Målgruppe: Indskoling



Relaterede dokumenter
UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

KulTUR for alle efterår 2016

KULTURBUS tilbud. Carl-Henning og Else Alfelt Museum & HEART tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen.

KULTURBUS tilbud forår 2016

BUSAKTIVITETER efterår 2015

TILBUD PÅ HEART. 5. okt. 10. okt. 12. okt. 24. okt. 26. okt. 2. nov. 7. nov.

KulTUR for alle efterår 2017

INSPIRATIONSMATERIALE

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling

Feldborg Skole samarbejder med HEART/undervisning: Hvordan kom samarbejdet i stand?

LEG MED ARKITEKTUR FAG: BILLEDKUNST MÅLGRUPPE: ELEVER PÅ MELLEMTRINNET

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

UNDERVISNINGSMATERIALE

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Lærervejledning til Fanget

KulTUR for alle forår 2017

Naturen, byen og kunsten

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

8 bud på billedforløb

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Øjnene der ser.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Billedkunst - læseplan for Engskolen

DRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Kulturbus Undervisningstilbud fra HEART- foråret 2019 Målrettet elever i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN

Fagplan for billedkunst

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

8 bud på billedforløb

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

KVINDERNES SURREALISME

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Årsplan for billedkunst 3. kl Årsplan for faget billedkunst i 3.kl.

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Billedet fortæller historier

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

klasse. Opgaveark ...

Verden i klassen Klassen i verden -fortællingen i billede og lyd. En workshop for 4. og 5. klasse

Undervisningsmateriale

Billedkunst Fælles Mål

Årsplan for billedkunst 1. kl Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Lokalbanken fylder 90 år

Socle du Monde Biennale

Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

Undervisningsbeskrivelse

Jeg ved noget om primær- og sekundærfarver Jeg kan få ideer fra oplevelser i naturen

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015

Materielt Design klasse

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Foto: anime- style- girl- vector

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

ÅRSPLAN BILLEDKUNST. Vi vil lægger os op af Fælles Mål der omfatter tre kompetenceområder:

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Sæt lyd til Mørkebarnet

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Fagplan for billedkunst

Undervisningsmateriale

Lav flotte mosaikker

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Fagplan for Billedkunst

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

BILLEDKUNST/FORMNING l.klasse - S.klasse

PÅ BAGSIDEN. Inspirationskatalog til undervisning i grundskolen MELLEMTRINNET

Matematik interne delprøve 09 Tesselering

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

BILLEDKUNST kl.

Lærervejledning til tema om ensomhed

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

L Æ R E R V E J L E D N I N G

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

AAGAARD ANDERSEN I BRUG VÆRKER FRA 1950'ERNE OG FREM - KURATERET AF VIBEKE PETERSEN OG JØRGEN MICHEALSEN

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

EVENTYRLIG DIALOG UNDERVISNING

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Årsplan i billedkunst for Og 2. Klasse 2016/2017

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale klasse. Introduktion

Transkript:

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Tag på opdagelse i Robert Jacobsens skulpturelle univers! Her transformeres jernrør, fjedre, tandhjul, sakse og møtrikker fra skrot til levende menneskelignende skulpturer, så eventyrlige personligheder træder frem fra det kolde jern. Målgruppe: Indskoling

Lærervejledning Følgende undervisningsoplæg er målrettet indskolingselever og har til formål gennem inspiration til arbejdsspørgsmål og øvelser at åbne Robert Jacobsens univers for eleverne og introducere dem for både abstrakte og figurative skulpturer. Oplægget indeholder Introduktion til Robert Jacobsens værker og kunstneriske virke. Inspiration og forslag til øvelser og spørgsmål, I kan arbejde med før, under og efter besøget på museet. Undervisningsoplægget er på den måde et katalog over mulige spørgsmål og øvelser, underviseren selv kan udvælge og kombinere med hensyntagen til et ønsket fokus. Læringsmål Undervisningsoplægget medtænker gældende læringsmål fra grundskolens fællesmål. Følgende mål kan eksempelvis opnås ved brug af oplæggets spørgsmål og øvelser: Dansk Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling Eleven kan deltage i enkel fortolkning Eleven kan tale om teksters temaer Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten Billedkunst Eleven kan tegne og male ud fra idéer og oplevelser Eleven har viden om materialers anvendelses- og udtryksmuligheder Eleven har viden om skulpturteknikker Eleven kan fremstille en skulptur Eleven har viden om digital fotografering Eleven kan kategorisere motivkredse Eleven kan samtale om billeders opbygning og indhold

Robert Jacobsen jernets mester Hvad enten der er tale om Robert Jacobsens figurative eller abstrakte skulpturer, beviser kunstneren én ting: Han er en formidabel forarbejder af jern. Jernet er Jacobsens foretrukne materiale, og på trods af dets hårdhed og kolde udtryk arbejder kunstneren med et levende formsprog. Han formår at tegne i luften med jernstænger og jernplader. De figurative dukker fra skrot til portrætter Robert Jacobsen, der er bedst kendt for sit modernistiske og abstrakte formsprog, tog i 1930 erne hul på et nyt kunstnerisk kapitel med fremstillingen af de såkaldte dukker. Idéen til de små menneskelignende figurer opstod, da datteren Lykke lå syg og bad om nyt legetøj. Jacobsen gik i værkstedet og skabte med inspiration fra sin store samling af afrikanske kunst og masker den første af mange små fantasifulde skulpturer. Han fandt gamle skrotdele som jernrør, fjedre, tandhjul, sakse, skeer, gafler og cykelkæder, der for længst havde udtjent deres oprindelige formål. Disse brugte han til at forme små skulpturelle karakterer. Figurerne blev levende gennem både genanvendelsen af affaldsmaterialer og gennem humoristiske eller fantasifulde navne som Onkel Henning i Bordeaux, Optimisten eller Den ivrige kriger. Affaldsmaterialet tiltalte Robert Jacobsen, da han ønskede at genoplive og anvende al den fantasi, der var blevet smidt på lossepladsen. Han lod det ydmyge og fattige materiale, der ikke blev skjult eller karmufleret, få nyt liv ved at bruge det i nye sammenhænge. Netop hvordan de enkelte dele blev sat sammen, betød meget for Jacobsen. Med en nysgerrig og eksperimenterende tilgang arbejdede han uden skitser, så det tilgængelige materiale fik lov at forme dukkeren. På den måde var materialet vejen til figurerne, hvis personlighed i høj grad opstod på baggrund af de anvendte skrotdele.

Det abstrakte udtryk klar form I modsætning til Jacobsens fortællende dukker står hans abstrakte skulpturer, hvor det sortmalede jern er dominerende. For Jacobsen består skulpturerne dog ikke blot af sorte streger men i lige så høj grad af rummene og volumenerne mellem stregerne. På den måde får de tunge jernskulpturer et let og elegant udtryk. Her ser man Jacobsens særlige sans for rum og former. Den konkrete kunst, som Jacobsens abstrakte skulpturer er repræsentanter for, fokuserede på formen frem for figuren eller fortællingen. Målet var her at fjerne illusionerne og arbejde med kunstens klare form, dvs. med linjerne, rummene og kompositionen. Selvom dukkernes fortællende udtryk står i kontrast til Jacobsens ellers så stramme og konkrete stil, blev de skabt sideløbende med de abstrakte skulpturer. Jacobsen arbejdede med modsætningsforholdet og den fine balance mellem det fortællende, fantasien og humoren på den ene side, og geometrien, klarheden og alvoren på den anden. På udstillingen vises Jacobsens figurative og abstrakte skulpturer side om side, så den vedvarende kobling mellem de to udtryksformer understreges.

Kom tættere på kunsten - inspiration og forslag til arbejdsspørgsmål og øvelser Før besøget på HEART Forbered jer på jeres besøg på HEART ved at arbejde med skulpturen som udtryksform. Spørgsmål og øvelser sætter fokus på, hvad en skulptur er, og hvordan de kan se ud. Arbejdsspørgsmål Hvad er en skulptur? Hvordan kan skulpturer se ud? Hvad er forskellen mellem fx maleriet og skulpturen? Hvad er forskellen på en figurativ og abstrakt skulptur? Øvelsesforslag Find eksempler på skulpturer Kig på skolen, der hvor I bor, i trykte medier og på internettet. Tag billeder, klip ud og lav en collage med forskellige skulpturer. Prøv at opdele de fundne skulpturer i figurative og abstrakte skulpturer.

Under besøget på HEART Spørgsmålene og øvelserne er ikke udformet med fokus på konkrete skulpturer, de kan i stedet anvendes i forbindelse med værker efter eget ønske. Arbejdsspørgsmål Værkbeskrivelse Hvad kan man se på, når man undersøger skulpturer? Prøv at tale om: Farver (varme, kolde, glade, triste, stærke, svage, påmalet, naturlig) Former (bløde, hårde, runde, kantede, geometriske, organiske) Linjer (lange, korte, rette, krumme, lige, skrå) Materialer (bløde, hårde, små, store, lette, tunge) Overflade (ru, glat, blød, hård) Udtryk hvad ligner skulpturen? hvad får den jer til at tænke på? hvilken stemning eller følelse forbinder I med skulpturen? Titel hvad er titlen på skulpturen? hvad fortæller titlen? Kontraster Hvad er forskellen mellem den figurative og den abstrakte skulptur? Udvælg en skulptur af hver, og tal om: Hvordan ser den figurative skulptur ud? Hvordan ser den abstrakte skulptur ud? Hvad er den største forskel mellem de to? Hvilke ting er fælles for dem begge? De eventyrlige dukker Vælg en eller flere af dukkerne, og tal om: Hvad forestiller skulpturen? Hvad er den lavet af? Hvordan bliver skrotdelene brugt i dukken? Prøv i fællesskab at tale om de fortællinger, der kan knytte sig til dukken? Hvem ser vi her? Hvad handler den om? Hvilken historie, kan dukken indgå i?

Øvelsesforslag Ordposen I receptionen kan I låne en pose, der indeholder en række sedler med tillægsord. Brug ordsedlerne i udstillingen ved, fx i forbindelse med en lille gruppe skulpturer, at trække sedler fra posen. Eleverne skal herefter pege på den skulptur, de forbinder med tillægsordet. Eleverne får dermed en alternativ måde til at beskrive skulpturerne og deres oplevelser. Tegneøvelse Eleverne får til opgave at tegne en skulptur (de vælger selv eller får en tildelt af underviseren). Her får eleverne mulighed for dybere iagttagelse af enkelte skulpturer, da de via deres egne iagttagelser skal gengive skulpturen. Fortællinger Eleverne skal enkeltvis eller i grupper lave en fortælling eller et eventyr til en udvalgt skulptur. Med afsæt i skulpturens titel og udtryk skal eleverne sætte fantasien i spil og digte videre på de fortællinger, skulpturerne (særligt de figurative) synes at pege på. Fotodokumentation Eleverne skal fotodokumentere to skulpturer hhv. en figurativ og en abstrakt skulptur. Eleverne kan på den måde udforske skulpturerne fra forskellige vinkler både i deres helhed og med fokus på detaljer. Denne øvelse understøtter undersøgelse af forskellene mellem de abstrakte og figurative skulpturer. (Husk at fotografere uden blitz)

Efter besøget på HEART I kan med fordel få mere ud af jeres museumsbesøg og arbejde videre med jeres kunstoplevelser gennem øvelser, der bygger videre på jeres samtaler og produkter fra besøget på museet. Øvelsesforslag Genbrugsskulpturer Lav egne skulpturer ud af skrot- og genbrugsmateriale. Giv gerne jeres skulpturer titler eller navne. Tegneserie Lav en kort tegneserie, hvor I bruger jeres skitsetegninger eller fotografier fra udstillingen. Her kan I skabe forbindelse mellem forskellige skulpturer ved at lade dem indgå i den samme historie. Rim og bogstavleg Med udgangspunkt i de oplevede skulpturer laver I korte rim (endelsesrim eller bogstavsrim). I kan evt. begynde med skulpturens titel, eller det første ord, I kommer til at tænke på, når I ser skulpturen. En visuel sang Poul Borum og Yngve Jan Trede har skabt en række musikalske stykker kaldet Roberts Sange. En af dem er Au revoir (se nedenfor). Bed eleverne om at lave den visuelle fortælling til sangen vha. tegninger eller fotografier af skulpturer fra udstillingen. (Au revoir) Tusindfryd hed prinsessen og hun var underskøn Prinsen for vide om lande, på læben kun denne bøn Tusindfryd, å Tusindfryd, skænk mig Tusindfryd Men landets konge og dronning var gerrige og strenge de krævede for prinsessen en temmelig stor sum penge Tusindfryd, å Tusindfryd, hvad koster Tusindfryd Og da han omsider fik samlet og havde solgt lodsedler nok var hun vissen og gul og tør og prinsen fik et chok Tusindfryd, å Tusindfryd, farvel min Tusindfryd Moralen er: Du skal plukke prinsessen mens du kan og stikke af med hende og fare så vide om land Tusindfryd, å Tusindfryd, farvel, farvel, farvel

Læs mere For mere information om udstillingen, kunstneren Robert Jacobsen samt historien om hans relation til HEART anbefales følgende litteratur. Handout til udstillingen (fås på museet) Rum og form, Robert Jacobsen 100 år, Kunsten, 2012 Robert Jacobsen på Louisiana 10. oktober 15. november 1959 Herning og Billedkunsten, Birgit Hessellund, Herning Kunstmuseum, 1991 Paul Gadegaard, Kunsthal Nikolaj, red. Kirsten Dybbøl, 2009 Udstillingsfolder til Aage Damgaards skatkammer på www.heartmus.dk UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK