Teater Dyrelab Når døden banker på Undervisningsmateriale for 0.- 4. klasse
Sorg og følelser når børn mister Det er hårdt for et barn at opleve at miste én, de elsker. Det kan være barnet mister sit tøjdyr, oplever at forældrene bliver skilt eller at et elsket kæledyr dør. Det kan også være, at far eller mor bliver ramt af en alvorlig sygdom og måske dør. Alle former for tab kan føre til sorg hos barnet. Børn kan reagere meget forskelligt på at miste. De kan have forskellige måder at håndtere sorgen og sorgen kan komme på udtryk på mange måder. Fælles for alle børn, der har mistet, er dog, at de har brug for omsorg og støtte fra voksne og fra deres omgivelser. Børn har også brug for at tale om deres sorg og om deres følelser. Men tit tror fx lærere og kammerater, at det er bedst at undgå at tale om det og blande sig. Der er en masse myter forbundet med børn og sorg, og med hvordan man forholder sig til et barn, der har mistet. Derfor er det godt at komme nogle af de myter til livs og tage en snak om, hvordan man skal opføre sig, hvis man kender nogen, der har mistet en mor eller en far. Myter om sorg Myte 1: Børn der oplever sorg er hele tiden kede af det og leger aldrig Det er ikke sandt. Børn kan godt holde pause i sorgen, hvor de leger og i perioder ser ud som om de har sjovt. Det betyder ikke, at de er holdt op med at sørge men bare, at de også har brug for at tænke på andre ting og lave noget andet en gang i mellem. Derfor kan et barn godt det ene øjeblik være meget ked af det og det næste løbe ud og lege med nogle venner uden at der er noget mærkeligt i det. "
Det er faktisk kroppens måde at beskytte barnet på og på sigt, kan det hjælpe til, at barnet kommer igennem sin sorg på en sund måde. Myte 2: Man skal helst ikke snakke med sin klassekammerat om hans eller hendes sorg, for så bliver de bare kede af det og begynder at græde Det er rigtigt, at hvis et barns mor eller far er meget syg, skal man helst tage hensyn til ham eller hende og ikke lave sjov med død eller sygdom. Men de fleste børn har brug for at tale om deres sorg. Derfor må man godt spørge dem, hvordan de har det, hvis man ved, at de har mistet én, de holder af. Man må for eksempel også godt snakke med dem om den forældre, de har mistet. For det kan være en stor lettelse og hjælp for barnet at få lov til at tale om sin mor og far og om sine følelser omkring dem. Faktisk er det langt værre for barnet at opleve tavshed. For det er tavsheden, der kan sætte sig som ar hos barnet resten af livet. Myte 3: De voksne må ikke vise, at de er kede af det De voksne kan godt nogle gange tro, at de skal beskytte barnet ved ikke at fortælle, at de også er kede af det over at have mistet. Men børnene kan godt alligevel mærke, at der er noget galt og de kan faktisk godt klare at få at vide, at den voksne også er ked af det. Så er det bare vigtigt at gøre klart, at der er andre voksne, der hjælper én, så barnet ikke føler, de har ansvar for at gøre den voksne glad igen. #
Myte 4: Man holder op med at være ked af det efter der er gået et bestemt stykke tid Der er faktisk ikke noget endeligt svar for, hvor lang tid, man er i sorg, efter man har mistet én. Det kan være meget forskelligt fra person til person. Derfor kan det også godt være, at man en gang i mellem bliver ked af det, selv om man var meget lille da ens mor eller far døde og det efterhånden er meget lang tid siden. Det sker eksempelvis når man skal fejre en stor begivenhed som en fødselsdag eller hvis man kommer i en situation, hvor de andre børn har deres forældre med. Så bliver man pludselig mindet om at ens egen mor eller far er død og så kan man godt blive ked af det igen. Opgaver til klassen 1. Tag en snak med klassen om, om der er nogen der har prøvet at miste. Måske var det et kæledyr der døde, måske var det en god ven der flyttede langt væk. Måske var det en bedstemor eller bedstefar, der gik bort. a. Hvad skete der? b. Hvor gjorde det ondt, da du var ked af det? c. Hvad tænkte du på? d. Hvem snakkede du med? e. Hvordan kunne dine venner eller din familie hjælpe dig? f. Hvordan blev du glad igen? 2. Tag en snak om, hvordan man snakker om det at miste. Hvad er en god måde og hvad er en dårlig måde? 3. Lav en quiz en multiple choice med 4 spørgsmål om myterne. Hvad er sandt og hvad er falsk? $
Flere oplysninger til læren Hvert år mister over 2500 danskere under 18 år en forældre. Det svarer til, at der i hver skoleklasse sidder et barn, der oplever at miste en forælder. Mange børn oplever også at miste en søster, bror, kusine, fætter, god ven eller veninde for hvert år dør ca. 400 børn under 18 år. Kilde: www.cancer.dk/omsorg Supplerende litteratur Wolf Erlbruch: And, Døden og tulipanen. Høst. 2008 Atle Dyregrov: Sorg hos børn. Dansk psykologisk forlag 1992 Alte Dyregrov og Magne Raundalen: Sorg og omsorg i skolen. Hans Rietzels Forlag. 1996 Hvad sker der, når man dør? Døden er en naturlig del af livet. Alle dør men de fleste gør det først efter de har levet et langt liv. Andre ting dør også og bliver en del af jorden. Det er derigennem, at naturen får nye kræfter til at forny sig og gro nye ting. Det sker for eksempel når træerne mister deres blade. Bladene falder til jorden og bliver spist af orme og larver, der så forvandler det til muld, som er med til at fodre træerne og planterne og dermed sørger for, at der kan komme nye træer og planter. %
Det er det der bl.a. sker om efteråret, når man ser bladene skifter farve og falder ned fra træerne. Så ligger bladene på jorden og bliver til nyt jord og næring vinteren over. Når så foråret kommer og træerne springer ud på ny, er det det nye liv, der kommer frem igen. Når et menneske eller et dyr dør, er det fordi hjertet er holdt op med at banke og man er holdt op med at trække vejret. Det er hjertet, der sørger for, at der kommer blod rundt i hele kroppen og dermed holder kroppen i live. Når hjertet holder op med at slå, er der ikke længere noget, der kan føre blodet rundt og så dør man. Det er forskelligt, hvor længe dyr lever. Nogle insekter og orme lever måske kun 1 uge mens store landskildpadder kan leve helt op til 150 år. Hunde og katte, der lever som husdyr har typisk en levealder på 12-14 år. I gennemsnittet lever folk i Danmark til de er 80 år gamle. Det betyder, at mange både oplever at få børn og børnebørn og nogle endda oldebørn mens de lever. Opgaver til klassen 1. Vis filmen fra Børn Unge og Sorg om de fire børn, der fortæller hvordan det er at miste. 2. Snak med klassen om hvordan de forestiller sig det er, når et menneske dør. Hvad sker der? Kommer man i himlen? Bliver man spist af orme og larver? Bliver man til et træ bagefter? Bliver man født igen? 3. Tegn en tegning over, hvad der sker når noget dør. Det kan være en tegning om, hvordan der ser ud i Himlen, hvis man tror på det. Eller det kan være en tegning om, hvad der sker hvis man bliver genfødt som et dyr. Eller måske hvad der sker med træerne om efteråret, når de mister deres blade. Ekstra materiale Animationsfilm fra Børn Unge og Sorg lavet ud fra fire tegninger fra børn, der har oplevet at miste: http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-doedi-familien/animationfilm-fire-boern-fortaeller-om-atmiste/ &
Religion, ritualer og begravelse I Danmark er det mest normalt, at man begraver de døde. Så holder man en begravelse i kirken, hvor alle dem, der var i familie med og venner med den afdøde kan komme og sige farvel. Den afdøde ligger i en kiste midt i kirkerummet og præsten står foran alle vennerne og familien og taler om den afdøde. Der er tradition for, at alle vennerne og familien har blomster med som man pynter kisten og kirkerummet med. Når man er færdig i kirken bliver kisten båret ud til en rustvogn som så kører kisten ud til gravstedet. Alle vennerne og familien følger bagefter rustvognen og henne ved gravstedet samler de sig alle sammen igen og så sænker man kisten ned i hullet og præsten kaster en håndfuld jord over kisten. I gamle dage blev alle de døde begravet på den måde i Folkekirken i Danmark. I dag bliver folk i Danmark også begravet på andre måder. Nogle mennesker vælger at blive brændt. Det hedder også at blive kremeret og foregår på et krematorium. I stedet for at holde en begravelse, holder man det der hedder en bisættelse. Efter kremationen lægger man aske fra den afdøde i en urne. Folk der ikke er medlemmer af Folkekirken kan også blive begravet på andre måder hvis de for eksempel er jøder eller muslimer. '
Jødisk begravelse Når en jøde dør, skal han begraves så hurtigt som muligt og helst inden for 24 timer. Den døde skal begraves med ansigtet vendt mod Jerusalem. Efter begravelsen skal familien sørge i en uge. Det kaldes Shiva. Der er også tradition for, at den afdødes venner og familie besøger gravstedet i tiden efter begravelsen. Hver gang man besøger graven, ligger man en sted på graven som tegn på sit besøg. Muslimsk begravelse Muslimernes begravelse minder meget om jødernes og de kristnes. Ligesom i jødedommen bliver liget vasket. Men muslimer begraver normalt ikke sine døde i kister. I stedet bruger man ligklæder. Hvor jøderne vender deres døde mod Jerusalem, vender Muslimerne deres døde så deres ansigt er rettet mod deres hellige by, Mekka. I det hele taget er der mange måder at begrave de døde på og igennem tiden har folk gjort det på mange forskellige måder. Hindu begravelse I Indien begraver man slet ikke sine døde. Der brænder man dem først og så hælder man asken ud på helligt sted. Det kan fx være i floden Ganges, der er et af Hinduismes helligste steder. Hvis man bor langt væk fra Ganges kan det også være at man gemmer asken i noget tid indtil et familiemedlem drager på pilgrimsfærd til fx Ganges. (
Buddhistisk begravelse De tibetanske buddhister har fire forskellige begravelsesformer: Legemet kan gives til gribbene, brændes, begraves eller mumificeres og anbringes i en stupa. I Danmark er det mest almindeligt blandt buddhisterne at brænde - eller kremere - liget af den afdøde. Så kalder man en munk eller lama til krematoriet for at fremsige bønner og bagefter strør munken asken af den afdøde ud i havet på vegne af familien. Det gamle Ægypten I det gamle Ægypten blev de døde mumificerede. Det betyder, at man tørrede kroppen og derefter viklede det ind i linned ligesom et stort lagen. Og derefter blev de så lagt i en grav, som man kaldte for en sarkofag. Den kunne man enten begrave under jorden eller lade stå i gravkamre. Pyramiderne var faktisk faraoernes gravkamre. Her blev de begravet med alle deres tjenestefolk og nogle gange også deres koner. Vikingernes begravelser Vikingerne blev ofte enten begravet i brandegrave eller i jordfæstelser. Særligt betydningsfulde mænd kunne endda få rejst en gravhøj efter sig. Nogle af dem står tilbage i dag og dem kan man nogle gange se, når man kører rundt på landet i Danmark. Gravhøjene var dengang også en måde for slægten at vise resten af verden, hvor betydningsfuld den afdøde havde været. Dermed kunne de også vise, hvor vigtige deres slægt var. )
Det var meget normalt at begrave både mænd og kvinder med forskellige genstande, som man mente, de kunne få brug for i deres næste liv. Kvinder kunne fx blive begravet med deres smykker mens vigtige mænd ofte blev begravet med deres rideudstyr eller våben. Opgaver til klassen 1. Tag en snak med klassen om, hvorfor de døde i nogle samfund bliver begravet med deres ting. 2. Tegneopgave 1. Hvilke ting, kunne man forestille sig at vikingerne blev begravet med? 3. Tegneopgave 2: Hvordan ser der ud inde i en pyramide? 4. Klasseudflugt: arrangere en udflugt til den lokale kirkegård. Det kræver at man laver en aftale med sin lokale præst. Supplerende litteratur Lone Hvass: Egtvedpigen, (Sesam 1980) Flere oplysninger Børn Unge og Sorg: www.bornungesorg.dk Kræftens Bekæmpelse: www.cancer.dk/omsorg *+