MUNDTLIG BERETNING Idrætssamvirkets repræsentantskabsmøde 2011 på Idrætshøjskolen i Aarhus Velkommen til alle fremmødte foreninger. Formandens mundtlige beretning har i mange år været suppleret af Idrætssamvirkets skriftlige årsrapport. Vi har i år valgt ikke at trykke en traditionel årsrapport, men i stedet valgt at lave en web baseret skriftlig rapport, som fortæller om den forgangne periode. Årsrapporten kan findes på www.idraetssamvirket.dk. Traditionelt tager en beretning som regel sit udgangspunkt i den periode, der er gået siden sidste repræsentantskabsmøde og frem til i dag. Det vil denne beretning selvfølgelig også gøre, men der vil også, afslutningsvis gøres et forsøg på at kigge ind i en ukendt fremtid. En del af de tiltag og aktiviteter som vil blive nævnt i denne mundtlige beretning er ting som Idrætssamvirket har igangsat eller været involveret i, og som relaterer til Aarhus Kommunes Sports- og Fritidspolitik. Idrætten var selv med til at udforme politikken i 2008. I forbindelse med aktiviteterne i Hasle Bakker har Den Selvejende Institution Hasle Bakker igangsat motionsaktiviteter med såvel den organiserede idræt samt den ikke organiserede idræt. Mange af byens borgere har deltaget i disse aktiviteter og en del af lokalområdets idrætsforeninger har været arrangører af aktiviteterne. Måske er det dette samarbejde, som også giver en vækst i medlemstallet i nogle af disse foreninger. Trods mange gode hensigter i Sports- og Fritidspolitikken er idrætten dog blevet ramt af besparelserne, samt ikke særlig gennemtænkte handlinger fra kommunens politikere. Århus kommune havde for år tilbage et slogan, som bekendt lød Aarhus skal være Danmarks førende idrætsby. Hvordan er det gået, og hvor længe vil kommunen blive ved at lukke øjnene for en nødvendig udvikling på foreningsidrættens område? Øgede gebyrer på brug af kommunale idrætshaller og sale Havnen idrætsforeningernes vilkår på Fiskeri, Træskibs- og Lystbådehavnen Foreningernes vilkår på Atletion problemet synliggør manglende halkapacitet i kommunen Reduktionerne på tilskudspuljerne Dette er blot nogle af de punkter, som beretningen vil tage fat i. Driftsaftalen mellem Aarhus Kommune og Atletion. Aarhus Kommune indgik i 2010 en ny driftsaftale med Aarhus Kommune. I den nye driftsaftale gjorde begge parter op med reglen om max. begrænsninger på leje af hallerne i Atletion. Det betyder, at Atletion kan aflyse idrætsforeningernes bookinger ubegrænset. Ikke nogen optimal aftale for foreningslivet. Aftalen betyder, at idrætsforeningernes adgang til faciliteter i de kommende år vil blive reduceret yderligere.
Idrætssamvirket har inden aftalen mellem parterne blev indgået givet udtryk for, at aftalen var en væsentlig forringelse for brugerne af Atletion. Det har efterfølgende vist sig, at vi har fået ret. Idrætssamvirket accepterer, at der er indgået en aftale, og at aftalen er gældende indtil en genforhandling i 2020. Vi ønsker en dialog med politikerne om, at de også anerkender det problem, som de selv har været med til at skabe, og at de handler til gavn for udvikling af idrætten. Budgetforlig: Byrådet traf onsdag den 26. januar 2010 beslutning om omfattende besparelser i kommunen. Idrætten er også en del af besparelsen, og selvfølgelig kan idrætten ikke gå fri, når der skal spares i det omfang byrådet har besluttet. Idrætssamvirket har gjort opmærksom på nogle problemer, som vi ser i forbindelse med de besparelser, der rammer idrætten. Gebystigninger i idrætshaller og sale samt reduceret lokaletilskud Aarhus Kommune ønsker at øge gebyret på brugen af kommunale idrætshaller og svømmehaller. Gebyret stiger i idrætshaller og svømmehaller fra kr. 47,50 til kr. 60,00 og i gymnastiksale fra kr. 25,00 til kr. 32,00. En forøgelse på ca. 25 %. Samtidig ønsker kommunen at reducere lokaletilskudspuljen til brugerne af egne eller lejede lokaler med 3,3 %. Provenuet fra gebyrstigningerne overføres til lokaletilskudspuljen, således at lokaletilskuddet forbliver uændret. Idrætsforeningerne og det øvrige frivillige foreningsliv vil således ikke blive berørt af reduktionen i lokaletilskuddet. Tidligere har idrætten og Aarhus Kommune indgået en aftale om, at idrætsforeningerne skulle betale et gebyr for brug af kommunale haller og sale. Dette gebyr skulle delvist udligne de lejepriser, der dengang var på det stigende antal private/foreningsejede idrætshaller. Aftalen havde udgangspunkt i Folkeoplysningsloven som siger, at gebyrer kan opkræves i offentlige lokaler, hvis de efterfølgende bruges til udligning af priserne mellem offentlige og private lokaler. Idrætssamvirket har i forbindelse med besparelserne givet udtryk for, at vi mener, at der sker en skæv fordeling af besparelserne. Det er nemlig idrætsforeningerne, som benytter de kommunale haller og sale og som alene kommer til at betale for det øvrige frivillige foreningsliv - også det ikke idrætslige. Vi mener, at besparelserne burde være fordelt ud over hele det frivillige foreningsliv. Dette kunne være sket, hvis der var blevet lyttet til idrætten, inden den endelige beslutning blev truffet. Ældreidræt Aktivitetstilskuddet til ældreidrætten er helt forsvundet. Vi mener, at det er et dårligt signal at sende til ældre borgere, som ønsker at være aktive i en idrætsforening. Idræts- og svømmehaller Der sker en reduktion i bemandingen på Den Permanente Badeanstalt samt en reduktion i åbningstiderne i enkelte svømmehaller. Om dette får konsekvenser for idrætsforeningernes brug af faciliteterne er endnu ukendt. Idrætssamvirket reduktion i tilskudspuljer Der er sket en reduktion i administrationsbidraget på 3,3 % til Idrætssamvirket. Dette vil blandt andet få konsekvenser for tilskuddene til idrætsforeningerne. Udviklingspuljen Idrætsforeningerne har mulighed for at søge tilskud fra Aarhus Kommunes udviklingspulje. Puljen
reduceres med 50 % i 2011/12 og derefter 38 %. Til idrætsforeningernes orientering har ganske få søgt denne pulje. Ovenstående får konsekvenser for Idrætssamvirket og idrætten. Reduktionen i administrationsbidraget til Idrætssamvirket får konsekvenser for idrætsforeningerne. Idrætssamvirkets bestyrelse har besluttet at gennemføre en besparelse på i alt kr. 159.373,-. Den ene halvdel af denne besparelse hentes på administrationen, mens den anden halvdel vil blive gennemført på de puljer, som idrætsforeningerne kan søge. Ved en reduktion på max. satsen på eksterne tilskud på kr. 300,- til max. kr. 290,- kan der laves en besparelse på kr. 18.741,-. Ved en reduktion af max. satsen på dyrt idrætsmateriel på kr. 10.000,- til kr. 9.000,- kan der med udgangspunkt i budget 2009 og 2010 spares kr. 20.000,-, og ved at spare transporttilskuddet til foreningerne i forbindelse med kørsel til kursusstederne, kan der yderligere reduceres med kr. 41.380,-. Det betyder en besparelse på udbetalinger i forbindelse med kurser og dyrt idrætsmateriel på i alt kr. ca. 80.000,-. De resterende besparelser findes ved at reducere bestyrelsesmedlemmernes kørselstilskud til statens minimumssats til i alt kr. 5.702,- og reduktion i lønomkostninger på kr. 73.550,-. Samlet besparelser på administrationen kr. 80.000,- Besparelserne skyldes ikke alene, at Aarhus Kommune har besluttet sig for at reducere i tilskuddet, men skal også ses i perspektivet af, at Idrætssamvirket de seneste år har udbetalt omkring 10 % mere end budgetteret på tilskudspuljerne. Det betyder, at der er trukket på egenkapitalen de sidste år. I et forsøg på at forhindre, at vi allerede næste år igen skal gennemføre besparelser på puljerne, har bestyrelsen besluttet, at budgetterne SKAL overholdes, og at der ikke udbetales penge fra de enkelte puljer, når kontoen er tom. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at udbetale de nødvendige tilskud, for at idrætsforeningerne kan uddanne deres trænere og ledere samt udvikle deres aktiviteter, men vi skal være ansvarlige overfor de fælles midler som idrætten har fået stillet til rådighed. Om det bliver nødvendigt med yderligere reduktion af administration og/eller tilskudspuljerne må tiden vise. Kunstgræsbaner: Idrætssamvirket har i samarbejde med Aarhus Fodbold Forum og Aarhus Kommune, Sport og Fritid gennem de seneste år arbejdet på etableringen af kunstgræsbaner i kommune. Vi ønsker, at der skal flere faciliteter til fodboldklubberne i byen. Kunstgræsbanerne kan bruges sommer og vinter og vil udvide banekapaciteten betydeligt. Det er lige nu blevet til etablering af 4 kunstgræsbaner. Placeringerne bliver hos VRI, Aarhus Fremad, TST og IF Lyseng. I 2009 besluttede Byrådet at placere baner hos VRI og Aarhus Fremad, i 2010 hos TST og i starten af 2011 hos IF Lyseng. Der var flere velkvalificerede ansøgere end de nævnte, velkvalificerede foreninger, som kan påvise et behov for kunstgræsbaner. Beslutningen om kunstgræsbanerne hos TST og IF Lyseng bygger på de samme forudsætninger som de tidligere beslutninger. Foreningerne får hvert et anlægstilskud på kr. 3.14 mio. samt et driftstilskud fra Aarhus Kommune på kr. 50.000. En bane koster ca. 5 mio. kr. og foreningerne må regne med en årlig driftsomkostning i omegnen af kr. 200.000. Det betyder, at foreningerne må finde ca. kr. 2.0 mio. samt driftsmidler for kr. ca. 150.000. Det er betingelserne for at kunne få del af tilskuddet fra Aarhus Kommune. Idrætssamvirket mener, at der skal etableres flere kunstgræsbaner med tiden. Det er besluttet, at der skal ske en evaluering af brugen af de i alt 6 baner (inkl. Fredensvang og Idrætshøjskolens baner) efter det første år med nye kunstgræsbaner. Det er vores håb, at alle 4 nye baner vil være etableret til vintersæsonen 2011.
Fiskeri, Træskibs- og Lystbådehavnen (FTL). Efterhånden kunne der skrives en tyk bog, måske flere bind, om udviklingen af FTL. Det er ved denne lejlighed ikke muligt at gå i detaljer, men kun kort berøre nogle af områderne. Administrationen af havnen er overgået til Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice, Sport og Fritid. Dette har medført omfattende ændringer for foreningslivet. Der er indført areallejeaftaler, som forringer foreningernes vilkår, stigning af udgifter på bådplads og inddragelse af aktivitetsarealer for sejlklubberne. Dispositionsplanen, som skulle være vedtaget for længe siden, er endnu ikke vedtaget. Det betyder, at der ikke kan træffes beslutninger om udviklingen af havnen. Det betyder, at foreningslivet stadig står med en usikker fremtid og ikke ved, om deres faciliteter eksisterer i fremtiden eller ej. Aarhus Sejlklub har via anlægsmidler fra Aarhus Kommune fået bevilliget kr. 1.1 mio. til en pavillon til ungdomsarbejde samt midler til etablering en brygge. Idrætssamvirket har i flere omgange forsøgt at komme i dialog med borgmesteren om udviklingen af FTL. Borgmesteren har dog ikke ønsket at indgå i en dialog med hverken Idrætssamvirket eller foreningerne, og det har dermed ikke været muligt at præge hverken dialog eller beslutningsprocesser. De politikere som har ønsket en dialog med Idrætssamvirket, henviser hele tiden til, at der ikke er vedtaget en dispositionsplan. Idrætssamvirket vil fortsat søge dialogen med politikerne. Der var afsat kr. 10 mio. til et Ro- og Dykkercenter på vestsiden af bassinet. Disse midler blev sparet væk under budgetforhandlingerne, og Ro- og Dykkerklubberne står igen i en situation, hvor fremtiden er uvis. Idrætssamvirket har også her gjort politikerne opmærksomme på det uhensigtsmæssige i endnu engang at skabe usikkerhed frem for at få gang i udviklingen af foreningslivet. Faciliteter: Der er stadig stor interesse for at udvikle, udbygge og modernisere idrætsfaciliteterne i Aarhus Kommune. Mange foreninger ønsker hvert år at bygge nyt eller modernisere allerede eksisterende faciliteter. Idrætssamvirket har også i 2010 været rådgivere og vejledere på udviklingen af flere faciliteterne. I 2010 blev to af de rigtig store faciliteter indviet. Både VIK`s motorikhal til børn og IF Lyseng Idrætscenter kunne åbne dørene for aktive medlemmer og borgere i byen. For begge foreninger var det kulminationen på flere års arbejde, som stolte foreningsledere kunne præsentere for omverdenen i 2010. Stort tillykke til VIK og IF Lyseng. Aarhus i Forening: (Idrætssamvirket, DGI Østjylland, ÅUF og Århus Kommune) Aarhus i Forening udvikler kontinuerligt sine kursustilbud, til gavn for foreningslivet. Nogle kurser er succesfulde og har deltagelse af mange foreningsfolk. Andre har få deltagere, og disse kurser tages selvfølgelig op til revision. I Sports- og Fritidspolitikken er der afsat midler til at udvikle samarbejdet i Aarhus i Forening. Desuden arbejdes der lige nu på tiltag, som skal fastholde og udvikle de unges idrætsdeltagelse, samt evt. at skaffe midler til administrative medarbejdere, som skal løfte administrative opgaver for foreningslivet. Nordisk Ungdomstræf: Hvert år deltager århusianske unge i Nordisk Ungdomstræf. Aarhus Kommune finansierer træffet, og Idrætssamvirket varetager alle de praktiske opgaver. Nordisk Ungdomstræf foregår i et samarbejde mellem de nordiske venskabsbyer Reykjavik, Bergen, Göteborg, Aabo og Aarhus. I
august/september 2010 var Aarhus i 3 dage vært for 4 unge og et antal ledere i fra hver by. Temaet var integration, og med en god blanding af temaet og sociale arrangementet blev Nordisk Ungdomstræf en succes for alle de deltagende unge og ledere. Idrætssamvirket fik hjælp til arrangementet af Aarhus Klatreklub, Aarhus Sejlklub og fodboldklubben ACFC. I år er det Bergen som er vært for Nordisk Ungdomstræf, og alle århusianske foreninger kan indstille et unge menneske mellem 18 og 24 år til at deltage. Handicapidrætten: Idrætssamvirket har deltaget i en arbejdsgruppe, som har arbejdet med tilgængelighed for handicappede i forbindelse med eksisterende idrætsfaciliteter. I forbindelse med de kvalitetsfondsmidler, som regeringen har givet til kommunerne, er der mulighed for at søge fra puljen på kr. 3.5 mio. og udvikle idrætsfaciliteternes tilgængelighed. Der er afsat kr. 50.000 til rådgivning, inden foreningen evt. fremsender en ansøgning til puljen. DM-fest for Ungdom: 20. april 2010 afholdt Idrætssamvirket den årlige fest for unge guldmedaljevindere. Vi forsøgte i 2010 at ændre på vores koncept. Vi hyrede Nick Horup som konferencier og samlede de unge mennesker i større grupper, således, at der kom et større flow gennem aftenen. De tilbagemeldinger, vi fik på disse ændringer, var alle positive, og vi følger dette koncept til DM festen den 2. maj i Turbinehallen. Hasle Bakker: Succesen i Hasle Bakker fortsætter. Antallet af aktive foreninger og borgere, som benytter bakkerne til bevægelse og motion, stiger støt. Den Selvejende Institution Hasle Bakker udvikler stadig på mulighederne for yderligere faciliteter. Mountain Bike rute er et af mange nye tiltag i bakkerne. Fremtiden Hvad byder fremtiden? For at kigge ind i fremtiden kan det være givtigt at kende til historien. Det er ikke en nødvendighed, men det kan da åbne øjnene for, hvad man kommer fra og måske skabe forståelse for, hvor man er på vej hen. Idrættens organisering strækker sig helt tilbage til 1898. I det herrens år 1898 stiftede 10 århusianske foreninger SIKA (Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus). Blandt disse var Aarhus Gymnastikforening, Aarhus Roklub, Aarhus Athletklub, og Aarhus Idræts Club Fremad. Klubber, som vi kender i dag. Nogle af formålene med at stifte SIKA er de samme, som vi kender i dag bla. at skabe gunstige forhold for idrætten. Forudsætninger har selvfølgelig ændret sig fra dengang og til i dag, og det er netop disse forudsætninger, som kunne være interessante at kigge lidt nærmere på. Et kig ind i den nærmeste eller fjerneste fremtid er altid en svær øvelse, men måske kan vi ved bare at kigge os lidt omkring i lille Danmark se, hvad der foregår rundt omkring i kommunerne. Det er helt tydeligt, at der skrues på spareknapperne rundt i kongeriget. De steder, hvor det tidligere var gratis at bruge en kommunal facilitet, koster det nu penge. De steder, hvor det var kommunen, som byggede faciliteterne er nu afløst at private midler og kræfter. Kommunernes Landsforening (KL) har foreslået en ændring i Folkeoplysningsloven, således at det ikke længere skulle være et krav, at en kommune skulle yde lokaletilskud til egne eller private lokaler. KL har heldigvis tabt denne kamp, men det viser bare, at alle de knapper, der kan skrues på, bliver forsøgt skruet på. I Aarhus er vi bekendt med disse forhold, og mange foreninger har finansieret nye faciliteter med et mindre tilskud fra kommunen i flere år. Nu har man også hævet gebyrerne for brug af kommunale faciliteter. Desuden får alle nye foreninger, som ønsker at etablere sig i egne eller lejede lokaler, et
afslag på lokaletilskud, med den begrundelse, at det er forbundet med en væsentlig merudgift for kommunen. Måske skal idrætten til at berede sig på en fremtid uden tilskud til faciliteter og drift! Ja vi går nye tider i møde, og vi kender allerede lidt til de nye tider. Idrætsbilledet forandrer sig i disse år. Børnene strømmer til idrætsforeningerne, og medlemstallet hos foreningerne er stort set det samme, som det har været de senere år. Det går egentlig meget godt i idrætsforeningerne - når vi kigger på medlemstallene. Og dog. Unge mennesker teenagere og unge i alderen 20 29 år benytter sig gerne eller hellere af private fitnessudbydere end foreningslivet. Ældre mennesker benytter sig også gerne af de private udbyderes tilbud, men benytter sig også i rigt mål af foreningernes tilbud. Mange mennesker, både de som er knyttet til den organiserede idrætsforening, samt de, som ikke knytter sig til foreningslivet, benytter sig at guds grønne natur. Det er alt sammen rigtig godt. Det er godt at byens borgere motionerer. Vi skal ikke stoppe eller spænde ben for denne positive udvikling. I stedet mener Idrætssamvirket, at vi skal tage kampen op mod de kommercielle udbydere. Vi mener, at vi kan gøre det lige så godt som private med økonomiske interesser i idrætten. Senest har vi kunnet læse i Aarhus Stiftstidende, at nogle som kalder sig Fodboldfabrikken vil etablere sig i Aarhus Kommune. Vi spørger hvorfor er det ikke foreningslivet, som tager sådan et initiativ? Hvorfor skal det være private? Skal der tjenes penge på idrætten, kan foreningslivet da lige så godt gøre det som alle andre. Vi kan lave anlægs- og driftspartnerskaber foreningerne imellem, og er der investorer, som vil deltage, er de velkommen. Vi kan jo se, at mange mennesker faktisk er parate til at betale medlemskontingenter i private fitnesscentre, som er væsentlig højere end kontingenterne i foreningslivet. Hvis vi kan tilbyde rene, varme omklædningsrum med aflåste skabe og musik i højtalerne, fællesskab, samt aktiviteter på tidspunkter, hvor det enkelte individ eller familien har muligheder for at komme, så kan vi jo samle lokalområderne til gavn for alle. Idrætsforeningerne skal måske i fremtiden skabe faciliteter og aktiviteter for alle også ikke foreningsaktive. Det vil betyde en fuld udnyttelse af faciliteterne, samt en indtægtskilde til foreningsejede faciliteter. En ting er helt sikker. Vi skal ikke regne med, at Aarhus Kommune står med en pose penge, hver gang vi får en god idè. Idrætsforeningerne er ikke længere eneudbydere. Der er mange, som tilbyder idræt. Det betyder, at vi ikke bare kan gøre, som vi plejer. Vi er nødt til at tænke innovativt og utraditionelt i fremtiden. Dette bare et lille kig ind i fremtiden, som den muligvis ser ud. Idrætssamvirket vil i løbet af året tage initiativ til fyraftensmøder, hvor vi blandt andre ting vil sætte idrættens fremtid på dagsordenen.