Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom. Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer



Relaterede dokumenter
Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

En kvalitativ metasyntese af patientoplevelser i forbindelse med indlæggelse på ITA. Annette Sommer

SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Ansøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Fagprofil - sygeplejerske.

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Psykiske og sociale vanskeligheder Ungehold

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Strategi for Hjemmesygeplejen

Undersøgelse og Vurdering

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.

Når motivationen hos eleven er borte

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Telerehabilitering af hjertepatienter

Har du behov for smertebehandling?

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Kvalificering af patientforløb i overgange mellem intensiv og medicinsk sengeafsnit Regionshospitalet Holstebro.

Hjemmemonitorering CTG

Referat fra mødet i Ankestyrelsen. 1. Generelle bemærkninger fra Ankestyrelsen i forhold til det indsendte materiale

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Demente får ikke den nødvendige behandling

Sygeplejefaglig referenceramme

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

At tale om det svære

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Patient, pårørende og sundhedsvæsen Et stærkt og udviklende partnerskab

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

6. Social- og sundhedsassistent

Når jeg bliver gammel

Tak for det tilsendte link fra Ældre og Sundhed vedrørende udfærdigelsen af velfærdspolitikken (første udkast regner jeg med).

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Indhentning af samtykke i CLASSIC forsøget. Version 1.1

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Teamsamarbejde om målstyret læring

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Transkript:

Patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom Ved udviklings- og kvalitetskoordinator Annette Sommer Neurologisk Afdeling nov. 2013

Disposition Baggrund. Janice Morse teori Responding to threats to integrity of self Metode En kvalitativ metasyntese. Resultat af metasyntesen Patientoplevelser i fase 1 Patientoplevelser i fase 2 Patientoplevelser i fase 3 Fremtiden hvad skal vi bruge denne viden til? Konklusion

Baggrund I forbindelse med mit kandidatspeciale (2008) ønskede jeg at opnå en øget forståelse af patientoplevelser i forbindelse med akut kritisk sygdom samt hvordan disse oplevelser efterfølgende påvirker patienternes livssituation. Dette med henblik på at kunne vurdere om nuværende praksis tilgodeser patienternes behov for rehabilitering. En kvalitativ metasyntese er en metode der systematisk integrere og fortolker fund på tværs af forskellige metodologiske tilgange. En kvalitativ metasyntese er anvendelig til at studere patientoplevelser ud fra forskellige tidsperspektiver

Janice Morses teori Responding to threats to integrity af self. Trin 1. At erkende at ens integritet og/eller liv er truet Trin 2: At holde ud for at overleve (enduring) Trin 3: At holde ud for at leve (enduring) Trin 4: Lidelse (suffering) stræben mod at genvinde sig selv Trin 5: At lære at leve med et ændret selv.

Metode En kvalitativ metasyntese Sandelowski og Barrosos tilgang til en kvalitativ metasyntese er en metode der systematisk integrere og fortolker fund på tværs af forskellige kvalitative metodologiske tilgange. Den følger 4 trin: 1 Søgefasen systematisk litteratursøgning 2 vurderingsfasen systematisk vurdering af potentiel relevante referencer med inspiration fra S & Bs læseguide 3 analysefasen fund fra 24 artikler blev integreret og fortolket på tværs af studierne vha. konstant komparativ analyse= kategorier dannes i hver tidsfase.

Metode - fortsat 4 Syntesefase ved til sidst at foretage konstant sammenligning af kategorierne på tværs af de 3 tidsfaser = resultatet af metasyntesen. En metasyntese udgør mere end summen af de enkelte fund, idet den tilbyder en ny fortolkning (ny viden).

Resultat af den kvalitative metasyntese Patienter over 18 år oplever en forsinket erkendelse efter akut kritisk sygdom og erkendelsen sker typisk efter udskrivelsen fra hospitalet. Typisk gennemgår patienter et forløb bestående af 3 faser Flere patienter oplever udskrivelsen som den mest stressfyldte periode Flere patienter oplever at de efter udskrivelsen mangler hjælp og støtte fra de sundhedsprofessionelle.

Fase 1 Fase 1 er kendetegnet ved at patientens tilstand er kritisk, at det er nødvendigt at anvende teknologi, tæt monitorering og at udføre mange behandlingsog plejeprocedurer. Patienter oplever det som fortrinsvis positivt at afgive kontrol til de sundhedsprofessionelle giver ro i en håbløs og kaotisk situation. Patienter oplever angst, fordi deres situation er livstruende og skræmmende Patienter oplever at deres overlevelse afhænger af teknologi samt de sundhedsprofessionelles viden og kunnen

Fase 1 - fortsat Patienter oplever kommunikationsbesvær, ændret kropserkendelse og påvirket bevidsthedsniveau Patienter oplever at de svinger mellem håb og håbløshed, mellem at kæmpe videre og give op Patienter oplever at de mister orienteringen i tid og sted. Vrangforestillinger og hallucinationer kan give beroligelse, men gør det svært at forstå, hvad der sker Patienter oplever at de pårørende giver håb, hjælper dem med at føle sig som et menneske og at vende tilbage til realiteterne

Fase 2 Fase 2 er kendetegnet ved, at patienternes tilstand er mere stabil, der er mindre monitorering og personale til stede. Patienter oplever sig ikke parat til at tage kontrol Patienter oplever angst, fordi de ikke magter den ændrede situation Patienter oplever udtalt træthed og svaghed som konsekvens af akut kritisk sygdom Patienter har ingen erkendelse af, at deres tilstand har været kritisk. De oplever at være følelsesmæssigt ustabil og svinger mellem håb og håbløshed

Fase 2 - fortsat Patienter oplever at de ingen eller kun har få erindringer om det akutte forløb. De oplever det sjældent som et problem Nogle patienter oplever igen at få vrangforestillinger og hallucinationer Patienter oplever at de pårørende giver håb og hjælper dem gennem perioder med angst og udtalt træthed

Fase 3 Fase 3 omhandler perioden efter udskrivelsen. Patienter oplever, at en erkendelse af det akutte forløb er nødvendigt for at genvinde kontrol Patienter oplever angst, vedvarende fysiske og/eller psykiske påvirkninger, der stimulere til begyndende erkendelse Patienter oplever at de svinger mellem håb og håbløshed Patienter oplever at det er energikrævende, at de mangler brikker til en rekonstruktion af patientforløbet

Fase 3 - fortsat Patienter er bevidste om, at de mangler støtte og information fra de sundhedsprofessionelle Patienter oplever at pårørende giver håb, støtte og hjælp Nogle patienter oplever fornyet angst Nogle patienter forsøger at rekonstruere patientforløbet. Herved oplever de at det bliver muligt at opnå kontrol med deres ændrede livssituation

Fremtiden Vigtigt at de sundhedsprofessionelle kender til patienters reaktioner, problemer og oplevelser for at kunne yde støtte og hjælp igennem hele patientforløbet Udarbejdelse af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer Udvikling, implementering og evaluering af individuelle interventioner der kan bidrage med viden på det tidspunkt hvor patienter oplever sig parate til at erkende det skete Øget fokus på velkomstmappen Øget fokus på ringe-hjem ordningen Øget fokus på anvendelse af patientdagbøger hvor også de pårørende bidrager. Udarbejdelse af skriftlig patientinformation.

Konklusion Ændring af nuværende praksis således at de sundhedsprofessionelle kan støtte og hjælpe patienter igennem alle 3 faser. Dvs. fra patienten indlægges pga. akut kritisk sygdom til patienten efter udskrivelsen har genvundet mest muligt livskvalitet.

Slut