Mennesket i industrien. - en analyse af malerier og tegninger

Transkript

1 Mennesket i industrien - en analyse af malerier og tegninger Speciale udarbejdet af: Tenna Norring Skou Vejledere: Søren Schou og Håkan Arvidsson Roskilde Universitetscenter Dansk og Historie August 2006

2

3 Forord Nærværende speciale er en analyse af udvalgte malerier og tegninger fra perioden , som skildrer menneske og industri. Specialet er integreret mellem fagene Dansk og Historie. Størstedelen af specialet er både danskog historiefagligt og er i den forstand et vellykket integreret speciale. Enkelte kapitler er dog overvejende historiefaglige. Det gælder kapitel 2 Dansk industrihistorie tilstande og signalementer, som er en redegørelse for den historiske kontekst. Kapitel 6 Formidlingsovervejelser indgår endvidere i specialet som et historiefagligt krav til et historiespeciale. Specialet fylder 103 normalsider alt inklusive. Dertil medfølger et billedhæfte på 17 sider med fotogengivelser af de udvalgte malerier og tegninger, der benyttes som materiale i specialet. Jeg vil i anledningen af færdiggørelsen af mit speciale først og fremmest takke Hanne Abildgaard for hendes store hjælpsomhed i forhold til oplysninger om kunstnere og kunstværker. Også tak til Kristoffer Jensen for hans oplysende informationer om de afbildede industrier i mit materiale samt i forhold til frisen Fra mine til form. Derudover vil jeg gerne takke Arbejdermuseet, Faaborg Museum, Industrimuseet og Vejle Kunstmuseum for at få lov til at benytte deres kunstværker til min undersøgelse. Desuden tusinde tak til min specialeklynge, Kitt-Ann og Lena. Det har været helt igennem fantastisk at have haft jer som både moralsk og faglig støtte. Stor tak til Kitt-Ann for korrekturlæsning. Forsidebillede: Laurits Tuxen: Fra F.L. Smidths maskinhal (1911), F.L. Smidth & Co. A/S. 1

4 Indholdsfortegnelse: I. Indledning... 4 Motivation... 4 Historiografi... 6 Problemfelt og problemformulering... 7 Præsentation af malerier og tegninger... 8 Afgrænsning... 9 Metode Læsevejledning II. Dansk industrihistorie tilstande og signalementer Hovedtræk af dansk industri Den anden industrielle revolution Arbejdsforhold De afbildede industriformer Jern- og metalindustri Maskinfabrikker og stålskibsværfter Cementindustri Gasværker Dansk industri i en samfundsmæssig og politisk kontekst Danmark som industriland eller landbrugsland Danmark som Industriland Danmark som Landbrugsland Danmark som Landbrugs- eller Industriland Opsamling på Danmark som Landbrugs- eller Industriland Opsamling på Dansk industrihistorie tilstande og signalementer III. Malerier og tegninger af industri Kildegrundlag Metode for analyse...37 Analyse Arbejderen i fokus...41 Jernstøbere af Jens Birkholm fra Fra mine til formkasse, sjette felt af Valdemar Andersen fra Støberiarbejder af Magnus Bengtsson fra Opsamling på Arbejderen i fokus Den mekaniserede arbejder

5 Fra mine til formkasse, fjerde felt af Valdemar Andersen fra Støberiet på C.M. Hess Fabrikker af Albert Stegler fra Maskinrummet af Sikker Hansen fra Opsamling på Den mekaniserede arbejder Arbejderen underlagt industriens kræfter Staalet tappes i Formene af Magnus Bengtsson fra Gasværket af Anton Hansen fra Maskinfabrik af Hjalmar Kragh Pedersen fra Opsamling på Arbejderen underlagt industriens kræfter Industrien i fokus...74 Fra F.L. Smidths maskinhal af Laurits Tuxen fra Glødeovnen. Smedjen af Magnus Bengtsson fra Kedelsmedje af Anton Hansen fra Opsamling på Industrien i fokus IV. Opsamling og konklusion V. Retrospektive overvejelser i forhold til valg af kilder og metode Perspektiverende afsnit VI. Formidlingsovervejelser VII. Studieforløbsbeskrivelse VIII. English summary IX. Kilder og litteratur

6 I. Indledning Motivation Jeg blev opmærksom på dansk industrihistorie gennem min tid som praktikant og studentermedhjælper i Kulturarvsstyrelsen (KUAS). I KUAS har de et projekt med titlen Industrisamfundets Kulturarv, som bl.a. har til formål at fastlægge, hvilke industrilevn der skal bevares i Danmark. Industrilevn kan f.eks. være efterladte fabriksbygninger, kraner og vandmøller. Jeg har ikke før skænket det de store tanker, at Danmark har en industrihistorie. Industriens bygninger var for mig blot tomme skaller eller efterladte fabrikker eller kraner. Jeg har ikke tidligere haft den fornødne baggrundsviden til at forstå, at disse bygninger er en del af noget, som ikke findes mere, nemlig industrisamfundet. Industrihistorie er altså ikke kun industribygninger, men hele den arbejderkultur, som lå bag. Jeg tænker her på de mennesker, der før i tiden har været beskæftiget inden for industrien, og som har haft deres daglige gang på fabrikkerne som et af livets omdrejningspunkter. Jeg har valgt at skrive om dansk industrihistorie, fordi jeg synes, det er en spændende del af Danmarks historie. Emnet giver mig desuden mulighed for at integrere mine to fag Dansk og Historie i mit speciale. Jeg ser det netop som en af styrkerne i min uddannelse, at jeg er tværfaglig, og det, mener jeg, giver god mening at udnytte i mit speciale. Derudover hænger min motivation for at arbejde med dansk industrihistorie tæt sammen med emnets relevans i disse år, som bl.a. KUAS fokus på området understreger. Her tænker jeg både på det førnævnte projekt, Industrisamfundets Kulturarv, og på Industri Kultur 07, som KUAS er med til at arrangere. Industri Kultur 07 er et landsdækkende arrangement, hvor arrangørerne bl.a. er kulturinstitutioner, museer, virksomheder, universiteter, teatre og skoler. Arrangørerne vil gennem 2007 formidle viden om industrisamfundet gennem tiden, i dag og i morgen. Formålet med arrangementet er at fremme viden og interesse for industrisamfundet i 2007 og i fremtiden. 1 Dette projekt er med til at gøre mit emne relevant. 1 Industrikultur,

7 Den aktuelle interesse for industrihistorie, skyldes ifølge KUAS, at der hos kulturpolitikere og museer er en voksende erkendelse af, at det er vigtigt at bevare og formidle viden om industrikultur. Man har fået øjnene op for, at industrilevnene er ved at forsvinde, fordi man ikke tidligere har været påpasselig med at bevare disse levn. Danmark er ikke et industriland i samme forstand, som vi har været tidligere. Der ligger f.eks. ikke særligt mange fabrikker i Danmark mere, hvilket skyldes, at størstedelen af danske virksomheders produktion er flyttet til udlandet, bl.a. Østen, pga. den billige arbejdskraft. Det betyder, at industrien ikke er tilstedeværende i det danske samfund, som den har været tidligere. Derudover er de industrielle processer moderniseret, f.eks. har maskiner og robotter taget over og udfører en stor del af arbejdet i stedet for mennesker. De opgaver, der stadig varetages af mennesker, er desuden også ændret betydeligt. Der er derfor en tendens til at se industrilevn på lige fod med andre dele af den danske kulturarv. Jeg ser KUAS store satsning på området som en god lejlighed til at beskæftige mig med feltet. Det, at industrihistorie får så stor opmærksomhed i øjeblikket, ser jeg som en styrke, idet jeg kan trække på den interesse, der allerede er grundlagt for området. Jeg er blevet inspireret til at bruge malerier og tegninger som kilder efter at have læst Hanne Abildgaards oplæg Kunsthistoriske tilgange til industri og arbejderkunstnere. 2 Abildgaard, der er cand.art. og museumsinspektør på Arbejdermuseet, holdt dette oplæg i forbindelse med et seminar om Industrisamfundets Kulturarv. Abildgaard peger på, at den danske kunsthistorie ikke har forsket meget inden for industrisamfundets kulturarv. Hun opfordrer i oplægget til at undersøge dansk industri fra en kunsthistorisk vinkel. Jeg har fulgt denne opfordring, idet jeg finder det inspirerende at benytte kunst, da det altid har haft min interesse. Jeg mener desuden, at valget af malerier og tegninger åbner for en mere utraditionel undersøgelse af dansk industrihistorie, end der ellers er set inden for området. Det finder jeg i høj grad motiverende. Jeg vil komme nærmere ind på forskningen inden for den kunsthistoriske tilgang til dansk industrihistorie i følgende afsnit. 2 Abildgaard,

8 Historiografi Dansk industrihistorie er et forholdsvis gennemskrevet felt i forhold til især den økonomiske, teknologiske og industrielle udvikling. Arbejderhistorie, som både kan ses som en side af industrihistorie og som en forskning for sig, er også et ganske bearbejdet emne. Der er dog, som nævnt i ovenstående, ikke mange, der har undersøgt dansk industrihistorie ud fra en kunsthistorisk vinkel. En forholdsvis begrænset mængde litteratur beskæftiger sig med arbejdskunstnere og arbejderkunst. Et af de større værker er kunsthistorikeren R. Broby-Johansens Dagens dont i Norden bind 1 og 2 fra Han gennemgår en række udvalgte arbejderkunstnere i Norden, hvis fællestræk er, at de skildrer arbejderklassens univers. De skildrer f.eks. arbejderklassens sociale forhold, boligforhold og sundhedsforhold. Nogle af kunstværkerne skildrer naturligvis også fabrikker, industrier og arbejdsforhold, men det er ikke kunstnernes fremstilling af industrien, som Broby- Johansen fokuserer på. Kunsthistorikeren Knud Voss behandler også arbejderkunst i artiklen Arbejderen i kunsten. 4 Han fokuserer netop på, hvordan arbejderen bliver skildret i kunsten. Ingen af de fem billeder, som illustrerer artiklen, viser dog nogen mennesker i arbejde eller endda blot på en arbejdsplads. Et tredje værk, som også fokuserer på arbejderkunst er Monde-gruppens udgivelse Social kunst i ni bind fra Dette værk behandler forskellige arbejderkunstnere, såsom Aksel Jørgensen og Anton Hansen, og forskellige temaer, såsom Tegnekunsten i Sovjetunionen og Fotomontagen. 6 Værket behandler arbejderkunsten i bred forstand og indeholder selvfølgelig også tegninger af industri, men det er ikke fællestrækket i serien. Ovenstående er altså eksempler på litteratur, som skildrer arbejderkunst uden i højere grad at sætte det sammen med industrihistorie. Det gør historikeren Erik Kjersgaard i mindre grad i Arbejdspladser i kunsten fra Her benytter han en række malerier, tegninger, skydeskiver o.l. som udgangspunkt for at beskrive forskellige typer af produktionsformer og industri. Kjersgaard skelner dog ikke mellem danske og udenlandske kilder, og han benytter blot kilderne som illustrationer, han benytter dem ikke som udgangspunkt for en analyse. 3 Broby-Johansen, Voss, Watson, Watson, Titler på henholdsvis bind 6 og 8. 6