Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1
Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs Majshelsæd Majsudbytter og majsvarmeenheder a.e. pr. ha 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,00 +672 FE hvert 4. år +100 MVE hvert 4. år 3050 2900 2750 2600 2450 2300 2150 2000 Majsvarmeenhe eder 40,0 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 1850 Afgrødeenheder pr. ha. Majsvarmeenheder, Ontario Kilde: DJF og Danmarks Statistik 2
Hvor varmt skal det være? Minimum Ontario majsvarmeenheder 15/4 15/10 Majshelsæd 2400 (2600) Kolbemajs 2700 (2900) Kernemajs til ensilering 2700 (2900) Kernemajs til tørring 2900 (3100) 3
Klimaændring i DK Midd.temp., o C 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt 1997-2008 Normal 1960-90 Valg af majssorter Mindst 2 år i Landsforsøg Nye sorter mindst 1 år i Landsforsøg kun på et mindre areal 4
Sorter til helsæd 29-33 pct. tørstof senest midt i oktober Højt udbytte af FE Høj FK NDF Maks. 1,15 kg tørstof pr. FE Helsæd til malkekøer 14 forsøg 2008-2009 ( ) = antal dage tidligere end Banguy 5
Aastar contra Koloris Stor race 10.000 kg EKM 1/3 kl. græs + 2/3 majs Majs 11.000 FE pr. ha 8.512 kr. ha dyrkningsomkostninger k i Dækningsbidrag pr. årsko, kr. Aastar +351 Regneark på www.landbrugsinfo.dk Sorter til kolbemajs 55-57 pct. tørstof senest midt i oktober i kolber med svøbblade Ingen lejesæd Højt udbytte af kerner i sortsforsøg til kernemajs af stivelse i sortsforsøg til helsæd 6
Sorter til kernemajs Lavt indhold af DON og ZEA Ingen lejesæd 38-40 pct. vand inden 25. oktober Stort stabilt udbytte i sortsforsøgene til kernemajs Høj foderværdi Gødskning Husdyrgødning Gylle som nedfældes før pløjning om foråret Placeret gødning ved såning 20-30 kg N pr. ha + 0 15 kg P pr. ha 7
Anbefaling af fosfor i startgødning til majs: Fosfortal 2 4 6 Gode muligheder for rodudvikling 1) 15 10 0 Dårlige muligheder for rodudvikling 2) 15 15 10 1) Alle milde jordtyper med mindst 2 procent humus, hvor jordstrukturen og såbedet er god. På JB 1 & 3 skal der i kornrige sædsskifter have været majs i sædskiftet indenfor de seneste 2-3 år. 2) Lavereliggende køligere arealer, svære lerjorde med en dårlig struktur, lette lyse sandjorde med mindre end 2 procent humus, i et tørt og løst såbed samt første år efter flere års korndyrkning på sandjord. Såning af konventionel majs Såning, når jordtemperaturen er 8 o C (7 døgns prognose på www.landbrugsinfo.dk) 10.-15. april i milde egne 20.-25. april i køligere egne Udsæd Helsæd: Kolbe/kernemajs: 4-5 cm dybde 75 cm rækkeafstand 100.000-120.000 frø pr. ha 90.000-100.000000-100 000 frø pr. ha 8
Anbefaling for frøkvalitet Plomberet i indeværende sæson Min. 14 kg pr. unit for bejdset frø Min. 15 kg pr. unit for ubejdset frø Tjek vægten ved modtagelsen Min. 87 pct. store livskraftige spirer ved koldtest Særdeles VIGTIGT for ubejdset frø! Ukrudtsbekæmpelse konventionel majs 2-3 x split sprøjtning mod ukrudt Evt. erstatter en radrensning den sidste sprøjtning 9
Høsttid For alle majsprodukter Senest når middeldøgntemperaturen er 10 o C normalt senest15.-20. oktober 7 døgnsprognose på www.landbrugsinfo.dk Mål for tørstofprocent 29-33 pct. i helsæd 55-57 57 pct. i kolbemajs 60-65 pct. i kernemajs til gastæt opbevaring eller formaling og ensilering Udbytte og høsttid i kolbemajs 4 forsøg 2008-2009 (Patrick) 130 bytte, a.e. pr. ha Ud 120 110 100 90 17/9 1/10 16/10 31/10 15/11 2 forsøg Sydjyll. 2 forsøg Midtjyll. 10
Nye forskningsopgaver om majs i DK Minimering af udvaskning af kvælstof efter majs Ib Sillebak Kristensen, Århus Universitet, Foulum, udvikler model for udvaskning af kvælstof i majs med og uden efterafgrøder 11
Fosforbalance Jens Petersen og Gitte Rubæk, Århus Universitet, Foulum, arbejder med fosfor til majs Kontrol af bladsvampe på majs Majsbladplet Drechslera ssp. Majsøjeplet Kabatiella zeae 2 x Opera 12
Ib Sillebak Kristensen, Århus Universitet, Foulum. 25 Tak for opmærksomheden! 13