Vægtning i ansvarsområdet er: Tidlig- og højmiddelalder (ca. år 1050-1350, skandinavisk kronologi) Perioden 1860-1920 med fokus på landbrugets.

Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116896 Formularens ID: 494 Sendt til: kih@ringsted.dk Sendt: 14-12-2010 16:52 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer 32905 RMV CVR-nummer 18957981 Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Historiens Hus, Ringsted e-mail kih@ringsted.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Køgevej 41 Postnummer By 4100 Ringsted MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv (HH) skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for Ringsted Kommune virke for sikring af Danmarks kulturarv og belyse tilstande og forandringer inden for kulturhistorien fra middelalderen til nyere tid. (jf. vedtægter af 29. marts 2005). Vægtning i ansvarsområdet er: Tidlig- og højmiddelalder (ca. år 1050-1350, skandinavisk kronologi) Perioden 1860-1920 med fokus på landbrugets

integrering i markedsøkonomien samt forholdet mellem land og by. Ringsted Kommunes historie efter 1940. Ringsted Museum blev oprettet som landbrugsmuseum i 1980 som en selvejende institution, der i samarbejde med Ringsted kommune fungerede som beskæftigelsesprojekt indtil 1988, hvorefter institutionen overgik til kulturområdet. I 1990 blev museet statsanerkendt med et bredere fagligt ansvarsområde, der omfattede hele kommunens kulturhistorie i nyere tid og tilnavnet Museum for Ringsted og Omegn. Det arkæologiske ansvar for Ringsted Kommune blev fortsat varetaget af det daværende Sorø Amts Museum. I forbindelse med museets flytning til nuværende adresse i 1993 nedtonedes landbrugs-delen yderligere i de nye fysiske rammer og navnet ændret til Ringsted Museum og Vindmølle. Museet har en samarbejdsaftale med Ringsted Vindmøllefond, der er ejer af museets bygninger, hvilke i dag må betegnes som mindre velegnede til museumsformål pga. størrelsen og tilgængelighed. Museet blev på egenopfordring kvalitetsvurderet af Kulturarvsstyrelsen i 2004 som led i en omstrukturering efter en økonomisk krise. Et betydeligt økonomisk løft kombineret med en fusion mellem museet og Midtsjællandsk Lokalhistoriske Arkiv i en kommunal institution skulle befæste og forberede det kulturhistoriske arbejde til et bredere samarbejde i en ABM- konstruktion, der imidlertid ikke er blevet realiseret. Samarbejdet mellem museum og arkiv, der stadig befinder sig på to adresser, er derimod blevet en succes med gevinst for begge parter. Visionen i Historiens Hus er til stadighed at udvikle institutionen som et lokalt kulturhistorisk videnscenter, hvor den nære og store historie formidles i sammenhæng på grundlag af forskning og undersøgelser. Målet er at styrke brugernes interesse, ejerskab og viden i forhold til egen og fælles kulturhistorie på et fagligt grundlag, der hele tiden er i bevægelse. Det sidste er vigtigt, fordi den fælles kulturhistorie er en langt mere kompleks størrelse i de multikulturelle samfund, vi alle bliver en del af. Den nationale identitet er udfordret af migration og internationalisering. Vores brugere får dermed stadig flere forskellige behov. At bevare, forske og formidle med udgangspunkt i en enstrenget national kulturarv med rødder i nationalstaten har for længst vist sig utilstrækkelig, ligesom en udelukkende envejskommunikation. Til vores lovmæssige og vedtægtsbestemte mission, der måske overordnet trænger til en revision i en kommende museumslov, er det vores vision at opleve kulturmangfoldigheden som en berigelse, der kan vitalisere det kulturhistoriske arbejde og bane vejen for nye erkendelser. Vi skal dele vores faglighed og formidling med brugerne i en accept af deres behov for at sætte den personlige identitet i spil. Herved kan kulturhistorien folde sig ud i nye komplekse sammenhænge, til flere målgrupper - og i trit med dagens samfund.

Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) En altafgørende forudsætning for at realisere ovenstående er en opkvalificering på nogle af institutionens arbejdsområder, hvilket kun kan lade sig gøre ved at indgå i dannelsen af større enheder med mere tyngde i alle fem museumssøjler. Hertil kommer også en kompetenceudvikling blandt ledelse og medarbejdere, der vil være nødvendig for en stadig udvikling af styringselementerne i en større og dynamisk institution. Historiens Hus har i dag 10 medarbejdere inkl. 2 ansatte i fleksjob, i alt svarende til 8,5 årsværk. Hertil kommer en stor gruppe frivillige medarbejdere. I den kommende planperiode vil vi realisere vores vision ved at: indgå et formaliseret samarbejde/fusion mellem de kulturhistoriske museer i Kultur- region Midt- og Vestsjælland samt etablere flere tværfaglige samarbejder på lokalt og regionalt niveau. fortsætte udviklingen af styrelseselementerne økonomi, kompetencer, branding, læring og værdi, hvor især institutionens kompetencestruktur sættes i spil med en samlet plan for videreuddannelse af medarbejderne. inddrage det lokale multikulturelle samfund som et fokusområde i udforskningen af kommunens nyeste historie (fra de første gæstearbejderes ankomst i 1960erne). planlægge flere undersøgelses- og formidlingsprojekter med brugerinvolvering. arbejde for en opprioritering af formidlingen til børn og unge (sociale medier). INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Det samlingsmæssige fokus var rettet mod landbrug fra museets start til 1993, hvor museet ifølge ændrede vedtægter ikke længere havde landbrug som hovedansvars-område. Tidsperioden var afgrænset til historisk tid, reelt daterer den nuværende landbrugssamling sig til ca. 1850-1950. Det geografiske område strakte sig langt ud over Ringsted Kommune efter aftale med Statens Museumsnævn. Opbyggelse af museets samling startede i 1980. Det er således en relativ ung samling, der er samlet ind i mands minde. Indsamlingen blev foretaget af frivillige entusiaster i et håb om at bevare så mange ældre typer af landbrugsredskaber og maskiner som muligt. Ideen var at lægge grunden til en landbrugssamling, som senere kunne udgøre basis i et landbrugsmuseum. Gruppen af indsamlere relaterede

imidlertid af gode grunde ikke indsamlingen til de fem faglige grundpiller (indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling). Det viser sig nu i de mangelfulde metadata, som ikke blev indsamlet sammen med genstandene. Formålet var at indsamle så meget som muligt, derfor blev samlingen også suppleret med genstande af tvivlsom kvalitet og manglende proveniens. Indsamlingsmetoderne forsatte under museets første fastansatte leder, som fik ledige i beskæftigelsesordninger til disse arbejdsopgaver. Museet havde i hele den periode status som landbrugsmuseum med et geografisk område, der dækkede det meste af Sjælland med omkringliggende øer. Således modtog nabomuseer sjældent landbrugsrelaterede genstande, men henviste i stedet til Ringsted Landbrugsmuseum. Landbrugssamlingen indeholdt derfor genstande indsamlet uden oplysninger, genstande i dårlig stand og genstande, der egentlig ikke geografisk hørte til museets ansvarsområde. Sideløbende med indsamlingen af landbrugsrelaterede genstande er der også foretaget indsamling af genstande, der kan belyse håndværk, handel og dagligliv i Ringsted Kommune. Tidsperioden for de ikke landbrugsrelaterede genstande strækker sig i princippet fra 1600-tallet til nu, mens tyngden i samlingen ligger i perioden 1850-1960. Med de nyeste vedtægter fra 2005 er indsamlingen konkretiseret til:? Tidlig- og højmiddelalder? perioden 1860-1920 med landbrugets integrering i markedsøkonomien samt forholdet mellem land og by? Ringsted Kommunes nyeste historie efter 1940 I 1992 gennemførte museet den første udskillelsesproces mhp en opkvalificering af samlingen, opfulgt af en anden i 2006 og 2007 med henblik på at opdatere samlingen til de gældende vedtægter. Her blev landbrugssamlingen gennemgået og vurderet, og de genstande, der faldt uden for det nuværende geografiske ansvarsområde, blev vurderet særskilt. Et stort antal af disse blev derefter udskilt efter tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. Da landbrugsredskaberne i sin tid blev indsamlet, skete det ofte, at museet også modtog håndredskaber, møbler, husgeråd, tekstiler og andet bohave fra pågældende giver. Museet har derfor i sin samling en del genstande, som ikke er dækket af det nuværende geografiske ansvarsområde. En større samling hidrører fra Regnemark Husflidsskole. Så at sige alt flytbart bohave fra husflidsskolen er tilgået museet. Der blev ikke foretaget nogen sortering, idet man i museets første år opstillede skolen som interiør. Husflidsskolen var på indsamlings-tidspunktet (1985) en del af museets landbrugsrelaterede geografiske område, selvom skolen ikke ligger i Ringsted Kommune. Der er efterhånden foretaget en del udskillelse af denne samling, omend det ikke er hensigten at udskille hele samlingen.

Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Faglige hensyn og nødvendige prioriteringer har tidligere været baseret på museets status som centrum for landbrugsindsamlingen på Sjælland. Så at sige alt, hvad der var relateret til landbrugsdrift (incl. husmand, husflid, skovbrug) blev indsamlet uden yderligere prioriteringer. I de første år i en meget aktiv indsamling, mens indsamlingen i de sidste år af museets virke som landbrugsmuseum var mere passiv. De nuværende faglige hensyn, som både dækker indsamling og kriterier for udskillelse er:? Genstanden skal have relation til Ringsted Kommune? Genstanden skal have relation til vedtægterne? Genstanden skal være i god stand (der tages hensyn til evt. konserveringsmulighed og -pris)? Genstanden skal have gode oplysninger om brug foruden relevant proveniens? Genstanden skal være unik eller særlig i samlingen? Genstande modtages ikke, hvis giver stiller klausuler om genstadens brug, når den er registreret i samlingen. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Historiens Hus samarbejder med nabomuseer og andre relevante museer om undersøgelses- og formidlingsindsatser. I de tilfælde, hvor der foretages aktiv indsamling af værker og genstande indgår disse til det museum, som har det geografiske ansvarsområde. Givere, der tilbyder genstande, der ikke har relation til Ringsted Kommune eller i øvrigt vedtægterne for Historiens Hus, bliver henvist til relevant museum. Det er ofte forekommende, ligesom det modsatte er tilfældet, at en giver er blevet henvist til Historiens Hus fra et andet museum. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet har overordnet tre hensyn i kommende planperiode:? indsamling relateret til planperiodens undersøgelsesområder/forskningsområder/særudstillinger? indsamling relateret til opbygning af ny basisudstilling? indsamling relateret generelt til vedtægterne Indsamling til opbygning af ny basisudstilling: Historiens Hus flytter i 2012 til andre lokaler, og i den forbindelse skal museets udstillinger redefineres og sættes op et nyt sted. Det giver blandt andet mulighed for at præsentere middelalderens historie i en basisudstilling. Museets samling af genstande fra middelalderen er relativt lille og muligheden for at forøge den synes heller ikke stor. Antagelig kan samlingen forøges via deponeringer fra Sorø Museum, som har det arkæologiske ansvarsområde samt fra indlån fra Nationalmuseet. Det bliver nødvendigt at gennemføre en aktiv

indsamling af genstande til nyopstilling af den byog egnshistoriske udstilling. Især på det industrihistoriske område, samt på områder som handel, transport, boligindretning i byområdet, uddannelse, fritidskultur og i det hele taget genstande, der tegner perioden efter 2. verdenskrig. Hovedparten af samlingerne er magasineret i en tidligere frugtpakkehal beliggende ca. 10 km. øst for Ringsted. For et par år siden blev der installeret et affugtningsanlæg, således at luftfugtigheden nu er acceptabel og tilses af Konserveringscenter Øst. Indtil dette anlæg blev etableret, led samlingen under svingende temperaturer og luftfugtighed, der gav genstandene fugtskader. En del af genstandene Den passive indsamling bør reduceres til absolut minimum. Det gælder genstande, der har faglig og geografisk relevans, gode oplysninger og proveniens, er i god stand og er unikke i samlingen. Dog er der undtagelser: passiv indsamling af legetøj: Museet har en fin legetøjssamling, en stor del af den er indkommet via aktiv indsamling. Legetøj vil stadig være et mindre satsningsområde, om end det overgår til at være passivt. Efter 2012/2013, når den nye basisudstilling er etableret og overflytningen til fællesmagasin er udført, vil museet fokusere på en mere aktiv indsamling, der relaterer sig til vedtægterne. Især byens historie efter 1940 bliver et satsningsområde. Indsamling af genstande mv. der belyser byudvikling, infrastruktur, handel, bosætning, industri-og servicesamfundet, arbejde og fritid, - herunder ikke etniske danskeres inte-grering i velfærdssamfundet. Områderne er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge. Hensigten er at indsamle aktivt i forbindelse med aktuelle fokusudstillinger, der skal kunne supplere basisudstillingen i det nye museum, samt at indsamle aktivt, når der er fokus på lokale eller nationale begivenheder, uagtet at genstandene ikke skal udstilles. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Indsatsområderne for supplering af samlingen lægger sig tungt op ad museets vedtægter og kommende udstillingsplaner (bl.a. ny basisudstilling). Således forholder indsamlingsstrategien sig til visionen om at belyse kulturhistoriske tilstande og forandringer fra middelalder til nyeste tid. Specifikt bygger indsamlingsstrategien sig til de undersøgelses- og forskningsindsatser, der er planlagt samt på aktuelle udstillingsprojekter. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider)

(især træmøbler) er tidligere blevet behandlet med boracol for at undgå borebilleangreb. De behandlede genstande har nu en overflade af et hvidt lag, som dog kan tørres af med fugtig klud. Borebilleangreb har imidlertid ikke kunnet undgås. Genstande, der er blevet behandlet på Konserveringscenter, har indtil for nyligt været placeret isoleret fra den øvrige samling for ikke at blive angrebet af skadedyr. Borebille- og andre skadedyrs angreb har betydet, at museet har været nødt til at udskille en del genstande, fordi der ikke var økonomiske midler til en konservering. Museets konsulent fra Konserveringscentret har igennem årene påpeget de uhensigtsmæssige opbevaringsmetoder. Kassation fra landbrugssamlingen og den efterfølgende oprydning og omplacering samt etablering af nyt affugtnings - og klimaanlæg har haft en positiv effekt på det overordnede niveau, og konsulenten har godkendt klimaet. Stadig har en del af genstandene dog igangværende skadedyrsangreb. Oprydning og sortering med henblik på kassation har givet mere plads til de enkelte genstande. Alle genstande på museets fjernmagasin skal inden for de næste par år flytte til Fællesmagasin i Ugerløse, og derfor bliver al fremtidig konservering bliver målrettet indflytning på nyt magasin. Museets tekstilsamling er placeret på et kontor i administrationsbygningen på Køgevej 41. Kontoret er ikke velegnet til magasinformål. Temperaturen er svingende, og der er intet klimaanlæg, der kan regulere luftfugtighed. Pladsen er meget trang, derfor er tekstilkasserne fyldt helt op, hvilket ikke er godt for tekstilernes bevaringstilstand. Hele denne samling skal pakkes om og sorteres med henblik på eventuelle kassationer. Dernæst skal samlingen overflyttes til det nye fællesmagasin efter forudgående frysekonservering. Museets arkivalier og registrerede håndbogssamling er dels magasineret i et metalarkivskab i samme kontorlokale som tekstilsamlingen, dels magasineret på uopvarmet og uisoleret loft i samme bygning. Der forestår en sortering og kassation med efterfølgende flytning til enten fællesmagasin eller arkivets magasin (for at samle arkivaliedelen af Historiens Hus s samlinger). Mht. præventiv konservering: ved flytning til fællesmagasin bliver alle genstande frysekonserveret. Derudover har museet en konto i Konserveringscenter Øst til konservering af enkelt genstande. Udvælgelse af genstande til denne konto er de senere år foretaget i forbindelse med gennemgangen af samlingen på fjernmagasinet. Dog er nye genstande i samlingen også blevet konserveret via nævnte konto. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Magasinernes tilstand fremgår dels af punkt 8. For at imødegå nedbrydningsfaktorer flyttes hele

samlingen til Fjernmagasin Ugerløse i årene 2011-2014. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Hidtil har der ikke været koordinering med andre museer vedrørende konservering og bevaring. I forbindelse med flytning til Fællesmagasin Ugerløse har der været en del kontakt, samarbejder og fælles koordinering. Museernes har i fællesskab ansat en konservator, som i samarbejde med Konserveringscenter Øst og Konserveringscenter Næstved udstikker retningslinjer for indflytningen. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Museet står foran en flytning til Ugerløse fællesmagasin. Det betyder, at hele samlingen vil blive gennemgået før nedpakning til flytningen. Fællesmagasinets bestyrelse stiller krav om, at alle genstande skal være registreret i regin, være fotograferet og frysekonserveret (hvis muligt), før de indplaceres på fællesmagasinet. En stor del af samlingen på Ringsted Museum er gennemgået med henblik på kassation. Tilbage står en samling af mindre genstande (især genstande til personligt brug), legetøjssamlingen, tekstilsamlingen samt arkivalier og venter på kassationsforberedende gennemgang. Denne vil blive udført sideløbende med nedpakning til magasinflytning, således at der ikke overflyttes kassationsegnede genstande til nyt magasin. I samme proces foretages en faglig bedømmelse af de genstande, som burde behandles på Konserveringscenter. Alle andre genstande rengøres og frysekonserveres inden indflytning på fællesmagasin. Når flytningen er tilendebragt har alle genstande været gennem en bedømmelse for både konservering og kassation. Planen vil i store træk gennemføres således: 2011-2012: Nedpakning af samlingen, herunder nedpakning til frysekonservering. Samlingen bedømmes med henblik på yderligere kassation af de genstandstyper, der endnu ikke er kassationsbedømt, samt bedømmelse af de genstande, der kræver særlig konservering 2012-2013: Nedpakning, frysekonservering og flytning af samlingerne fortsætter 2013-2014: Vedligeholdes af fællesmagasin. Kassation forventes ikke, særlig konservering kan forekomme Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) De overordnede planer vedr. konservering og bevaring er i planperiodens første halvdel især bundet op på den forestående flytning af samlingen til Ugerløse fællesmagasin. Sideløbende vil museet bedømme om enkelte genstande skal gennemgå anden konservering end kun frysekonservering med henblik på den kommende nye

basisudstilling samt bedømme enkelt genstande i forhold til de regionale museumssamarbejde på undersøgelses- og forskningsområdet. 2011-2012: I et samarbejde med de deltagende museer i Ugerløse fællesmagasin udvælges genstande til konservering med henblik på udstilling eller anden formidling i forbindelse med fælles forsknings- og undersøgelsesområder. 2012-2013: Udvælgelse og bedømmelse af genstande til konservering med henblik på udstilling i ny basisudstilling. 2013-2014: Udvælgelse og bedømmelse af genstande til konservering med henblik på anden formidling. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Museet har tidligere registreret på blå kort, derefter digitalt registret på dmi (Dansk Museum Indeks) fra 1994 til 2002, hvor museet gik over til at registrere i regin. Proceduren følger regins retningslinjer. Før oprettelse af museumssag skal alle donationer følges af et underskrevet overdragelsesdokument, uanset om genstandene registreres eller returneres til giver. Overdragelsesdokumentet indgår i museets tilvækstprotokol sammen med eventuelle dokumenter og oplysninger vedrørende sagen. Sagsoplysninger indskrives i regin. En museumssag følger en giver. Det vil i praksis sige, at der oprettes en sag for hver giver/hver aflevering, uanset om afleveringen består af én genstand eller flere. Ringsted Museum anvender i gængs praksis ikke samlesager (typisk enkeltafleveringer pr år, der samles i en sag). Undtagelse er sager samlet fra afleveringer fra Ringsted Arkiv (de gives et fortløbende genstandsnr. i en samlesag). og genstande fundet under oprydning på magasinet (de gives en fortløbende genstandsnr. i en samlesag) for begge typer typisk i de år, de er indkommet til eller fundet på museet. En samlesag kan også være samling af genstande fra flere givere, der har skænket genstande i forbindelse med en specifik undersøgelsessag, hvor givers unikke historie om genstanden/genstandene er underordnet undersøgelsessagen. Alle genstande nummereres. Tekstiler isyes bomuldsbændel med nr. påskrevet med speciel tusch. Papirer påskrives nr. med blyant. Større genstande påsættes metalplade, der er slået museumsnr. i. Andre genstande påskrives nr. med speciel tusch. Det forudsættes, at alle genstande er rengjorte og konserveret, hvis dette er påkrævet, inden placering på magasin. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Her nævnes kun de forhold, hvor museet har efterslæb i relation til indberetningen.

Handleplan 2008: Museet har ingen nedskrevet beredskabsplan eller katastrofeplan for museets samlinger. Nuværende fjernmagasin har klimastyret anlæg med fejl- og katastrofemelding. Status på handleplan 2009: Museet har 1.242 digitalt registrerede sager. Heraf er 878 publiceret på Museernes Samlinger og dermed offentligt tilgængelige. Mht. antal genstande, der mangler registrering blev i handleplan 2009 nævnt, at efterslæbet ville være elimineret 1. juni 2010. Når der stadig er uindberettede sager og uregistrerede genstande skyldes dette ikke, at museet ikke har registreret genstande fra fortløbende og nyindkomne sager, samt registreret genstande fra ældre sager, men at den manuelle indtastning af blå kort har vist, at der er en del uregistrerede genstande blandt de ældste sager. Genstandene er indført i regin (konverteret fra dmi) med genstandsnummer og genstandsbetegnelse og i nogle tilfælde også en opbevaring, men der mangler mål, beskrivelser og proveniens. Denne viden er først kommet museet i hænde, da indtastningen af de blå kort begyndte. I princippet er alle genstande fra ældre sager indført i regin, men ikke alle er endnu beskrevet. Når indtastningen af en sag er tilendebragt bliver sagens indhold indberettet til Museernes Samlinger. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Særlige indsatsområder i planperioden: 2011-2012: Fortsættelse af manuel indtastning af blå kort i regin database og herefter indberetning til Museernes Samlinger. Samtidig nyfotograferes de genstande, som endnu ikke er fotograferet i farve, og disse fotos oploades i regin. Indtastningen af blå kort varetages af studentermedhjælp en dag om ugen. Fotografering af genstande varetages af museets fastansatte personale i forbindelse med pakning og flytning til Fællesmagasin Ugerløse. 2012-2013: Indtastningen af blå kort forventes afsluttet senest ved udgangen af 2012. Farvefotografering af genstande forventes tilendebragt, når flytningen til Fællesmagasin Ugerløse er afsluttet. Museet påtænker ikke at indføre nyt registreringssystem. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Historiens Hus afrundede arbejdet med landbrugets historie i sidste planperiode med en undersøgelse af det vestsjællandske landbrugs

udvikling set i relation til landskabets udvikling. Dansk landbrug er et erhverv, der kun beskæftiger få procent af den erhvervsaktive befolkning, og den primære produktion er derfor ikke længere en del af den kollektive bevidsthed. Undersøgelsens formål var at sammenfatte erhvervets vilkår, produktion og påvirkning af kulturlandskabet fra landboreformernes tid til i dag. Det viste sig, at undersøgelsen også kom til at afrunde en epoke for det vestlige Sjælland som selvstændig, administrativ enhed og særligt landbrugsområde med hovedvægten på den vegetabilske produktion. Fra 2007 blev Vestsjællands Amt en del af Region Sjælland. Undersøgelsen er udgivet i bogen Landbrug og Landskaber i Vestsjælland forandring og tilpasning gennem 250 år ved Kirsten Henriksen og Lene Hadsbjerg. I forbindelse med udvidelsen af det faglige ansvarsområde med tidlig- og højmiddelalder indledtes en historisk undersøgelse af Ringsted Kloster, der ved kongemagtens store bevågenhed under Valdemarerne erhvervede store godsområder og hermed prægede hele det midtsjællandske område. Også nationalt fik klosteret stor betydning, idet Nordeuropas ældste teglstens-kirke - Skt. Bendts kirke - blev opført i anden halvdel af 1100-tallet af Valdemar den Store som gravkirke for kongeslægten. Desværre har vi ikke arkæologiske undersøgelser til en overbevisende datering af byens alder, der traditionelt anses for at være en af landets ældste byer. Undersøgelsen viste, at klosteret allerede er grundlagt i 1080 erne af biskop Svend Norman, og ikke i 1135 af Erik Emune, som det ofte er fremhævet. Hermed er benediktinerklostret i Ringsted et af de allerældste klostre i landet. Undersøgelsen er udgivet i bogen Ringsted Kloster og Skt. Bendts kirke, 2010, med middelalderhistoriker Ph.d Ane Bysted som hovedforfatter og Kirsten Henriksen som forfatter på det afsluttende afsnit om klosteret efter reformationen. Ringsted Kommunes nyere historie er behandlet i undersøgelser af Tulip, en forædlingsindustri under slagteriet Danish Crown og af byens gamle maskinfabrik og jernstøberi - RIMAS. Inden kommunalreformen var Ringsted den geografisk største kommune på Sjælland. Et stort landbrugsopland af gennemgående høj jordbonitet banede vejen for udviklingen af området til et centrum for fødevareforædling. Byen har haft fjerkræslagteri og dynefabrikken Ringsted Dun, bryggeri, mejeri, osteri m.v., som i takt med rationalisering, automatisering og centralisering af fødevareindustrien på landsplan alle er lukket inden for de seneste 30 år. Danish Crown, tidligere Steff- Houlberg, driver i dag det sidste store sjællandske slagteri i Ringsted, hvor også hovedsædet lå (nu i Horsens). Men i 2005 stod Tulip i Ringsted foran lukning. Tulip var et datterselskab af Danish Crown og producerede pølser og bacon, og i forbindelse med en forestående lukning ville vi gerne lave en samtidsdokumentation omkring virksomheden - baggrund, reaktion og virkning.

2011 Livet på landet utopi og virkelighed (arbejdstitel, indledt i 2010) - en samtidsundersøgelse af landbefolkningens struktur, betingelser, muligheder og behov. I perioden 2000-2008 havde kommunen en stærk befolkningsvækst, hvilket formodentlig skal ses i sammenhæng med udviklingen på ejendomsmarkedet og Hvorfor skulle Tulip lukke ned, når netop afdelingen i Ringsted havde ord for ar være den mest produktive og med den bedste økonomi af alle afdelinger? Tulip havde et meget højt arbejdstempo og få personalegoder. Alligevel havde virksomheden mange medarbejdere, der havde arbejdet der i mange år, og langt de fleste var kede af at skulle stoppe. Hvad var forklaringen på det? for blot at nævne et par af de spørgsmål, der blev søgt svar på i undersøgelsen. Med lukningen af Tulip forsvandt et stykke Ringsted-historie og en stor arbejdsplads, som havde tiltrukket arbejdskraft fra både lokalområdet og store dele af Sjælland og Lolland-Falster. Undersøgelsen blev foretaget af etnolog Lene Hadsbjerg i samarbejde med Billund Museum og resulterede i en større særudstilling samt en artikel i institutionens årsskrift. RIMAS et jernstøberi i Ringsted Kommune. I forbindelse med Industrikulturens År blev udført en arkivalsk undersøgelse af RIMAS - Ringsted Maskinfabrik & Jernstøberi. Virksomhedens tidligere direktør og andre centrale medarbejdere bidrog i interviews til supplement og uddybning af det arkivalske materiale. Undersøgelsen blev i artikelform trykt i RINGSTEDbogen 2007. Undersøgelsen af Ringsted Kloster og Skt. Bendts kirke samt dokumentationen af produktionsvirksomheden Tulip i Ringsted er økonomisk støttet af Kulturarvsstyrelsen. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Den omtalte opkvalificering af arkiv og museum i en fælles institution Historiens Hus har givet flere ressourcer til forskning, undersøgelser og udviklingsprojekter, sidstnævnte specielt inden for formidling. En del af museets undersøgelses- og formidlingsopgaver gennemføres i samarbejde med andre sjællandske museer/institutioner, men der ligger et stort potentiale i at udvide og udvikle disse samarbejder. Netop i disse måneder forberedes i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen en formalisering af samarbejdet med øvrige museer i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Museernes administration og forskning er uden tvivl områder, der vil få et tiltrængt løft og har størst rationale i ændringen af museumsstrukturen. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) HH har flg. forskningsmæssige satsningsområder:

stigende huspriser i hovedstadsområdet. Fra at være en provinskommune med stærk egen-identitet og betydende familier med flere generationers baggrund i området er Ringsted Kommune i dag en pendlerkommune med ca. 1/3 af den erhvervsaktive del af befolkningen som ind - eller udpendlere. I fire udvalgte lokalområder (Bringstrup/Sigersted, Vigersted, Haraldsted/ Allindemagle og Sneslev) søger vi at klarlægge identiteteten hos landsbybeboerne af i dag. Hvorfor vælger man at bo på landet? hvilke fordele og ulemper er der og hvad betyder det for landsbyernes udvikling. Vi har valgt at undersøge fire landsbyer med flg. karakteristika: en landsby med stor tilflytning og en med stagnation samt en landsby med skolelukning (og store borgerprotester) og en med et rigt foreningsliv. Landområdernes borgere involveres i fortællerworkshops, der fastholdes på lydoptagelser som en del af undersøgelsen, der suppleres med længere interviews med udvalgte nøglepersoner, statistisk materiale m.v. 2012: Udi Ribe ligger dronning Dagmar syg (arbejdstitel) - en mindre undersøgelse af Dronning Dagmars liv med særlig vægt på myten om hende, som den kommer til udtryk dansk historiefortælling og dansk kunst. Dagmar (Dragomira, dagens mø, 1186?-1212) var datter af kong Ottokar 1. af Bøhmen og dronning Adela (Meissen) og blev i 1205 gift med Valdemar Sejr (1170-1241). I 1209 fik de sønnen Valdemar (den unge), der blev medkonge i 1218, men mistede livet i en vådeskudsulykke i 1231. Dagmar døde allerede i 1212 og blev gravsat i Skt. Bendts kirke i Ringsted. På trods af hendes korte liv i Danmark levede hun videre i den folkelige tradition som den milde, tro og fromme hustru, der var elsket af alle. Denne tradition er bl.a. fastholdt i billedhugger Anne Marie Carl Nielsen statue af hende (Ribe) og i Agnes Slott Møllers historistiske maleri af brylluppet mellem Valdemar Sejr og Dagmar (Ringsted Rådhus). Mest symbolladet er måske Dagmar-korset, et byzantinsk emaljearbejde fra 1000-tallet, der er fundet under udgravning i Skt. Bendts kirke og tilskrevet Dagmar. Efterligninger i forskellige materialer og størrelser er stadig et populært smykke. Ligeledes er folkevisen om hendes død, formodentlig fra begyndelsen af 1500-tallet, en af de få folkeviser, der stadig er i folks erindring. Undersøgelsen foretages i anledning af 800-året for hendes død i 1212, og der planlægges et samarbejde med museet Ribes Vikinger og den tjekkiske ambassade i Danmark. Sidstnævnte faciliteres af Ringsteds status som aktiv venskabs-by med den tjekkiske by Kutna Hora. 2012/13: Købmandsgårdene i Ringsted 1860-1920 (arbejdstitel). - en undersøgelse af økonomiske relationer mellem by og land med udgangspunkt i overgangen mellem selvforsyning/ naturalieøkonomi og markedsøkonomi.

Nyere tid Ansvaret for nyere tid dækkes i en egnshistorisk udstilling, der i store linjer beskriver kommunens De gode afsætningsmuligheder for kornproduktionen i midterste del af 1800-tallet fremmede handelen og opsvinget inden for håndværk og industri, understøttet af næringsfrihedsloven af 1857. Ringsteds store opland med høj jordbonitet - et landbrug baseret på kornavl - intensiverede den voksende vareudveksling og skabte baggrunden for udviklingen af Ringsted som et sjællandsk centrum for fødevareindustri. 2013: Opsamling/flytning. Løbende undersøgelse i perioden: Magtlandskabet i 1100-tallet på Sjælland (arbejdstitel) - en undersøgelse af ejendomsforhold, kirkebyggeri og fæstningsværker - set i forhold til kommunikationsvejene til lands og til vands. Udgangspunktet er besiddelserne hos de tre store slægters: Bodilslægten, Hvideslægten og Valdemarerne, og projektet er et samarbejde mellem Næstved Museum, Sydvestsjællands Museum og Historiens Hus. Et pilotprojekt med egenfinansiering er indledt vedr. kirker, fæstningsværker og transportveje for Alsted og Tybjerg Herreder mhp. en vurdering af projektets bæredygtighed til en større finansieret undersøgelse. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) I den kommende planperiode har Historiens Hus to meget store praktiske opgaver, der desværre vil betyde en reduceret forskningsindsats. I første halvdel af planperioden overføres museets samlinger til det nyopførte fællesmagasin for museerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland (Ugerløse syd for Holbæk). Til gengæld vil samarbejdet med de nævnte museer blive meget tæt i de nærmeste år, hvorfor der også satses på udformningen af en fælles indsamlingspolitik til en stadig opkvalificering af den fælles fysiske kulturarv. Desuden er museets og arkivets flytning til et fælles større bygningskompleks, en tidligere Amtstuegård i bymidten af Ringsted Kommune, budgetteret til årene 2012/13. Forskningsindsatsen vil derfor i de nærmeste år koncentreres om emner, der skal indgå i kommende basisudstillinger for henholdsvis middelalder og nyere tid. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Indsatsen i HH består af museumsverdenens klassiske formidlingsformer i udstillinger og publikationer suppleret med virtuel formidling og en stor historisk festival i Ringsted bymidte. Da sidstnævnte fylder en del i formidlingsåret, gøres der særligt rede for denne.

udvikling i perioden 1850-2000. Udstillingen er af begrænset størrelse og står foran fornyelse. Desuden har HH en mindre basisudstilling om landbrugets mekanisering. Denne er p.t. under nyopsætning med inddragelse landbrugets situation i dag erhvervets arealudnyttelse og produktion, økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning samt påvirkning af kulturlandskabet. Historiens Hus tilbyder to særudstillinger årligt af lokal eller almen kulturhistorisk interesse. I sidste planperiode bl.a.: Søren og Mette," - børnearbejde, leg og skole i tre generationer, 2006 Mellemøsten i Ringsted" i anledning af Festival of the Middle East - et skoleprojekt med Sdr. Parkskolen i Ringsted (ikke etniske danske elever og deres familier, 2006). Kylling og softice og pølser, punktundersøgelser af fødevareindustrier ( Ringsted Fjerkræslagteri og Ringsted Andelsmejeri samt Tulip), 2007. I anledning af Industrikulturens år. Drik byens øl, om ølbrygning og øllets historie - i samarbejde med mikrobryggeriet Dagmar i Ringsted, 2008. Stem på en kvinde, i anledning af 100 året for kvindernes kommunale valgret,2008. Corpus Culturae suppleret vandreudstilling (udlånt af Holbæk Museum), 2009 Ringsted i romersk jernalder damerne fra Kærup, 2009 På fodtur i Ringsted, - Ringsted by og omegn i kunstneriske udtryk, 2010. På hjemmesiden vises flg. virtuelle udstillinger: Ringsted Rådhus, Børnearbejde, Fattighuset i Ringsted og Ringsted Anlæg. Desuden opsættes mindre særudstillinger uden for huset i samarbejde med erhvervslivet, foreningslivet og institutioner. Den største, Ringsted kort fortalt," viste vi i en forretning i landets første Premier Outlet Center i Ringsted ved dettes åbning. Nyere tid formidles for børn i museets skoletjeneste og Børnehjørnet. Skoletjenesten tilbyder forskellige undervisningsforløb fra 45 min. til 1,5 times varighed både internt og eksternt efter nærmere aftale, ligesom det også er muligt at aftale et særligt forløb efter eget ønske, som f.eks. skræddersyede byvandringer eller billedshows til undervisningsbrug. Hos børnehaver og de mindste skoleklasser er især vores praktiske forløb populære. Temaerne er Mælk Korn Uld Lys Gamle Lege, og undervejs er der dialoger om spisevaner og kost, genbrug, energi m.v.). Forløbene suppleres med besøg i den nærliggende hollandske vindmølle. Børnehjørnet er et tilbud til børnefamilier, der selv kan bruge værkstedet. Her er aktivitetskurve med materialer og instruktion. Indholdet udskiftes i forhold til årets gang og højtiderne og gode idéer i al almindelighed.

I 2009 gennemførte vi en kvalitativ undersøgelse af brugeradfærd hos de 4-12-årige museumsgæster og deres ledsagende voksne. Undersøgelsen blev forestået af etnolog Line Jørgensen i samarbejde med Næstved Museum, Greve Museum og Historiens Hus. Undersøgelsen er tilgængelig som pdf-dokument: http://historienshus.ringsted.dk/pdffiler/rapportbrugerundersøgelse af de 4-12-årige børn.pdf På formidlingsområdet satser Historiens Hus på en aktiv tilstedeværelse på forskellige digitale platforme. Indenfor de sidste år har vi udarbejdet undervisningsmaterialet www.kulturhistorier.dk,der begge involverer elevernes fortælling og fortolkning af historie inden for nyere tid. Arkivet planlægger hvert år en foredragsrække med emner af lokalhistorisk eller almen kultur-historisk, otte foredrag i alt, og desuden tilbydes løbende omvisninger, byvandringer og filmforevisning (gamle Ringsted-film). I samarbejde med Ringsted Bibliotek tilbyder arkivet kurser i slægtsforskning. Til medlemmer af Ringsted Museumsforening og foredragsrækken tilbydes desuden tre kulturhistoriske ekskursioner årligt. Inden for nyere tid udgives også RINGSTEDbogen, der i en emnemæssigt bred kontekst behandler kommunens historie. Bogen er et projekt, der i meget høj grad varetages af frivillige, der yder en stor indsats. Endelig udgives en Årsberetning suppleret med 3 tre faglige aritkler i et årsskrift. Middelalder Ansvaret for højmiddelalderen kommer endnu ikke til udtryk i vores udstillinger, idet der forberedes en stor udstilling i forbindelse med museets flytning. HH har modtaget støtte hertil af Provinspuljen med 1,5 mill.kr., der afventer en flytnings realisering. Mens vi venter nye fysiske rammer, formidler vi højmiddelalderen på forskellig vis: Først og fremmest har vi lanceret det meget avancerede spil, der kan bruges i undervisningen i historie over hele landet: www.saxosrejse.dk. Spillet ligger gratis tilgængeligt på internettet. Der bruges en del ressourcer på at promovere tilbuddet på landsplan. Lokalt har vi i 2009 og 2010 gennemført Ringsted Middelalderfestival med højmiddelal-deren som tema. Med udgangspunkt i Valdemarerne og konkrete historiske begivenheder har vi over en sensommerweekend skabt en illusion om en middelalderlig markeds- og festplads. Festivalen giver rig mulighed for at knytte nye relationer for de frivillige, der engagerer sig, og giver en fantastisk mulighed for historiske oplevelser for de 10-12.000 publikummer, vi har trukket til hvert af årene. Festivalen tager sigte på en både bred og seriøs formidling og ledsages af foredrag, skolematerialer og et tæt samarbejde med foreninger og Ringsted Menighedsråd/Skt. Bendts kirke, som festivalen fysisk er arrangeret omkring i

byens midte. På tryk har vi udgivet den føromtalte publikation om Ringsted Kloster og Skt. Bendts Kirke, ligesom der er udgivet faglige artikler om middelalderen i hvert af vore årsskrifter i planperioden. Brugerstatistik Historiens Hus, 2009 Antal personer i hovedtal Børn og voksne 2855 Grupper 1732 Skoler og Institutioner 3487 Arrangementer 12682 Brugere i alt 20756 Besøg hjemmeside (23661) Besøg "Saxos Rejse" (27080) (webbaseret undervisningsmateriale) Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Se venligst under punkt 17: Hvordan løfter museet sin forskningsopgave. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) HH satser generelt på erhvervelse af stadig større indsigt i brugernes behov og større inddragelse af brugerne, både i planlægning af udstillinger og i brugen af dem. Det er vores klare opfattelse, at museerne i fremtiden i langt højere grad må dele og udveksle deres autoritære faglige positioner med brugerne, der ønsker medejerskab eller i al fald kulturprodukter med høj personlig appeal. I kommende periode ønsker afprøves internettets mange muligheder for brugerinddragelse på sociale platforme, og arbejder særligt på at påbegynde et egentligt regionalt wiki-projekt. Formålet er at kombinere wiki'ens muligheder for at fastholde og udvikle lokalsamfundets viden om sin historie med en mobil platform, hvor data og fotos kan være tilgængelige i byens rum pr. mobiltelefon. Desuden vil vi afprøve, hvordan andre digitale platforme kan udvide mulighederne for vidensdeling og ved f.eks. at benytte geosociale tjenester. Web-platformen skal også give stof til mere planlagte oplevelser med byens historier som digitale byvandringer og skattejagter. I den sammenhæng ønsker vi også at udforske, hvordan lignende projekter som f.eks. 1001 fortællinger kan supplere det lokale tilbud. Projektet foldes ud sammen med partnere og er præsenteret i Kulturregion Midt- og Vestsjælland. Sideløbende satses på en videreudvikling af institutionens virtuelle særudstillinger med inddragelse af de besøgende i udstillingsperioden. I de kommende basisudstillinger vil ovennævnte overvejelser implementeres. Udstillingen for nyere

planlægges som en kombination af en klassisk informativ udstilling, hvor byens gæster kan erhverve en indsigt i områdets udvikling og karakteristika i bred forstand og et byhistorisk laboratorium, hvor interesserede i egne mindre lokale undersøgelser under vejledning kan bidrage til den lokale historie ved hjælp af arkivfonde, billedarkiv og genstandssamling. Den stærkt voksende interesse for slægtsforskning giver optimisme mht. udviklingen af en lokalhistorisk interesse af bredere interesse og nytteværdi. Vi ønsker at øge indsatsen i forhold til målgruppen børn og unge herunder specielt i forhold til ikke etniske danske unge, hvor der i første omgang satses på opbygnjing af netværk og involverende formidling af kulturelt betingede livsvilkår - før udformningen af et egentlig forskningsprojekt. Desværre er vi ikke i stand til at præcisere årlige satsningsområder præcist pga forestående flytning af samlingerne til fællesmagasin og institutionens flytning i 2012. Realiseringsgraden vil også være afhængig af finansieringsmuligheder. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Nedenstående formidlingsmæssige elementer er delmål til realisering af visionen for Historiens Hus, jvf. indledning: At give stadig flere viden og oplevelse, der løfter udsynet ud over det lokale At fortælle den lokale historie, så stadig flere får lyst til at medvirke i fortællingen. At udvikle det aktive medspil i kommunens forvaltning af kulturarv og kulturliv