Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud elsker den fremmede og giver ham føde og klæder og derfor skal israelitterne også elske den fremmede, for de var selv fremmede i Egypten. Selve EvangelieTeksten består af 2 helbredelsesfortællinger, dels om en spedalsk, som kaster sig for fødderne af Jesus og siger : herre hvis du vil, kan du gøre mig ren. Jeg vil, bliv ren, svarer Jesus ham, og straks er den spedalske rask. Dels om en officer, fra besættelsesmagten, som kommer til Jesus med en bøn om Jesus vil helbrede hans tjener og ven, som lider forfærdeligt, Jesus svarer officeren, at han vil komme hjem til ham og helbrede hans tjener, men officeren siger til Jesus, at hans hus er for ringe til ham, men at blot et ord fra Jesus vil gøre tjeneren rask, da han fra sit eget liv ved at ord har magt. Og hans tjener bliver helbredt i samme time. For det skulle gå som officeren troede. I udgangslæsningen skal vi senere høre at vi ikke skal stole på egen klogskab og ikke gengælde ondt med ondt, at vi skal holde fred med alle mennesker, om det er muligt, og hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig så giv ham noget at drikke, ja, lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. Hvis jeg kort skal opsummere, hvad vi kan lære om Gud af teksterne til denne søndag så må det være at Gud er lys, liv og kærlighed. At Gud er hos os, at Gud er for os,og at Gud er i os. Gud vil ikke uretfærdighed og slet ikke overfor enker eller faderløse, som var noget af det værste man kunne være på Jesu tid, Gud vil heller ikke sygdom, hverken hos ven eller fjende en spedalsk eller en besættelsesmagts tjener og ven. De skel vi selv sætter mellem ondt og godt eksisterer altså ikke for Gud. For Gud vil at vi ikke skal lade os overvinde af det onde men overvinde det onde med det gode. Gud vil at vi skal elske fremmede som han elsker fremmede, gøre godt ikke kun overfor familie og venner, men også overfor fjender og så skal vi vide, at sygdom ikke er Guds vilje, men noget vi skal bekæmpe med alle midler og at Gud hjælper os dermed. Men helbredelse af sygdom kædes i søndagens evangelium også sammen med tro.
Officeren fremhæves af Jesus for sin forbilledlige tro. Officeren har en så udpræget tillid til Jesus ord, at han er tilfreds, om Jesus blot siger et ord : Sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Officeren forlader sig fuldt ud på Jesu evne til at helbrede med sit blotte ord. Det er imponerende. Og ikke mindst, fordi Jesus selv først tilbød at komme hjem til officeren og helbrede tjeneren. Officeren trækkes frem som et godt eksempel på tro i modsætning til Israel, underforstået sådan burde jøderne også tro. Jesus siger til officeren, så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Det skal ske for dig som du troede. Men hvad er det for en tro, som officeren har og som Jesus trækker frem som forbilledlig og som bevirker at Jesus kan helbrede hans tjener ved sit blotte ord? Er tro en indsats, som vi skal præstere selv når vi er syge, hvor vi måske ikke har tro overhovedet, hvor vi er sårede, forurettede og måske fulde af vrede over den sygdom som har ramt os? Kan vi blot skifte mørke tanker ud med lyse tanker? Men her er svaret nej, det er aldrig troen som din indsats, det kommer an på. Tro er ikke dine rigtige tanker, det er heller ikke dit gode humør, selvom det kan betyde utroligt meget, men det er meget mere et grundlæggende forhold til Gud. Den levende forventning om det glade og det gode. Livet lyset og kærligheden i Gud. Din tillid til at livet er godt lige meget hvad. Den blinde tillid til, at det skal nok gå alt sammen. Tro er netop ikke en præstation eller et krav snarere det modsatte. Ikke noget udfarende, men noget modtagende. Din modtagende livsholdning, som altid tør stole på at livet kommer fra Gud og det bliver det ved med. At,som du var hos Gud, før du blev født, sådan vender du tilbage du er aldrig udenfor Gud, men Gud er med dig hvert øjeblik så du kan leve med håb og lide med håb. Vi kan ikke forvente, at den jordiske Jesus kommer forbi og helbreder os, - men vi kan forvente, at han med sin magt og kraft vil være nærværende for os. I vores egen tilværelse som håb og fortrøstning eller i vore medmennesker, der engang imellem bliver redskaber for hans kraft.
Kristus kraften lad os bare kalde den det. Som er Guds egen kraft, der virker midt iblandt os og igennem os til helbredelse og healing af sjæl legeme og ånd. Men et andet væsentligt tema i teksterne i dag er ordene til os om at overvinde det onde med det gode. At holde fred med alle mennesker om det er muligt. I konflikter f. eks. må vi prøve at finde den gode hensigt der altid ligger bag, hvis nogen f.eks siger eller gør noget som gør os selv vrede eller kede af det, at for den anden var det sagte eller gjorte ment som noget, der ville tjene det gode set fra hans eller hendes synspunkt. I hverdagen kan det være svært at huske det, altså det med at se sagen fra to sider i hverdagens både små og store kampe, og hvor stort bliver det ikke lige set i global sammenhæng, det ligger lige for at holde på sin ret, men gør vi det for voldsomt og stædigt kan det ofte føre til ensomhed og isolation i vore egne liv og til fjendskab og krige set globalt. Jeg har fundet en skøn lille fortælling, der handler om at holde på sin ret, men også om ikke at kunne andet, og at Gud eller en af hans engle må ind i vore liv som hjælp til tilgivelse og smertelindring. I landsbyen Faken i det dybeste Friesland boede en høj tynd bager ved navn Fauke, en retfærdig mand med en lang tynd hage og en lang tynd næse. Fauke var så retskaffen, at det syntes som om han udspyede retfærdighed fra sine tynde læber ud over alle, som kom ham nær. Så folk i Faken foretrak at holde sig væk. Faukes kone Hilda var lille og rund, hendes arme var runde, hendes barm var rund, hendes bagdel var rund. Hilda holdt ikke folk fra livet med retfærdighed. Hendes bløde rundhed syntes at invitere til at komme tæt på hende for at kunne dele hendes lune humør, der kom fra et åbent hjerte. Hilda respekterede sin retfærdige mand, og elskede ham også, så meget som han tillod hende. Men hendes hjerte længtes efter mere af ham end hans ophøjede retfærdighed. Og der, ved grunden af hendes længsler lå kimen til sorg. En morgen, efter at han havde arbejdet siden daggry med at ælte dej til ovnene, kom Fauke hjem og fandt en fremmed i soveværelset liggende ved Hilda runde barm. Hildas utroskab blev snart et samtaleemne på kroen og en skandale i den lokale menighed. Alle antog at Fauke ville smide Hilda ud af sit hus, så retfærdig som han var. Men han overraskede alle ved at beholde Hilda som sin kone og sige, at han tilgav hende, sådan som Bibelen sagde han skulle. Men i hans inderste hjerte, der kunne Fauke ikke tilgive Hilda for at have bragt skam over deres familie. Hver gang han tænkte på hende, blev hans følelser for hende mere vrede og hårde. Faktisk hadede han hende for at have været ham utro. Han lod bare som om han tilgav Hilda for at kunne straffe hende med sin retfærdige tilgivelse. Men Faukes forstillelse gik ikke
upåagtet hen i himlen. Så hver gang Fauke følte sit hemmelige had mod Hilda, kom en engel til ham og lod en sten, falde ned i Faukes hjerte. Hver gang stenen faldt, følte Fauke et stik i hjertet af smerte, som den smerte han følte det øjeblik, da han havde set Hilda mætte sit sultne hjerte i en andens spisekammer. Og ved det hadede han hende mere, hans had bragte ham smerte og hans smerte fik ham til at hade. De små sten blev flere. Og Faukes hjerte voksede til at være tynget af vægten fra dem. Træt og slidt af smerten begyndte Fauke at ønske, at han var død. Den engel der lod småsten falde ned i hans hjerte kom en nat og fortalte Fauke, hvordan han kunne blive helet for sin smerte. Der var kun et middel, sagde englen. Fauke havde brug for de magiske øjnes mirakel. Han havde brug for øjne, der kunne se tilbage til begyndelsen af hans smerte og se hans Hilda, ikke som den hustru, der bedrog ham, men som en skrøbelig kvinde, der behøvede ham. Kun et nyt syn gennem de magiske øjne kunne standse smerterne, der flød fra gårsdagens åbne sår. Fauke protesterede. Intet kan forandre fortiden, sagde han. Hilda er skyldig, det er et faktum, som end ikke en engel kan lave om på. Ja, kære sårede mand, du har ret, sagde englen. Du kan ikke forandre fortiden, du kan kun hele sårene, som kommer til dig fra fortiden. Og du kan kun hele dem med de magiske øjnes syn. Og hvordan kan jeg få fat i dine magiske øjne? surmulede Fauke. Du skal ikke gøre andet end at spørge om du må få dem, så vil de blive givet til dig. Og hver gang du ser Hilda gennem dine nye øjne, vil der blive løftet en sten fra dit tyngede hjerte. Fauke kunne ikke spørge med det samme, for han var kommet til at elske sit had. Men smerten i hans hjerte drev ham endelig til at ønske og til at spørge efter de magiske øjne, som englen havde lovet. Så han spurgte. Og englen gav. Snart begyndte Hilda at ændre sig foran Faukes øjne, vidunderligt og mystisk. Han begyndte at se hende som en kvinde der elskede ham og ikke som em kvinde der bedrog ham. Og Englen løftede stenene fra Faukes hjerte, en for en. Det tog lang tid, men Fauke følte gradvist at hans hjerte blev lettere, han begyndte at gå oprejst igen, og på en eller anden måde syntes hans næse og hans hage mindre tynde og spidse end før. Han inviterede Hilda ind i sit hjerte igen, og hun kom, og sammen begyndte de en rejse ind i en ny tid med taknemmelig glæde. Så meget kan ændres, hvis vi begynder at se mennesket bag - bag fjendebilledet, bag facaden, bag den hårde skal. At se menneskets med Guds milde magiske øjnes syn. --- Måske er det netop det denne hellig tre konger tid handler om, at vi skal få et nyt syn - et syn der ikke er begrænset af alle vore fordomme og normer.
Disse søndage mellem nytår og fastetiden kaldes ikke bare hellig tre konger tiden, men også epifani tiden fordi her skal det åbenbares mere og mere, hvem Jesus er - vi skal se mere og mere, og klarere og klarere hvem Jesus er og hvad han vil os. Vi skal få øjnene mere og mere op for, hvad det er for et nyt syn på livet, på verden, på os selv og på Gud, Jesus kommer til verden og til os med. For Vi skal ikke lade os overvinde af det onde, men overvinde det onde med det gode. --- Og så lige en detalje til slut: Beretningen om Jesu helbredelse af den spedalske og officerens tjener, begynder med: Da Jesus var kommet ned fra bjerget. Hvorfor skal vi vide det, hvad var det for et bjerg, og hvad skete der oppe på bjerget. Slår vi efter i Matthæusevangeliet kan vi i kap. 5 til 7 se, at Jesus har holdt en lang tale oppe på dette bjerg, vi plejer at kalde den bjergprædikenen, en tale hvor Jesus åbner døren på klem til himlen eller Guds inderste tanker. En tale der er som et himmels syn, en vision - et håbets og kærlighedens evangelium om, hvad der kan begynde at ske, hvis vi begynder at gengælde ondt med godt, elske vore fjender, hjælpe den som lider nød, holder op med at dømme og fordømme hinanden - kort sagt, lever efter den gyldne regel: Alt hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Se, det er et syn det kærlighedens blik de magiske øjnes syn, denne 3. søndag e. H3Konger vil åbne vore øjne for. Det er det syn, der fastholder den spedalske, tiggeren og dig og mig som et menneske, der er værd at hjælpe og elske. Så er der kun tilbage i dag at sige, at troen i Guds kærlighed tanker os op, så vi frimodigt kan leve livet på godt og ondt. Modtag Jesus Kristus også i dit hjerte. Med hans liv, lys og kærlighed og magiske øjne. Amen.