20. marts Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 2014 RHS en klasse bedre Roskilde Handelsskoles kvalitet søger vi løbende at forbedre ved at: Fokusere på elever/kursisters uddannelsesbehov Anerkende alle medarbejderes betydning og værdi for RHS Arbejde i netværk, dele viden, være dialogbaseret og have fokus på innovation. RHS har hele tiden fokus på et godt studie- og arbejdsmiljø. Summen og kvaliteten af vores undervisning, indsatsområder og administrative arbejdsgange skal til stadighed lede frem mod en god handelsskole som helhed.
Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med kvalitetsarbejdet 4 Kompleksiteten i kvalitetsarbejdet 4 1. Principper for kvalitetsarbejdet 6 1.1 Formål og mål 6 1.2 Sammenhængen med skolens strategi og mål 6 1.3 Kvalitetscirklen 7 1.4 Ressourcestyring 7 1.5 Deltagelse i netværk og samarbejder 7 1.6 Forståelse af begrebet kvalitet 8 2. Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet 9 2.1 Årshjul 9 2.2 Den løbende informationsindsamling 10 2.3 Evaluering 10 2.4 Handleplaner og opfølgningsplaner 11 2.5 Ressourcestyring 11 Bilagssamling Bilag 1: Oversigt over bekendtgørelser og lovkrav 13 Bilag 2: Model for årsrapport m.m. 18 Bilag 3: Procedure vedr. elevtrivselsundersøgelser 22 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 2
Indledning Notatet beskriver hvordan vi løbende sikrer og udvikler kvaliteten af undervisningen, studie- og arbejdsrammerne, administrative arbejdsgange, ledelsesopgaver, infrastrukturen alt i alt måden vi driver uddannelse på og dermed vores kvalitetsarbejde. Notatet beskriver systematikken på institutionsniveau. Med udgangspunkt i dette notat, har hver uddannelsesafdeling udarbejdet et notat der beskriver kvalitetsarbejdet på afdelingsniveau. Notatet er inddelt i tre niveauer: det strategiske, taktiske og operationelle niveau (figur 1). Hvert niveau er forsøgt fastholdt i bestemte kapitler og i bilagssamlingen. Strategisk niveau (kapitel 1) Taktisk niveau (kapitel 2) Operationalt niveau (bilagsamling) Figur 1. Niveauer af kvalitetsarbejdet fordelt på notatets kapitler og bilag. Notatet bliver løbende revideret ift. nye regler, love, bekendtgørelser og vejledninger der bliver udmeldt af Undervisningsministeriet (UVM). f/chefgruppen Carsten Nielsen Roskilde Handelsskole Marts 2014 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 3
Formål med kvalitetskonceptet Formålet er at skabe et koncept der fungerer som et fælles grundlag for ledelsen, administration, lærere og alle medarbejdere samt interesserede eksterne parter. Konceptet indeholder principper og sætter rammer for tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. Kompleksiteten i kvalitetsarbejdet Roskilde Handelsskole er én skole, med stabsafdelinger samt tre uddannelsesafdelinger. Kvaliteten af arbejdet på uddannelsesafdelingerne skal relatere til både deres uddannelsesbekendtgørelser og kvalitetsbekendtgørelser samt til skolens overordnede koncept for kvalitetsarbejdet. På Kursuscentret skal kvalitetsarbejdet også relatere til de overordnede retningslinjer vedtaget i det regionale VEU-center samt retningslinjerne omkring videre- og efteruddannelsessamarbejdet med Erhvervsakademi Sjælland. Kvaliteten af arbejdet i skolens stabsafdelinger relaterer til de overordnede bekendtgørelser og lovkrav på erhvervsskoleområdet samt til skolens overordnede koncept for kvalitetsarbejdet. Nedenstående figur viser denne kompleksitet i kvalitetsarbejdet på skolen. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 4
Roskilde Handelsskoles strategi Overordnet kvalitetskoncept Skolens og afdelingers handleplan Evaluering Evaluering Evaluering Evaluering EUD/HG -koncept HHXkoncept KCkoncept (AMU, ÅU, AU, Diplom) Stabe og funktioner *BEK x, y *BEK x, y *BEK x, y *VEUcenter krav *koncept fra EASJ *BEK x, y Figur 2: Referencepunkter i kvalitetsarbejdet * Bekendtgørelser findes i bilag Kompleksiteten giver følgende udfordringer: Der stilles forskellige krav til afdelingernes kvalitetsarbejde og selvom der er tale om én skole med én strategi, er der en naturlig variation i afdelingernes praksis, evalueringskultur, arbejdsmåder osv. Det giver nogle udfordringer i forhold til at have tværgående og ens skabeloner, principper, procedurer m.m. Der bliver foretaget evalueringer i adskillige lokale fora, hvis resultater i aggregeret form skal bruges i forbindelse med overordnede analyser i andre fora. Det giver nogle udfordringer i forhold til at sikre en meningsfuld systematik uden overflødigt bureaukrati. For at sikre et meningsfuldt kvalitetsarbejde, søger vi en fornuftig balance mellem de nævnte udfordringer. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 5
1. Principper for kvalitetsarbejdet Dette kapitel handler om Roskilde Handelsskoles kvalitetsarbejde på strategisk niveau og sammenhængen med skolens strategi, værdier, handleplaner m.m. 1.1. Formål og mål Formålet med kvalitetsarbejdet er at: sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen så skolens elever/kursister opnår et højt læringsudbytte og trives godt sikre og udvikle kvaliteten af vores administrative arbejdsgange sikre og udvikle kvaliteten af skolen som arbejdsplads og professionel organisation, hvor alle medarbejdere trives godt og udvikler sig Målet med vores arbejde er, at vi på forskellige niveauer og i forskellige funktioner i organisationen har relevant viden, der sætter os i stand til at vurdere i hvilken udstrækning: Ressourcerne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed (ressourcer omfatter infrastruktur, det pædagogiske miljø, medarbejderkvalifikationer, ledelseskvalifikationer etc.) Processerne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed (processer er fx optagelsesprocedurer, undervisningen, studieadministration, praktikophold, vejledning. Hertil kommer regnskab, løn, IT, bibliotek, bygninger, kantine etc.) Resultaterne understøtter formål og mål for uddannelserne og skolen som helhed (resultater er fx nøgletal for gennemførelse, fravær, udviklingen i karakterer, dimittendernes beskæftigelsesforhold, personaleomsætning, arbejdsmiljø- og trivselsvurderinger etc.) 1.2. Sammenhæng med skolens strategi og mål Kvaliteten af og indholdet i vores arbejde skal bidrage til realiseringen af skolens strategi, mål og værdier. Se figur 2 samt Roskilde Handelsskoles strategi 2013-2015. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 6
1.3. Kvalitetscirklen Et bærende princip for vores kvalitetsarbejde er logikken i kvalitetscirklen (figur 3). Logikken består i, at vi først udarbejder en strategi og formulerer mål (konkrete aktiviteter, indikatorer, en kvalitativ tilstand osv.). Derefter gennemfører vi målrettede indsatser og evaluerer dem, for at følge op og lave handleplan med ændringsbehov, løsningsforslag og nye indsatser. Handling (opfølgning) Planlægning (strategi, mål) Afrapportering (evaluering) Udførelse (praksis) Figur 3: Kvalitetscirklen 1.4. Ressourcestyring Det overordnede formål med at implementere, fastholde og udvikle en effektiv ressourcestyring er, at sikre en fornuftig sammenhæng mellem aktiviteter og anvendt ressourceforbrug. Da tildelingen af ressourcer pr. aktivitet til stadighed reduceres, er et stærkt fokus på dette område en forudsætning for, at Roskilde Handelsskole også fremadrettet kan være et attraktivt valg som uddannelsessted. Ressourcestyringen vil især koncentreres om medarbejdere (løn, arbejds- og undervisningstid, undervisningsformer, fravær, trivsel mv.), drift (bygninger og deres udnyttelse, energi mv.), samt indtægter (taxametre, projekter mv.). En stor del af disse data men langtfra alle vil være økonomidata. På outputsiden koncentreres ressourcestyringen om elever/kursister og hvad dertil hører af parametre (optag, frafald, fravær, karakterer, tilfredshed mv.). 1.5. Deltagelse i netværk og samarbejder Mål med at deltage i netværk og samarbejdsprojekter er: at medvirke i konkrete og relevante udviklingsprojekter at indhente og udvikle ny faglig eller pædagogisk viden at sikre at skolen forbliver en vidende, udviklingsorienteret og attraktiv organisation og arbejdsplads. Skolen deltager i de relevante netværk og samarbejdsprojekter, der tilfører skolen værdi. Afdelingernes netværkssamarbejder fremgår af afdelingernes kvalitetskoncept. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 7
1.6. Forståelse af begrebet kvalitet Alle kan være enige om, at vi skal stræbe efter høj kvalitet. Afhængigt af position og interesse bliver begrebet kvalitet brugt med forskellige betydninger, som godt kan konflikte med hinanden. At der er høj kvalitet i en given uddannelse kan blandt andet betyde: at eleverne/kursister lærer noget fagligt og metodisk at eleverne/kursister udvikler sig personligt at der er en høj gennemførelse/lavt frafald at der er en effektiv udnyttelse af infrastruktur og en effektiv samt fleksibel administration I det daglige arbejde, kan der også være forskellige syn på, hvad der er god praksis i undervisningen eller ved løsningen af administrative opgaver. Når skolen og afdelingerne sætter mål for arbejdet, indgår overvejelser af hvad der menes med kvalitet eller god praksis i den givne sammenhæng og hvad vi konkret vil opnå med indsatsen. Fælles konkrete mål sikrer mulighederne for, at vi arbejder i samme retning. Succeskriterier og konkrete mål præciserer hvor vi skal sætte ind og gør det lettere efterfølgende at vurdere, i hvilken udstrækning vi har nået målet og hvordan vi eventuelt bør følge yderligere op. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 8
2. Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet Dette kapitel handler om kvalitetsarbejdet på det taktiske niveau. Det er fx skolens procedurer for løbende informationsindsamling, evalueringer, arbejdet med handleplaner og opfølgningsplaner. 2.1. Årshjul Rammerne for kvalitetsarbejdet ligger tidsmæssigt relativt fast. Nedenstående figur viser de overordnede linjer i tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet. En nærmere beskrivelse af afdelingernes kvalitetsarbejde, fremgår af de respektive afdelingsbeskrivelser. Maj-juni Evaluering af årets resultater ift strategi, mål og budget Vurdering af udbud Ressourcestyring Nye indsatsområder identificeres August Skoleårsstart Mål for faglig/pæd. udv. Opfølgning på junis evalueringer Forberede trivselsundersøgelser Marts-april Strategi Mål Evalueringer Input til nye indsatsområder Sept-okt-nov Gennemføre trivselsundersøgelser Evaluering og opfølgning Behovsopsamling Budgetplan Januar-februar Budget, regnskab, handleplaner Bearbejde trivselsresultater November-december Strategi og HP Budgetarbejde Planlægning af nyt kalenderår Trivselsresultater Figur 4: Årshjul for kvalitetsarbejdet på overordnet niveau Årskalender og gennemførelsen af elevtrivselsundersøgelser beskrives i bilag 3. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 9
2.2. Den løbende informationsindsamling Roskilde Handelsskole indsamler løbende datamateriale, der på forskellig vis dokumenterer skolens resultater, bl.a. hvordan elever/kursisterne, medarbejdere, afdelingerne og skolen som helhed præsterer. Ligesom der fx undersøges, hvordan trivslen og tilfredsheden er, både på skoleniveau og på afdelingsniveau. En nærmere beskrivelse af den eksakte dataindsamling på uddannelserne fremgår af afdelingsbeskrivelserne. Datamateriale indsamles ud fra det fælles RHS årshjul. Tilsynsopgaver udføres løbende ift. gældende bekendtgørelser og lovkrav fra Undervisningsministeriet (UVM), og rapporteres løbende til chefgruppen samt bestyrelsen. Opfølgning foretages af de respektive chefer. 2.3. Selvevaluering Dette afsnit beskriver to typer af evaluering, dvs. evaluering på uddannelserne og evalueringen i stabe/funktioner. Evalueringen på uddannelsesniveau Fælles for uddannelsesbekendtgørelserne er, at de nok definerer selvevalueringsbegrebet, men efterlader et væsentligt rum for, at afdelingerne selv skal definere nogle kriterier for god praksis (disse findes i afdelingskoncepterne). Roskilde Handelsskole har valgt at evalueringer af egen praksis skal: være baseret på dækkende og nuanceret dokumentation vedrørende det område evalueringen skal belyse omfatte refleksion og kritisk diskussion indeholde vurderinger af praksis og føre frem til handling, der kan fastholde eller ændre praksis bygge på gensidighed og deltagerinvolvering, så de grupper der berøres af evalueringen, bliver inddraget i evalueringsprocessen og får tilbagemelding være støttet aktivt af ledelsen Initiativet til at igangsætte evalueringer af egen praksis og ansvaret for at sikre at de gennemføres, ligger hos afdelingsledelsen. Hver afdeling gør rede for rammerne for evaluering i deres afdelingskoncept, bl.a.: hvordan afdelingen vælger nøgleområder til evaluering hvordan forskellige aktører inddrages i fortolkningen og refleksionen over data hvordan skolens handlingsplaner for fx øget gennemførelse indgår Det er vigtigt at evalueringsprocesserne er bredt forankret på afdelingen. Det betyder ikke at alle altid og hele tiden skal deltage, men det betyder, at relevante grupper skal have mulighed for at bidrage, få tilbagemelding osv. For at sikre en forankring af kvalitetsarbejdet bør afdelingsledelsen nedsætte en gruppe, der tilrettelægger processen og udvælger nøgleområder. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 10
Evalueringer i stabe og funktioner: Her følges ledelsens årshjul for mål, handleplaner og opfølgning samt budget og regnskabsinstrukser. Der arbejdes ud fra de samme skabeloner. De enkelte stabe/funktioner tilrettelægger den specifikke tidsplan for evalueringsarbejdet. Der arbejdes ud fra skolens fælles udviklede skabeloner for mål-indsatsområder-handleplaner-opfølgning. 2.4. Handlingsplaner/opfølgningsplaner Den information og viden som de forskellige dele af kvalitetsarbejdet leverer, indarbejdes i arbejdet med strategi, mål og handleplaner. En handleplan/opfølgningsplan udarbejdes som et (kortfattet) dokument, der indeholder: Hvad der følges op på, hvem har været involveret, hvem skal have tilbagemelding Beskrivelse af målopfyldelse, ændringsbehov, løsningsforslag 2.5. Ressourcestyring Det overordnede formål med at implementere, fastholde og udvikle en effektiv ressourcestyring er, at sikre en fornuftig sammenhæng mellem aktiviteter og anvendt ressourceforbrug. Da tildelingen af ressourcer pr. aktivitet til stadighed reduceres, er et stærkt fokus på dette område en forudsætning for, at Roskilde Handelsskole også fremadrettet kan være et attraktivt valg som uddannelsessted. Ressourcestyringen vil især koncentreres om medarbejdere (løn, arbejds- og undervisningstid, undervisningsformer, fravær, trivsel mv.), drift (bygninger og deres udnyttelse, energi mv.), samt indtægter (taxametre, projekter mv.). En stor del af disse data men langtfra alle vil være økonomidata. På outputsiden koncentreres ressourcestyringen om elever/kursister og hvad dertil hører af parametre (optag, frafald, fravær, karakterer, tilfredshed mv.) Der eksisterer efterhånden et antal rapporteringsværktøjer, der er knyttet til de systemer som skolen er pålagt at benytte (økonomi-, løn- og elevadministrationssystemer). Den største udfordring ligger derfor i, at integrere data fra disse systemer og sammensætte en overskuelig fremstilling. Med henblik på en fortsat optimeret ressourcestyring, arbejder skolen løbende med effektiv ledelsesinformation, herunder fokus på en yderligere integreret præsentation af data m.m. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 11
20. marts Bilagssamling 2014 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 12
Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og lovkrav Opdateret oversigt fremgår af http://www.uvm.dk/uddannelse.aspx Skolen som helhed Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. (LBK n. 880 af 19/09/2005) Bekendtgørelse af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (LBK nr. 878 af 08/08/2011) Lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettede uddannelser (lov nr. 469 af 29/05/2012 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (LOV nr. 166 af 14/03/2001) Bekendtgørelse om elevråd ved erhvervsskoler (BEK nr. 84 af 30/01/2013) Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven LBK nr. 661 af 29/06/2009) Lov om ændring af SU-loven og forskellige love (Lov nr.274 af 19/03/2013) Erhvervsuddannelserne (grundforløb og hovedforløb) Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser (LBK nr. 439 af 29/04/2013) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr. 1514 af 15/12/2010) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (LOV nr 561 af 06/06/2007) Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (LBK nr 671 af 21/06/2010) Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne (BEK nr. 1272 af 16/11/2010) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr. 1016 af 24/08/2010) Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (BEK nr. 539 af 19/06/1996) Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser m.v. (BEK nr. 1030 af 15/12/1993) Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil (BEK nr. 345 af 27/3/2013) Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 13
Handelsgymnasiet (HHX) Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser (LOV nr. 475 af 17/06/2008) Bekendtgørelse af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) LBK nr. 861 af 05/07/2010 Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) (BEK nr. 691 af 23/06/2010) Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (Lov nr. 469 af 29/05/2012) Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser (valgfagsbekendtgørelsen) (BEK nr. 693 af 23/06/2010) Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen) (BEK nr. 139 af 23/02/2011) Bekendtgørelse om elevers og kursisters betaling for undervisningsmidler i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne (BEK nr. 1711 af 20/12/2006) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 23 af 11/01/2005) Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen) (BEK nr. 130 af 21/02/2011) Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen) (BEK nr. 694 af 25/06/2009). Ændringer til bekendtgørelse jf.: BEK nr. 174 af 28/02/2012 og BEK. nr. 233 af 07/03/2013). Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr. 862 af 16/08/2012) Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser (BEK nr. 1222 af 04/12/2006) Videregående uddannelser (KVU/MVU) Her følges områdets love og bekendtgørelser samt EASJ kvalitetskoncept. EASJ opdaterer. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 14
Kursuscentret (KC) AMU-området Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. BEK nr. 724 af 21/06/2013. Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. BEK nr. 381 af 26/03/2010 (AMU-loven) Lov nr. 473 af 13/05/2013 Gældende: Lov om ændring af lov om arbejdsuddannelser mv. og lov om åben uddannelse Revideret vejledning om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser, fra Ministeriet for Børn og Unge, februar 2013 Bekendtgørelse nr. 1543 af 27/12/2009 om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser mv. Bekendtgørelse nr. 1109 af 01/12/2011 om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, LBK nr. 860 af 24/08/2012 Bekendtgørelse nr. 725 af 28/06/2012 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Lov nr. 573 af 07/06/2011 Lov om ændring af lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om arbejdsuddannelser mv. Code of Conduct for arbejdsmarkedsuddannelserne, Danske Erhvervsskoler Lederne (30/09/2010), Erhvervsskolernes retningslinjer for god adfærd på AMU-området LBK nr. 880 af 19/09/2005 Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Bekendtgørelse nr. 952 af 2/10/2009 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 551 af 19/06/2009 om indberetning til uddannelsesguiden (UG.dk) Bekendtgørelse nr. 1258 af 11/11/2010 om tilskud til kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse Bekendtgørelse nr. 802 af 22/09/2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser med senere ændringer. Følgende ændringsbekendtgørelser er særlig centrale: bekendtgørelse nr. 806 af 29/06/2007, bekendtgørelse nr.1545 af 27/12/2009, bekendtgørelse nr. 45 af 15. januar 2010 Åben uddannelse Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. (nr. 1049 af 09/11/2009) Bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelse (VIDAR) (nr. 1020 af 10/12/2003) Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-bekendtgørelsen) (nr. 767 af 25/06/2010) Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 15
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse. LBK nr. 951 af 02/10/2009 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK nr. 1016 af 24/08/2010) Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser), Bek. nr. 367 af 25/04/2012 Skrivelser og påbud fra UVM vedr. åben uddannelse mv. Vejledning om udbud og markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser af 21. september 2004. Vejledning til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. på AMU-området, oktober 2009 Vejledning fra UVM om administration af arbejdsmarkedsuddannelser i FKB, sags nr. 103.729.021, august 2010 Skrivelse fra UVM af 13/08/2010 vedr. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser, sags. nr. 152.95G.251 Vejledning om statens voksenuddannelsesstøtte (nr. 9299 af 28/06/2010) Bekendtgørelse om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Lovbekendtgørelse nr. 206 af 27/02/2013 Vejledning i indtægtsdækket virksomhed (IDV) UVM 2010. og Finansministeriets Budgetvejledning fra 2006, jf. afsnit 2.6.8.1 og 2.6.8.2 Skrivelse af 25/08/2010 fra UVM vedr. markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelser, sags nr. 151.21G251 Skrivelse fra Statens Uddannelsesstøtte af 28/02/2011 vedr. uddannelsesinstitutionernes erstatningsansvar for uberettiget udbetalt VEU-godtgørelse Undervisningsministeriets udsendte Guidelines og gode råd til overholdelse af AMUregelsættet af 14/02/2011 v/kontoret for arbejdsmarkedsuddannelser Skrivelse fra UVM af 15/12/2012 vedr. Undervisningstid på AMU Vejledning af 3. februar 2012 vedr. Institutionernes overholdelse af tilskudsbetingelser for indberetning af arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse af enkeltfag udenfor en fælles kompetencebeskrivelse i forhold til særlig frist for indberetning af hold til efteruddannelse.dk Vejledning til Institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU), 30. januar 2012, Sags nr.089.81k.391 Skrivelse af 31/01/2012 fra Ministeriet for Børn og Undervisning vedr. Påbud vedr- udbudsindberetning, lærestedsangivelse og fraværsregistrering VEU. Sags.. nr. 116.42K.271 Vejledning til institutionernes arbejde med individuel kompetencevurdering i arbejdsmarkedsuddannelserne (IKV i AMU), 30. januar 2012, Sags nr. 089.81k.391 Skrivelse af 3/02/2012 fra Ministeriet for Børn og Undervisning vedr. Institutionernes overholdelse af tilskudsbetingelser for indberetning af arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse af enkeltfag udenfor en fælles kompetencebeskrivelse i forhold til særlig frist for indberetning af hold til efteruddannelse.dk. Sags nr. 003.97K.271 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 16
Vejledning fra Ministeriet for Børn og Undervisning vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, tilsyn med udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser af 28/01/2013. Sags nr.: 088.27L.271 Vejledning af februar 2013 fra MBU om udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser, Sags nr. 057.18L391 Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 17
Bilag 2. Model for årsrapport, ressourcestyring, inf.system. Ifølge seneste udmeldinger fra UVM arbejdes med ressourcestyring og model for årsrapportering. Der arbejdes ud fra den model der er angivet af UVM, kvalitets- og tilsynsstyrelsen, februar 2013. Oversigt: Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Præsentation af institutionen Årets faglige resultater Hoved- og nøgletal Målrapportering Målrapportering Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse 1. januar 31. december Balance 31. december Pengestrømsanalyse 1. januar 31. december Noter Særlige specifikationer Påtegninger Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Uddybende modeller og strukturer følger på de næste sider. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 18
Uddybet indholdsfortegnelse (indgår som arbejds- og styringsgrundlag sammen med skolens interne ledelsesinformationssystem og ledelses arbejde): 1. Indledning 1.1 Årsrapportens formål 1.2 Regelsæt 1.3 Årsrapportens struktur 2. Ledelsesberetning 2.1 Præsentation af institutionen Mission Vision Opgaver/aktiviteter 2.2 Årets faglige resultater Elevtrivsel Karakterresultater og andre nøgletal for uddannelserne HHX karakterresultater Overgangsandel fra grundforløb til hovedforløb (EUD) Fuldførelsesprocenter (EUD) Beskæftigelsesprocenter (EUD) 2.3 Årets økonomiske resultat Tabel: Institutionens økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal Resultatopgørelse Balance Pengestrømsanalyse Nøgletal Årselever 2.4 Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal 2.5 Forventninger til det kommende år 3. Målrapportering Det overordnede politiske mål 3.1 Institutioner for erhvervsrettede uddannelser Gennemførelsesprocent for erhvervsgymnasiale uddannelser Tabel: gennemførelsesprocent 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelser Tabel: bestand på erhvervsgymnasiale uddannelser 3.2 Tilgang og frafald m.v. erhvervsuddannelser Tabel: tilgang m.v. på erhvervsuddannelser grunduddannelser Tabel: tilgang m.v. på erhvervsuddannelser hovedforløb 3.3 Opgørelse af anden aktivitet Tabel: anden aktivitet opgjort på uddannelser Tabel: aktivitet udført på andre institutioners godkendelse Tabel: aktivitet udført af andre på institutionens godkendelse Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 19
3.4 Antal uddannelsesaftaler Tabel: optagne, indgåede og afbrudte aftaler Tabel: antal elever med uddannelsesaftale ultimo året 4. Regnskab 4.1 Anvendt regnskabspraksis 4.2 Resultatopgørelse 4.3 Balance 4.4 Pengestrømsopgørelse 4.5 Noter til årsrapport 4.6 Særlige specifikationer til årsrapport 5. Påtegning af det samlede regnskab 6. Eventuelle bilag Procedure og tidsplan følger den af ledelsen besluttede årsplan, dvs. strategiplanens overordnede mål, konkrete mål for skoleåret, handleplaner pr år for afdelinger og funktioner, budget- og regnskabsopfølgning, fremlæggelse for samarbejdsorganer og bestyrelse, ny årsplan etc. For at understøtte dette arbejde yderligere, er der af økonomichefen udarbejdet en ramme og disposition for skolens interne ledelsesinformationssystem. Ledelsesinformation, EFM, rev2011 - NY revi i forår2014 Udkast til disposition for ledelsesinformation på Roskilde Handelsskole En stor del af de anførte data forudsættes opdateret månedligt eller mindst kvartalsvis. Andre data opdateres/behandles mest hensigtsmæssigt årligt eller blot ved ny datatilgang (fx medarbejdertrivselsundersøgelser) 1. Økonomiske nøgletal, fordelt på afdelinger. Periode og Å-T-D 1.1. Nettotal, Regnskab, Budget, Afvigelse 1.2. Samlede indtægter, R, B, A 1.3. Løn, R, B, A 1.4. Drift, R, B, A 1.4.1. Udestående krav (ikke betalte fakturaer) 1.5. Antal årselever, R, B, A 1.6. Timer pr. årselev, R, B, A 1.6.1. Heraf egentlig undervisningstid 1.7. Lønomkostning pr. årselev, R, B, A 1.8. Optag, R, B, A 2. Indtægter, specificeret og fordelt på afdelinger. Periode og Å-T-D. 2.1. Taxameter, R, B, A 2.2. Deltagerbetaling, R, B, A 2.3. Projektindtægter, R, B, A Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 20
2.3.1. statusoversigt og milepæle 2.4. Driftsindtægter, fx husleje, R, B, A 3. Elevforhold 3.1. Eksamensresultater 3.2. Frafald, R, B, A (kræver et B) 3.3. Fravær, R, B, A (kræver et B) 3.4. Brugertilfredshed 3.5. Andet 4. Medarbejderforhold, fordelt på afdelinger. 4.1. Sygdom, antal sygedage pr. medarbejder. Periode og Å-T-D 4.2. Medarbejdertrivsel 4.3. MUS-samtaler, status 4.3.1. Kompetenceudvikling, R, B, A (kræver et B) 4.4. Arbejdstid 4.4.1. Undervisere med overtid >15 % 4.4.2. Undervisere med undertid > 5 % 4.4.3. Adm.personale med flexsaldo over 50 timer. 4.4.4. Adm.personale med ferietilgodehavender > x uger (afh. af termin 4.5. Ansættelsesforhold 4.5.1. Status for midlertidige ansættelser 4.5.2. Tilbagekomst fra barsler, sygdom mv. 4.5.3. Personaleomsætning 4.5.4. APV, status og opfølgning 5. Driftsforhold 5.1. Forbrug af el, vand, varme, R, B, A 5.1.1. Fordeling på bygninger, m2, årselever, udvikling over tid. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 21
Bilag 3. Procedure vedr. elevtrivselsundersøgelser (Lignende procedure følges ift. medarbejdertrivselsundersøgelserne hvert tredje år) Udviklings- og kvalitetsfunktionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af trivselsundersøgelserne. Det indebærer bla.: At sikre at EUD-HG-/HHX-/KC ledelserne får mulighed for at indføre valgfrie spørgsmål i spørgerammen samt tilpasse og revidere spørgerammen ift. nye indsatsområder etc. At have kontakt til konsulentfirmaer der gennemfører den tekniske del af undersøgelserne (ASPEKT R/D, Ennova o.a.) og Uddannelsesbenchmark.dk At levere koder, informationsbrev i forbindelse med gennemførelsen At levere datamaterialet og datarapport At lægge datamateriale på hjemmesiden At informere og involvere relevante parter (fx bestyrelsen, ledelsen, uddannelsesudvalg, SU, AMO o.a.) Ledelserne på afdelingerne har det praktiske ansvar, hvilket indebærer: At orientere lærerne hhv. eleverne om formål med undersøgelsen, opfølgningen osv. At skemalægge afviklingen af undersøgelsen så flest muligt deltager At formidle relevante resultater til lærerne At formidle relevante resultater til elever Årshjul for trivselsundersøgelserne (de større undersøgelser) blandt elever på EUD/HHX (KC/AU) Aktivitet Ansvarlige August September Oktober Oktobernovember December Udarbejde tidsplan Drøftelse af spørgeramme, herunder udarbejdelse af eventuelle nye spørgsmål. Nye spørgsmål tilføjes spørgeramme Medarbejderne og elevråd orienteres mundtligt og elektronisk om formål med undersøgelsen, opfølgningsprocedurer osv. Artikel på hjemmeside Trivselsundersøgelser gennemføres Datamaterialet distribueres til ledelsen, som videreformidler til medar- Udviklings- og kvalitetsfunktionen Uddannelsesledelser Sekretariat/IT Udviklings- og kvalitetsfunktionen/aspekt Uddannelsesledelser Udviklings- og kvalitetsfunktionen Sekretariatet Uddannelsesledelser Udviklings- og kvalitetsfunktionen har kontakten til ASPEKT hvis der er tekniske problemer Udviklings- og kvalitetsfunktionen Uddannelsesledelser Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 22
Decemberjanuar bejdere, SU/AMO, elevråd Datamaterialet analyseres Fremlæggelse af resultater for klasserne og tilbagemeldinger fra eleverne Opfølgningsplaner udarbejdes med udgangspunkt i den fælles skabelon Udarbejdelse af evt. nye handleplaner Dokumentsamling med afdelingernes overordnede opfølgningsplaner forelægges for og drøftes i chefgruppen Bestyrelsen præsenteres for centrale resultater Artikel på hjemmeside og pressemeddelelse til fx Roskilde Dagblad om væsentlige resultater, uddannelseschefens kommentarer osv. Feedback på teamenes handleplaner Afdelingerne (ledelse og team) Stabsfunktionerne Udviklings- og kvalitetsfunktionen Afdelingsspecifikt Afdelingsspecifikt Uddannelsesledelser Udviklings- og kvalitetsfunktionen Chefgruppen Udviklings- og kvalitetsfunktionen Direktør Udviklings- og kvalitetsfunktionen Uddannelsesledelser Sekretariatet Afdelingsspecifikt Februar Procedure og tidsplan evalueres Udviklings- og kvalitetsfunktionen Marts Status for indsatsområde(r). Hvordan går det med implementeringen? Afdelingsspecifikt April Maj Juni Analyse af indsatsområder og implementering i forbindelse med årlig analyse af fremdriften af strategien (chefseminar) Status for indsatsområde(r). Hvordan går det med implementeringen? Samlede analyser af implementeringsprocessen Opsamling på processen Chefgruppen Afdelingsspecifikt Afdelingsspecifikt Udviklings- og kvalitetsfunktionen Opfølgningsarbejdet er en del af arbejdet med skolens strategi og skolens/afdelingernes handleplan. Afdelingerne tager udgangspunkt i fælles skabeloner for handleplaner. Kvalitetskoncept for Roskilde Handelsskole 23