ÅRSBERETNING 2002/2003

1

ÅRSBERETNING 2002/2003 Udgivet af Medierådet for Børn og Unge Gothersgade 55, 2. sal 1123 København K Tlf.: 33 74 34 75 E-mail info@medieraadet.dk www.medieraadet.dk August 2003 Redaktion Susanne Boe, Ansvarshavende Michael Carving Isaksen Nonni Camilla Steinrud Grafisk tilrettelæggelse Goodmorning Technology Tryk PEoffset og Reklame A/S Oplag 1000 stk www.medieraadet.dk Årsberetningen kan hentes på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside 2

INDHOLD INDLEDNING 5 ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER 6 Medierådet og dets arbejde i lyset af fortiden 6 Er virkeligheden en betaversion? 9 Strømninger i markedet for games 12 Hvad siger mor og far til de nye medier? 14 INTERNATIONALT SAMARBEJDE 16 Safety, awareness facts and tools (SAFT) 16 Computerspilsmærkning 18 VIDENSUDVIKLING 20 Computerspilsundersøgelse 20 Medierådet for børn og unges børnepanel 22 Fælles nordisk afdækning af pornografi 23 KLASSIFICERINGER I 2002 24 Reklamer 24 Film 24 Video (VHS) 25 DVD 27 Trailere 27 Danske, norske og svenske afgørelser 28 Revurderinger 28 DEN ADMINISTRATIVE VIRKELIGHED 30 Medierådets møder 30 Vurderingsudvalgets møder 30 Sekretariatet 30 Hjemmeside 30 MOVI 30 Trailerdatabase 30 Samarbejdspartnere 31 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR 2002 32 MEDIERÅDETS & VURDERINGSUDVALGETS MEDLEMMER 34 3

4

INDLEDNING Karsten Gynther, formand for Medierådet for Børn og Unge Medierådet for Børn og Unge er barn af den tidligere filmcensur og i gamle dage var det jo sådan noget med; forbudt for børn og klippe ting ud og censurere. Det er stadig væk sådan, at jeg opleves som repræsentant for den onde, som vil forhindre børn i at se film. Men der er sket meget siden. Filmcensuren hedder nu Medierådet for Børn og Unge, og vi har et andet syn på det med børnebeskyttelse. Gang på gang oplever vi, at når der kommer et nyt medie på banen, opstår der, hvad man kunne kalde nye mediepanikker. Vi ser det omkring computerspil og Internettet, og det er ikke klinget af endnu. Vi oplever det måske kan man kalde det som en generationskløft mellem forældrene, politikerne, journalister osv. på den ene side og så på den anden side børn og det, de gør med nye medier. Grunden til at jeg kalder det en generationskløft, er at de nye medier er kommet, efter vi selv er blevet voksne. Og derfor har vi ret svært ved egentlig at forstå og sætte os ind i, hvad det egentligt er, børn gør med nye medier. Så derfor er det Medierådet for Børn og Unges politik at arbejde med undersøgelser og samle viden ind. Kulturministeren har netop sat Medierådet for Børn og Unge i gang med en større afdækning af computerspil og børn - hvem, der spiller, hvad, de spiller og hvor, de spiller. SAFT projekt dækker 5 europæiske lande og gennem dette projekt samler vi viden ind i stor skala omkring børns brug af nettet. Den kriseramte beskyttelsesposition er ved at være out, fordi man må tænke anderledes, når man skal tænke børnebeskyttelse. Ofte finder man et voldeligt computerspil eller en side på Internettet og så sættes debatten i gang. Det, vi gerne vil og har gjort med computerspil - og nu også Internet -, er at sige, at vi godt vil have viden om, indsigt i og forståelse for, hvad det egentligt er, børn gør og bruger de nye medier til. Vi vil ned i på gulvhøjde sådanne helt tæt på børnene og finde ud af, hvad er det egentligt, at de bruger de her medier til. Dragejægerne, Touchstone Pictures, USA, 2002 5

ARTIKLER AF MEDIERÅDETS MEDLEMMER MEDIERÅDET OG DETS ARBEJDE I LYSET AF FORTIDEN Ning de Coninck-Smith Filmcensuren går tilbage til 1913. Da indførtes efter svensk og tysk forbillede en forbudscensur for børn og unge under 16 år. Inden var gået næsten flere års drøftelser frem og tilbage ansporet af, at det nye medie hurtigt viste sig utroligt populært blandt børn og unge - især fra den brede del af befolkningen. På dette tidspunkt havde filmen endnu ikke fundet et dannet publikum, om end det så småt var begyndt at indfinde sig i takt med at biograferne skiftede karakter. Fra tilfældige lokaler i baggårde og barakker til paladsagtige bygninger med plydsstole, balcon er og forgyldninger. Det var især datidens pædagogiske ekspertise, nemlig lærerne, som var på mærkerne i denne sag, ligesom de var det i en række andre moralske panikker, som karakteriserede årene før udbruddet af første verdenskrig. Eksempelvis kampen imod smudslitteraturen og de nye Nick Carster hæfter - datidens svar på Superman - eller kampen imod børn og unges tobaksrygning. I begge tilfælde dannede lærerne aktionskomitéer, og de forsøgte på forskellig vis at lægge pres på Rigsdagen i håbet om forbud og censur. Heri havde de ikke megen held med sig. Dog opnåede man bevillinger til skolebiblioteker i håbet om på denne måde at kunne give børnene, dvs. især drengene,»smag«for lødig læsning. Forbud mod cigaretsalg til børn og unge oplevedes derimod af Rigsdagens politikere som en unødig indblanding i privatlivets fred, ligesom flere af det høje tings medlemmer udtalte sig om, hvor vigtigt det var, at en rask dreng fik lært at ryge, i tide! Med hensyn til filmen var spørgsmålet om censur allerede blevet bragt på bane i 1907, da samtlige politimestre i landet modtog en opfordring om at holde et særligt øje med det nye medie. Det resulterede i en meget varieret censurpraksis, præget af de lokale myndigheders religiøse og moralske sym- og antipatier. I København kunne man opleve det groteske, at biografierne i den indre by fik tilladelse til at vise film, man ikke fandt egnede sig for den brede befolkning på brokvartererne. På Frederiksberg var forholdene præget af det store antal biografer, som havde til huse her - og i 1910 kom sagen op i byrådet. Flere medlemmer fandt det stærkt problematisk at børn helt ned til kravlealderen kunne se film af erotisk eller voldelig karakter. Sagen blev overladt til skolemyndighederne, som efter at have konfereret med politimesteren, indstillede til byrådet, at man indførte en lokal filmcensur, således at børn under 15 år kun måtte se film, der havde fået censurens blå stempel. Og sådan blev det. Fra august 1910 fungerede lærer A. Nicolaisen som kommunal filmcensor. Det vedblev han med, indtil han i 1913 udnævntes til een af de tre landsdækkende censorer. 6 Artikler af medierådets medlemmer

Nicolaisen var en yderst flittig mand, som i sol og regn, sne og blæst drog afsted på cykel til de mange små biografer i kommunen. Han beskar eller forbød film, som han fandt, var enten for voldelige eller erotiske - eller fyldt med»skurkestreger«eller»svir eller sværm«. Efter de samtidige biografejeres og filmproducenteres mening opførte Nicolaisen sig værre end»den enfoldigste Betjent i Rødovre«- og da man fik rygterne forelagt om, at han skulle være national filmcensor, rejste der sig et ramaskrig. Af de tre, som blev udnævnt i 1913, var Nicolaisen den eneste som fortsatte til sin død i 1939. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, som vi ikke kender idag. Men et er sikkert - og det på trods af filmfolkets mening. Nicolaisen, som i øvrigt var uddannet translatør i engelsk, var een af de allerførste, som havde øjne for børns særlige reception af filmmediet. Efter hans opfattelse, så barnet med»barneøjne«, hvilket ville sige,»billederne vækker en enkelt Forestilling hos dem, og saa kan deres herlige Fantasi gøre hele resten«- og af samme grund skulle børn se film, møntet på deres egen aldersgruppe. Disse ideer havde han - måske - hentet fra England og USA fra den tidlige børnepsykologi med dens syn på børn og unge, som væsener i egen ret, som voksenverden endnu manglede at lære at kende for alvor. Tilbage til sagen; Efterhånden som flere og flere - både lærere og politikere, f.eks. i København, Århus og Esbjerg - meldte sig på barrikaderne fik også film- og biografverdenen travlt med at sætte sit fingeraftryk på den nye lov; børn og unge udgjorde trods alt et vigtigt stampublikum i ugens løb og til weekendens tidlige forestillinger. Set i dette lys var en national filmcensur bedre end de mange lokale ordninger, hvilket man lod tilflyde Justitsministeren, under hvem filmcensuren sorterede dengang. Tilbage stod spørgsmålet om, hvor grænsen skulle trækkes? 14 eller 15 år blev nævnt i debatten, men ikke 16 år, som blev det endelige resultat. Det var ikke forbillederne fra det nære udland, Sverige, som gjorde udslaget - her var aldersgrænsen sat til 15 år. Forklaring var formentlig, at 16 år faldt sammen med mellemskolens ophør, en skoleform som netop i disse år var blevet et offentligt anliggende. Efter at den kommunale skole siden tiders morgen var sluttet med konfirmationen. Mellemskolen havde hidtil været forbeholdt privatskolevæsenet, men i disse år fik de kommunalt ansatte lærere - som Nicolaisen - lejlighed til at stifte bekendtskab med de større elever. Og det var netop Nicolaisen, som henkastet havde foreslået 16 år, som aldersgrænse. Det hører dog med til historien, at i den samtidige fabrikslov var 16 år sat som aldersgrænse for at arbejde med farlige maskiner - og i den grad filmen ansås som farlig, var der en oplagt parallel her. Uanset hvad, så holdt 16 års grænsen sig indtil 1997, da de nye aldersgrænser og følgeordningen trådte i kraft. Og det er jo ganske tankevækkende, for det afspejler en stabilitet i holdningen til børn og unges forhold til filmmediet på trods af de ændringer som synet på børn og unge ellers har gennemgået i disse 75 år. En stabilitet, som også kan forklare, hvorfor filmcensuren ikke blev afskaffet i 1997, men overlevede i bedste velgående. Af historien kan vi således lære, at det ikke er nyt, at voksne engagerer sig i børns og unges ve og vel især på det moralske plan. Det er en vigtig viden at have med i bagagen, når vi som Medieråd i det kommende år tager fat på spørgsmålet om skadelighed. Efter min opfattelse har børn og unge krav på, at vi viser os som ansvarlige voksne - og i den forbindelse kan det være godt at vide, at sådan har vores forgængere også tænkt. Men vi kan ikke lære direkte af dem. Skadelighedsbegrebets Artikler af medierådets medlemmer 7

indhold ændrer sig med samfundets ændring - der er således kun en overfladisk lighed mellem lærer Nicolaisens opfattelse af, at vold og erotik ikke hørte hjemme i børnenes verden - og vores overvejelser om, hvor man skal trække grænsen. Nicolaisen handlede hovedsageligt udfra moralske, religiøse og tidlig børnepsykologiske begrundelser. Udfordringen for Medierådet og vores korps af censorer bliver at nå frem til et sæt af begrundelser, som både tager højde for børn og unges mediekompetencer på den ene side - og samfundets forestillinger om moral og etik på den anden. Det kan kun blive interessant at være en del af. 8 Artikler af medierådets medlemmer

ER VIRKELIGHEDEN EN BETAVERSION? Lars Gjerlufsen På mange måder lever vi i øjeblikket i en tilstand af kaoskultur. Regler og forudsætninger ændres med meget kort varsel. Livslang uddannelse er en nødvendighed, hvis man vil beholde sit arbejde. Der sker samtidigt en informationseksplosion, den tilgængelige mængde af informationer er så stor at den ikke kan overskues, og man skal selv sortere og vurdere informationerne. Dette har en betydning for den identitet som man skaber sig. Før i tiden kunne man skabe sin identitet med udgangspunkt i samfundslag, bopæl og fag/uddannelse. I dag ændres disse forhold i langt højere grad, og man taler om et flydende identitetsbegreb. Bortset fra en kerneidentitet, vil den enkeltes identitet ændre sig. Computerudviklingen har været stærkt medvirkende til denne tendens, og specielt hastigheden hvormed det sker. I denne sammenhæng kan computerspil tilbyde en velstruktureret verden, hvor regler og succeskriterier er klart defineret. En regressiv måde at skabe en overskuelig verden. Computerspil kan også give sparring til skabelse af forskellige identiteter, man kan afprøve forskellige identiteter, specielt i netværkssammenhænge. En progressiv måde at eksperimentere med sin identitet. Computerspil er et kulturelt fænomen, de indgår på lige fod med film, musik og bøger, når nye produkttemaer skal lanceres. Det er som regel med udgangspunkt i en film, der bagefter kommer som spil, men der er også opstået film på baggrund af computerspil. Vi har endnu ikke set den helt gennemførte konvergens, hvor film og computerspil er et produkt. Der findes mange computerspilsfællesskaber, og nogen anser computerspil for en sportsgren. Der afholdes konkurrencer med store pengepræmier, og der findes enkelte professionelle computerspillere. Disse computerspilnetværk kan være både lokale og globale. I de lokale netværk mødes man og spiller sammen f.eks. i en weekend. Der er en udbredt bekymring for at computerspil virker socialt isolerende. Arketypen af en computerspiller er ofte beskrevet som en ung mand alene på værelset med en cola og en pose chips. Sådan er det dog i de færreste tilfælde, tværtimod fungerer computerspil som netværksskabende, når man spiller mod hinanden, eller skal udveksle idéer og tricks. De computerspil man kan købe er 1. version af spillet. Man kan senere få opdateringer og ændringer til spillene f.eks. via Internettet. Disse ændringer laves ikke i alle tilfælde af producenterne, men f.eks. af computerspillere der kan programmere. Ændringerne kan have stor betydning for spillene, der kan f.eks. ændres på mængden af blod, om figurerne har tøj på, og typen af våben. Det meget omtalte netværksskydespil Counter-Strike er et sådant eksempel, man får det ved at lave en modifikation af spillet Half-Life. Half-Life kan man købe i en butik og spillet er mærket med aldersanvisning, modifikationen kan man downloade fra Internettet, og den har naturligvis ingen aldersanvisning. Artikler af medierådets medlemmer 9

10 Der opstår jævnligt mediepanik mht. computerspil. Når en ulykkelig sag dukker op, hvor en ung person går amok og dræber, oftest på sin skole, kommer computerspillene altid i skudlinien. Der er dog endnu ikke noget videnskabeligt belæg for dette. Da praktisk talt alle drenge spiller computerspil, er det nemt at trække et spor tilbage til spillene. Medieforskningen forsøger selvfølgelig at på- eller afvise disse sammenhænge, men det er svært at se computerspil som en isoleret faktor i disse voldsomme begivenheder. Disse negative teser om computerspil fokuserer meget på det forrående element, langtidseffekterne. Nogle computerspil kan virke skræmmende og angstfremfaldene, mens de bliver spillet. En vejledning til børn og forældre er derfor vigtig, således at man undgår dårlige oplevelser. Ofte har computerspillene en sværhedsgrad der betyder at de yngste børn ikke kan spille de voldsomste spil. De yngste børn kan dog godt være tilskuere til de ældre børns computerspilleri, men man kan ikke sammenligne det at se computerspil med det at se film. I computerspilssituationen er man meget agerende og kommenterende, hvilket er med til at give en distance til eventuel uhygge. Computerspil kan udvikle forskellige kompetencer f.eks. sprogfærdigheder og matematiske analytiske metoder. De har en stor motivationsfaktor, hvilket kan udnyttes til pædagogiske sammenhænge, specielt med elever der ellers har svært ved at finde motivation for skolearbejde. Der er i de seneste år gjort flere forsøg på at inddrage computerspillene i undervisningen. Computerspil bør på længere sigt inddrages i undervisningen på samme måde som andre medietekster. I medieundervisningen lægges der traditionelt vægt på både analyse og kreativ produktion. Der findes programmeringsværktøjer, så man selv kan skabe små computerspil, så det Artikler af medierådets medlemmer burde være muligt at gøre computerspil til en del af skolens medieundervisning, hvis en sådan findes. I takt med at den computerspillende ungdom vokser op vil flere voksne spille computerspil, man må derfor formode de på et tidspunkt bliver anerkendt som medietekster på linie med bøger og film. De bliver mere komplekse i handlingen og får en større konvergens med andre medier. For fremtidens computerspiller vil netværk/ fællesskaber bliver centralt, man vil spille mod rigtige personer, ikke mod maskiner. Computerspil og censur Det er svært at have en central censurering af computerspil, fordi de enkelte lande har forskellige kulturelle traditioner. Det er dog ønskværdigt en form for international mærkning, fordi computerspil købes på et internationalt marked, og produkterne flyder over lande grænserne både i fysisk form og i elektronisk form. Computerspillene kan ændres af brugerne efter de er blevet censureret og solgt. Derfor bør man på længere sigt satse på oplysning, frem for censur. Man bør prioritere computerspil i undervisningen og fokusere på de sociale problemer, der kan opstå ved overdrevet computerspilleri. En idé kunne være at lave informationsportal om computerspil, både for børn og voksne. Half-Life, Sierra Entertainment, USA, 1998

Artikler af medierådets medlemmer 11

STRØMNINGER I MARKEDET FOR GAMES Claus Due Pedersen Markedet for computerspil er drevet af producenternes teknologiske muligheder samt forbrugernes ønsker og forventninger. Markedet må anskues som værende globalt, og det danske marked afviger ikke herfra mht. til producenternes udbud og forbrugernes demografi og adfærd. Anskues de næste 3 år for computerspil, er der to primære tendenser, nemlig mobilitet og bredbånd. Ved at kigge på de forskellige spilplatforme og gennemgå deres udvikling for de næste 3 år, kan fremtiden kort beskrives. Den personlige computer Pc en er for det danske marked stadig den mest udbredte spilleplatform, og har i de seneste år udmærket sig ved en forøgelse i grafisk realisme samt ved muligheden for, at spilleren kan indgå i sociale spil via bredbånd. Markedets mest populære pc -produkter bygger netop på kombinationen af flot grafik samt muligheden for at spille og agere med andre personer. Det vurderes at denne tendens vil fortsætte i årene fremover. Den fremtidige distribution af spil vil fortsat foregå via detailhandelen ved køb af spil på medier som CDog DVD Rom. Den tidligere tendens hvor unge drenge og mænd har været de primære brugere af pc spil, er ved at ændre sig. Det forventes at der vil ske en kraftig udbredelse mod øvrige aldersgrupper og køn. Spillekonsoller Begrebet konsol dækker i denne sammenhæng over maskiner som Playstation 2 fra Sony, X-Box fra Microsoft samt GameCube fra Nintendo. Alle tre systemer leverer stort set den samme ydelse til forbrugerne, men kan kun afvikle spil udviklet specielt til de enkelte konsolvaremærker. Disse tre maskiner, der alle er udkommet i perioden 2001-2002 har betydet kraftig grafisk forøgelse og derved øget realisme og indlevelse i forhold til tidligere konsoller. Planer om at konsolejere vil kunne spille med hinanden via bredbåndsnettet er i støbeskeen. Både X-box og Playstation foretager med deres store forventninger solide investeringer i netop denne sociale dimension. Konsollen vil således komme ind på hjemmecomputerens enemærke, og dække behovet for at spille sammen via bredbånd. Modsat pc en må det forventes at konsolproducenterne vil afprøve mulighederne for online-distribution af spil. Det vil sige at forbrugeren ikke køber produktet hos en forhandler, men derimod downloader spillet fra Internettet og lagrer det på et internt eller eksternt lagringsmedie. Derved vil man ikke kunne anvende spilomslaget til informationer om produktets egnethed overfor forbrugeren. Mobile enheder Små spillekonsoller har været på markedet gennem mange år. Udviklingen er gået fra de såkaldte bip-bip spil til avancerede håndholdte spillemaskiner såsom Nintendos Gameboyserie. Mobiltelefonbranchen har for længst taget mulighederne til sig og næsten alle nye mobiltelefoner indeholder i dag en række simple spil svarende til fortidens bip-bip spil. 12 Artikler af medierådets medlemmer

I fremtiden vil mobiltelefonen avancere yderligere og være i stand til at afvikle spil i stil med dem, vi kender fra nutidens håndholdte spillekonsoller. Mobiltelefonens opkobling til Internettet giver mulighed for at spille online med andre. Mulighederne for downloading af spil fra Internettet og betaling over telefonregningen er så gunstige, at det er svært at forestille sig mobilspil alene skulle sælges som hyldeprodukter hos detailhandelen. Artikler af medierådets medlemmer 13

HVAD SIGER MOR OG FAR TIL DE NYE MEDIER? Helle Mogensen Thorsen Interview af 10 forældre i Vejle - efteråret 2002 - med børn i alderen 4-16 år, viser, at forældre generelt er meget opmærksomme på deres børns medieforbrug. Rundspørgen viser også, at forældrene generelt er trygge ved børnenes brug af de medier, som de selv er fortrolige med, dvs. film, video og tv. Forældrene er mindre trygge ved elektroniske spil, og den største bekymring har forældrene, når det gælder børnenes brug af Internettet. Forældrene er meget bevidste om, at brugen af medier giver deres børn kompetencer, som er vigtige i forhold til børnenes fremtidige samfundsliv. Brugen af medier beriger generelt børnene - de får udviklet deres kreativitet - de får noget at være fælles om. Generelt føler forældrene, at de er»godt klædt på«til at kunne sikre sig, at deres børn bruger medierne på en hensigtsmæssig måde, når det gælder film og video. De føler sig mindre godt rustet i forhold til spil og flere giver udtryk for, at deres egne kompetencer m.h.t. nettet er begrænsede. Ofte ved børnene mere om spil end forældrene. Og m.h.t. nettet savner forældrene muligheder for at beskytte deres børn. Forældrene har generelt stor tillid til egne børns brug af medier, og er opmærksomme på, at de selv har et ansvar i forhold til, hvordan deres børn bruger medierne. Biograffilm Forældrene har få bekymringer angående børnenes brug af biograffilm. Eneste egentlige bekymring, som udtrykkes af flere, er, at trailere ikke altid passer til den aldersklasse, som filmen er målrettet til. Video/DVD Heller ikke videoforbruget giver anledning til stor bekymring hos forældrene. Det, der bekymrer forældrene, er den tid, som børnene bruger på at se video. For større børn er forældrenes bekymring, at de ikke ved, hvad børnene ser, når forældrene ikke er hjemme. Men generelt mener forældrene, at de via snak med børnene har»tjek«på, hvad der bliver set. Størsteparten af forældrene har dog oplevet, at børnene har set videoer andre steder, som de ikke ville have ladet dem se - typisk hos kammerater men også i skolen og klubben. TV Næsten alle forældrene gør en indsats for at sikre sig, at deres børn ikke ser uegnede programmer. Forældrene sætter sig ind i indholdet af programmerne, men regner også med at sendetidspunktet kan bruges som rettesnor i forhold til egnethed. Forældrene synes generelt, at de danske kanaler er flinke til at gøre opmærksom på uegnede programmer - det er sværere med de udenlandske kanaler. Flere forældre ser 14 Artikler af medierådets medlemmer

udsendelserne sammen med deres børn, hvis de er i tvivl om egnethed. Som med video, er forældrene mest bekymrede over den tid børnene bruger på at se tv, men de er klar over, at de selv må gøre noget ved tidsforbruget, når de mener, det er for stort. Spil Størstedelen af forældrene gør noget for at sikre sig, at spil er egnede for deres børn. Det er imidlertid sværere for forældrene at vurdere spils egnethed ud fra kassetterne end, når de skal vurdere en video. Flere skal se det i funktion for rigtigt at kunne vurdere spillets egnethed. Også når det gælder spil er forældrenes største bekymring overvejende den tid, som børnene bruger på at spille. Men flere udtrykker, at de selv ved for lidt om spil og det at spille. Det er svært at følge med - han ved mere end mig - jeg vil gerne på pc-kursus. Jeg vil gerne have mere viden om, hvordan man lokker piger til pc er. Generelt kan forældrene ikke lide voldsspil, men er de er meget positive over for spil i forhold til den læring, som børnene får. hjemmene. Hos ingen af de interviewede er der fri adgang for børnene. Hovedreglen er, at børnene kun må bruge nettet efter aftale med forældrene, og at forældrene skal godkende, hvad det bruges til. Ofte deltager forældrene, når børnene er på nettet. Chat er forældrenes største bekymring, men også mulighed for, at børnene kommer ind på uegnede sider bekymrer forældrene. Forældrene er bekymrede for, hvem børnene kommer i kontakt med, og de fleste (med større børn) har talt med børnene om faren ved chat. Forældrenes bekymring i forhold til, at børnene bruger nettet uhensigtsmæssigt andre steder end hjemme gælder primært skolen, idet der ikke er fri adgang hos kammerater. Kun få af de interviewedes børn spiller på nettet, og hos disse er det chatten i forbindelse med spillene, der bekymrer. Generelt er forældrene dog positive overfor brug af nettet. Internettet er fortræffeligt til at hente informationer til opgaver m.v. Internet Alle forældrene gør noget for at sikre sig i omkring deres børns brug af nettet, men forældrene savner viden om, hvorledes de kan beskytte deres børn, f.eks. filtre. Forældre efterlyser også en guide til hvad nettet er og hvad nettet ikke er i forhold til børn - en hjemmeside. Der er generelt ikke noget stort forbrug af nettet i Artikler af medierådets medlemmer 15

INTERNATIONALT SAMARBEJDE SAFETY, AWARENESS FACTS AND TOOLS (SAFT) Medierådet for Børn og Unge indgår i projektet Safety, Awareness Facts and Tools kaldet SAFT, sammen med tilsvarende institutioner fra Irland, Island, Norge og Sverige. Projektet har fået støtte fra EU-programmet IAP Internet Action Plan, og målet er at undersøge børns brug af Internettet. Projektet gik i luften den 1. september 2002 og afsluttes den 1. maj 2004. SAFT-projektets formål At få mere viden om, hvordan tweens (børn og teenager) bruger Internettet og de potentielle faldgruber i den forbindelse At opnå viden om forældrenes nuværende kendskab til sikker brugaf Internettet og om deres fremtidige informationsbehov At give færdselsregler, der kan lære europæiske børn sikker adfærd på Internettet SAFT forløb Partnerne i SAFT-projektet har i Danmark, Norge, Sverige og Island udført en omfattende komparativ spørgeskemaundersøgelse angående forældres holdning til deres børns brug af Internettet. En tilsvarende undersøgelse af børn og unges Internetbrug blev præsenteret maj 2003. Fra efteråret 2003 vil en rapport over undersøgelsernes resultater være tilgængelig. Undersøgelserne skal skabe platform for udformning af informationskampagner, der skal henvende sig til målgrupperne børn, unge, forældre og lærere. Resultaterne og udviklingen af SAFT-projektet kan følges på internetadresserne www.medieraadet.dk eller www. saftonline.dk. Her vil der også være gode råd om børns internetbrug, ligesom du kan få adgang til: En uddannelsespakke, der skal opmuntre børn til at blive kritiske internetbrugere. Der vil være øvelsesmateriale, som børn og forældre kan løse i fællesskab Safe Use Guide - internetbranchens bidrag til SAFT-projektet bliver en guide til sikker internetbrug Forældres holdning til børns brug af Internettet Hovedresultaterne fra undersøgelsen af forældrenes holdning børns brug af Internettet til har vist: Forældre i de nordiske lande er bekymret for sikkerhed ved Internet, men mangler den nødvendige viden om Internettet Danske forældre er mindre bekymrede og mere positive over for deres børns Internetbrug end i de andre nordiske lande 16 Internationalt samarbejde

Danske forældre går ind for færre regler og mindre kontrol Danske forældre er usikre på filtre, men mener derimod, at vejen frem er undervisning og vejledning af forældre og børn Ifølge forældrene bruger danske børn Internettet markant mindre til skolearbejde end børnene i de andre lande Ifølge forældrene bruger danske børn mest Internettet til at surfe og spille spil Forældrene i de andre lande bekymrer sig mest for Internettets pornosider, mens danske forældre er mest bekymret for børnenes tidsforbrug på Internettet EU-programmet IAP Internet Action Plan Safety, Awareness Facts and Tools Internationalt samarbejde 17

COMPUTERSPILSMÆRKNING Medierådet for Børn og Unge har deltaget i et internationalt samarbejde om at udvikle en fælles europæisk mærkningsordning til computerspil. Målet med mærkningsordningen er at give vejledende aldersmærkning og mulighed for at orientere sig om computer- og konsolspil. Mærkningsordningen har fået navnet PEGI - Pan European Games Information. Ordningen indebærer, at computerspil, det vil sige PC-, Playstation-, X-box- og Gamecubespil, mærkes med alderskategori og symbol, der angiver kriteriegrundlaget for klassificeringen. Alderskategorierne er 3+, 7+, 12+, 16+ og 18+. Et spil vil kun være mærket med en enkelt alderskategori. Symbolerne viser om spillet indeholder vold, sex, diskrimination, stoffer, frygt eller sprog, der kan virke kritisabelt og skal gøre det mere tydeligt for forbrugerne hvorfor spillet har fået en bestemt alderskategori samt spillets indhold. Den fælles europæiske ordning trådte i kraft 1. april 2003, og har fungeret sideløbende med andre ordninger indtil 1. juli 2003, hvor PEGI bliver obligatorisk for de forhandlere, der har tilmeldt sig ordningen. På www.pegi.info kan forbrugerne kan se begrundelserne for alderskategorierne. PEGI ordningen vil afløse den engelske ELSPA mærkningsordning samt formentlig komme til at afløse den danske mærkningsordning, der blev introduceret i 2001. Medierådet for Børn og Unge vurderer, at den nye ordning vil være til gavn for forbrugerne, som får bedre mulighed for at orientere sig, når der arbejdes med samme mærker og aldersangivelser på alle spil i Europa. Det må anses som positivt, at der bliver mere vejledning omkring kategorier og klassificeringer. De 5 alderskategorier går fra 3+ til 18+ Vold Sex Diskrimination Stoffer Frygt Kritisabelt sprog 18 Internationalt samarbejde

Internationalt samarbejde 19

VIDENSUDVIKLING COMPUTERSPILSUNDERSØGELSE Medierådet for Børn og Unge påbegyndte i foråret 2003 en undersøgelse af børn og unges brug af computerspil. Undersøgelsen gennemføres på foranledning af Kulturministeriet. Undersøgelsens resultater forventes klar i efteråret 2003. Baggrunden for undersøgelsen er, at børn og unge ændrer medievaner i disse år. Ved siden af tv og spillefilm udvikler computerspil sig til at være et af de væsentligste medier i børn og unges kulturforbrug. Tidligere dansk forskning viste, at børnene anskuer computerspil som leg, og skelner mellem fiktion og virkelighed. Computerspil er et område, der er i konstant forandring. Der er sket en voldsom stigning i spillenes udbredelse, både til pc, spillekonsoller og Internet. Samtidig bliver der i højere grad udviklet spil, der er meget tidskrævende, og yderligere er nogle af spillene inden for de sidste par år blevet mere komplekse og livagtige. Dette har ført til behovet for en ny opdateret viden om computerspil. Endelig vil der indgå en oversigt over, hvordan computerspil mærkes i forskellige europæiske lande. Medierådet for Børn og Unge vil sammenfatte de fire delundersøgelser og give ministeren en anbefaling vedrørende børn og unges brug af computerspil. Den nye computerundersøgelse, vil komme til at indeholde forskellige dele, der samlet skal give et billede af, hvem der spiller, hvordan spil bruges, og hvilke typer af spil, der spilles. Yderligere vil der blive set på, om der eventuelt kan være skadelig effekt af brug af computerspil og hvilke psykologiske, sociale og kulturelle indvirkninger computerspil har på børn og unge. 20 Vidensudvikling Ulvepigen Tinke, ASA Film, Danmark, 2002. Fotograf: Nille Leander