Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt



Relaterede dokumenter
Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Social retfærdighed Lighed Retfærdighed Socialarbejde og social retfærdighed Det etiske hjul (III)...131

Socialpædagogisk kernefaglighed

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger

Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Handicapbegrebet i dag

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d Dorthe V. Buss

Etisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af

K V A L I T E T S P O L I T I K

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Vejledning om samtykke og tavshedspligt Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Social kapital & Den attraktive organisation

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

10 principper bag Værdsættende samtale

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Delpolitik om Forebyggelse af uhensigtsmæssig adfærd

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten?

Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Fra integration til inklusion

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

Personalepolitik for Holstebro Kommune

11.12 Specialpædagogik

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth

etik i pædagogisk praksis debat

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Positiv psykologi og ledelse

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

STUDIEPLAN FOR SAMSPILLET MELLEM ETIK, JURA OG PSYKOLOGI I ARBEJDET MED ÆLDRE OG DEMENTE. Efterår 2012

Transkript:

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund

Målet med den professionelle indsats Sikre: Rettigheder Ligebehandling Selvbestemmelse Værdighed Men hvordan gøres det?

Balancen mellem svigt og tvang i omsorgen Fordrer professionel fokus på: Etiske værdier Menneskerettigheder og social retfærdighed Indsatsens rammer Selve omsorgsudøvelsen

Indhold Grundlæggende rettigheder Etiske værdier Omsorg/svigt og tvang Den professionelle indsats Fremtidens udfordringer

Grundlæggende rettigheder Alle mennesker har menneskerettigheder fordi de er mennesker Man skal (kan) ikke gøre sig fortjent til rettighederne Rettighedsindehavere = individer, grupper Forpligtet af rettigheder = stater

Grundlæggende rettigheder (fortsat) Menneskerettighedserklæringen Konventioner Danmarks grundlov Øvrig lovgivning Tilrettelægges støtten i overensstemmelse hermed?

Den professionelle udfordring Indsatsen tilrettelægges i et medborgerperspektiv, hvor borgerens politiske, civile og sociale rettigheder værnes og understøttes Hvordan er realiteterne?

Etiske værdier i socialarbejde Selvbestemmelse At ville det gode Ligebehandling Ikke skade

Den professionelle udfordring Etisk oplysthed, bevidsthed og refleksion Borgernes rettigheder i centrum for indsatsen Deltager i dialog internt og eksternt

Omsorg som fænomen Karakteristika: Historisk, kulturelt og samfundsmæssigt Situationsafhængigt, tids- og personspecifikt En måde at forholde sig til den anden og konkret handle på Omhu og omtanke indlevelse og engagement

Omsorg som fænomen Udspringer af relationer mellem mennesker Et udtryk for: At det andet menneske er betydningsfuldt, uerstatteligt for os, vedkommer os fordi vi er forpligtet, har ansvar eller bare holder af Der skelnes mellem fysisk og psykisk omsorg

Omsorg som fænomen Kendetegn Form Modsætning Omsorgsudøvelsen Spontan, specifik, intim, individuel men også planlagt, regelstyret, distanceret og opgavestyret Proces i nuet Respekt, accept af den andens tid, rum, krop, selvbestemmelse Målet helliger midlet Manglende respekt/at vide bedst/ubalance mellem involvering og distance Rammerne for omsorgen Afhængig af konteksten, rammerne, tid og målsætninger og individ Tager hensyn til den andens tid, rum, individuel tildeling af ressourcer Manglende tid, dårlige rammer, standardiserede svar Etik Tænker på den anden som en person med rettigheder, interesse, engagement, holdning, værdi. Møder den anden som en person med værdi, respekt af den anden. Ser den anden som en af mange Ideologisk antagelser om det ukompetente menneske. En særlig forpligtigelse

Omsorgstvang Kommer til udtryk ved: At borgeren bliver udsat for omsorg uden samtykke, bliver tvunget til noget, som man ikke ønsker Der skelnes mellem formel og personlig omsorgstvang

Omsorgssvigt Kommer til udtryk ved: Det andet menneske er os ligegyldig, ikke interesserer os eller bekymre os for det og ikke føler noget ansvar Der skelnes mellem formelt og personligt omsorgssvigt

Omsorgssvigt Former for omsorgssvigt: Fysiske overgreb Vanrøgt Psykiske overgreb Seksuelle overgreb

Aktive og passive krænkelser Krænkelser Aktive Passive Psykiske former Fysiske former Latterliggørelse Chikane Trusler Tæv Seksuelle overgreb Understimulering Ignorering Vanrøgt Efter Grete Marie Skau 2001

Omsorgssvigt/omsorgstvang Formelt omsorgssvigt kommer til udtryk ved, at det offentlige ikke tilbyder den hjælp, som borgeren er berettiget til. Formel omsorgstvang kommer til udtryk ved, at det offentlige yder hjælp, som krænker borgerens grundlæggende rettigheder.

Omsorgssvigt/omsorgstvang Omsorgssvigt/omsorgstvang har flere dimensioner: Borgeren Hjælperen Tredje person

Den professionelle indsats i et medborgerperspektiv Bygger på et særligt vidensgrundlag i form af principper om menneskerettigheder og socialretfærdighed, indsigt, viden og praktisk erfaringer med teori, pædagogik, psykologi, sociologi og antropologi. Fordrer personlig indlevelse og arrangement, men også distance og regeltilknytning

Fremtidens udfordringer Insisteren på borgerens grundlæggende rettigheder, et etisk værdigrundlag, hvor ligebehandling, selvbestemmelse og deltagelse er omdrejningspunktet Etablering af anerkendende relationer Dialog og insisteren på, at forandring er mulig