TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015
NATURSKØN BELIGGENHED Område Tjærby Diger ligger som en del af bydelen Dronningborg i den nordøslige del af Randers. Dronningborg er en blomsrende bydel med en bred vife af skoler, vuggesuer, børnehaver, idræsfacilieer, biblioek, forreninger, bank, læger, lysbådehavn sam e væld af foreninger. Selve grunden ligger høj i landskabe med Randers Fjord, fjordengene, Torupdal, Silling Skoven sam markerne som de nære omgivelser. LOKALOMRÅDET Lokalplan 557 er vedage for område, som en del af en sørre byudvikling med fokus på kulurhisoriske og biologiske værdier. Den indeholder en række arakive byggegrunde med æ/lav og åben/lav byggeri i samspil med de landskabelige, kulurhisoriske kvalieer. De grønne arealer spiller en cenral rolle i planen. Den grønne srukur i boligområderne og de indlage kiler sikrer en langsrak landskabs- og fjordudsig sam nærhed il rekreaive arealer. Planen er ilpasse erræn, de gamle hisoriske jorddiger og nærheden il landsbyen Tjærby, hvis sydlige arealer er udpege som kulurmiljø. BLANDEDE BOLIGFORMER Nærværende projek omhandler en samle bebyggelse på 36 boliger i sørrelsen 85-110 m 2, i al 3.450 kvm. Boligernes variaioner i sørrelse og rumlig organisering giver mulighed for en bred vife af borgere, fra unge børnefamilier il seniorer. Der ilsræbes en høj variaion i bebyggelserne og en blanding af forskellige ejer-/lejerformer. Almen byggeri blandes med ejerbyggeri, hvorved der sikres e social mangfoldig miljø, der kan ilrække nye familier il Randers. Nærværende maeriale er udarbejde af AI for: BM Byggeindusri og BoliGrøn. Alle reigheder il maeriale ilhører AI a/s. NATURBOLIGER Bebyggelsens udsig og nærhed il nauren undersreges af, a alle boliger har direke udgang il arakive, solvende haver. De privae havesykker danner overgang il de mere fælles friarealer, legearealer og vejforløb. Bebyggelsesplanen og beplanningen er planlag med henblik på a sikre en høj grad af læ for vesenvinden. Sol og læ er vigige forudsæninger for a skabe e arakiv social miljø mellem husene og dermed mellem beboerne. Bebyggelsens varierede karaker, med skif i højder og forskydninger i facaden, beklædes med naurmaerialer som skiffer eller egl, der macher naurens farver og soflighed. Beplanninger ager udgangspunk i de danske pionerarer og en sor variaion i græsser, buske, kra og ræer. Den varierede beplanning fremmer e rig dyreliv og nærhed il naurens mange kvalieer. Side2
3 ap e e an g ad g ve j. ev ve. f ja rem dg an. g ev R E D E GØ RELSE LOKALPLAN y Di ge æ rk eb ak Æ re II ris III ba III kk en ev. vejadgang eape 2 c d ke n j ve s g ak Hjeregræsbakken or sp er r æ Tj dd I n va y b eb mulighed for siforbindelse igennem dige Ri Gl. Gimmingvej an yv rb æ np III j ve gs Tj llé b a II ra Gl. Gimmingvej rb ke n æ Sk ov m Tj Tjærby ev. lukning af vej for gennemkørende rafik Tjærbyvej IV ingvej Gl. Gimm regnvandsbassin Uddrag fra lokalplan Luffoo fra 2012 med afgrænsning af lokalplanens område. Beliggenhed Lokalplanen omfaer 1. eape af e ny boligområde beliggende øs for Tjærbyvangsvej i Dronningborg, umiddelbar nord for landsbyen Tjærby. Område omfaer ca. 13 ha., og afgrænses mod ves og mod syd af Gl. Gimmingvej. Mod nord og mod øs grænser område op il dyrkede landbrugsarealer. Baggrund og formål Lokalplanen er udarbejde på baggrund af ønske fra priva developer. Eksiserende forhold I lokalplanområde ndes karakerisiske, bevaringsværdige jorddiger. Områdes fælles friarealer og sier lægges ud langs digerne, for på den måde a bevare digernes kulurhisoriske og biologiske værdier, og samidig give karaker il de nye boligområde. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for a opføre ny bebyggelse med en blanding af åben-lav boliger (parcelhuse), æ-lav boliger i form af gårdhavehuse, rækkehuse el.lign., sam bebyggelse Side3 i 2 eager med eageboliger, ial ca. 99 boliger, heraf es lokalplangrænse delområdegrænse nye marikelskel fælles friarealer En korfae beskrivelse jorddige marikelskel min. 6 m fra jorddigefod 0 250 m LOKALPLAN 557 TJÆRBY DIGER Randers Kommune, Miljø og Teknik Plan 2013 Tjærbyvej BILAG 2: fremidige forhold 1:2000 Uddrag fra lokalplan
LOKALOMRÅDET skov idræshal RANDERS BYGGER insiuion Den almene bebyggelse indgår i en sørre udviklingsplan. Syd for den almene bebyggelse opføres en byggeudsilling med varierende boliger Dronningborg af moderne familieboliger og klassiske murermeservillaer. Boligerne kommer il a ligge på de arakive, sydvesvende arealer med vidsrak skole Tjærby Diger udsig il Randers Fjord, fjordengene og Randers by. Randers Randers insiuion indkøb idræsanlæg Byggeudsillingen vil løbe af sablen fra okober 2016 il mars 2017 og får delagelse af 5 byggefirmaer, som hver især giver deres bud på fremidens bolig. De bliver den sørse byggeudsilling i Randers Kommune i nyere id, som vil fremhæve Randers som en arakiv bosæningskommune med fokus på bæredygig bosæning. Markedsføringen af byggeud- Fjorden Fjordengene sillingen vil ske i æ samarbejde med Randers Kommune, så der opnås synergi med kommunens egne udviklingsområder. BÆREDYGTIGE BOLIGER Byggerie opføres med en bæredygig idenie, basere på Svanemærke. Hermed skabes e byggeri med fokus på energiforbrug, indeklima og maerialevalg. Svanemærke er en almen kend garan for kvalie og sundhed, som beboerne kender fra andre produker. Byggerie opføres som præfabrikerede rækonsrukioner af bæredygig ræ fundere på punkfundamener. Dee begrænser gravearbejder og miljøpåvirkningen på nauren, og minimerer brugen af beon. Beklædningen i skiffer eller egl er hæge på rækonsrukionerne for a minimere maerialeforbruge og samidig sikre en robus facade. Alle bygningsdele er samle mekanisk med fokus på design for adskillelse, så vedligeholdelse og udskifning kan ske le og uden brug af specialværkøj. Generel anvendes rene maerialer il apering, så der sikres e sund indeklima 6 km afsand fra grunden uden afgasninger. ENERGIKLASSE 2020 Byggerie opføres som energiklasse 2020 ved a have fokus på en høj æhed, udnyelse af passiv solenergi, varmegenvinding på venilaion og spildevand sam ved opsæning af aginegrerede solcelleanlæg på de oeagers bygninger. Desuden skal byggerie enen ilslues fjernvarmeforsyningen, som afager af lavemperaur-fjernvarme, eller producere sin egen varme ved hjælp af varmepumpeløsninger. Dee ønskes afklare i dialog med varmeforsyningen. KLIMASIKRING Regnvand hånderes lokal i bebyggelsen ved a udnye grundes naurlige fald. Vande ledes fra age og belægninger i overfladiske render ENERGIKLASSE 2020 Byggerie opføres som energiklasse 2020 ved a have fokus på en høj æhed, udnyelse af passiv solenergi, varmegenvinding på venilaion og spildevand sam ved opsæning af aginegrerede solcelleanlæg på de oeagers bygninger. KLIMASIKRING Regnvand hånderes lokal i bebyggelsen ved a udnye grundes naurlige fald. Vande ledes fra age og belægninger i overfladiske render il de fælles regnvandsbassin ved Tjærby. Hermed bliver regnvande inegrere som e levende elemen i bebyggelsens belægninger, i sede for a belase kloaksyseme. SUNDT INDEKLIMA De naurskønne omgivelser, den friske luf og de smukke lys inegreres i boligerne. Sore vinduesparier og gennemlyse rum sikrer boligerne opimal dagslys og maksimal energiilskud. I sommerhalvåre undgås overophedning med udvendig solafskærmning og naurlig venilaion via oplukkelige vinduer. Generel sikres e god lufskife i alle rum via balancere venilaion med varmegenvinding. SVANEMÆRKET En cerificering, som sikrer beboerne en miljørigig bolig, hvor der er age højde for energiforbrug, indeklima og skadelige soffer i byggemaerialerne. il de fælles regnvandsbassin ved Tjærby. Hermed bliver regnvande inegrere som e levende elemen i bebyggelsens belægninger, i sede for a belase kloaksyseme. Regnvand fra veje skal ledes gennem en filerløsning, så evenuelle oliereser fra biler ikke udledes i nauren. GODE FORBINDELSER Inden for gå- og cykelafsand er der adgang il nauroplevelser, spors- og friidsfacilieer, børneinsiuioner, skole sam forreninger i Dronningborg. Fra Dronningborgs yderkan kan man cykle langs fjordens dige og hele vejen ind il Randers cenrum. Med bil er der gode forbindelser il moorvejsnee il Århus og Hobro sam hovedveje il Viborg og Silkeborg. En planlag, fremidig vej og broforbindelse over fjorden vil sikre en endnu bedre rafikbejening af område. Side4
BEBYGGELSEN Grunden er opdel i o byggefeler af e frede jorddige. Sydves for grunden er e sor fællesareal. E sræde / Shared Space forbinder de o byggefeler og samler bebyggelsen. Dige brydes med en siforbindelse mellem de o byggefeler. Parkering fordeles langs sræde i ilknyning il boligerne. Sræde indrees som e fællesområde med invenar og belægninger il ophold og leg. Kørsel foregår på de gåendes beingelser. Boligerne placeres i grupper og følger sræde mod sydves. Mod nordøs ligger bygningerne vinkelre på sræde og vejen Ærenprisbakken. Alle boliger får små privae, solvende haver. De sydveslige boliger har sydvesvende haver mod de sore fællesareal. De nordøslige boliger har haver mod både øs og ves. De sydveslige fællesareal beplanes for a skabe læ for vesenvinden. Bebyggelsens sydvesvende bygninger skaber læ i de fælles sræde og fremmer ophold, leg og møde mellem beboerne. En del af bebyggelsen er i o eager. Fra 1. sal er der udsig ud over fjordlandskabe. De lodree forskydninger boligerne imellem danner variaion i gadebillede. De privae uderum er orienere mod sydves eller mod øs og ves for opimal solorienering. Byggesyseme besår af få elemener, som kombinerer o forskellige boligyper og boligsørrelser fra 85-110 kvm. Der arbejdes med forskydninger i plane og snie, som skaber en variere facade med nicher og kroge il udeophold. Byggesyseme er basere på rækonsrukioner, som produceres under opimale produkionsforhold, så kvalie og maerialemæssig bæredygighed sikres. Side5
SITUATIONSPLAN 1:500 græsarmering grus græs- fliser fliser armering grus fliser plads il ophold skur græssolceller skur armering solceller plads il ophold miljøsaion legeplads skur græsarmering Fliser plads il leg filrering af grus regnvand fliser vandrende fliser frede jorddige plads il ophold solceller Naurlegeplads Side6
VISUALISERING - BEBYGGELSEN SET FRA LANDSKABET Side7
SITUATIONSPLAN NATURBEBYGGELSE Bebyggelsesplanen og beplanningen er planlag med henblik på a sikre en høj grad af læ for vesenvinden. Sol og læ er vigige forudsæninger for a skabe e arakiv social miljø mellem husene og dermed mellem beboerne. Bebyggelsens varierede karaker, med skif i højder og forskydninger i facaden, beklædes med naurmaerialer som skiffer eller egl, der macher naurens farver og soflighed. Der opføres 36 rækkehuse på 85-110 m2. Hver bolig har e deposkur på 5 m2. Rækkehusene har en fælles miljøsaion il affaldssorering på ca. 25 m2. Der er anlag 1,5 P-plads pr. bolig, i al 54 pladser. PRIVATE HAVER Bebyggelsens udsig og nærhed il nauren undersreges af, a alle boliger har direke udgang il arakive, solvende haver. De privae havesykker danner overgang il de mere fælles friarealer, legearealer og vejforløb. De privae haver afskærmes af hække af varierende arer. Beboerne kan efer ege ønske anlægge beplanning, fliser og ræerrasser i deres haver. GRØN PARKERING Parkeringsområderne markeres med græsarmering som belægning og med inegrerede planehuller il ræer. De grønne parkeringsarealer giver en blød overgang il de øvrige grønne arealer. FÆLLES PLADS TIL OPHOLD OG LEG Der skabes en fælles plads il ophold og leg, som markeres med en hæve belægning. I overgangen mellem sræde og plads sænkes rafikaners hasighed for a skabe ryghed for de legende børn og unge. LEGEPLADS TIL DE MINDSTE En legeplads il områdes yngse beboere er placere æ ved de fredede jorddige. Dige indænkes som en del af legepladsen. NATURLEGEPLADS En naurlegeplads syd for grunden giver hele byområde mulighed for leg og ophold æ på nauren. BEPLANTNING Beplanninger ager udgangspunk i de danske pionerarer og en sor variaion i græsser, buske, kra og ræer. Den varierede beplanning fremmer e rig dyreliv og nærhed il naurens mange kvalieer. De naurhisoriske dige fremhæves med æ beplanning langs dige. Dee undersreger de åbne dige og den langsgående udsig il fjorden. KLIMASIKRING Regnvand hånderes lokal i bebyggelsen ved a udnye grundes naurlige fald. Vande ledes fra age og belægninger i overfladiske render il de fælles regnvandsbassin ved Tjærby. Hermed bliver regnvande inegrere som e levende elemen i bebyggelsens belægninger, i sede for a belase kloaksyseme. Regnvand fra veje skal ledes gennem en filerløsning, så ev. oliereser fra biler ikke udledes i nauren. Udsni af siuaionsplan Udsni af siuaionsplan Side8
VISUALISERING - BEBYGGELSEN SET FRA STRÆDET / FÆLLESOMRÅDET Side9
BOLIGTYPER BOLIGTYPER Byggesyseme besår af få elemener, som kombineres il o forskellige boligyper og fem forskellige boligsørrelser. Der arbejdes med forskydninger i plane og snie, som skaber en variere facade med nicher og kroge il udeophold. Type Anal Værelser Bruoareal Eplansboliger 6 4 85 m 2 2 4 90 m 2 8 4 95 m 2 Toplansboliger 10 4 90 m 2 10 4 110 m 2 I al 36 3.450 m 2 Side10
BOLIGPLANER 1:100 Side11
FACADER - MATERIALESTUDIE BLANDET SKIFFER Vermon srucural slae purple Vermon srucural slae gray green Kongebro rusik facade Kongebro muli color Side12
FACADER - MATERIALESTUDIE GRÅ-GRØNLIG SKIFFER Vermon srucural slae gray green Side13
FACADER - MATERIALESTUDIE GRÅ-SORT SKIFFER Kongebro rusik facade Side14
FACADER - MATERIALESTUDIE RØDLIG TEGL Side15
Mere og mere er ikke længere lig med bedre Mindre er bedre... Mindre emission, mindre forbrug, mindre energi. Vil man bygge bæredygig skal energien bruges på a forene arkiekens ideer med ingeniørens evne il a nedbringe energiab, maerialeforbrug og miljøpåvirkning. Vi kalder de Inelligen Arkiekur. Du kan kalde de bæredygig byggeri. Se eksempler på bæredygig byggeri og inelligen arkiekur på ai.dk