen. At Gud er den der giver og vi er dem der tager imod. Gud er den, der kommer til os. Vi er dem, der skal tage imod. Og det kan være svært for os at forstå, at tro ikke er noget vi skal præstere, men noget vi skal tage imod. Om lidt fejrer vi nadver med lidt vin og den her lille tørre oblat som mildt sagt er kedelig i smagen. Og nogen vil måske indvende, at vi sørme da skulle ta og holde en ordentlig festmiddag i stedet for. Og ja, hvorfor serverer vi ikke nadvermåltidet som en større middag? Fordi det let vil fjerne opmærksomheden fra nadverens egentlige indhold og desuden udelukke dem, der ikke kan betale for den fine mad og en tilhørende årgangsvin. Fordi vi med kniv og gaffel i hånden, suppleret af liflig bægerklang, som jo ikke er at foragte - snarere vil drøfte de kulinariske 9
specialiteter og eventuelt årgangen på den vin, der skænkes op i stedet for at se elementerne som det, de er, nemlig henvisninger til Ham, der kender menneskelivets inderste og yderste afkroge. Det fine ved oblaten er netop, at den er så lille - og tør og kedelig. Det er jo en pointe, at vi spiser præcist så lidt, at ingen er i tvivl om, at næringen, vi modtager i det måltid, hverken kommer fra vor egen opfindsomhed eller madkunst, eller fra den smule vand og mel, oblaten er lavet af, og heller ikke fra den lille mundfuld kirkevin vi også får - men fra Ham, der giver os sit legeme og blod og mætter os derved. Jesus siger det selv i fortællingen til i dag Arbejd ikke for den mad som forgår, men for den mad som består evigt liv. Og tilhørerne spørger dengang, såvel som i dag: Men hvad skal vi gøre for at få den mad, der består til evigt liv? Hvilke Guds gerninger skal vi gøre? Vi skal tro på Jesus Kristus, ham, som Gud har udsendt. Høre på ham. Lade Ordet have betydning i vores liv. Leve på det. Lade det være fundamentet. Og hvordan skal vi bære os ad med det? 10
Er Jesus i gang med, ligesom Peter i læsningen vi hørte fra alteret før, at bede os bygge en indre katedral oven på troen, at føje en katedral af dyd, erkendelsen, selvbeherskelse, udholdenhed, gudsfrygt og broder sind og kærlighed til troen? Det er da udmærket hvis man kan udvikle sig til sådan et dydsmønster Peter der stiller op. Men det Jesus taler om er invitationen til os. Ikke bare dengang. Men nu. I dag. Som en levende mulighed. Alt er os givet! Det er budskabet! Døren står på vid gab. Det vi skal gøre, er at gå ind ad den og der står han og er den mad, der består til evigt liv. Det levende livets brød. Og han siger: Den der kommer til mig vil jeg aldrig vise bort. Det er dagens evangelium. Amen. Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, 11
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Kirkebøn Gud, vi takker dig, fordi du kommer os i møde - også når vi tror, vi ikke har brug for sig. Du giver os livets brød og giver os lov til at smage, at du er tæt på os. Åbn vore øjne, Gud, så vi kan se din kærlighed - midt i vores dagligdag. Åbn vore ører, så vi kan høre dit ord blive til liv for os. Giv dit brød og din kærlighed til alle, der lider uforskyldt, både her i landet og uden for vore grænser. Vær hos dem der sørger, fordi de har mistet én, de holdt af - og hos dem, der er bange. Vær hos dem, der mangler tro, og dem, der mangler mad at spise. Fri os fra at tro, at vi kan eje dig eller dine gaver. Lad os være din kirke, som arbejder i fællesskab på at bruge og sprede din kærlighed. Vær med regering og folketing og vor dronning Margrethe d. 2 og hele hendes hus. 12
Vi beder dig, vær med vort dåbsbarn, Laura, og lad hende altid vide, at du er med hende i dag og alle dage. Vær os nær i den uge der kommer og hjælp os alle med de udfordringer og opgaver vi hver især står overfor. I Vor Herre Jesu Kristi navn, Amen. Velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! 13