Spækscanning af søer inspiration til 2015

Relaterede dokumenter
Fodring af søer, gylte og polte

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Viden, værdi og samspil

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

SEGES P/S seges.dk 1

Du passer soen og soen passer grisene

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Viden, værdi og samspil

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

SENESTE NYT OM SOFODRING

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Stil skarpt på poltene

Korrekt fodring af polte

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Vejehold Trimmer produktionen

Vådfoder - Udnyt potentialet

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Viden, værdi og samspil

Mælk nok til et stort kuld grise

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Foderkurver til diegivende søer

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Færre døde og behandlede grise

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Det lugter lidt af gris

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Jævn og konstant produktion

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Økologisk slagtesvineproduktion

Spar på krudtet i dit sofoder

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Antal blandinger til fremtidens sohold

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Den juni Opgaveark

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Samlede dokumenter om GRISEN

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Optimal fodring af soen før og efter faring

Transkript:

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510

Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det an?. - Vores målsætning. - Vores erfaringer. - Tidsforbrug og økonomi. - Videre potentiale.

Vores produktion - 860 søer med fuld slagtesvineproduktion. - Hjemmeblander alt foder. - Indkøber polte og sæd. - Æde/hvileboks pr. so i drægtighedsstalden.

Indledning - Vi lever af salg af slagtesvin. - Vi tænker HELE tiden fødsel til slagt. - Der skal arbejdes i alle led første punkt er velfungerende søer der føder sunde, store og stærke grise. - Derefter står den på god mælk og et godt startfoder vi skal passe på mavserne på de små!.

Baggrund for spækscanning. - Mange levendefødte. - Stor forskel i størrelsen på de fødte grise.

Baggrund for spækscanning. - Mange levendefødte. - Stor forskel i størrelsen på de fødte grise. - Ønske om et mere ensartet sohold. - En del søer med trykninger på skuldrene.

Baggrund for spækscanning. - Mange levendefødte. - Stor forskel i størrelsen på de fødte grise. - Ønske om et mere ensartet sohold. - En del søer med trykninger på skuldrene. - Vi vil minimerer antallet af elevatorsøer. - Den enkelte so skal passe flere grise!. - Ned i foderforbrug!.

Vi fik besøg fra Holland. Holland vs Danmark

Øjnene der ser ser ikke ens!

Simpelt værktøj - Let at bruge. - Billig i anskaffelse 4-4.500 kr. - Billig i drift rapsolie 5 kr./liter.

Hvordan griber vi det an? - Scanner søerne ind og ud af farestalden. - Kontrolscanner enkelte i kontrolstalden. - Scanner polte op til løbning. - Bageste ribben og 5-7 cm. fra rygsøjlen

Registrering - Spækmålinger på søer og gylte (indgang farestald). - Vi skriver det på reg. liste og på søerne - Giver info om vores foderkurve er rigtig. - Giver rettesnor for fodring i diegivningsperioden.

SPÆK I MM. 20 Spækmål v. indgang farestald søer 19 18 17 16 15 Målsætning 14 13 12 11 10 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 UGE

Fodring - Løbeafdeling tilnærmet ædelyst dag 2 efter fravænning. - I kontrolstald opstaldes søer efter spækmål og fodres derefter (tynde suppleres med ekstra foder fra vogn)!. - Der er kun 5 uger til at rette ind! - Begrænser protein når søerne skal fedes. Fedt i stedet for kød - Traditionel kurve i drægtighedsstald med hævet foderstyrke 3 uger før faring. - Bremser de fede søer i farestalden.

Fakta Box - Elevatorsøer + 100 FE/årsso - 1 kg. tilvækst koster 4 FE! - +/- 50 kg på en so = +/- 135 FE/årsso

Målsætning - Søer skal ligge på 17 mm. (ind farestald). - Gylte skal ligge på 17-20 mm. (ind farestald). - Ingen søer ud af farestalden med mindre end 13 mm.!. - Trimmede søer til næste kuld: 13-15 mm. ved fravænning = flere løsnede æg -> flere fostrer. - Polte 14 mm. (140 kg.) ved løbning.

Erfaringer - Ens måling og et tal alle medarbejdere kan forholde sig til -det retter fokus. - Gylte må ALDRIG være for tynde!. - Ammesøer kan tabe op til 9 mm.! - Vi kan ikke ligge mere end 4-5 mm. på efter løbning!. - Tynde søer giver generelt mange problemer. - Nogle søer er stort set umulige at fede op. - Ensartede søer i perfekt huld fungerer bare!

Erfaringer - Man kan ikke fodre sig til store grise -men man kan fodre sig til små! - Vi startede april 2013. - Det er en supertanker der skal vendes det er først nu vi for alvor ser gevinst!. - Det tager tid!!.

Tidsforbrug/uge - 20 min. på søer farestald. - 20 min. søer løbeafdeling. - 20 min. notering/registrering. - I alt ca. 1 time/uge.

Foderforbrug Årstal Foder Foderforbrug i FE/so* 2008-2011 Indkøbt færdigfoder 1.510 2012 Hjemmeblandet 1.675 2013-2014 Hjemmeblandet 1.307 * Inkl. poltefoder (polte fra 75 kg.)

Økonomi 200 Fe sparet pr so á kr. 1,70 = 340 kr./so 860 søer = 292.400 kr. Hvad skal man sætte værdien af velfungerende føde og mælke maskiner til??

Hvad er det videre potentiale? - Nedsætte vægten på søerne med 10 kg. Det giver en årlig besparelse på 37 FE pr. årsso = 54.000 kr. - Vi har kørt en lang periode hvor vi har brugt forholdsvis for meget foder på at få søer rettet op. - Derfor kan vi sparer yderligere når yderpunkterne indsnævres!. - Vi er ambitiøse og regner med max 1.300 fe/årsso fremadrettet!

Med ønsket om et godt 2015 Så anbefaler jer at gå i gang. Tak fordi i lyttede!