F inite E lement M ethod



Relaterede dokumenter
Noter om Bærende konstruktioner. Skaller. Finn Bach, december Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks B Finite Element Metode BM7 1

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Kandidatuddannelsen 1. semester BM-sektoren

Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

Lodret belastet muret væg efter EC6

Introduktion til programmet CoRotate

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

Horisontalbelastet pæl

Matematikprojekt Belysning

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

iha.dk Finite Element Method Stænger, GitreBjælker, Rammer og Søjler. Ai = Ay K u = U Bjælkens differentialligning Arbejdsligningen FEM formulering

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

afdeling. Opgaver FEM opgave med gitterkonstruktion Side 8 FEM opgave med bjælke,differentialligning og FEM. Side 14

Opgaveformuleringer til studieprojekt - Matematik og andet/andre fag:

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Fraktaler. Vejledning. Et snefnug

KATALOG SPORVOGN OG BUS POLETTER FRA ÅRHUS

Varmeligningen og cosinuspolynomier.

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Stabilitet af rammer - Deformationsmetoden

Peter Harremoës Mat A eksamen med hjælpemidler 15. december f (x) = 0. 2x + k 1 x = 0 2x 2 + k = 0 2x 2 = k x 2 = k 2. k 2.

Geometri i plan og rum

Bitumenstabiliserede bærelag

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

VURDERING AF DE NUVÆRENDE 60 KV FORBINDELSER OVERFØRINGSEVNE 2

Beregning af angrebspunktet for luftens kræfter for henholdsvis en konisk, parabolsk, elliptisk og tangent ogive spids

Når motivationen hos eleven er borte

HÅNDBOG I BefæstIGelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K ministeriets sagsnr

Geometri Følgende forkortelser anvendes:

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Planlægning. Planlægning og Håndtering

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Projekt-bjælker Lige bjælker

FREDERIKSBERG KOMMUNE, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Arealmomenter

Brydningsindeks af vand

Beskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler)

3. Trafik og fremkommelighed

D1 1 Partikelformede bjergarter

Forudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Transportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S

210/HR21. Servicemanual til kæde. .com. Niftylift Limited Fingle Drive Stonebridge Milton Keynes MK13 0ER England. i n f n i f t y l i f t.

Lineær algebra 1. kursusgang

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde

Matematik A. Studentereksamen

Marts Dienesmindes Venner Fur Landevej Skive Tlf Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Matematik A-niveau STX 24. maj 2016 Delprøve 2 VUC Vestsjælland Syd.

1 Praktisk Statik. Kraften på et legeme er lig med dets masse ganget med dets acceleration Isaac Newton

Træningspavilloner Vejledning til øvelser

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål 1: Funktioner

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Montagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade

En verden af fluider bevægelse omkring en kugle

Investerings- og finansieringsteori

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling

Undervisningsbeskrivelse

Gyptone lofter 4.2 Funktion og egenskaber

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål 1: Funktioner

Den Flydende Kran Samson

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Betonkonstruktioner Lektion 11

[10] - LED komponenter 1

Båndsavsklingens tandformer Båndsavsklingens tandformer begrænses i hovedsagen inden for maskinsnedkeriet

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Måling af ubrændte lerstens stivhed

Grontmij Pavement Consultants

Projekt Solovn. HTX 2x Kristian, Jacob B, Anja og Camilla

Differentialkvotient bare en slags hældning

Monterings- og brugsanvisning. Pallereoler

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Optimale konstruktioner - når naturen former. Opgaver. Opgaver og links, der knytter sig til artiklen om topologioptimering

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau A

A Calfem-kommandoer B Forsøg B.1 Trykforsøg med aluminiumsblok B.1.1 Formål B.1.2 Forsøgsbeskrivelse... 10

Opgaver til Maple kursus 2012

Forsøg med udkraget bjælke og ramme. - Analyse af dynamisk påvirkede konstruktioner

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

Bjælker på elastisk underlag

I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

fischers store håndbog i befæstigelse

Transkript:

INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS 27. november 2007, LC F inite E lement M ethod 1) Geometri 2) Elementvalg 3) Elementopdeling 4) Materialekonstanter 5) Randbetingelser 6) Belastninger 7) Beregning 8) Vurdering af resultater. Bygningsteknisk afdeling Dalgas Avenue 12 8000 Århus C. Tlf. 86 13 62 11 Fax 86 18 00 18

26 Skiver og plader Teorien for plader og skiver er en del tungere end for bjælker og rammer. Spændingerne i en skive eller en plade kan generelt beskrives ud fra nogle differentialligninger: Disse differentialligning har oftest ikke nogen eksakt løsning. Det resultat, man får ud af en FEM-beregning for en skive eller en plade, er derfor også en tilnærmet beregning. En FEM-beregning af en skive eller en plade følger helt samme koncept som en FEMberegning af en bjælke eller ramme: 1) Geometri 2) Elementvalg 3) Elementopdeling 4) Materialekonstanter 5) Randbetingelser 6) Belastninger 7) Beregning 8) Vurdering af resultater. Et element, der har 2 knuder pr. kant, kaldes et CST element, der betyder Constant Strain eller konstant tøjningsfordeling. Et element, der har 3 knuder pr. kant, kaldes et LST element, der betyder Linear Strain, eller lineær tøjningsfordeling. Materialekonstanter skal normalt opgives som E-modul og som skive-/pladetykkelse. Et CST element forudsætter en konstant tøjningsfordeling langs kanten af elementet og hen over elementet. Dette betyder, at deformationerne er lineært fordelt, da blot 2 knuder skal forbindes, og dette gøres som bekendt med en ret linie. Et LST element forudsætter en lineær tøjningsfordeling hen over elementet og langs kanten af elementet. Et LST element forudsætter derfor en parabolsk fordeling af deformationerne hen over elementet, da 3 knuder, der ikke ligger på linie, skal forbindes. Dette gøres bedst med en parabel. Den funktion, som deformationerne beskriver hen over et element kaldes elementets formfunktion. Formfunktioner for CST- og LST elementer: Bygningsteknisk afdeling Dalgas Avenue 2 8000 Århus C.

Bygningsteknisk afdeling Dalgas Avenue 2 8000 Århus C. 27

28 Når en knude i et elementnet deformeres, er det alene den pågældende knude, der deformeres. De andre knuder i elementnettet kan udmærket have deformationen 0. Deformationen hen over elementet vil da blive beskrevet af elementets formfunktion. Et elementnet hænger alene sammen i knuderne og altså ikke langs elementkanterne. Nedenstående elementnet er belastet af en fladelast vinkelret på elementerne. Elementnettet er understøttet langs kanterne, som igen betyder i knuderne. Som det ses, vil elementnettet ikke hænge sammen langs kanterne, hvor elementopdelingen er differentieret. Ved enhver FEM-beregning er det vigtigt at erkende, at det første resultat, man kommer frem til, formentlig ikke passer særlig godt med virkeligheden. Man ved på forhånd ikke, hvor mange elementer, det er nødvendigt at anvende i den pågældende opgave, før en tilstrækkelig nøjagtighed kan opnås. Endvidere er det heller ikke helt ligegyldigt, hvilken type elementer man anvender. Nedenfor er der angivet et eksempel på en skiveberegning, hvor man anvender forskellige elementtyper og forskellige elementinddelinger. Skiven er udformet således, at det er muligt at kontrollere resultatet med en traditionel spændingberegning efter Navier s formel. I eksemplet er der anvendt højere ordens elementer end LST elementer. Som man ser, er dette ikke nogen fordel i dette eksempel. Bygningsteknisk afdeling Dalgas Avenue 2 8000 Århus C.

Bygningsteknisk afdeling Dalgas Avenue 2 8000 Århus C. 29

30 For at opnå tilfredsstillende resultater kan man efter hver beregning forøge antallet af elementer med eksempelvis 10%. Dette bliver man ved med, indtil resultatet konvergerer mod en fast værdi. Som det fremgår af eksemplet, konvergerer resultatet for spændingsberegninger hurtigere med LST elementer, eksempelvis 6 knuders elementer, end med CST elementer, eksempelvis 3 knuders elementer. Hvis det er en beregning af varmetab, man er i gang med, vil man normalt opleve, at resultatet konvergerer lige så godt med CST elementer som med LST elementer. Bygningsteknisk afdeling Dalgas Avenue 2 8000 Århus C.