Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Relaterede dokumenter
Sammen om De Yngste - SYNG

Valgprogram

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Velkommen på Julemærkehjem

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Det sammenhængende børne- og ungeliv

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

I Assens Kommune lykkes alle børn

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Den Røde Tråd - Dagtilbud

Indhold. Dagtilbudspolitik

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

De pædagogiske pejlemærker

Velkommen i nabolaget

Vuggeriet og Lysegrøn gruppe

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Sammen om sundhed

Det handler om respekt

Velkommen til Grøndalen - det små i det store Marts 2012

Velkommen til Børnehuset Spirrevippen

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

BOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten

SUNDHEDSPOLITIK

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Velkommen til Birkerød Skole

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Det svære liv i en sportstaske

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Tillykke til Lützensvej Plejecenter

Region Syddanmarks socialcentre

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Pædagogiske læreplaner isfo

Velkommen til vuggestuen

Kære forældre. Alle undersøgelser vil blive udført af en bioanalytiker.

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Opgaver til:»tak for turen!«

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

En lille familiesolstrålehistorie

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Dagtilbudspolitik

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Transkript:

Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Du er eksperten Som far til et barn i skolen, nabo til en handicappet, tidligere kollega med en arbejdsledig eller datter af en ældre mor med behov for hjælp har du en væsentlig viden og indsigt. Denne folder indeholder nogle af de spørgsmål om vores velfærd, som vi gerne vil have dig til at tænke over. På bagsiden kan du læse mere om, hvordan du kan bidrage til debatten. vi har ikke længere råd til den samme velfærd Vi har sparet meget og vi skal spare mere. vi er nødt til at gøre noget... DANMARK Tid til at tænke nyt Vi står i dag med store udfordringer og uden udsigt til, at de bliver mindre i fremtiden. Det kommunale husholdningsbudget er presset. Der bliver færre på arbejdsmarkedet, flere lever af offentlig forsørgelse, og samtidig ønsker vi at bevare vores velfærd. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt at tænke nyt. Både ved at investere, skabe vækst og nye arbejdspladser, så indtægterne i husholdningsbudgettet stiger. Men også ved at nedbringe udgifterne. 2007 2013 ODENSE Skattegrundlaget og dermed indtægterne er faldende i Odense Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Mod og innovation I Odense er vi allerede begyndt at arbejde med, hvordan vi kan gøre tingene på en anden måde for at sikre velfærden. Men det arbejde kan vi ikke gøre alene. Kun i et samarbejde med dig og resten af byens borgere kan det lykkes at skabe en velfærd, der er tilpasset den nye virkelighed, vi lever i. En ny velfærd, som du i større grad selv vil være med til at skabe.

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD køen til jobcenteret i Odense er mere end 33 % større end i resten af landet Ledige i Odense Arbejdet med ny velfærd i Odense skal bygge på, at 1. Mennesker med størst behov skal fortsat prioriteres højt 2. Alle ideer er velkomne, så vi kan tænke nyt og få endnu mere virkning af vores indsatser 3. Økonomien skal hænge sammen, og vi bruger ikke flere penge, end vi har Vi tænker nyt i Odense Vi udvikler for at bevare velfærden og investerer samtidig for at få flere indtægter, der kan give os råd til velfærd i fremtiden. Læs mere om investeringerne på odense.dk/storby Ledige i Danmark Udfordring: Flere skal have et job Som noget nyt inviterer Odense nu borgerne til at hjælpe hinanden i job igen. Det har længe været kendt, at netværk er den bedste adgang til et nyt job og derfor opstod ideen om at hjælpe Vi er derfor nødt til at tænke i andre løsninger. ledige de ledige til et netværk. Indsatsen har bl.a. betydet, at nogle ledige er blevet jobambassadører, som hjælper andre ledige til at finde det rette match, når de søger job.

Vi skal skabe bedre læring, trivsel og faglig udfordring i skolen, så vi sikrer, at alle elever har bedre mulighed for at lære mere. Foto: Niels Lund skole Udfordring: Alle børn skal lære mere Vi skal skabe bedre læring, trivsel og faglig udfordring for alle elever. Vi skal sikre, at alle har mulighed for at lære mere både de unge, som har det svært med den form, skolen har i dag, og de unge, som har brug for flere faglige udfordringer. I Odense tager vi udfordringen op ved at gøre skoledagen mere sammenhængende. Det har vi i første omgang prøvet som projekt på syv skoler, hvor forældre, elever og lærere har været tilfredse. Nu skal det ske på alle skoler i første omgang i 0.-3. klasse. Vores erfaringer viser, at en sammenhængende skoledag giver mere tid og ro til at komme omkring de enkelte emner. Det bliver muligt at veksle mellem leg og læring, at give mere tid til fysisk bevægelse og at arbejde grundigere med fx feltarbejde i naturfagene. Skal det lykkes os at skabe endnu mere kvalitet i skolen, kan vi også få brug for fx forældre, borgere og frivillige organisationer, som vil bidrage med en indsats. Og vil vi sikre en tidlig indsats, der gør en forskel for børn, der har det svært, skal vi skabe bedre tværgående samarbejde, hvor flere faggrupper er til stede på skolerne.

spørgsmål Eksempel Hvordan skaber vi skoledage, hvor alle børn lærer mere? Vil du stille din viden eller færdigheder til rådighed på din lokale skole? Når børn får det svært hvordan hjælper vi, så det gør en forskel? 14 % AF DE UNGE ER IKKE I GANG MED EN UDDANNELSE 14 % er ikke i gang med en ungdomsuddannelse 86 % har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Seniorer i skolen Paarup Skole er den første danske skole, der har prøvet kræfter med en svensk ide, hvor aktive seniorer hjælper på skolen som assistenter. Pensioneret elinstallatør Mogens Bjørnskov Petersen indgår i projekt seniorer i skolen. Han er med i fysikundervisningen en dag om ugen, hvor fysiklæreren typisk tilrettelægger forsøg og opstillinger. For fysiklæreren giver det andre muligheder i undervisningen, at der kommer flere kompetencer i spil, som hjælper børnene med at lære mere. Mogens er glad for at gøre gavn og som tidligere elinstallatør, er han på hjemmebane i fysiklokalet. Andre seniorer hjælper til i fx idræt og dansk. odense.dk/senioreriskolen Der er ca. 26.000 unge i Odense mellem 15 og 25 år.

Børn er født nysgerrige. Det skal vores dagtilbud støtte og udvikle, så de yngste fortsat har lyst til at lære nyt. børn Udfordring: De yngste skal bevare lysten til at lære Vi skal blive endnu bedre til at udfordre de yngste børn, så vi giver dem de bedste forudsætninger for at lykkes i skolen og i livet generelt. Forskning viser, at hvis børn får appetit på at lære nyt, allerede mens de går i vuggestue, dagpleje og børnehave, så bliver de ved med at have lyst til at lære i skolen. Faktisk klarer børnene sig bedre i 9. klasse, hvis de tidligt har fået smag på at lære nyt. Det betyder, at vi skal nytænke vores tilbud til de yngste, så børnene fortsat bliver nysgerrige på at lære. Vi skal skabe mulighed for at inddrage flere i arbejdet med de yngste børn. Og skabe en bedre sammenhæng mellem det trygge institutionsliv og den ukendte skoledag. De udfordringer kan vi sammen være med til at løfte - både medarbejdere, familier og fx studerende. Hvilke former for samarbejde er mulige og hvilke former for samarbejde vil vi gerne have? Skal vi samarbejde med studerende, som gennem leg kan lære børnene om puls og hjerte eller tyngdekraft? Kan vi tænke frivillige ind som et supplement til den eksisterende læring i børnenes hverdag? Er det muligt, at børn i højere grad lærer andre børn nyt som bl.a. skoleelever, der lærer børnehavebørn at bruge fx ipad?

spørgsmål Eksempel Hvordan skaber vi stærke fællesskaber, hvor alle børn kan deltage og udvikle sig? Hvordan kan de yngste børn lære, mens de leger med høj puls hver dag? Skal studerende være med til at lære børn i vuggestue og børnehave nyt? Børn lærer børn om it Børneinstitutionerne Højme og Rasmus Rask arbejder sammen med Højmeskolen og Rasmus Rask-skolen om it-agenter, som lærer børnehavebørnene om it. It-agenterne er skoleelever med udfordringer i forhold til det boglige, men som er stærke inden for it. Gennem leg lærer it-agenterne børnehavebørnene it-færdigheder på ipads, og de kan styrke overgangen, når børnehavebørnene skal begynde i skolen. De unge har stor virkelyst, børnehavebørnene deler deres oplevelser, og medarbejderne kan få en nysgerrig og legende tilgang til brug af it. Forskeren siger: Når de yngste børn lærer, hvordan de skal lære, så bliver de ved med at lære op gennem skolen. Og jo bedre klarer børnene sig i 9. klasse - både fagligt og socialt. Edward Melhuish, University of London

Et træning som hjælp -forløb fik fru Nielsen på benene igen. Hun ved, at motion er vigtigt for at bevare kræfterne, derfor træner hun selv videre og går ture hver dag. ældre og kronisk syge Udfordring: Flere skal hjælpes til at kunne klare sig selv igen Vi lever heldigvis længere, og de fleste kan holde fast i et aktivt og indholdsrigt liv langt op i årene. Men samtidig ser vi også et stigende antal demente og kronisk syge. For alle er det dog væsentligt at kunne leve et så værdigt og selvstændigt liv som muligt. I Odense Kommune koncentrer vi kræfterne om at træne flest mulige til at kunne klare sig uden hjælp. Vi kalder det træning som hjælp. Med udgangspunkt i den enkeltes mål det kan være selv at kunne lave mad, klare den personlige hygiejne eller tage bussen tilrettelægger vi i fællesskab et træningsprogram. Træning er én vej at gå. Teknologiske hjælpemidler en anden. Telekommunikation, stemmeaktiverede systemer, intelligente møbler m.m. kan overtage stadig flere opgaver, så det bliver lettere at klare mest muligt selv. Hvordan kan vi aktivt bidrage til den udvikling? Og hvad når hjemmehjælpen ikke længere kommer på besøg? Det vil være en frihed for mange men hvad med de mennesker, der har et begrænset netværk? Hvordan støtter vi som samfund og medmennesker bedst op om dem?

spørgsmål Eksempel Hvordan får du et værdigt liv, når du bliver ældre? Hvem skal hjælpe, hvis du ikke kan klare dig selv? Er aktive seniorer vores skjulte velfærdsressource? at kunne mest muligt selv Et fald i hjemmet og efterfølgende 18 timer på stuegulvet resulterer i, at 78-årige fru Nielsen bliver så afkræftet, at hun må i kørestol. Selvom hun har Parkinsons, har hun ikke tidligere haft brug for kommunens hjælp. Og det er vigtigt for hende at kunne klare så meget som muligt selv. Derfor får hun et forløb med træning som hjælp, hvor personalet støtter hende i at genvinde kræfterne. Efter et par måneder klarer fru Nielsen igen mange opgaver i hjemmet selv og har vinket farvel til kørestolen. STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE OG KRONISK SYGE I ODENSE 100 % 75 % Tre fjerdedele af modtagerne af træning som hjælp klarer sig helt eller delvist på egen hånd bagefter. Diabetikere 50 % 65 år+: 26 % Demente: 18 % 2010 2020

Andreas kan nu via sin tablet selv ringe til sin far og behøver ikke længere at bede om hjælp til det. Handicappede og socialt udsatte Udfordring: Støtte til en meningsfuld tilværelse Træningsforløb, der gør det muligt at klare mest muligt selv, er en grundlæggende tilgang i Odense Kommunes arbejde. Det gælder i forhold til ældre og i arbejdet med mennesker med et handicap eller en sindslidelse. Her støtter vi den enkelte i at leve et hverdagsliv med venner, interesser, uddannelse og arbejde. Egen bolig kommer først Også hjemløse, misbrugere og unge, der har haft en svær start på livet, tilbydes træning. Vi kalder det Housing First. Det er det bedste grundlag for at skabe et liv med mulighed for at passe et arbejde, have et privatliv og med mindst risiko for tilbagefald fx til misbrug. Housing First er lykkedes bedre i Odense end andre steder i landet. Det skyldes vores gode samarbejde med byens boligorganisationer, butikker, Kirkens Korshær m.fl., der er nødvendigt for Housing First. Ny teknologi giver frihed På bostedet Munkehatten har beboerne, der har et svært fysisk eller psykisk handicap, stor glæde af teknologiske hjælpemidler. Det giver både frihed og privatliv. Udvikling og brug af teknologiske hjælpemidler foregår hele tiden i tæt dialog med brugere, professionelle og pårørende. Deres bidrag er afgørende for at få teknologien til at virke.

spørgsmål Eksempel Hvem skal have ansvaret, når livet bliver svært? Hvordan vil teknologi kunne give dig et friere liv? Egen bolig eller en institution hvad er din drømmebolig? Drømmer om et bondehus Der var sommerfugle i maven på 58-årige Christian Caspersen, da han for godt to år siden flyttede i egen lejlighed. Efter otte år på et botilbud for personer med en sindslidelse var det lidt af en udfordring pludselig at skulle bo alene og selv have styr på indkøb, rengøring, økonomi mv. Men med støtte fra sine kontaktpersoner sprang han ud i en ny tilværelse. Christian bor i dag i tilknytning til et støttecenter, hvor han får støtte til de ting, der kan være svære i hverdagen og til at nå nogle af sine drømme. Drømmen om et skånejob er tæt på at blive en realitet. Lidt længere ude i fremtiden drømmer han om, at den næste bolig bliver et lille hus på landet. ANTAL HJEMLØSE NÆSTEN HALVERET 208 178 113 HOUSING FIRST HAR BRAGT UDGIFTERNE NED 10.000 KR. 6.000 KR. 2009 2011 2013 Fra 2009 til 2013 blev antallet af hjemløse i Odense Kommune nedbragt med 95. 2010 2013 Odense Kommunes udgifter til sociale indsatser, pr. borger.

Vi har brug for dig: Din ide din oplevelse din indsigt din viden din tid Derfor håber vi, at du i de kommende uger vil være med i debatten om vores fremtidige velfærd. Det kan du gøre på flere forskellige måder: Send dine ideer og via vores hjemmeside forslag odense.dk/sammenomvelfaerd Besøg vores campingvogn på tur gennem Odense Ved udvalgte skoler, daginstitutioner, biblioteker m.m. Se ruten på odense.dk/ sammenomvelfaerd Mød politikere og chefer fra kommunen, der kommer i praktik på skoler, plejecentre osv. Deltag i inspirationsog workshopmøde den 24. juni Vi slutter kampagnen med et inspirations- og workshopmøde den 24. juni, hvor vi arbejder med forskellige områder af velfærd børn, ældre, skole m.m. Tilmeld dig på odense.dk/ sammenomvelfaerd Se mere på: odense.dk/sammenomvelfaerd