BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED for Modul 1. - 2. 4. - 11. og 12. sygeplejestuderende fra Sygeplejerskeuddannelsen UC- Syddanmark Klinisk undervisningssted Adresse Medicinsk afdeling. Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk afdeling 242, SVS Esbjerg Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Telefon 79 18 22 42 / 79 18 22 57 Sygeplejerske Kliniske vejledere Else Andreasen. E- mail: else.lundberg.andreasen@rsyd.dk telefon : 79 18 22 14 Sygeplejerske Jane Bornhøft Orry. E-mail: jane.orry.bornhøft@rsyd.dk Sygeplejerske Johanne Anker. E-mail: johanne.lamhauge.anker@rsyd.dk Sygeplejerske Gitte Riddersholm. E-mail: gitte.riddersholm@rsyd.dk Dato December 2013 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygepleje-faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1c) Det kliniske områdes patient/bruger-kategorier 1d) Organisering af sygeplejen 1a)Afdeling 242 hører under Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk afdelingsledelse og er fysisk placeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. 1b)Værdigrundlag og målsætning tager udgangspunkt i SVS mål og værdier, se: www.sydvestjysksygehus.dk 1c) Afdelingen varetager observation, undersøgelser, behandling, pleje og rehabilitering af akutte og kroniske patienter med hjerte - nyre-, hormonsygdomme. Afdelingen er også stamafdeling for patienter i terminalplejeordning. Der modtages patienter fra den vestlige del af region syd, dog primært fra lokalområdet. Patienterne er i alle aldre over 18 år, men overvejende midaldrende og ældre. 1d) Afdelingen er opdelt I 2 store grupper. Kardiologisk gruppe med 17 patienter og nefrologisk/endokrinologisk gruppe med 11 patienter. Plejeformen er organiseret som gruppepleje og delvis rundepleje. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejleder-uddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1e)I afdelingen er der ansat 3 sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion, som har været ansat mange år i afdelingen og er specialister indenfor det faglige speciale. De har alle klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse. En klinisk vejleder har diplommodul i kardiologi. En anden klinisk vejleder har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis og en tredje er ved at fuldføre en sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis. Desuden er der planer om at ansætte yderligere en klinisk vejleder i afdelingen. 1f)Til afdelingen er der tilknyttet en uddannelseskonsulent fra HR- Uddannelse. Uddannelseskonsulenten har i samarbejde med afdelingssygeplejersken og kliniske vejledere ansvar for uddannelse af sygeplejestuderende i afdelingen. 1
1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter -/ videreuddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere 1g)De sygeplejestuderende vil være tilknyttet en gruppe med sygeplejersker, hvoraf flere har års erfaring indenfor enten det kardiologiske, nefrologiske eller endokrinologiske speciale. Mange sygeplejersker har gennemført en faglig videreuddannelse indenfor specialet. 1h) Uddannelseskonsulenten har bl.a. ansvar for den overordnede koordinering og planlægning af kliniske uddannelsesforløb. Den kliniske vejleder udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisningstid for de første 14 dage. Den øvrige kliniske undervisningstid på 30 timer om ugen planlægges sammen med den kliniske vejleder. 1. studiesamtale afholdes indenfor den første uge sammen med klinisk vejleder, derefter afholdes studiesamtaler hver 14. dag i resten af den kliniske undervisningstid. Der er udarbejdet eksempler på læresituationer for opnåelse af læringsudbytter, samt studiespørgsmål i forhold til relevante faglige emner. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og undervisning i klinikken og er eksaminator ved den interne kliniske prøve. På modul 4 og 11 arbejdes med gennemgang af forskningsartikel og på modul 12 arbejdes med formidlingsopgave jævnfør studieplan for modul 12. Den studerende deltager i planlagte refleksionstimer med andre studerende på baggrund af praksisbeskrivelser udarbejdet af den studerende ved en uddannelseskonsulent. 1i)De kliniske vejledere deltager i en årlig temadag Sygeplejerskeuddannelsen på UC- Danmark. De kliniske vejledere deltager i erfaringsudvekslingsmøder med pædagogisk indhold med øvrige kliniske vejledere på SVS. Tillige planlægges lokale samarbejdsmøder i afdelingen med udviklingskonsulent og kliniske vejledere, hvor den kliniske undervisning drøftes og udvikles. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb Præsentation af afdelingen: Medicinsk afdeling 242 er opdelt i 2 grupper med i alt 28 sengepladser 1. Kardiologisk gruppe med 17 senge. 2. Nefrologisk/ endokrinologisk gruppe med 11 senge Patienterne bliver indlagt på afdelingen via egen læge eller vagtlæge gennem AMMA (akut medicinsk modtage afsnit), ambulatorier, overflytninger fra andre sygehuse/afdelinger, eller hvis patienten er i terminalordning (det drejer sig om uhelbredeligt syge, som efter telefonisk kontakt, kan komme direkte i afdelingen døgnet rundt). Kardiologisk gruppe: I kardiologisk gruppe indlægges patienter med akutte og kroniske hjertesygdomme. Det drejer sig om iskæmisk (iltmangel) hjertesygdomme, patienter med hjertesvigt, hjerteklapsygdomme, blodprop i lungerne eller hjerterytmeforstyrrelser. Et typisk forløb i kardiologisk gruppe: Anders Hansen (herefter AH) er en 82 - årig alene boende enkemand. AH indlægges akut kl. 02 om natten via vagtlægen gå grund af svær åndenød. Ved ankomsten til Sydvestjysk Sygehuset er AH bleg, klamtsvedende og delvis ukontaktbar. Forud for indlæggelsen har AH været velfungerende og ikke haft behov for hjælp i hjemmet. AH har dog den sidste uge følt tiltagende åndenød og haft nedsat funktionsniveau. Vejrtrækningsbesvær har været særlig slemt om natten og AH har derfor siddet i en stol og sovet. AH oplever så kraftig forværring i tilstanden, hvorfor vagtlægen indlægger AH på AMMA (akut medicinsk modtage afsnit) På AMMA anlægger sygeplejersken en nål i venen (venflon) til indgift af medicin og væske og et blærekateter til kontrol af vandladningen og aflastning af AH. I samarbejde med lægen gives iltterapi, nitroglycerindrop, vanddrivende og smertestillende medicin. AH får hjertet overvåget via telemetri og puls, blodtryk og iltmætning i blodet observeres ofte. Da AH hurtigt bliver bedre på behandlingen overflyttes han næste dag til kardiologisk afsnit 2
på afdeling 242. De første dage på afdelingen er AH træt og afkræftet og har behov for hjælp til mobilisering og personlig hygiejne. Der behandles fortsat med medicin i form af intravenøs vanddrivende og nitroglycerin. Ved den daglige stuegang tages stilling til blodprøver, røntgen af brystkassen samt ultralydsscanning af hjertet (ECCO). Desuden måles dagligt blodtryk, puls og temperatur, iltmætning, vægt samt væskeindgift og udgift og der føres væskeskema. Alle sygeplejeobservationer -handlinger og evalueringer dokumenteres i elektronisk patientjournal (Cosmic). Rent psykisk er AH påvirket af indlæggelsen og situationen og har derfor behov for op til flere gange at snakke episoden igennem med plejepersonalet. I løbet af en uges tid bedres AH`s tilstand og udskrivelse planlægges i samråd med AH og dennes pårørende. AH har i begyndelsen behov for hjælp fra den kommunale hjemmepleje, så plejepersonalet samarbejder med hjemmesygeplejen via forløbsplaner i Cosmic (En elektronisk samarbejdsaftale). Nefrologisk / endokrinologisk gruppe: Nefrologiske patienter indlægges med akutte og/ eller kroniske nyresygdomme. Eksempelvis akut eller kronisk nyreinsufficiens (nyrefunktionsnedsættelse), nefrotisk syndrom (kompleks af symptomer betinget af nyresygdom), forhøjet blodtryk, pyleonefritis (nyrebækkenbetændelse). Det kunne også være dialysepatienter indlagt med problemer i forhold til dialysebehandlingen eller nyresygdom eller indlagt med lunge eller blærebetændelse, som forværrer almentilstanden. En typisk patienthistorie: En 52 årig kvinde har de sidste 3 måneder været plaget af træthed, svimmelhed, kvalme, hudkløe og besvær med at få vejret. Der er taget blodprøver hos egen læge. Blodprøverne viser forhøjede nyretal og derfor indlægges patienten akut til nærmere undersøgelse på afdeling 242 nefrologisk afsnit via AMMA. For at stille diagnosen gennemgår patienten en lang række undersøgelser. Det drejer sig om blod og urinprøver. Ultralydsscanning af mave og nyrer. Vævsprøve af nyren og en lægelig undersøgelse af kroppen samt samtale med patienten om hele sygdomsforløbet. Under hele indlæggelsen kontrolleres puls, temperatur, blodtryk og vægt. Patienten kan klare sig selv med hensyn til personlig pleje og andre personlige behov. Derfor består sygeplejen overvejende i observation og vurdering af fysiske symptomer og det fysiske aktivitetsniveau, den psykiske tilstand og de sociale forhold. Patienten bliver informeret og forberedt til de forskellige prøver og undersøgelser. Når diagnosen er stillet, koncentrerer sygeplejen til patienten sig om information af den medicinske behandling, kost, ændring af levevis og dialysebehandling som enten kan være pose - eller hæmodialyse. Endokrinologisk gruppe: Endokrinologiske patienter indlægges med akutte eller kroniske hormonsygdomme. Det kan være nyopdaget sukkersyge eller dårlig reguleret type 1 eller type 2 sukkersyge eller sygdomme på grund af forstyrrelser i elektrolytsammensætningen i blodet. Det kan være til undersøgelse og behandling af stofskifte -eller hormonsygdomme. En typisk patienthistorie: En 89 årig kvinde indlægges akut via vagtlægen med feber, smerter, hævelse og rødme af venstre underben Har desuden kvalme. I dagene op til indlæggelsen har patienten været sengeliggende. Haft besvær med at spise, drikke, klare personlig hygiejne og toiletbesøg. Egen læge har startet behandling med penicillin da symptomerne blev vurderet som en hudinfektion (rosen). Patienten har også type 2 sukkersyge, som behandles med tabletter. Ved indlæggelsen tages blodprøver og der podes fra sårene på venstre underben til mikrobiologisk undersøgelse. Da diagnosen er stillet behandles patienten med antibiotika og sukkervand / saltvand ind i venen, fordi patienten ikke drikker og spiser tilstrækkeligt og er kommet i ernærings -og væskeunderskud. Da sukkersygen er dysreguleret med forhøjede blodsukre på grund af infektionen behandles med insulin de første dage, derefter får patienten tabletter igen. På grund af mange smerter i benet gives en del smertestillende medicin. Patienten har i starten mange behov og skal hjælpes med personlig hygiejne og sårpleje da venstre ben har væskefyldte blæner og sår. Der hjælpes også med daglig mobilisering. Først til kørestol, senere høj gangvogn og til sidst kan patienten selv gå med rollator. Efter en uges indlæggelse udskrives patienten til en aflastningsplads på et plejehjem, for derefter at komme til eget hjem efter en måneds forløb. Ved udskrivelsen var patienten stadig ikke helt rask. Patienten har nedsat appetit, smerter og det væsker fra såret. Derfor er der i starten brug for en del hjælp til de grundlæggende behov. Udskrivelsen er planlagt via elektroniske forløbsplaner i Cosmic med hjemmeplejen. 3
2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2b) Udføre grundlæggende og kompleks sygepleje til patienter med akutte og kroniske hjerte-nyre- og hormonsygdomme. Samt patienter med almene medicinske sygdomme som eksempelvis lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Håndtere medicinadministration, herunder give lægemidler, infusionsvæsker og blodkomponenter. Instrumentelle sygeplejeopgaver. Eksempelvis sårpleje, piccline katetre, observation og pleje af forskellige i.v.- katetre, blærekatetre og peritonealkatetre. Informere, vejlede og klargøre patienter til diverse behandlinger og undersøgelser. Eksempelvis pacemaker anlæggelse, KAG (koronarangiografi), nyrebiopsi, og forskellige røntgenundersøgelser. Håndtere peritonealdialyse. Herunder klinisk observation, til - og frakobling af dialysemaskinen. Håndtering af dialysemaskinens funktion og alarmer. I samarbejde med lægerne udføre behandling med DC-konvertering. Arbejde sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og rehabiliterende i forhold til KRAM faktorer, men også væske, væskerestriktioner og komplikationer til kroniske sygdomme. Samarbejde tværfagligt med forskellige samarbejdspartnere internt og eksternt. Ledelse og organisering: 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2c)Afdeling 242 hører organisatorisk ind under kardiologisk afdelingsledelse, der ledes af en ledende oversygeplejerske og en ledende overlæge, og refererer direkte til Direktionen (den øverste ledelse på sygehuset). Medicinsk sengeafdeling 242, med tilhørende posedialyseambulatoriun, sukkersygeambulatorium og hjertemedicinskambulatorium ledes af afdelingssygeplejersken. Ansvaret for den daglige ledelse samt pleje og behandling varetages af overlæger og afdelingssygeplejersken. Personale sammensætning: Der er ansat ca.45 personalemedlemmer på sengeafdeling 242 fordelt på følgende fagkategorier: Afdelingssygeplejerske Sygeplejersker Social- og Sundhedsassistenter Afdelingsportør Afdelingssekretærer Medicinske reservelæger Overlæger Serviceassistenter Afdelingen har tæt samarbejde med følgende afdelinger på Sydvestjysk Sygehus: Amma (Akut medicinsk modtageafsnit) 244 Peritonealdialyseambulatorium / nefrologisk ambulatorium 550 Hæmodialyseafdeling 552 Diabetesambulatorium 250 Kardiologisk ambulatorium Røntgenafdeling Klinisk kemisk afdeling Klinisk mikrobiologisk afdeling Blodbanken Teknisk afdeling Diætisten 4
Desuden samarbejde med eksterne afdelinger: Hjemmesygeplejen/ hjemmeplejen i de forskellige kommuner i regionen Karkirurgisk afdeling Fredericia/ Kolding Sygehus Nefrologisk afdeling Y på Universitetshospitalet i Odense og Skejby Sygehus. Kardiologisk afdeling Odense Universitetssygehus 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 2d) Der arbejdes med følgende udviklingsaktiviteter i afdelingen Fokus på og udvikling af arbejdskulturen i afdelingen Optimere personalets kompetencer Implementere Care Call- system Implementere journal og kommunikationssystem Cosmic Implementere Fælles Medicin Kort 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3a)Der er udarbejdet et grundigt og detaljeret uddannelsesmateriale med eksempler på læresituationer i klinisk undervisning med henblik på at arbejde med læringsudbytter for 4-11-12 modul sygeplejestuderende i afdelingen. Heraf fremgår hvilke lærings - og undervisningsmuligheder, der er for at nå målene for modulet. Tillige arbejdes der kontinuerligt med den individuelle studieplan i klinisk undervisningsperiode. Der er på forhånd arrangeret undervisning i udvalgte emner. Eksempelvis undervisning med oversygeplejersken i ledelse og organisering, undervisning med sygehuspræsten og diætisten. Der er også undervisning internt i afdelingen med afdelingssygeplejersken om ledelse, samt andre undervisere i specifikke emner. 3b)De studerende har klinisk undervisning i en gruppe og har bed side klinisk vejledning med daglige vejledere eller den kliniske vejleder. Den studerende har mulighed for at opnå kompetence på alle de sygeplejeområder, der svarer til læringsudbyttet for deres respektive modul. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3c) Som skitseret tidligere er der planlagt undervisning i relevante emner i forhold til målene for perioden af både interne og eksterne undervisere, og det forventes af den studerende deltager i dette og timerne indgår i klinisk undervisningstid. Der er refleksion og vejledning både bed-side, individuelt i forhold til faglige emner, patientsituationer og i forhold til praksisbeskrivelser udarbejdet af den studerende. Der er mange muligheder for at studere i afdelingen. Eksempelvis læse patienthistorier, læse teori, søge litteratur, instrukser og retningslinjer på infonettet, skrive refleksioner og praksisbeskrivelser. Følge undervisningstilbud. Deltage i sygeplejeopgaver. Følge patienter til diverse undersøgelser og behandling på andre afdelinger. 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside 3d) Den kliniske vejleder arbejder både i dag- aften- og weekendvagt. Og den sygeplejestuderende følger den kliniske vejleders arbejdsplan, hvis det er muligt. Den kliniske vejleder er ansvarlig for afholdelse og eksamination af klinisk prøve. Den kliniske vejleder er ude af normeringen 4-5 dage under hele klinisk undervisningsforløbet for at vejlede og undervise den studerende. 3e) Den kliniske uddannelse evalueres efter hvert modul via Sygeplejerskeuddannelse UC- Syddanmark. Herudover deltager SVS i et pilotprojekt- Evaluering af kliniske forløb. Projektet er forankret i Region Syddanmark. Evalueringen skal være med til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle klinisk uddannelse. www. sydvestjysksygehus.dk 5