KOST OG ERNÆRING TIL AKTIVE BØRN OG UNGE



Relaterede dokumenter
Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Forslag til dagens måltider

Kost & Ernæring. K3 + talent

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

Kost & Ernæring K1 + K2

Kosten og dens betydning.

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Frederikssund Svømmeklub

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

Sund kost til fodboldspillere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

SUNDE VANER - GLADE BØRN

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Diætiske retningslinjer

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

De nye Kostråd set fra Axelborg

Inspiration til fagligt indhold

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Gentofte Svømmeklub 26. September Af: Linda Lund Tietze, Cand. Scient. i klinisk ernæring. SportsNutrition v/ Linda Lund Tietze

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Tallerken-modellen til dig der træner meget

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Løberens kost og ernæring

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Kostpolitik Børnehuset Petra

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

KOST OG TRÆNING OPTÍMER DIN CYKELFORM

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Gode råd til en sundere hverdag

Ernæring til unge Skøjteløbere. v. Diplom i Ernæring og Sundhed Fysioterapeut Rikke Høyer

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Fodboldspillerens kosthåndbog

Kost og ernæring for løbere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Phytokost Funder Løbeklub

KLIK FOR AT SKRIVE EN TITEL KLIK FOR EVT AT SKRIVE EN UNDERTITEL. Sportsernæring for U17-spillere - Få mere ud af din træning! D.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

Ernæring, væske og søvns betydning for unge elitesvømmere Af: Mia Duedahl Pedersen

Sportsernæring for U16 spillere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

- Når du vil tabe dig eller holde vægten

Vanebrydernes anbefalinger

Stævne: Ernæring Udstyr Koncentration og viljen til at yde Træner = autoritet Forældre = tilskuere/hjælpere

Mad til unge, der træner meget VEJLEDNING TIL UNGE DER TRÆNER MEGET OG TIL DERES FORÆLDRE OG TRÆNERE. Lone Viggers 27.

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

Mogens Strange Hansen

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

De officielle kostråd

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Hvordan skal man spise?

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Værd at vide om væskeoptagelse

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Kost- og sukkerpolitik 2017

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Sundhed i børnehøjde.

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

LIVTAG # Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

Mad og type 1 diabetes

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Mad til unge i eliteklasserne Fodbolddrenge kl.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Transkript:

KOST OG ERNÆRING TIL AKTIVE BØRN OG UNGE

PROGRAM Præsentation og fakta Energibehov og anbefalinger Måltidssammensætning Eksempler på måltider Væskebehov Planlægning til en kampdag Det åbne vindue - restitutionsmåltid Sukker Vitaminer og mineraler Alkohol og energidrikke hvad med ydeevne og præstation? Søvn Afrunding og spørgsmål

HVEM ER VI? Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med speciale i Sundhedsfremme, Forebyggelse og Formidling Sandra Skaarup Rosengreen 24 år læser på Metropol i København Kate Korsgaard 37 år læser på Ankerhus i Sorø

TANKEVÆKKENDE FAKTA FRA SUNDHEDSSTYRELSEN 2/3 af 11 15-a rige er fysisk inaktive To ud af tre 11-a rige drenge er fysisk inaktive - mindst 3 timer dagligt bruges foran computer eller fjernsyn. 55 % af alle 15-a rige er fysisk inaktive Fakta er, at jo ældre børn og unge bliver, desto mindre bevæger de sig.

GEVINSTER VED FYSISK AKTIVITET OG SUNDE VANER Sunde vaner grundlægges i barndommen og følger os ind i voksenlivet. Fysisk aktive børn og unge har mindre risici for at udvikle hjertekarsygdomme i voksenalderen. Fysisk aktivitet har positiv indflydelse pa koncentrationsevne, hukommelse, adfærd i klasselokalet og en positiv effekt pa kognitiv indlæring. Øvrige gevinster: større livsglæde, mere overskud, større social trivsel og mere selvtillid

INDLEDNING Barndom og ungdom er en udvikling, der især ved fysisk aktivitet på motions- eller eliteniveau kræver en kost, der dækker kroppens behov for næring. Børn, der træner mere end 7 timer om ugen har iflg. Sundhedsstyrelsen et øget behov for energi. Formålet med sportsernæring til aktive børn og unge er at opnå et godt udbytte af træningen samt at kunne præstere på kampdage

ENERGIBEHOV Jo mere du bruger din krop, desto større er dit behov for energi Kulhydrat Kroppens primære energikilde, energi til centralnervesystemet (indlæring), depotlagre i muskler og lever Langsomme kulhydrater (stivelsesprodukter: fx grove varianter af gryn, brød, pasta, ris og grove grøntsager alle indeholdende mange kostfibre) Hurtige kulhydrater (frugt og grønt, hvidt brød, pasta, ris samt sukkerholdige produkter (morgenmadsprodukter)) Fedt Kroppens sekundære energikilde, essentielt for organer, nervesystemet, hormoner, blodsukkerbalance, optagelse af vitaminer Mættet fedt (animalske produkter, mejeriprodukter, fastfood) Umættet fedt (planteolier, fede fisk, nødder/kerner, avocado) Protein Kroppen har intet lager, men tilføres via kosten. Essentielt for celleopbygning, opbygning af muskelmasse og hormoner samt transportører af vitaminer

ANBEFALINGER TIL TRÆNINGSAKTIVE BØRN OG UNGE Kulhydrat: 50 60 E% Vigtig, men kortvarig kilde til energi under træning. Depoterne skal genopfyldes dagligt via kosten. Fedt: Max. 30 E% Fokus i den daglige kost skal være på sunde umættede fedtkilder samt begrænset indtag af mættet fedt som iflg. de officielle kostråd Protein: 10-20 E% Fokus på protein til hvert hovedmåltid grundet kroppens manglende lagring. Indtag af protein efter endt træning for vedligeholdelse af muskelmasse.

FYSIOLOGISKE BETYDNINGER SAMT EVNEN TIL AT PRÆSTERE I FORBINDELSE MED DEN RETTE ERNÆRING At sikre vækst og en passende vægt Forebyggelse af fejlernæring Sundt immunforsvar - mindre risiko for infektioner Forebyggelse af skader Ingen hormonelle forstyrrelser Muskelopbygning Fyldte kulhydratdepoter Hurtigere restitution Mental oplagthed

KONSEKVENSER VED UTILSTRÆKKELIGT ENERGIINDTAG Ved et utilstrækkeligt energiindtag kan kroppen komme i en form for undtagelsestilstand, hvor al indtag af energi omdannes til fedt og deponeres. Resultatet er mobilisering af energi fra fedtdepoter som til forskel fra kulhydrat er en langsommere energikilde. Resultatet er på sigt udbredt træthed, nedsat immunforsvar og præstation samt uoplagthed (hjernen) i værste tilfælde skader på organer, knogler samt hormonforstyrrelser. Og hvilken betydning tror I at det har for koncentration og indlæring i skolen?

MÅLTIDSSAMMENSÆTNING Morgenmad: Mellemmåltid: Frokost: Mellemmåltid: Aftensmad: Evt. mellemmåltid: 20% af dagsindtag 10% af dagsindtag 25% af dagsindtag 15% af dagsindtag 20% af dagsindtag 10% af dagsindtag

MÅLTIDSPLANLÆGNING Fokus skal være på timing. Planlægning af måltider sikrer et jævnt fordelt energiindtag over dagen, hvor blodsukkeret holdes stabilt. Måltiderne tilpasses i forhold til skoledage og tidspunkt for træning. Måltidernes størrelser tilpasses den enkeltes behov og sult.

EKSEMPEL PÅ ET MORGENMÅLTID I forholdet 1:1 Skyr / Fromage Frais / Kvark med minimum 10 g protein pr. 100 g Cheasy Yoghurt 0,1% vanille eller frugtvariant med: 50 g bær (lille blodsukkerpåvirkning) 2 spsk. AXA FiberSund 10 Mandler

EKSEMPLER PÅ MELLEMMÅLTIDER FORMIDDAG 1 Grovbolle (Opskrift eller Kerneboller fra Schulstad Levebrød) med 30 g (3 skiver) magert kødpålæg Eller Gulerodsstave, 10 mandler og ¼ l mini-/skummetmælk Eller 1 skive grovknækbrød med ½ avocado / ost

EKSEMPEL PÅ ET FROKOSTMÅLTID Fuldkornstortilla smurt med ca. 1 spsk. Philadelphia light Fyldt med: 50-75 g laks evt. røget ½ stk. avocado Babyspinat

EKSEMPLER PÅ MELLEMMÅLTIDER - EFTERMIDDAG 2 Æggemuffins med kylling broccoli (Opskrift) og Eller 1 Nøddemuffin (Opskrift) Eller Smoothie af ½ banan, 50 g jordbær, 50 g skyr, 1 dl minimælk, 10 mandler, evt. sødet med lidt honning eller stevia

EKSEMPLER PÅ AFTENSMÅLTIDER Wokret med kylling og grøntsager samt tilbehør af grovpasta eller brune ris (Opskrift) Eller Tunfrikadeller med coleslaw af spidskål, gulerødder og æble samt tilbehør af ristet rugbrød og guacamole (Opskrift)

EKSEMPLER PÅ MELLEMMÅLTIDER - AFTENSNACK Hjemmelavet drikkeyoghurt af 1,5 dl skyr, 1,5 dl minimælk, 2 dl bær. Sødet med 1 tsk. honning. Eller 1 skive rugbrød med 100 g kylling andet magert pålæg eller Eller 1 Grovbolle (Opskrift eller Kerneboller fra Schulstad Levebrød) med 50 g skinke og 1 stav ost

VÆSKEBEHOV Hos børn er væskeindtag særligt afgørende fysisk præstation, da deres evne til at termoregulere ikke er fuldt udviklet. Sørg derfor for en optimal væskebalance under og efter træning/kamp: for før, Drik løbende gennem dagen Drik inden tørsten melder sig 2 % dehydrering = 10 % nedgang i præstation

VÆSKE FØR, UNDER OG EFTER Ca. 1 time før træning / kamp Drik ca. ½ liter vand Under træning / kamp Drik ved behov og i pauser Anbefaling lyder på 1-2 dl pr. 20. minut Træneransvar at have fokus på regelmæssigt væskeindtag Efter træning Drik ½-1 liter vand De efterfølgende 3 timer - ca. ½ liter i timen, alt efter hvor hård træningen var, samt hvor varmt det er. Tjek af væskebehov ved at se på urin-farve. Den skal være lys!

PLANLÆGNING PÅ EN KAMPDAG Ex.: 1. kamp spilles kl. 11.00 2. kamp spilles kl. 12.15 Fokus på : Morgenmad Kørsel Måltider mellem kampe Restitutionsmåltid

MÅLTIDER OG VÆSKE PÅ EN KAMPDAG Kl. 8.00: Morgenmåltid ½ liter vand Kl. 10.15: Mellemmåltid 1 stk. frugt ca. ½ liter vand Kl. 11.00: 1. kamp ca. 3 dl vand Kl. 11.35: Pause Vand Mellemmåltid ½ -1 banan Kl. 12.15: 2. kamp ca. 3 dl vand Kl. 12.40: Restitutionsmåltid Drikkeyoghurt eller æggemuffins ½ - 1 liter vand Kl. 14.00: Frokost Tortilla m. laks ½ liter vand

DET ÅBNE VINDUE - RESTITUTIONSMÅLTID Det åbne vindue er 30 60 min. efter træning det såkaldte restitutionsmåltid. Her sker den hurtigste genopbygning af muskelvæv og energidepoter. Sammenhæng mellem hvor opfyldte vores kulhydratdepoter er, samt evnen til fx. at spille floorball. Bliver vores depoter af kulhydrater ikke tilstrækkeligt genopfyldte vil næste træningspas føles hårdere pga. manglende energi. Trods råderum bør et højt indtag af sukker undgås, da dette er på bekostning af vitaminer, mineraler og næringsstoffer. Sukker indeholder for meget energi og mætter i for kort tid. Sukker = tomme kalorier!

SUKKER MAX. 10 E% Spar på sukker specielt fra sodavand, slik og kager Mange tomme kalorier i form af sukker stjæler pladsen fra den sunde kost derved svært at få nok vitaminer og mineraler. For meget sukker giver hurtig stigning og hurtigt fald i blodsukkeret (= træthed, uoplagthed, humørpåvirkning, utilstrækkelig mæthed)

VITAMINER OG MINERALER Hård træning stresser kroppen fysisk og mentalt. Tilstrækkeligt indtag af jern, calcium, zink, samt vitamin B, C og D er vigtigt i forhold til sundhed og præstation. Disse indtages via en varieret og næringsrig kost baseret på frugt, grønt, ris, pasta og kartofler, brød, magert kød/fisk/fjerkræ, mælkeprodukter, bælgfrugter samt sunde olier.

VITAMINER OG MINERALER I FORBINDELSE MED TRÆNING Jern har betydning for: Blodmængde da træning kan medvirke til øget tab af jern Indlæringsevne Immunforsvar Vitamin D har betydning for: Knoglevækst Optagelse af calcium i fordøjelseskanalen Muskelvækst og -kraft Calcium har betydning for: Knoglevækst Forebyggelse af skader og knogleskørhed Zink har betydning for: Vækst Hormoner Immunforsvar Drenge sveder mere end piger pga. større krops- og muskelmasse Vitamin C har betydning for: Optagelse af jern (fremmer) Immunforsvar medvirker til forsvar mod infektioner Beskytter kroppens celler

PROTEINTILSKUD Der findes ikke belæg for indtag af proteintilskud som supplement til energiafstemt og varieret kost til træningsaktive børn og unge. Heller ikke proteindrikke er hensigtsmæssige, da den flydende konsistens er forbundet med en hurtigere mavetømningshastighed. Er det ikke mere betryggende, at vores børn indtager produkter, hvor vi rent faktisk kender indholdet? Kan være en mulig løsning, hvis man er på farten uden mulighed for at kunne medbringe hjemmelavede måltider.

ALKOHOL Alkohol anses som værende et giftstof for kroppen. Derfor vil kroppen altid prioritere fjernelse af alkohol hvorfor alle andre processer nedprioriteres. Nedsat præstationsevne grundet nedsat energiomsætning. En dårligere restitution ses pga. nedsat lagring af kulhydrat En markant indflydelse på væskebalancen. Derfor større risiko for dehydrering. Langsommere muskelgenopbygning/reparation af væv En bytur med et højt indtag af alkohol siges at sætte træningen ca. 14 dage tilbage. Er det ikke spildt arbejde?

ENERGIDRIKKE - PRÆSTATION Energidrikke virker opkvikkende og indeholder store mængder af: Sukker Koffein (Bivirkninger, som diarré, kvalme, hjertebanken, søvnløshed kan belaste hjertet) Salt Kunstigt tilsatte vitaminer Tilsætningsstoffer Red Bull indeholder blandt andet: Koffein, taurin, glucoronolacton, B-vitaminer, acesulfam K og aspartam Red Bull holder niveauet af stresshormonet adrenalin højt - derved belastes kroppen. Forbudt for børn?

SØVN Anbefalet søvnmængde: 7-12 årige anbefales 9-11 timers søvn/nat 13-18 årige anbefales 8-10 timers søvn/nat Utilstrækkelig søvn: Træthed og uoplagthed Manglende restitution Dårligt humør Koncentrationsbesvær og nedsat indlæring Nedsætter hormonelle processer med betydning for væksten Fremmer produktionen af stresshormoner (kortisol) Søvn styrker immunforsvaret og er helt gratis! Hav derfor fokus på et regelmæssigt søvnmønster med dertilhørende faste sengetider!

OPSUMMERING 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt Mellemmåltid 1 time før træning Restitutionsmåltid lige efter træning Drik vand i løbet af dagen, til og efter træning Spis efter de officielle kostråd (varieret) Undgå unaturlige energiprodukter samt begræns forbruget af alkohol (hvis du ønsker resultater) Fokus på søvn

SPØRGSMÅL???????