Punkt nr. 14 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18/2012 om revision af statsregnskabet for 2012 Bilag 1 - Side -1 af 2 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET 83 b. Udvalgte revisionsresultater Overskridelse af lønsumsloft i departementet 216. Bevillingskontrollen viste, at departementet havde overskredet lønsumsloftet med 3 mio. kr. uden bevillingsmæssig hjemmel. Det fremgik af departementets supplerende regnskabsmæssige forklaringer, at overskridelsen af lønsumsloftet skyldtes usikkerhed om bevillingerne i forbindelse med ressortdelingerne, der først faldt på plads i efteråret 2012. I årsrapporten havde departementet desuden angivet et lønforbrug, som var 1,5 mio. kr. for lavt i forhold til de realiserede regnskabstal, ligesom en godkendt tillægsbevilling på 4,4 mio. kr. ikke var blevet indregnet i lønsumsloftberegningen i årsrapporten. Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at departementets beregninger af konsekvenserne af ressortdelingerne forelå så sent, at lønsumsloftet blev overskredet, ligesom det ikke er helt tilfredsstillende, at flere tal i årsrapporten omkring lønsumsloftet var angivet ukorrekt. Gennemgangen af regionernes regnskaber for 2011 217. Rigsrevisionen har gennemgået regionernes senest aflagte regnskaber for 2011 og drøftet resultatet af de gennemførte revisioner med regionernes revisorer. Rigsrevisionen konstaterede, at alle regionernes regnskaber var retvisende og påtegnet uden forbehold af revisorerne. Rigsrevisionen konstaterede, at revisorerne generelt konkluderede, at regionerne havde hensigtsmæssige forretningsgange og kontrolmiljøer. Det fremgik dog af revisionsberetningerne, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark på nogle områder fortsat kunne forbedre den økonomiske forvaltning, herunder særligt deres projekt-, investerings- og anlægsregnskaber. De nævnte områder var også fremhævet i revisionsberetningerne for 2009 og 2010. I Region Hovedstaden havde revisor en fortsat revisionsbemærkning vedrørende investeringsregnskaber i beretning om den afsluttende revision af årsregnskabet. I bemærkningen anbefaler revisor, at der sikres det nødvendige ledelsesmæssige fokus på, at investeringsregnskaber udarbejdes rettidigt, at alle dokumenter opbevares tilgængeligt til brug for revision og dokumentation over for myndighederne, og at der er fokus på at fremfinde manglende regnskabsdokumentation for afsluttede anlægsregnskaber. Grundlaget for denne revisionsbemærkning var, at regionens revisor i nogle tilfælde havde afgivet supplerende oplysninger til påtegninger på en række særlige investeringsregnskaber. Regnskaberne vedrører ikke sygehusbyggerier. Der er hovedsageligt tale om projekter med lav beløbsmæssig væsentlighed. I enkelte tilfælde havde revisor taget forbehold for den del af investeringsregnskabet, der vedrørte afholdte udgifter før regionsdannelsen i 2007. Disse projekter var samtidig beløbsmæssigt de væsentligste. Påtegningen af regionens samlede årsregnskab for 2011 var derfor ikke påvirket af resultatet af revisionen af investeringsregnskaberne. Rigsrevisionen konstaterede endelig, at alle regionsråd havde behandlet revisionsberetningerne og taget stilling til de revisionsbemærkninger, der fremgik af revisionsberetningerne for regnskabet for 2011. Regionernes regnskaber var revideret i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og regionerne havde i det væsentlige en tilfredsstillende opfølgning på den udførte revision. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.
Punkt nr. 14 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18/2012 om revision af statsregnskabet for 2012 Bilag 1 - Side -2 af 2 84 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at de fremførte problemstillinger i revisionsberetningerne i det væsentligste er de samme som tidligere år. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes regnskabsaflæggelse af projekt-, investerings- og anlægsregnskaber bør forbedres. Inkonsistent beregningsgrundlag for feriepengehensættelser i Danmarks Statistik 218. Revisionen viste, at Danmarks Statistik ikke helt fulgte Moderniseringsstyrelsens vejledning om beregning af feriepengehensættelser. Danmarks Statistik anvendte 2 forskellige metoder til opgørelse af årsværk: deres egen sammentælling og en opgørelse udarbejdet ud fra vejledningen om beregning af feriepengehensættelser. Antal årsværk opgjort ud fra vejledningen udgjorde 534 ultimo 2012, hvorimod Danmarks Statistiks egne optalte årsværk udgjorde 524 ultimo 2012. Danmarks Statistik kunne umiddelbart ikke redegøre for årsagen til forskellen mellem de 2 opgørelser, men havde valgt at anvende egen opgørelse af årsværk til beregning af det gennemsnitlige tilgodehavende af feriedage og at anvende Moderniseringsstyrelsens vejledning i beregningen af den samlede feriepengehensættelse. Danmarks Statistik var af den opfattelse, at den bogførte feriepengehensættelse ultimo 2012 var korrekt med henvisning til, at selve metoden er baseret på gennemsnitsberegninger. Den økonomiske konsekvens af Danmarks Statistiks beregningsmetode betød, at der var bogført ca. 0,2 mio. kr. for meget til feriepengehensættelse i 2012. Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik fremadrettet bør følge Moderniseringsstyrelens vejledning, så beregningsgrundlaget bliver konsistent, og der ikke sker sammenblanding af tal fra forskellige systemer. Hensættelse vedrørende indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Statistik var ikke i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler 219. Revisionen viste, at Danmarks Statistik havde hensat overskuddet fra indtægtsdækket virksomhed på ca. 1,2 mio. kr. i regnskabet. Danmarks Statisk havde ikke i tidligere år bogført overskud på området som en hensættelse. Hensættelsen var efter Rigsrevisionens vurdering ikke i overensstemmelse med de statslige regler for hensættelser. Hovedparten af Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed udføres på monopolvilkår. Derfor skal overskuddet på 1,2 mio. kr. ifølge bevillingsreglerne føres tilbage til kunderne. Beløbet var indført i årsregnskabet for 2012 som en hensættelse, fordi Danmarks Statistik tolkede budgetlovens bestemmelser sådan, at budgetloftet kunne forhindre tilbageføring af overskuddet til kunderne. Rigsrevisionen finder, at Danmarks Statistik burde have forelagt den ændrede regnskabspraksis for Moderniseringsstyrelsen. Budgetlovens bestemmelser omkring begrænsninger i anvendelsen af akkumuleret overført overskud berettiger ikke i sig selv til, at virksomhederne ændrer anvendt regnskabspraksis.
Punkt nr. 15 - Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende økonomiske tilskud til Eurovision Song Contest Bilag 1 - Side -1 af 3 Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende Region Hovedstadens økonomiske engagement i forbindelse med afholdelse af Eurovision Song Contest 2014 Statsforvaltningen har bedt om en udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden, idet Statsforvaltningen er blevet opmærksom på, at Region Hovedstaden yder økonomisk bidrag til afholdelsen af Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014) i form af støtte til istandsættelse og indretning af B&W-hallerne på Refshaleøen, ejet af Refshaleøens Ejendomsselskab (REDA). Statsforvaltningen har, til brug for vurdering af, om der skal rejses en tilsynssag, anmodet regionsrådet i Hovedstaden om en udtalelse med en redegørelse for, at den ydede støtte er lovlig, herunder om støtten lovligt kan ydes efter 3a i lov nr. 1104 af 29. december 1999 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, som ændret ved lov nr. 563 af 24. juni 2005. 3a fastlægger regionernes opgaver på kulturområdet, og det fremgår af bestemmelsen at regionerne kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at regionerne kan medvirke i form af at yde tilskud, stille garantier eller selv varetage opgaven. Det fremgår også, at regionerne selvstændigt kan arbejde med enkeltstående kunstneriske arrangementer, udstillinger, festivaler, stævner, messer mv. Med enkeltstående menes, at de kun finder sted én gang og har en kort tidshorisont. Det fremgår endeligt af bemærkningerne, at regionerne ikke kan forestå anlægsopgaver eller bidrage til kulturelle anlæg på anden vis. Den koordinerende rolle, som regionerne kan spille på kulturområdet, skal ske som led i arbejdet med udarbejdelse af udviklingsplaner for den overordnede regionale udvikling. Medvirken til kulturelle arrangementer er navnlig relevant med regionens udviklingsopgaver på eksempelvis erhvervs- og turismeområderne. Afviklingen af ESC 2014 i hovedstadsregionen er en enkeltstående kulturbegivenhed og udgør en del af den regionale begivenhedsstrategi, ligesom den supplerer initiativer i den regionale udviklingsplan, som regionsrådet har vedtaget i henhold til planloven.
Punkt nr. 15 - Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende økonomiske tilskud til Eurovision Song Contest Bilag 1 - Side -2 af 3 Regionen har således efter national lovgivning mulighed for at støtte enkeltstående kulturbegivenheder. I forbindelse med klargøringen af B&W-hallerne er der indgået aftale mellem Danmarks Radio og Projektselskabet ESC 2014 (Projektselskabet). Projektselskabet er 100 % ejet af Fonden Wonderful Copenhagen, og finansieres med tilskud fra Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Selskabets formål er at varetage opgaver i forbindelse med forberedelse og afvikling af ESC 2014, herunder at stille de fysiske rammer til rådighed for Danmarks Radios afvikling af kulturbegivenheden. Projektselskabet afholder udgifter til de særindretninger af B&W-hallerne, der er nødvendige til afholdelse af ESC 2014. Der er ifølge Projektselskabets oplysninger tale om en række ændringer og installationer, som er midlertidige, og som fjernes igen når ESC 2014 er slut. Ændringerne kan ikke betegnes som varige forbedringer, og kan ikke danne grundlag for B&W-hallernes mulige fremtidige brug som eventlokalitet eller kulturinstitution. Ifølge Projektselskabets oplysninger vil udgifter, som må betragtes som varig vedligeholdelse eller forbedring af B&W-hallerne blive afholdt af REDA. Projektselskabet har ikke til formål at generere overskud, og vil, som det fremgår ovenfor, blive opløst efter afslutningen af ESC 2014. Regionsrådet i Region Hovedstaden har den 24. september 2013 bevilget 7 mio. kr. til støtte til afholdelsen af Eurovision Song Contest 2014 (ESC 2014) i København, samt stillet 3 mio. kr. i underskudsgaranti. Som bilag til dagsordenen var vedlagt støtteerklæring af 29. august 2013, og der er af 18. oktober 2013 indgået aftale med vilkår for bevillingen. Støtteerklæring og aftalen vedlægges. Regionsrådet traf desuden den 4. februar 2014 beslutning om at bevilge yderligere 4,34 mio. kr. til finansiering af ESC 2014, ligesom underskudsgarantien samtidig blev frigivet. Mødesagerne er vedlagt som bilag. Til orientering vedlægges tillige redegørelse for budgetudvidelsen offentliggjort af Wonderful Copenhagen den 5. februar 2014. Midlerne fra regionen er ydet inden for rammerne af regionens budget til Øvrig Regional Udvikling, og har som led i begivenhedsstrategien til formål at øge kendskabet til regionen og en heraf afledt øget omsætning fra turisme m.v. Tilskuddet er ydet til Projektselskabet. Region Hovedstaden er på baggrund af ovenstående af den opfattelse, at der er hjemmel til at yde støtten som støtte til en enkeltstående kulturbegivenhed i medfør af 3a i lov om kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet. Bilag: - Støtteerklæring af 6. september 2013 - Aftale mellem Region Hovedstaden og Projektselskabet af 18. oktober 2013 - Mødesag af 24. september 2013 - Mødesag af 4. februar 2014 - Redegørelse fra Wonderful Copenhagen 5. februar 2014 Side 2
Punkt nr. 15 - Udtalelse til Statsforvaltningen vedrørende økonomiske tilskud til Eurovision Song Contest Bilag 1 - Side -3 af 3 Side 3
Bilag 1 - Side -1 af 2
Bilag 1 - Side -2 af 2
Bilag 2 - Side -1 af 8 Overraskende hurtig 1
Bilag 2 - Side -2 af 8 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer mellem byer på Sjælland R-BUS Klasse Alm. Høj Sammenligning mellem Movias buskoncepter A-bus S-bus R-bus +Way Betjening Faste minuttal enkel køreplan Igen og igen køreplan unødvendig Hastighed Direkte linjeføring ingen omveje Hurtigt frem få stoppesteder Hurtigt frem +spor uden trængsel Trafikinformation Realtid med fokus på buslinjen Realtid med fokus på hele rejsen Komfort Høj på større stoppesteder Høj på alle stoppesteder Høj på busmateriellet Dækningsområde Sammenhængende byområder med mange passagerer Mellem byer og i landområder 2
Bilag 2 - Side -3 af 8 S-busser S-busser Passagerer og S-busser S-busserne er de hurtige busser, der sammen med S-tog er grundstammen i betjeningen mellem byfingrene. De fungerer som gadens S-tog i hovedstadsområdet, og de forbinder boliger med arbejdspladser, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter og betjener passagerer, der rejser langt. S-bussernes særlige kendetegn er, at de: har få stoppesteder kommer hurtigt gennem trafikken kører ofte følger forholdsvis direkte ruter S-busserne har blå hjørner for at understrege deres identitet og gøre dem let genkendelige i trafikken. S-busnettet består af to typer linjer: Radiallinjer, der mellem banenettet forbinder omegnskommunerne med Københavns centrum Ringlinjer, der kører på tværs af toglinjer og forbinder stationer og andre trafikale knudepunkter Den helt centrale fordel for passagererne er, at de kommer hurtigt frem, fordi S- busserne kun betjener de største stoppesteder langs linjen. S-busnettet er enkelt og direkte og dermed let og overskueligt for passagererne at forstå og benytte, samtidig med busserne kører ofte. Informationsniveauet er højt på S-busnettet. Der er informationstavler i busserne, som gør, at passagererne kan følge med i ruten undervejs, og de centrale stoppesteder er udstyret med et elektronisk display, der tæller ned til næste afgangstid. Det giver en følelse af sikkerhed og god betjening samt mulighed for, at ventetiden kan udnyttes til hurtige gøremål. Trafikbestiller og S-busser S-busserne er vigtige for pendlerne. Det betyder derfor meget, at de oplever at komme hurtigt frem uden unødigt mange stop undervejs. Når der bliver investeret i at lette S- bussernes vej gennem trafikken, bliver de mere konkurrencedygtige i forhold til andre transportformer. Det betyder, at flere passagerer vælger at køre med kollektiv trafik til gavn for miljø og mængden af trafik på vejene. S-busser er med til at sikre den politiske målsætning om, at væksten i trafikken skal ske i den kollektive trafik. Flere passagerer betyder flere indtægter og dermed flere penge til at gøre den kollektive trafik endnu bedre. Mindre køretid giver desuden lavere driftsudgifter. Det vil sige, at den samlede driftsudgift til buskørsel kan nedbringes, samtidig med at passagertallet øges. 3
Bilag 2 - Side -4 af 8 CASE At komme hurtigt frem er vigtigt.. Det er vigtigt for passagererne at komme hurtigt frem. Det viser de eksempler, hvor en S-bus har samme strækning som en almindelig bus. Et sådan eksempel er 150S og 184. Sammenligning af 150S og 184 150S er en radiallinje, der forbinder Kokkedal st. med Nørreport st. 184 er en almindelig bus, der forbinder Holte st. med Nørreport st. På strækningen fra Nørreport Station til Brogårdsvej har de to linjer samme ruteføring. Strækningen er på ca. 9 km. Som det fremgår af tabellen, standser 184 eren ved samtlige stoppesteder på strækningen, mens 150S standser omtrent ved hvert andet. For S-bussen betyder det en kortere køretid og flere passagerer, der rejser langt. I skemaet bliver de to ruter sammenlignet i maj 2013. 150S 184 Antal stop (ekskl. Nørreport St.) 11 20 Tid (jf. køreplan) 20 min. 24 min. Gennemsnitshastighed (jf. tid i køreplan) 27 km/t. 22,5 km/t. Gennemsnitlig rejselængde for passagererne 7,9 km 5 km 4
Bilag 2 - Side -5 af 8 Krav og mål for S-buslinjer Minimumskrav Målsætning Linjen Et overskueligt net af direkte linjer, der supplerer S- togsnettet og har ens linjeføring i hele driftsperioden. Én linjeføring. Ingen gaffeldeling. Standsningsmønster Rejsehastighed og regularitet Frekvens Korrespondancer Trafikinformation Bustype Genkendelighed Færre stoppesteder end øvrige busser på samme strækning. Høj rejsehastighed og god regularitet. Fokus på fremkommelighed Dagtimerne kl. 6 20 har høj frekvens og min. 10. min. drift i myldretiden Gode korrespondancer med S-tog og regionaltog Gode korrespondancer til andre busser ved knudepunkter Ved centrale stoppesteder er der trafikinformation med realtid, der tæller ned til næste afgang Højt siddepladsudbud Mulighedhed for at medtage cykler, barnevogne og kørestole To af bussernes hjørner og linjefeltet på stoppestedsstanderne er malet blåt. Linjenumrene ender på S Minimumsaftand på 1000 meter med undtagelse af ekstra stop, der sikrer mange kunder skiftemulig heder, adgang til større offentlige og private virksomheder, butikscentre, kulturtilbud mv. En gennemsnitlig rejsehastighed på min. 25 km/t for radiallinjer og 40 km/t for ringlinjer. Høj fremkommelighed i hele S-busnettet. En regularitet på mindst 85 % Afgangsfrekvens der understøtter S-togsnettet med min. 10 minuttersdrift i dagtimerne og 20 minuttersdrift i øvrigt Ved alle stoppesteder skal der være trafikinformation med realtid, der tæller ned til næste afgang. Skærme med infotainment og trafikinformation i bussen Busser med stor passagerkapacitet og høj komfort. Mulighed for hurtig passagerudveksling ved stoppestederne Stoppesteder Læskærme ved centrale stoppesteder Læskærme ved alle stoppesteder og p-plads til cykler ved større stoppesteder 5
Bilag 2 - Side -6 af 8 S-busser og den øvrige trafik S-busserne udgør en vigtig brik i det samlede udbud af kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Mens regionaltog og tog fra lokalbanerne i Vest- og Østsjælland bringer passagererne til hovedstadsområdet, er det S-tog og S-busser, der bringer dem videre ud til arbejdspladserne, uddannelsesinstitutioner mv. De hyppige S-busser giver især i myldretiden en god sammenhæng mellem de forskellige transportformer og sikrer hurtige skift uden lange ventetider for passagererne. Tilgængeligheden til stoppestederne er generelt i fokus. S-bussen har relativt langt mellem stoppene, og derfor vil mange være interesseret i at tage cyklen til bussen. Ved mange stoppesteder er det derfor vigtigt, at der er gode muligheder for at parkere cyklen. Enkelte steder er der anlagt Parker og Rejs-anlæg eller Kys & Kør-anlæg, hvor bilisterne kan sætte passagerer af eller samle dem op. 6
Bilag 2 - Side -7 af 8 S-buslinjer, maj 2013 Hillerød Kokkedal Slangerup Farum Nærum Jyllinge Ballerup Taastrup Roskilde Hundige Dragør S-bus Tog 7
Hvad er S-busser? Vil du vide mere? Bilag 2 - Side -8 af 8 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby www.moviatrafik.dk S-busser er de hurtige busser. De bringer pas sa - ger erne fra omegnskommunerne til Køben havns centrum, og de forbinder S-togstationerne og andre centrale trafikale knudepunkter. S-busser bruges, når passa gerer der rejser langt skal tilbydes kort rejsetid. Henvend dig til din kontaktperson i Movia. Foto: Thomas Søndergaard og Movia
Bilag 3 - Side -1 af 1 Illustration af linje 500S og nyt ønsket stoppested Eksisterende stop Ønske om nyt stop Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Bilag 4 - Side -1 af 1 Vurdering af effekter i forbindelse med ekstra stoppested på S-busruter Tilgængelighed Byudvikling Mulighed for flere passagerer Fordele Ved at tilføre ruten et ekstra stop, øges tilgængeligheden - det vil sige, at flere Længere køretid vil få et stoppested i nærheden af deres rejsemål Øget tilgængelighed kan potentielt bidrage til by- og butiksudvikling nær de Dårligere ruteøkonomi berørte stoppesteder Øget tilgængelighed kan potentielt tiltrække nye passagerer eller flytte passagerer fra andre busruter. Potentialet vurderes dog begrænset Tilgodeser den En kommune vil få løst konkrete konkrete kommunes problemer ved at få tilført et ekstra ønsker stop i kommunen Til gene for passagerer som ikke har gavn af ekstra stop Risiko for forskelsbehandling mellem kommunerne Harmonerer ikke med S- bus-konceptet Ulemper Et ekstra stop på ruten indebærer længere køretid for bussen. Længere køretid indebærer dårligere ruteøkonomi, da mængden af køreplantimer øges. Øges køretiden væsentligt, opstår der risiko for at skulle indsætte ekstra driftsbus for at overholde køreplanen S-bussernes passagerer rejser typisk over længere afstande end andre bussers passagerer, og derfor vil flertallet ikke få gavn af et ekstra busstop, der forlænger rejsetiden og gør kørslen mindre komfortabel Ønsker flere kommuner ekstra stop på den samme S-buslinje kan der være behov for at afvise ønsket af hensyn til den samlede busbetjening S-bus-konceptet omfatter få stop, høj komfort og hurtig betjening mellem større byområder. Ekstra stoppesteder harmonerer derfor ikke med konceptet.