Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016
80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005
Dødeligheden i Danmark, kvinder Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 500 400 300 Kræft Hjertesygdomme Apopleksi og alderdomssvaghed infektioner Voldsom død 200 100 0 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000
100 80 60 Dødeligheden af kræft i Danmark, kvinder Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 Mave Lunge Spiserør Tarm Livmoder og livmoderhals Bryst 40 20 0 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd - kvinder Top Bund 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1989 1990-1999 2000-2009
Dødelighed, danske kvinder 1950-54 = indeks 100 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 45-64 1950-54 1960-64 1970-74 1980-84 1990-94 2000-04 Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004
60 50 40 30 20 10 Kvinder, infektionssygdomme, 0+ aldersstandardiserede rater pr. 100.000 0 Danmark Norge Sverige Finland England Holland Tyskland Frankrig 1950-54 1960-64 1970-74 1980-84 1990-94 2000-04 Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004
200 150 Lungekræft, mænd Aldersstandardiserede rater pr. 100 000 Danmark Sverige Norge Finland 100 50 0 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007
Lungekræft, kvinder Aldersstandardiserede rater pr. 100 000 80 Danmark Norge Sverige Finland 60 40 20 0 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007
Lungekræft, kvinder Aldersstandardiserede rater pr. 100 000 80 60 Danmark Spanien Grækenland Italien Portugal 40 20 0 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007
Middellevetid, 2009 Danmark Chile Costa Rica Cuba Irland Nordkorea Slovenien Forenede arabiske emirater M K 70 75 80 85 Middellevetid (År)
21 sygdomme
Tabte leveår før alder 75 Årligt gennemsnit 2010-2012 Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Kronisk leversygdom Misbrug Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Apopleksi KOL Diabetes Nedre luftvejsinfektioner Prostatakræft Alzheimers og anden demenssygdom Mænd Kvinder 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 Antal tabte leveår
Skadestuebesøg Årligt gennemsnit 2010-2012 Misbrug Angst Skizofreni Depression Lænderygsmerter Nedre luftvejsinfektioner KOL Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Astma Diabetes Migræne Alzheimers og anden demenssygdom Artrose Nakkesmerter Kronisk leversygdom Mænd, somatiske Mænd, psykiatriske Kvinder, somatiske Kvinder, psykiatriske 0 2.000 4.000 6.000 8.00010.00012.00014.000 Antal skadestuebesøg
Sygedage Årligt gennemsnit 2010-2012 Lænderygsmerter Nakkesmerter Migræne Artrose Angst Depression Misbrug Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Brystkræft Skizofreni Astma Osteoporose KOL Tyk- og endetarmskræft Lungekræft Kronisk leversygdom Mænd Prostatakræft Alzheimers og anden 0 1.000.000 2.000.000 3.000.000 Antal sygedage Kvinder
Nogle sygdomme dør vi af Nogle lever vi med
En model for sygdom
Tab i Danmarks middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og fritidsulyk For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Juel, Sørenog Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsensen
Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og fritidsulyk For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker K R A M 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Juel, Sørenog Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsensen
Hvorfor kræftdødsfald (3)???
Andele af danske mænd og kvinder i alderen 30 69 år i 2009, der har benyttet sig af speciallægehjælp, fordelt på uddannelse 09.03.2016 Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Ulighed i sundhed, marts 2013
Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere liv for alle, Regeringens sundhedsmål 2014
Storrygning Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 2,6 % 14,4 % DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Svær overvægt Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Separeret, skilt Enkestand Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ofte uønsket alene Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0 1 2 3 4 5 6 7 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
Alkoholforbrug over højrisikogrænse Procent Mænd 25-44 Mænd 45-64 Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 25-44 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 45-64 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013 0 5 10 15 20
Nye tilfælde af hjertekarsygdomme Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 1.000 2000-2004 2005-2009 800 600 400 200 0 Grundskole Erhvervsfaglig Kort eller mellemlang KVINDER Lang
Incidence of different cardiovascular diseases by education. Age standardized rate per 100,000. Men, 2005 2009 800 Lowest Low High Highest 600 400 200 0 IHD AMI VHD HF AF Str Christensen AV et al. Eur J Prev Cardiol 2015
Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 400 350 300 250 200 Rygning og alkohol 150 100 50 Mange årsager 0 1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 Juel og Koch, SIF, Ugens Tal, marts 2013
60-70 % af uligheden i dødelighed kan henføres til rygning og alkohol. Og størstedelen af stigningen Mænd 75 % Kvinder 100 %
Udviklingshæmning Intellektuel kapacitet skal være klart under gennemsnittet Reduceret selvstændighed og social funktion i forhold til den aktuelle alder og kulturelle gruppe Tilstanden skal være til stede før det 18. år
Overdødelighed Dødelighed 2003-2012 (alle årsager) 14 12 10 8 Kvinder Mænd 15 års kortere levetid 6 4 2 0 Alder (år)
Socialt udsatte Dødsårsag Overdødelighed Alle 7 Alkoholrelaterede 19 Stofmisbrug 48 Kredsløbssygdomme 3 Kræft 2 Infektionssygdomme 29 22 års kortere levetid
Daglig rygning, 2010, procent Alkoholmisbrugere Sindslidende Hjemløse Stofmisbrugere Fattige Danmark I arbejde Arbejdsløse Førtidspensionister Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående 0 20 40 60 80 100 SUSY udsat 2012 Den nationale sundhedsprofil 2010