1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate professor, Ph.D., University of Aalborg, Cph, Denmark (Department of Communication); Associate editor of Action Research Journal (Sage); member of the Editorial Committee of International Journal of Action Research
2 Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). M.A. Research (mag.art.) in History of ideas/philosophy. Associate Professor in Philosophy of Science at University of Roskilde, DK from 1972 and onwards. Action Researcher and Organizational Consultant since 1986 (www.dialog-mj.dk). Emne: Co-produktion af mål, co-design af proces, co-validering af resultater samt coauthorship - co mellem interaktiv læring og varm luft i organisatorisk aktionsforskning?
3 Metodologiske overvejelser fra et aktionsforskningsprojekt 18 team fra Danfoss Solar Inverters, CSC og Borgerservice i Silkeborg kommune Medarbejderdreven Innovation i Team (MIT), Finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet (RTI)
4 Baggrund: Dialogisk aktionsforskning i organisationer med eksisterende team ikke konstruerede netværk Emergent, gensidig involvering Antagelse: Medarbejderne har et ubrugt innovationspotentiale Det kan frisættes gennem dialog Fejl: Det kræver en dissensus-tilgang
5 Resultater af tre typer: - Praktiske resultater (1. orden): konkrete forbedringer i de medvirkende teams arbejdssituation (som skaber værdi for organisationen, en mere hensigtsmæssig arbejdsorganisering, og en forbedret arbejdslivskvalitet); - Bedre organiseringer (2. orden): bedre organisering af processer til fremme af disse konkrete forbedringer (f.eks. i form af Dialogiske HelikopterTeamMøder, der fokuserer på at udvikle mere hensigtsmæssige arbejdsrutiner); - Bedre teorier (3. orden): bedre teoretisk forståelse af sammenhængen mellem første og anden ordens resultater (f.eks. i form af en dissensustilgang i dialog (således at dialog ikke reduceres til et magtudglattende management-instrument)).
6 Konsulentarbejde: 1. orden. Refleksivt konsulentarbejde: 1. og 2. orden. Aktions- og interaktionsforskning: 1., 2. og 3. orden. Dialog som multiple spændinger: participation, co-, joint, sam-, gemensamt: - empowerment eller constraint? 1. Spændinger omkring mulighederne for dialoger om formål, design af proces, validering og kommunikation af resultater - er co-produktion, co-creation, covalidering og fælles kommunikation af resultater varm luft eller?
7 1.1. Hvad betyder co-produktion af mål med AF-projekt: - Danfoss Solar Inverters: hvem fastlægger målene med et projekt, når organisationen er i krise? Mellem top-down og involvering. - hvem sidder i projektgruppen? Spænding mellem produktionens og udviklingens logik (Ellström, 2002). - giver det mening at tale om co-, når teamsammensætning, - leder, -opgave, mm. løbende ændres? - hvordan faktureres udvikling?
8 1.2. Hvad betyder co-creation/-design af proces for et AF-projekt: - Borgerservice i Silkeborg: hvornår er det rigtige opstartstidspunkt, når organisationen har forandringsforstoppelse? - vi ønskede en dissensus-organisering, der skabte muligheder for de kritiske og tavse for at komme på banen - var det samtidig en ventil for organisationen, så den kunne komme gnidningsfrit videre i en svær situation? - var participation en slags magtmekanisme? Kan man være participant i et forløb, hvor man har fået et mafiatilbud om at deltage? (aktionsforskningsprojekt om kollegial coaching på fakultetskontoret, AAU-DK) Lego: Halvering af antal maskinstop fordi de selv bestemte team-sammensætning?
9 1.3. Hvad betyder co-validering af resultater fra et AF-projekt: - er validering af 1. ordens resultater primært de andres? - er validering af 2. ordens resultater fælles? - er validering af 3. ordens resultater primært vores? Hvem er involveret med hvilke spændinger, konflikter og magtforhold i valideringen af hvilke af disse resultat-typer? Er den anden informant, participant, medskaber af mening, co-learner og/eller coresearcher, en, der skal overbevises om gabet mellem sine espoused values og theories-inuse, en, der skal frigøres fra sin fremmedgørelse, en professionel inden for sit felt?
10 Kan man have dialog, dvs. undersøgelse i øjenhøjde, med folk, som man betragter som fremmedgjorte? Kan fremmedgjorte være participanter? Kan man være participant i et forløb, hvor forskerens fortolkninger er hierarkiske med forskeren som upper og den anden som lower (Chambers, 1997)? Spændinger mellem konsensus og dissensus? - konsensus om forudsætninger - dissensus som approach (dissensussensibilitet og organisering) - konsensus som muligt produkt Vi aktionsforsker i spændingsfeltet mellem konsensus som forudsætning, dissensus som proces og konsensus som muligt produkt/resultat.
11 1.4. Hvad betyder fælles kommunikation af resultater fra et AF-projekt: - Borgerservice i Silkeborg: Artikel i fællesskab med 70 medarbejdere og ledere - ville fagforeningens blad acceptere dem som forfattere eller skulle den ansatte journalist reducere dem til interviewede - de professionelles (ledere, medarbejdere og aktionsforskere) livsverden ctr. den fagforeningsmæssige systemverden
12 2. Er det muligt at suspendere magtforhold gennem spilleregler? 3. Hvilke muligheder er der for participation i et kontinuum mellem reel indflydelse og mafia-tilbud i organisatorisk aktionsforskning og hvilken betydning har dette for validering? 4. Hvem er participant i hvis projekter? - Kosmetik, vores, deres, fælles? 5. Hvordan forholder man sig til risikoen for aktionsforsker-demokratur: De andre kan få det med mig som jeg vil have det, det er jeg vældig åben over for? 6. Er participation som begreb blevet ramt af repressiv tolerance? Modus II forskning og participatorisk konformitet?