Mogens Wulff, Mikkel Peter Witthøft, Gert Pedersen, Per Breddam, Helene Bjerre Olesen og Solveig Ellemo

DN Greve - 14. december 2013 Bestyrelsen er repræsenteret ved: Ivan B Petersen, Niels Jørgen Hjelmsø, Janne Rendtorff, Lars Bjarne Nielsen, Carsten Oddershede, Michael Parsberg Kolstrup, Preben Jensen, Tina Frederiksen og Jørgen Kristiansen. Desuden ad hoc medlemmer: Mogens Wulff, Mikkel Peter Witthøft, Gert Pedersen, Per Breddam, Helene Bjerre Olesen og Solveig Ellemo Att: Greve kommune DN Greves høringssvar til Kommuneplan 2013-2025 Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Greve har med interesse læst forslaget til Kommuneplan 2013-2025. Vi vil gerne rose kommuneplanforslaget for særligt afsnit 5 - klima og bæredygtighed, der virker gennemarbejdet. Der er også mange gode elementer i mange af de andre afsnit, herunder miljøvurderingerne. I DN s høringssvar vil vi fremhæve at der mangler konkrete anvisninger og foreslag til, hvordan naturen skal udvikles. DN Greve har over 1000 medlemmer i Greve Kommune. Til kommunens orientering har vi lagt vores høringssvar ud på vores lokale hjemmeside DN Greve er naturligvis til rådighed for en nærmere dialog og uddybning af høringssvaret. Med venlig hilsen Carsten Oddershede - Formand Danmarks Naturfredningsforening Greve afdeling

Kontakt indenfor specifikke områder. Carsten Oddershede - konkrete forslag til nye naturområder eller biodiversitetsstrategi & status. Per Breddam - konkrete forslag til nye byområder der bør tages ud af kommuneplanforslaget. Carsten Oddershede - konkrete forslag til virkeliggørelse af en spredningskorridor. Carsten Oddershede - konkrete forslag på klimaområdet. Lars Bjarne Nielsen - kommentarer til miljøvurderingen om en vej, bilag 4 arter og 3 områder. Per Breddam - konkrete forslag til nye stier og opfordring til at tilføje en stifortegnelse. Herunder Gudernes stræde, Hedebostien og adgangsveje til stranden. www.dn.dk/greve Carsten@faxek.com

DN Greves uddybende bemærkninger til Kommuneplan 2013 2025 Indledende bemærkninger Natur I 2020 skal vi sikre en høj biologisk mangfoldighed. Vi skal beskytte økosystemerne og vi skal standse tabet af biodiversitet. Det betyder, at kommuneplanen jf. de statslige interesser skal sikre en sammenhæng mellem Natura 2000-områderne, nationalparkerne, generelt beskyttede naturområder ( 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser/spredningskorridorer. Denne sammenhæng er ikke tydeligt etableret i forslaget til kommuneplan. Og der er behov for, både at forbedre kvaliteten i de eksisterende spredningskorridorer og virkeliggøre de potentielle spredningskorridorer. Derfor foreslår DN Greve at naturperlerne som Lille Vejleådalen og strandengene i Hundige (med overdådigt gøgeurtvækst), Rørmosekilen, Olsbækkilen og Langagergård-området, bruges til at gøre Greve naturmæssigt mere værdifuld. Det gøres ved at pleje og udvikle dem, for de har alle potentiale til at blive fantastiske naturområder. Der bør skrives konkrete tiltag ind i kommuneplanen for disse områder, hvilke vi gerne skal være behjælpelige med. DN Greve vil derudover pege på, at kommuneplanen bør indeholde en mere klar status for kommunens natur og det åbne land (biodiversitet og landskaber), ligesom der bør udarbejdes en egentlig biodiversitetsstrategi. En strategi og en status vil gøre det muligt at måle og vurdere om forholdene forbedres eller forringes i overensstemmelse eller i strid med kommunens målsætninger, og tydeliggøre på hvilke områder indsatser og midler bør prioriteres. Kommuneplan 2005 og 2009 Kommuneplanerne 2005 og 2009 blev udsendt i tema-hæfter, hvor retningslinjer var samlet i et hæfte for sig selv. Dette gav en bedre overskuelighed, Nærværende plan fylder 176 sider + rammer og er ret uoverskuelig. Alene natur, kultur og fritid fylder 50 sider. Sammenblandingen af retningslinjer og redegørelse er forvirrende.

DN Greve har fortrinsvist forholdt sig til naturdelen. Vi mener, at naturen for naturens egen skyld (biodiversitet) er underprioriteret, mens f.eks. ejerlav fylder en del. Generelt er der mange mangler og unøjagtigheder og de anvendte kortformater og detaljeringsgrader er i mange tilfælde uhensigtsmæssige. Til visse temaer bør der anvendes egentlige topografiske kort i stort format. Der er også en del af målsætningerne fra f.eks. kommuneplan 2009 der ikke er opfyldt. F.eks. står der at kommunen vil sikre en sammenhængende natur bla. ved at Lille Vejleådalen, Olsbækkilen og Rørmosekilen blev bedre forbundet med tunneler eller broer. Yderligere skrives der om nødvendigheden af plejeplaner for områderne. Målene er endnu ikke opfyldte, og forslaget til kommuneplan 2013 viser heller ikke en tydelig vej til at opfylde målene. Da målene er politisk vedtagne af kommunalbestyrelsen, skal DN Greve for at komme nærmere målopfyldelsen foreslå at der indarbejdes en strategi for, hvordan kilerne kan bindes bedre sammen. Det kunne f.eks. være en strategi for stiforløb og bro eller tunnel etablering. Hvis disse tre kiler fik stiforløb og en udviklingsplan vil naturværdierne for særligt Karlslunde, Greve og Hundige områderne øges betragteligt. Det vil yderligere binde den bagvedlæggende natur sammen med stranden. Strategi for kommuneplan 2011 DN Greve afgiver høringssvar 17.8.2011. Efter opfordring indsendes tre visioner for udviklingen i Greve Kommune som forkortet gengives her: Sagen blev behandlet af TMU i november 2011. 1. Lille Vejleå bør naturgenoprettes.. En åbreds-ejer fremlagde tilsvarende forslag. Svar: Det vil man arbejde videre med. 2. Udvikling af landskabet langs kommunegrænsen til Roskilde/Solrød fra Tune Skov til Firmileskoven bl.a. indebærende frilægning af Vildmosebækkens vestlige gren. Svar det vil blive beskrevet i Kommuneplan 2013. Fremgår ikke af forslaget. 3.Fredning af landskabet med Tunestillingsanlæg syd for Karlslunde. Svar: DN kan selv rejse fredningssag.

Kommentar: Alle tre forslag opretholdes. Kommunen bør tage stilling til om fredning ønskes. Kommuneplansforslag 2013 Afsnit 5 - Klima og bæredygtighed Afsnittet behandler primært klimatilpasningstiltag, Her er vi særlig positiv stemt overfor en mere aktiv strategi for en smartere anvendelse af regnvand. Som det er nu skylles det meste regnvand ud i bugten, hvilke ikke er hensigtsmæssigt for gendannelse af drikkevand. Tiltag...kan blandt andet ske ved at øge anvendelsen af forskellige vandkvaliteter til forskellige formål (køling, tøjvask, toiletskyl) og øge lokal nedsivning af regnvand ved f.eks. at anlægge gennemtrængelige (permeable) belægninger (s. 162). Kommunen bør her anvise hvordan den vil stimulerer etableringen af faskiner og regnvandsanlæg. Det kan f.eks. gøres ved at kommunen etablerer regnvandsanlæg til alle kommunale toiletter. Der opnås positive resultater for etableringen af faskiner hos grundejere, ved at tilbyde tilbagebetaling af dele af tilslutningsbidraget, som mange andre kommuner gør. Der mangler konkrete bud på, hvorledes kommunen vil nedbringe CO2 udledningen via Borgermesterpagten. Hvordan vil den stimulerer mindre energiforbrug hos borgerne og hvordan vil kommunen imødekomme det meget omfattende energiforbrug som pendling i bil fra Greve mod København medfører? Afsnit - Miljøvurdering Også i dette afsnit er der mange positive elementer, f.eks. afsnittet om grønne tage og nedsivning. Der bør stilles krav om at nybyg med en taghældning under 25 %, laves med grønt tag. Det gør Københavns kommune, med gode erfaringer. Vi er bekymrede for passagen i miljøvurderingen Ændringerne omfatter, at der udlægges et nyt område som grøn kile langs Køgefingeren og at der gives mulighed for, at der kan placeres anlæg til klimatilpasning i Fingerbyens grønne kiler og ringe. (s. 20). Det er ikke nærmere beskriver hvilken type anlæg, samt hvilke krav der er hertil. Anlæg til klimatilpasning kan godt laves således at de ikke forringer biodiversiteten, men tværtimod forøger denne. Men det kræver omtanke og ikke blot et teknisk anlæg i f.eks. beton. Vi vil

gerne have indskrevet at såfremt anlæg ligges i disse kiler, skal de bidrage til større naturværdier og biodiversitet (f.eks. som ellesumpene ved rådhuset). Vi støtter op om at der ikke kan etableres landvindmøller i området. Afsnit 4 - Natur, kultur og fritid Ros til det omfattende skovrejsningsprojekt der foregår og som også er indskrevet i det nye foreslag (s. 59). Også Brødmosen og Olsbækmose er fint beskrevet, men vi vil dog gerne have indskrevet at særligt Brødmosenprojektet er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, med støtte fra Natur og Miljørådet. Også stiforløbet i Lille Vejleådalen, som forventes færdiggjort er positivt. Resten af afsnittet er meget overfladisk og nærmest en gentagelse af kommuneplanen fra 2009, hvor særligt de grønne kiler også blev beskrevet, men som ikke er udviklet og forbedret siden. Der bør bruges mere energi på at komme med konkrete tiltag i de naturområder vi har, herunder de grønne kiler. Derudover bør der i kommuneplanen anvendes billeder fra Greve kommune og ikke Ishøj. Det er vigtigt at kommuneplanen ikke opfattes som et bestillingsarbejde fra en konsulent virksomhed, der ingen ejerskab har for kommunen. Det bære dette afsnit desværre præg af. Der mangler helt konkrete bud på, hvorledes naturen skal udvikles. Udover en grundig gennemarbejdelse af dette afsnit, bør følgende områder også indarbejdes/ændres. Vision og målsætninger. Visionen finder vi OK, men målsætningerne er for tynde. Natur skal beskyttes uden forbehold Handlinger Natur for naturens egen skyld mangler. Aktivt arbejde for at undersøge biodiversitet og beskytte og udvikle natur. Lysløjper bør udgå. Kun relevant ved Rævebakken. Vi vil gerne frabede os fænomenet i naturen i øvrigt. Status og perspektiver. Beskyttelse og benyttelse af den grønne struktur. Her må indføjes en egentlig beskrivelse af den eksisterende natur så de væsentligste områder medtages og ikke kun Karlslunde Mose og skovene.

Vandløbene beskrives tilsvarende. (Status.) Biodiversitet, funktion som økologiske forbindelse og udviklingsmuligheder beskrives område for område. (Perspektiver.) Områderne kunne være: 1. Lille Vejleå-dalen 2. Hundige Strandenge. 3. Strandparken. 4. Hundigeparken og tilknyttede arealer 5. Greve Strandareal 6. Granhaugen og Aktiestykket 7. Stranden til Mosede 8. Det fredede skovareal ved Bonnesvej/Skovvej 9. Mosede Fort med grf. Klintegårdens strandareal 10. Karlslunde Strand incl. Aktiestykket. 11. Karlslunde Mose 12. Karlslunde Skov (Firmileskoven) 13. Brødmosen 14. Langagergård med Rørmose og Korskilde 15. Areal ved Birkedalen 16. Olsbæk-arealet. 17. Området syd for Karlslunde Landsby 18. Området ved Vildmosegård incl. den rørlagte Vildmosebæk 19. Tune Skov 20. Hedeland 21. Greve Skov Områderne vises på topografiske kort i stor målestok. Registrede 3 områder medtages. Rekreativ udnyttelse kommer i 2. række. Rekreative stier. De regionale rekreative stier i de åbne land føres på landeveje med en del biltrafik og uden fartbegrænsning.og må anses for ubrugelige. Stikort mangler. Udpegede områder med landskabelige interesser.

Området mellem det øst-vest gående skel vest for Karlslunde Landsby og Møllebækken strækkende sig mod vest langs Vilmosebækkens rørlagte løb bør betegnes som landskabeligt værdifuldt. Kulturhistoriske interesser. Gravhøje og Møllebækbroen under Karlslunde Landevej bør medtages på kort 4.14.2. By, bolig og bosætning. Tre områder som betegnes som restrummelig og to som perspektivarealer foreslås ikke medtaget. DN mener ikke det åbne land skal indskrænkes. For arealet ved Karlslunde mener vi endvidere, at det konkret er bevaringsværdig landskab og skæmmende for oplevelsen af landsbyen. Reklameskilte og mobilstråling Der mangler en stillingstagen til stråling- og lysforurening i kommunen. De store tvskærmene ved Waves er et eksempel på manglende retningslinjer herfor. Det er ikke tilladt at opstille kæmpereklamer, der udsender så kraftigt lys og billedeskift, men kommunen har ikke udarbejdet retningslinjer herfor og skal nu til at slås med Waves om disse tv-skærme. I Fjerritslev Kommune har kommunen i forbindelse med renovering af bymidten udarbejdet pjecen " FACADE- OG SKILTEMANUAL, en designnorm for Fjerritslev Kommune til højnelse af den arkitektoniske og brugsmæssige kvalitet af byens forretningsgader". Den beskriver bl.a. de krav kommunen sætter til belysning, både den private og den offentlige. Det hedder i pjecen, at hovedreglerne er: Brugen af lys skal harmonere med facaden, gadebilledet og være med til at skabe et intimt, hyggeligt miljø. Lysspots og skilte må ikke være til gene for trafikanter og beboere. Lyskasser må ikke opsættes. Belyste skilte kan tillades. Belysning af skilte, såsom spotlamper og armaturer skal være spinkle og i farver og materialer, der er neutrale i forhold til facaden hvorpå de sidder.

Lys fra spotlamper og armaturer skal være i hvide, gerne varme, nuancer. Stationære som bevægelige lysskilte med dias på fortov eller bygning er ikke tilladt. Montering af væglamper skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Og til inspiration nævnes: Vigtigt at huske er, at en varm lyskilde skaber mere hygge. Koldt lys i blå eller grønlig nuance vil give en uønsket hård effekt. Som ved al aftenbelysning er det vigtigt, at der arbejdes omhyggeligt med alle de virkemidler, lyset har for at skabe den lille ekstra nateffekt. Budskabet skal være tydeligt og letlæseligt, lyset skal placeres og rettes, så der undgås blændende gener for færdsel og naboer, men mest af alt, så det danner smuk harmoni med helheden af facaden og Fjerritslevs bymiljø. Lyskasser og neonskilte er skiltninger, der næsten er umulige at tilpasse smukt i facadehelheden, og disse er derfor generelt ikke tilladt. Pjecen beskriver desuden lovgrundlaget for håndhævelse af disse krav. Kravene skal afspejles i kommuneplan og lokalplaner. Kommunen bør desuden være meget restriktive i forbindelse med tilladelser til opstillingen af sendemaster, da disse påvirker levende organismer, herunder mennesker. Først når en grundig udredning af farer herved er udarbejdet, kan egentlige retningslinjer for opstillinger laves. Indtil da bør der ikke opstilles yderligere master. Byfortæting Greve midtby projektet handler bla. om byfortæting. Og som også Miljøvurderingen beskriver (s. 22), vil en fortætning give mere trafik, flere mennesker, mere byggeri og højere byggeri. Det gavner ikke folkesundheden eller naturen omkring midtbyen. Der bør tænkes i hvordan midtbyen kan medfører bedre og sundere levevilkår for mennesker og dyr. Hele området omkring stationere og nord for centeret kan ved få midler gøres langt mere attraktivt. Der kan laves beplantning, bede mv. Hele trappen op til stationen kunne eksempelvis beplantes med vedbend. Også parkeringsarealet kan med fordel beplantes og forskønnes. Midtby projektet bør i det hele taget kraftigt revideres.

Klimatilpasning DN Greve mener, der er behov for en mere målrettet indsats i kommuneplanlægningen, for i tilstrækkeligt omfang at kunne tage hensyn til klimaændringerne i kommuneplanlægningen i samspil med naturen. Det drejer sig både om hensynet til byggeri og anlæg, men for DN især om hensynet til naturen og om at anvende midlerne til klimatilpasning, så effektivt som muligt. Derfor er svaret på f.eks. øgede vandmængder pga. øget nedbør ofte ikke større kloakker, men derimod at lave løsninger der på sammen tid både kan forsinke vandets vej gennem landskaber og give ny natur, hvilke kommunen også har været gode til de sidste år, hvilke Karlslundemose projektet er et eksempel. Her har kommunen lavet smukke snoede å-løb, som samtidig løser behovet for afvanding. Naturen er en væsentlig del af løsningen, når det handler om at undgå og reducerer oversvømmelser og stormflod. Naturen i det åbne land kan anvendes som midlertidige regnvandsbassiner der forbedre nedsivning, forsinker vandets vej gennem landskabet og hindrer oversvømmelser i byen. Samtidigt kan løsningerne forbedre vandmiljøet og øge biodiversiteten, hvor intensivt dyrkede men vandlidende landbrugsarealer naturgenoprettes eller ekstensiveres. En krone investeret i klimatilpasning med naturen som vært leverer på langt flere faktorer, end hvis pengene alene investeres i flere og større kloakker. I byen vil målrettet planlægning for mere natur kunne bidrage væsentligt til at forsinke vandets vej til kloakkerne efter kraftige regnskyl, og til at sænke temperaturen lokalt. Byens grønne områder, parker og sportspladser kan anvendes til nedsivning og som midlertidige regnvandsbassiner, og grønne områder langs veje, i erhvervsområder og i gårdmiljøerne samt grønne tage og facader kan fordampe og forsinke store vandmængder efter skybrud. Når vandet stiger langs kysten, viger hverken byen eller landbruget. Derfor presses naturen herunder strandengene, og det er afgørende, at man i planlægningen tager stilling til, hvor naturen kan flytte sig hen og få den nødvendige plads. Derfor bør der i kommuneplanen udlægges klimabufferzoner langs kysterne, der giver naturen plads til at flytte sig ind i landet i takt med havstigningerne, ligesom kommunen i kommuneplanen bør gøre rede for, hvordan kystlandskabet beskyttes, og hvordan hensynet til naturen varetages i forbindelse med klimaforandringerne.

DN Greve kan desuden henvise til foreningens klimatilpasningspolitik, som kan læses på www.dn.dk/klimatilpasning og til foreningens kystpolitik på www.dn.dk/kyst Det åbne land & byvækst Det er vigtigt at fastholde en skarp grænse mellem byen og det åbne land. Det handler ikke om at forhindre byvækst, men om at sikre at den sker på de rigtige steder til mindst gene for natur, miljø og landskab. Forslagene til nye bolig og erhvervsområder skal desuden ikke overstige men med rimelighed afspejle, den forventede befolkningsvækst og vækst i erhvervslivet. Kommunen bør desuden have en strategi for hvilken vækst der ønskes i erhvervssektoren. Ved at have en klar strategi for denne sektor f.eks. indenfor den grønne sektors som den økologiske kommune i Lejre, vil der kunne etableres arbejdspladser som bidrager ikke kun økonomisk med også på klima-, miljø- og naturområderne. I det åbne land skal væksten ske i de eksisterende landsbyer, og ikke som nye områder i det åbne land. Det gælder også for nye erhvervsområder, som kun bør udlægges i eller i direkte tilknytning til byen. Dyreliv Der bør også indarbejdes retningslinjer for bevarelsen af f.eks. bilag IV-arter (f.eks. en del padder, salamander, flagermus) i forbindelse med udlægning af nye bolig- og erhvervsområder. Området bør undersøges for disse arter INDEN kommuneplanen vedtages, så miljøkonsekvenserne er kendte. Når området først er udlagt er det vanskeligt at forhindre udnyttelse. I stedet arbejdes med afværgeforanstaltninger og kompensation.