. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH GH IDWWLJVWHV IRUEUXJVPXOLJKHGHU V UOLJW KnUGW RJ GHUPHG JH XOLJ KHGHQPHOOHPULJRJIDWWLJ9LGHUHI UHVUHJHULQJHQVQXY UHQGHVHUYLFHPnO V WQLQJLGHQNRPPHQGHSODQYLOGHW IRUULQJHGHQ RIIHQWOLJHVHUYLFHL SHULRGHQ PHGPLDNULIRUKROGWLOHWIRUO EKYRUYHOI UGVVDP IXQGHW IDVWKROGHV VRPLGDJ PnOW VRP DQGHO DI VDPIXQGVNDJHQ HUYLFHIRU ULQJHOVHQ UHGXFHUHU IRUEUXJVPXOLJKHGHQ L EXQGHQ DI LQGNRPVWVNDODHQ PHG NU QLYHDX KYLONHW HU GREEHOW Vn PHJHW VRP L WRSSHQ DI LQG NRPVWVNDODHQ IIHQWOLJHVHUYLFHRPIRUGHOHUIRUEUXJVPXOLJKHGHU Det offentlige stiller en række skattefinansierede/ gratis serviceydelser til rådighed for borgerne i form af børnepasning, uddannelse, sundhedsvæsen, ældrepleje mv. Der sker en betydelig omfordeling via forbruget af disse offentlige serviceydelser. Offentlig service virker omfordelende, idet de laveste indkomstgrupper trækker relativt mest på serviceudgifterne. Det offentlige serviceforbrug er knap dobbelt så stort i bunden af indkomstskalaen som i toppen, jf. figur. Figur. Disponibel indkomst og serviceforbrug fordelt efter indkomst,. kr. 9 Indkomstdeciler. kr. Disponibel indkomst Offentlige serviceydelser Kilde: Finansministeriet, Fordeling og incitamenter, kapitel. C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\offentlig service og ulighed.doc
Selv hvis alle personer modtog samme mængde af serviceydelser, vil serviceydelserne vægte relativt mest for lavindkomstgrupperne og derved virke omfordelene. Forbruget af offentlig service er faktisk større end den disponible indkomst for de procent med lavest indkomster, og servicens andel af den disponible indkomst er otte gange højere i bunden af indkomstskalaen end i toppen. Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. Selvom offentlig service udjævner forskelle i forbrugsmuligheder, så er omfordelingen ikke nødvendigvis udtryk for en tilsvarende jævn fordeling af den oplevede velfærd. Et højt forbrug af f.eks. sundhedsydelser er sjældent udtryk for, at brugeren oplever en større velfærd end andre. Alligevel afspejler det en betydelig omfordeling, idet f.eks. de syge ville være dårligere stillet uden værdien af sygdomsbehandlingen. HJHULQJHQVIRUEUXJVPnOV WQLQJIRUULQJHUGHQRIIHQWOLJHVHUYLFH I regeringens -plan er det forudsat, at det reale offentlige forbrug øges med ½ procent (godt mia. -kroner) årligt i perioden -. Med velfærdsaftalen er der frem mod yderligere afsat en globaliseringspulje til investeringer i fremtiden, herunder bl.a. et øget uddannelsesniveau og øget offentlig forskning. Afhængigt af globaliseringspuljens konkrete udmøntning kan udgifterne fordele sig på offentligt forbrug, investeringer, overførsler og subsidier. Hvis hele puljen bliver kategoriseret som offentligt forbrug, vil det maksimalt betyde, at den årlige realvækst i det offentlige forbrug kan øges fra ½ procent til procent, svarende til et løft på ca. mia. -kroner årligt i perioden til. Løftet i forbrugsrammen er primært reserveret til forskning og uddannelse og vil således ikke bevirke et løft i velfærdsservicen inden for ældrepleje, sundhedsvæsen, folkeskole og børnepasning. I debatten om serviceforbedringer/-forringelser skal man skelne mellem absolutte og relative udgifter til offentlig service. Selvom udgifterne til offentlig service øges i kroner i faste priser (en absolut stigning), kan servicen imidlertid godt samtidigt sakke bagud i forhold til den generelle velstandsstigning (en relativ besparelse).
For blot at opretholde uændret relativ service kræves, at serviceudgifterne følger befolknings- og velstandsudviklingen. Med en uændret befolkningssammensætning svarer det til, at de offentlige serviceudgifter udgør en fast andel af samfundskagen (BNP), jf. figur. Uændrede absolutte serviceudgifter, benævnt nul realvækst, vil bevirke, at den offentlige service udgør en stadig mindre del af samfundskagen, jf. figur. Figur illustrerer også, at en videreførelse af regeringens nuværende servicemålsætning om en årlig realvækst på ½ procent som udgangspunkt bevirker relative serviceforringelser. Figur. Offentligt service ved uændret befolkning Pct. af BNP Pct. af BNP 99,9 pct. realvækst (Uændret service), procent realvækst (Videreførelse af servicemålsætning) Nul realvækst Kilde: ADAM, Finansministeriet og AErådet. Indregnes befolkningsforskydningerne, øges kravet til servicevæksten, hvis man vil undgå relative serviceforringelser. Antagelsen om, at befolkningen vil opleve uændret relativ service, når servicen blot følger BNP, holder ikke med den forventede ændring i befolkningssammensætningen. Hvis udgifterne til ældrepleje fastholdes på en konstant andel af BNP samtidigt med, at andelen af ældre i befolkningen stiger, vil den enkelte opleve en relativ besparelse. Indenfor nogle serviceområder kan fastholdt relativ service derfor medføre, at en stigende andel af BNP skal bruges på området.
En realvækst på ½ procent fra til svarer til, at den offentlige service i faste -kr. løftes med mia. kr. Medregnes globaliseringspuljen, vil det offentlige forbrug stige med mia. -kr. i samme periode. Tages der hensyn til velstandsudviklingen (baseret på den historiske trend) og befolkningsudviklingen, kræves en stigning i den offentlige service på ca. mia. kr. frem til for at holde et uændret serviceniveau, når globaliseringspuljen samt nationalregnskabets standard produktivitetskorrektion medregnes, jf. tabel og bilag. Tabel. Krav til realvækst i offentlig service for at uændret serviceniveau Gnst. årlig realvækst, - Saldovirkning i Procent Mia. -kr.. Regeringens målsætning ekskl. globaliseringspulje,. Regeringens målsætning inkl. globaliseringspulje,. Krav til realvækst for at sikre service følger befolknings- samt velstandsudvikling inkl. globaliseringspulje. Krav ekskl. produktivitetskorrektion,. Krav inkl. produktivitetskorrektion, +HUDI *OREDOLVHULQJVSXOMH %HIRONQLQJVIRUVN\GQLQJHU 9HOVWDQGVXGYLNOLQJHNVNOSURGXNWLYLWHW IIHQWOLJSURGXNWLYLWHWVNRUUHNWLRQ. Relative besparelser ekskl. produktivitet (.-),. Relative besparelser inkl. produktivitet (.-), Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og AErådet. I nationalregnskabet korrigeres som standard for kvaliteten af de ressourcer, der medgår til at producere offentlige ydelser. Korrektionen skævvrider forholdet mellem pris og mængde, da forudsætningen om en positiv produktivitetsvækst reducerer prisstigningstakten og tilsvarende puster mængdestigningstakten (realvæksten) op. Benyttes nationalregnskabets standard produktivitetskorrektion på ½ pct. årligt fra -, reduceres realvæksten isoleret set med mia. -kr i forhold til et forløb, hvor det antages, at korrektionen fremadrettet er nul (som f.eks. Finansministeriet antager i deres fremskrivninger).
IIHQWOLJHVHUYLFHIRUULQJHOVHU JHUXOLJKHGHQ Forringes den offentlige service, rammer det de fattigste hårdest. En videreførelse af regeringens nuværende servicemålsætning frem mod vil svækkes den offentlige service med mia. kr. i forhold til et forløb, hvor velfærdssamfundet som andel af samfundskagen fastholdes som i dag. Serviceforringelsen reducerer forbrugsmuligheden for de procent fattigste med. kr. (-niveau), mens forbrugsmuligheden for de procent rigeste blot reduceres med knap. kr., når det forudsættes, at serviceforringelsen sker jævnt over alle serviceområder, jf. figur. At forringelsen er dobbelt så stor i bunden som i toppen af indkomstskalaen skyldes, at det offentlige serviceforbrug er knap dobbelt så stort i bunden af indkomstskalaen som i toppen. Figur. Tab i forbrugsmuligheder fordelt på indkomst. kr.. kr. 9 Indkomstdeciler Kilde: AErådet. Målt som andel af den disponible indkomst reduceres forbrugsmuligheden i den laveste indkomstdecil med knap pct. point, mens reduktionen blot er pct. point i den højeste indkomstdecil, jf. figur.
Figur. Fald i offentlig service som andel af disponibel indkomst fordelt på indkomst Pct.point Pct.point 9 Indkomstdeciler Kilde: AErådet.
%LODJ%HUHJQLQJDINUDYWLOVHUYLFHY NVWIRUX QGUHWUHODWLYVHUYLFH RPLQHORIIHQWOLJIRUEUXJVY NVW Det forudsættes, at BNP (nominelt) vokser med, procent årligt (heraf procent inflation og, procent produktivitetsvækst) i et forløb XGHQ befolkningsforskydninger. Det nominelle offentlige forbrug skal således også vokse med, procent årligt for at udgøre en konstant andel af BNP. ULVSnRIIHQWOLJWIRUEUXJ Det offentlige forbrug består af ca. procent lønsum og ca. procent vare- og tjenestekøb. Prisen på offentligt forbrug afhænger således af lønnen til offentligt ansatte og prisen på vare- og tjenestekøb. Prisen på en enhed lønsum forudsættes at vokse med, procent, svarende til lønstigningstakten i den private sektor på, procent fratrukket nationalregnskabets standardkorrektion for den offentlige produktivitetsvækst på, procent årligt. I nationalregnskabet korrigeres prisen på en enhed løn i de foreløbige år som standard ned med, procent hvert kvartal med begrundelse i anciennitet mv., men uden direkte statistisk belæg. Det svarer på årsbasis til at antage en offentlig produktivitetsvækst på knap ½ procentpoint. I fremskrivningerne er der fremadrettet indregnet nationalregnskabets korrektion, hvilket adskiller sig fra Finansministeriets fremskrivninger som er ekskl. produktivitetskorrektionen. Prisen på en enhed vare- og tjenestekøb forudsættes at vokse med inflationstakten på procent. Forudsat, at det offentlige forbrug fremover fortsat består af procent lønsum og procent vare- og tjenestekøb, vil prisen på det offentlige forbrug vokse med ca., procent årligt (=,*,%+,*%). HDORIIHQWOLJIRUEUXJVY NVWVRPVLNUHUDWVHUYLFHI OJHUYHOVWDQG Realvæksten i det offentlige forbrug dvs. den nominelle vækst korrigeret for prisudviklingen på det offentlige forbrug der kræves for at sikre en konstant andel af BNP, er således med disse beregningsforudsætninger ca.,9 procent årligt (,%,%), når der LNNH indregnes et bidrag fra befolkningsforskydninger. Uden produktivitetskorrektionen er kravet ca., procent årligt.