September 2009 Den globale økonomi er på rette vej, men det går langsomt og tager tid På den amerikanske centralbanks seneste møde blev den rekordlave rente på 0,0 0,25 pct. som ventet fastholdt. Banken signalerede samtidig, at den ikke på kort sigt ventes at tilbageføre de ekstraordinære tiltag, der er iværksat for at afbøde virkningerne af den finansielle og økonomiske krise. Det er markedets vurdering, at når banken ser, at den økonomiske udvikling kan stå på egne ben, vil de økonomiske tiltag gradvist blive fjernet, og derefter vil banken begynde at hæve renten. Det ventes, at det tidligst bliver medio 2010 forhøjelserne starter. Det er blandt flere markedskommentatorer blevet fremhævet, at et amerikansk BNP - for en overvejende del - båret af det private forbrug ikke længere er holdbart. USA har gennem flere årtier levet over evne og fået primært Kina og Japan til at finansiere det store underskud, forbruget i USA har medført. Hvis der opstår usikkerhed om udlandets villighed til at finansiere USA s privatforbrug, kan det betyde, at det bliver nødvendigt at få en omfordeling af BNP i USA fra mindre privatforbrug til højere eksport og udenrigshandel. I dette nummer finder du nyheder om Den globale økonomi er på rette vej, men det går langsomt og tager tid Kommunalreformen har effektiviseret kommunernes låneadministration og OPP Gennemgribende ændring af bilafgifterne i Danmark inden 2015?
2 Det er noget af essensen af det forslag, USA annoncerede inden G-20 mødets start. Lande med opsparingsoverskud som Kina, Tyskland eller Japan skal sætte gang i det indenlandske forbrug, mens lande med underskud som USA og England skal sætte gang i eksporten. Dermed håber USA, at der på sigt opnås en bedre global balance og store udsving i den globale vækst og økonomiske kriser undgås. G-20 mødet i USA mellem stats- og regeringscheferne den 24. og 25. september havde flere interessante emner på dagsordenen, bl.a. ovennævnte forslag til en ny økonomisk fordeling. Desuden drøftedes mulige strategier for at afvikle mange af de ekstraordinære tiltag, der er sat i værk for at afbøde virkningerne af den finansielle og økonomiske krise. Herudover var større regulering af den finansielle sektor samt begrænsninger i bankernes udbetalinger af bonus på dagsordenen. G-20 vil forsøge at lave globale regler for bonusudbetalinger, set i lyset af finanssektorens medskyldighed i finans- og økonomikrisen. På trods af den nuværende fremgang er markedet klar over, at verden globalt set ikke er tæt på en ny periode med stærk vækst. Markedet ser kun, at recessionen er slut efter at have varet i næsten 2 år og været den værste recession i de sidste 60 år. Fremadrettet ser der ud til igen at komme positiv vækst, som vil afhænge af de massive underskud, der ventes at være på budgetterne de næste mange år. Gennem fornyet vækst kan underskuddene herved mindskes uden at skatterne hæves for meget. Skattestigninger risikerer nemlig at underminere det private forbrug, hvis stigningen bliver for stor. Omvendt vil for store underskud i en lang periode betyde, at de lange renter igen vil stige meget og være med til at begrænse opsvinget. Der ventes derfor ikke vækst som i jubelårene for 3-5 år siden, men derimod en mere afdæmpet start på en ny vækstperiode med moderat økonomisk vækst. September 2009 Kommunalreformen har effektiviseret kommunernes låneadministration Kommuner og regioner er langsomt men sikkert ved at høste en af effektiviseringsgevinsterne ved kommunalreformen. Antallet af kommuners og amters lån i var i årene inden kommunalreformen stigende og steg også i løbet af 2006 fra 4782 til i alt 5391 pr. 31. december 2006. Antallet af lån er her pr. 31. august 2009 faldet til 4165. Altså et fald i antallet af lån, selvom det lånte beløb er steget i perioden. Faldet på 1226 lån er udtryk for, at kommuner og regioner effektiviserer deres låneadministration ved at sammenlægge lån til færre, men større lån. Effektiviseringen er faktisk endnu større end 1226, idet antallet af ældreboliglån - hvor det ikke er muligt at sammenlægge flere lån til et større - i samme periode er steget fra 1537 ved udgangen af 2006 til 1793 pr. 31. august 2009. Antallet af lån, som kommuner og regioner frit kan disponere over, er således reduceret fra 3854 ved udgangen af 2006 til 2372 pr. 30. august 2009. Det frie antal lån er således nedbragt med 1482 siden kommunalreformen. Kommuner og amters/regioners lån i Lån pr. Antal i alt Antal ældreboliglån Antal frie lån 31. december 2005 4782 1413 3369 31. december 2006 5391 1537 3854 31. december 2007 4883 1649 3234 31. december 2008 4391 1744 2647 31. august 2009 4165 1793 2372 og OPP har i samarbejde med revisionsfirmaet Ernst & Young afsøgt mulighederne for, hvorledes kan deltage i finansieringen af OPP-projekter. Resultatet af dette samarbejde er, at nu har defineret rammerne for sit eget OPP-koncept. s OPP-koncept adskiller sig på et væsentligt punkt fra det traditionelle OPP-koncept, nemlig ved, hvem der er låntageren. Kommune- Kredit kan, jf. lovgivningen, alene yde lån til kommuner eller kommunalt garanterede låntagere og ikke private låntagere, som det forudsættes i traditionelle OPP-projekter. Baggrund Gennem de senere år har der i kommuner og regioner været øget fokus på anlægsinvesteringer og mulighederne for en mere effektiv og fleksibel udnyttelse af kommunernes og regionernes økonomiske ressourcer. Foranlediget heraf har
3 mulighederne for anvendelse af OPP i den kommunale sektor været vurderet af kommuner, regioner, regeringen, styrelser og andre interessenter i den kommunale sektor. Fra politisk side har holdningerne til OPP været varierende svingende fra næsten ideologiske udmeldinger om, at OPP altid skal overvejes i forbindelse med alle offentlige investeringer til en mere pragmatisk tilgang, hvor OPP alene kan overvejes, hvor det ud fra en total betragtning er hensigtsmæssigt. Senest har netop det hensigtsmæssige ved OPP-finansiering gennem pengeinstitutter og realkredit givet anledning til overvejelser på statsligt plan. På en konference i begyndelsen af juni 2009 sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen således: Fokus på disse projekter har været forkert. Vi kan ikke pludselig gøre en masse ting for penge, som vi ellers ikke kunne rejse. Hvis det blot handler om at rejse penge ad anden vej end via staten, så har jeg svært ved at se perspektivet i det. For typisk kan vi rejse penge billigere end private kan. Vi har en åben attitude, men jeg skal være ærlig og sige, at det er finansieringselementet, der kommer i fokus. Staten er rimelig kreditværdig. Kreditkrisen har vist, at vi har brugt statens kreditværdighed til at rejse penge til bankerne, så bankerne kan rejse kredit privat. Ved skatteyderfinansierede anlæg vil der sjældent være en fordel på finansieringssiden Staten er således tilsyneladende også på vej væk fra privat finansiering af OPP-projekter, mens statsministeren omvendt var langt mere optimistisk med hensyn til den fremtidige udbredelse af offentligt-privat samarbejde (OPS), der mere handler om private virksomheders leverancer af service og varer til den offentlige sektor. OPS-projekter kan finansieres på traditionel vis gennem. Lovgivningen åbner mulighed for anvendelse af OPP i den kommunale og regionale sektor, om end anvendelsen indtil nu har været begrænset. Anvendelsen af OPP kræver ifølge lånebekendtgørelsen, at kommunen/regionen deponerer et beløb svarende til aftalens værdi medmindre, der er automatisk låneadgang til den pågældende anlægstype. Alternativt, at der er ledig låneramme til formålet. OPP og I de traditionelle OPP-projekter varetages finansieringen af pengeinstitutter og realkredit, idet anlægget ejes af et OPPselskab, som ikke kan yde lån til. Den finansielle krise har imidlertid bevirket, at pengeinstitutternes rentemarginaler ved udlån til private virksomheder er steget betydeligt. Dette har øget forskellen i renteudgifterne ved privat finansiering sammenlignet med finansiering via. Det har desuden været en erfaring, at pengeinstitutterne har haft vanskeligt ved at tilbyde langfristet finansiering som følge af, at statsgarantien for bankernes finansiering udløber senest ved udgangen af 2013. har derfor undersøgt, om der kan udarbejdes modeller for offentligt-privat partnerskab eller samarbejde, hvor finansieringen kan tilvejebringes via. Mulige samarbejdsmodeller mellem kommuner/regioner, private partnere og kan i skematisk form beskrives som følger: September 2009 Ansvar Partnerskab OPP- Partnerskab OPP-Traditionel Samarbejde OPS Anlæg OPA Design Projektering Anlæg Drift Vedligeholdelse Privat partner, f.eks. samarbejde mellem entreprenør og facility manager gennem et SPV. Privat partner, f.eks. samarbejde mellem entreprenør og facility manager. Privat partner, f.eks. total entreprenør Kommunen/ regionen Finansiering gennem bank gennem bank og realkredit Fuld finansiering gennem efter aflevering af projekt Ejerskab Kommunen/ regionen gennem SPV. Efter aftalens ophør overgår anlægget til kommunen/ regionen. Kommunen/regionen Samarbejdets løbetid mellem privat partner og kommune/region Lang, op til 30 år 15-20 år, afhængig af projektets art Til færdiggørelsen af projektet Modellen vil blive beskrevet mere detaljeret i en pjece, som forventer at udsende inden årets udgang.
4 Gennemgribende ændring af bilafgifterne i Danmark inden 2015? Hvad forventes? Allerede om få år er det meningen, at registreringsafgiften på nye biler delvis erstattes af afgifter på brug af bilen. Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget sikret sig mandat til at gennemføre en fundamental reformering af de danske bilafgifter, der senest skal være færdig i 2015. Målet er i øjeblikket, at registreringsafgiften ved køb af bilen skal ned på 50 pct. af den p.t. gældende afgift, samt at der samtidig indføres road pricing, d.v.s. en afgift pr. kørt km. Alt tyder dog på, at der inden 2015 iværksættes forskellige overgangsordninger. Ministerierne arbejder p.t. med oplæg til, hvordan og hvornår ordningerne skal føres ud i livet. Branchen forventer, at det første udspil allerede præsenteres i forbindelse med klimatopmødet i december, alternativt i første halvår 2010. Hovedelementerne i Regeringens plan Omlægningen skal bidrage til at fremme mobiliteten og reducere CO2-udledningen og miljøbelastningen. Omlægningen skal ikke medføre en samlet forøgelse af bilbeskatningen - derfor skal en kilometerbaseret kørselsafgift ledsages af en modsvarende reduktion af registreringsafgiften. Det skal ikke være muligt for myndighederne at følge borgernes færden. Omlægningen skal ske gradvist, så store fald i brugtvognspriserne undgås. Omlægningen skal gælde alle veje og samtidig anvendes til at regulere trængsel i de områder, hvor denne udgør et problem, og hvor den kollektive trafik er tilstrækkeligt veludbygget. Indførelsen skal ske på basis af erfaringer fra andre lande, så de teknologiske risici begrænses mest muligt. Kilde: Transportministeriet Spekulationerne om hvordan omlægningen af bilafgifterne vil ske er mange, men følgende forventes dog at indgå i en endelig omlægning: Miljøvenlige biler, der udleder mindst CO2, tilgodeses ved omlægningen. Fortsat begunstigelse af el- og hybridbiler, men ikke nødvendigvis fuld afgiftsfritagelse. Gradvis omlægning for at imødegå store fald i brugtvognspriserne. Den ældre del af bilparken må ikke dobbeltbeskattes. For så vidt angår brugtvognspriserne er realiteterne, at disse er uhyggelig følsomme, hvilket senest er konstateret i forbindelse med finanskrisen i 2008-2009 samt ved afgiftsomlægningen i 2007. Autobranchens organisationer har derfor anbefalet deres medlemmer at nedbringe lagrene af brugte biler hurtigst muligt for på den måde at gøre sig mindre sårbar. Det må derfor forventes, at niveauet for de restværdier, der kan opnås i markedet, forsat vil være faldende. Foreløbig har finanskrisen reduceret restværdien på den typiske hjemmeplejebil med 10-20.000 kr. inden for de seneste 12-18 måneder, og det kan ikke udelukkes, at en afgiftsreform vil udløse yderligere prisfald på brugte biler i Danmark på 10-15.000 kr. De forventede værdiforringelser rammer alle dele af markedet over en bred kam, det vil sige både leasingbiler og biler indkøbt kontant. Hvad anbefaler Kommune Leasing? Det anbefales, at der udvises stor påpasselighed i forbindelse med indgåelse af bilaftaler, hvor eksempelvis serviceaftale og/ eller restværdi afdækkes med en mindre/lokal bilforhandler. Som bekendt er bilbranchen i øjeblikket hårdt ramt af finanskrisen, og branchens egen forudsigelser går på, at op mod 20 % af forhandlerne er i reel risiko for konkurs, hvis ikke markedet retter sig meget hurtigt. September 2009
5 Kommune Leasing er allerede bekendt med, at en lokal bilforhandler havde problemer i forbindelse med opfyldelse af en tilbagekøbsaftale på et større antal hjemmeplejebiler. Forhandleren fandt dog heldigvis likviditeten med lidt forsinkelse. Anbefaling ved afdækning af restværdi/og eller serviceaftale med lokal forhandler: Undersøg den lokale forhandleres soliditet inden der indgås tilbagekøbsaftaler på større antal biler. Anmod om bankgaranti for den aftalte tilbagekøbsaftale. Betal aldrig en lokal serviceaftale forud for hele leasingperioden. Med ovenstående in mente, er det vores anbefaling, at det overvejes om operationel billeasing gennem Kommune Leasing med afdækket restværdi gennem LeasePlan kunne være et bedre og mere sikkert alternativ end finansiel leasing og ikke sikret eller lokalt sikret restværdi. Ønskes yderligere information om billeasing eller de forventelige konsekvenser af de kommende afgiftsændringer, så kontakt Kommune Leasings bilteam: Jakob Baden Telefon 33 69 76 92 Lars Brogaard Telefon 33 69 76 45 Information Yderligere eksemplarer af Information kan rekvireres hos eller downloades i PDF- format fra vores hjemmeside under Nyheder. Information udgives af: Kultorvet 16 1175 København K Telefon: 33 11 15 12 Telefax: 33 91 15 21 Internet: www.kommunekredit.dk E-mail: kk@kommunekredit.dk kleas@kommuneleasing.dk Ansvarshavende redaktør: Adm. Direktør Søren Høgenhaven I redaktionen: Direktør Johnny Munk Leasingchef Frank Hammer September 2009 eller via mailadressen bil@kommuneleasing.dk Redaktionen er afsluttet den 28. september 2009