Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik i Nexø og bærer således historien om lokal produktion videre. 16 danske keramikere har skabt et andelsselskab, og her skal andre pottemagere masseproducerer deres ting. Fabrikken ligger 10 min. gang fra Designskolens keramikafdeling og herfra vil man kunne rekruttere nyuddannede keramikere. Ydermere kan Bornholm bryste sig af at have over 50 professionelle keramikere, der har holdt produktionen og interessen for keramik i gang, siden produktionen flyttede fra fabrikkerne ud på de små værksteder. Prøv i jeres essay, at nævne andre produkter hvis produktion er hjemvendt til Danmark efter at have været outsourcede. Bornholm havde masser af anden industri end keramikken. Industriudstilling i Rønne 1881. Blev afholdt på Maskinfabrikken i Østergade. Tryk fra Illustreret Tidende 1881, Bornholms Museum. Stenindustrien, både i Nexø og på Nordbornholm, fyldte dengang meget på de lokale industriudstillinger. Stenbruddet ved Ringebakkerne i Vang leverede i 1989 sten til Storebæltsbroen, og en særlig udskibningshavn blev bygget til denne leverance. Se her hvad udskibningshavnen bliver brugt til i dag, følg YouTube linket her: https://www.youtube.com/watch?v=viyqs9ttfx8 1
Mød de gamle medarbejdere fra Vang Stenbrud på YouTube, følg linket her: https://www.youtube.com/watch?v=mb8pmdz4wp0 Find flere industrier og fag her: http://www.roennebyarkiv.com/fagforeninger.html Vang Stenhuggerier ved Holm & Strøyberg. Firmaet købte Vang Stenindustrier i 1911 og ejede virksomheden til den i 1967 blev solgt til Vang Granit. Foto fra 1923. Kvinder, kultur og politik under industrialiseringen. Postkort, Karl Kofoed, Rønne. "Tak for Stemmeret. Enhver Arbeidende Kvinde bør slutte sig til Forbundet" foto fra 5. juni 1915 Kvinder var en del af det bornholmske arbejdsliv, men fik først sent adgang til organisering og medbestemmelse. Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 af ægteparret Frederik og Mathilde Bajer og formålet med organisationen var at bidrage til kvinders ligeberettigelse i familien, samfundet og staten. Foreningens medlemmer var hovedsageligt middelklassens kvinder, men også mænd deltog i debatterne. 2
Mere uddannelse var blandt andet en mærkesag. Med industrialiseringen og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet fulgte også deres økonomiske selvstændighed. Og efterfølgende fulgte diskussionen om kvinders rettigheder generelt. Kvindeligt arbejderforbund blev stiftet i 1885 og havde bedre arbejdsvilkår og højere løn på programmet. Kvindevalgretsforeningen, der kun havde kvinders stemmeret på programmet, blev stiftet i 1889 af Line Luplau. Luplau var medlem af Dansk Kvindesamfunds Vardekreds og en af de allerførste danske kvinder, der agiterede for kvinders stemmeret. Foto fra Arbejdermuseet. Stemmeret fik danske kvinder dog først i 1915, hvor kvinder over hele landet markerede, at Danmark endelig havde givet kvinder valgret. Emmeline Pankhurst, var leder af den britiske Suffragette bevægelse og kæmpede i årene frem til 1.verdenskrig for kvinders rettigheder og deres valgret. Pankhurst var en kontroversiel figur, der ofte blev fængslet for hendes voldelige demonstrationer, politi sabotage og ildspåsættelser. Foto Arbejdermuseet. Hvornår startede den danske industrielle revolution, eller den anden industrielle revolution, som den også kaldes? Den engelske startede ca. 1760 og forsatte til 1830. Se mere her: http://www.historiefaget.dk/emner/fra-landbrug-tilindustri-og-service/industrialiseringen/ Hasle Klinker var en af de keramikindustrier, der anvendte kvindernes arbejdskraft. En arbejderkvindes arbejdsdag var på mellem tolv og fjorten timer, seks dage om ugen. Derudover kom de huslige pligter og ansvaret for børnene. 3
Hasle Klinker og Chamottestensfabrik, ca. 1928. 4
Børnearbejdere i den tidlige danske industri. Bornholm var oprindeligt et fiskersamfund og sidenhen et landbrugssamfund. Begge havde traditioner for brugen af børns arbejdskraft. Da industrialiseringen begyndte, flyttede mange ind til byerne for at arbejde, men lønnen var lav, og det kunne være vanskeligt at forsørge en familie. Børnene blev derfor også sendt på arbejde. Tobaksarbejdere på A.V. Bruuns fabrik i Kolding 1894. Langt over halvdelen af arbejderne var kvinder og børn, der ofte lavede det hårde arbejde, mens de faglærte tobaksarbejdere tog sig af at rulle og sortere cigarerne. For børnene kunne det knibe med at få kræfter og tid til skolegang. Deres løn var tit nødvendig for at opretholde familiens eksistens. I 1872 offentliggjorde en læge imidlertid sine erfaringer om de meget alvorlige sygdomme, børnene led af, og at de helt ned til 6-7 års alderen havde natarbejde på fabrikkerne. Oplysningerne rystede offentligheden, og i maj 1873 vedtog regeringen Fabriksloven, landets første lov mod børnearbejde. Herefter var fabriksarbejde forbudt for børn under 10 år. Børn over 10 år måtte altså stadig have arbejde på fabrikkerne, og børnearbejdet på landet var end ikke omtalt i loven. For 100 år siden var et barns løn 1/10 del af hele familiens årsindtægt, det betød at lønnen kunne betale for huslejen til en 2-værelses lejlighed. Arbejdsdagen var på ca. 7 timer, men enkelte steder arbejde børn 13 timer om dagen. Arbejdstiden kunne ligge på alle tider af døgnet, og skolegang måtte passes ind imellem. Find eksempler på børnearbejde under den anden industrielle revolution. Find eksempler på nutidige børnearbejdere. Se mere på www.arbejdermuseet.dk Find, til dit eget essay, andre steder i Danmark, der har en særlig industrihistorie. Se mere her Dansk industri efter 1870 find eventuelt mere litteratur på www.bibliotek.dk 5