i Akutmodtagelsen på AAUH

Relaterede dokumenter
Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Opholdssted NELTON ApS

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Kompendie til kompetencefag

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Kvalme og opkastning. SIG til!

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Patientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Oktober - december 2014, standardrapport. Samlet status.

Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Eva Zeuthen Bentsen Zeuthen &

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby.

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

genbrug KURSUSKATALOG 2016

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Forskning og udvikling i livskvalitet

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Mig som professionel. Fagidentitet

Læge i Region Hovedstaden

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr P Dato:

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Fakta om Kvindehjemmet

Når katastrofen rammer

KRONISKE SMERTER 2015

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Forståelse af sig selv og andre

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

De fysiske rammer 146

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016

Afsnit Ø2 Psykiatrien Øst

Effekten af Den Tryghedsskabende Patientstue v/ Sanne Daugaard, Idéklinikken

Patientfeedback i Onkologisk Ambulatorium A170 og A280, Vejle Sygehus. Januar december 2014, standardrapport

VÆLG UDDANNELSE OG KARRIERE I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND

Samrådsspørgsmål R: Hvordan mener ministeren, at den nye akuttelefon-ordning i Region Hovedstaden påvirker tilliden til det danske sundhedsvæsen?

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

børns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, KLASSE

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Hvordan kan forældrene

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Dagplejens Søvnpolitik

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Patientinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt

Derfor bør du give dig selv

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Patientinformation. Hvad er hæmodialyse? Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Benchmarkingrapport. Elevtrivselsundersøgelse EUC Nord HG. Udarbejdet af ASPEKT R&D

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.

Rammer for Midlertidig fælles Akutmodtagelse i Svendborg

Firkløverskolens kursustilbud henvender sig til både nye og mere erfarne medarbejdere. Der vil i kursusformen blive lagt vægt på aktiv inddragelse

Donationsansøgning Trygt opvågningsmiljø for nyopererede børn

Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier

Emotionel relatering og modtagelse

Specialisering i autisme

ICS trekantens højre side. At forholde sig undersøgende til omsorgsgiverkompetence - specielt med fokus på affektregulering og mentalisering

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Transkript:

Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske rammer til en aktiv medspiller under behandlingen, så de fysiske omgivelser i sig selv bidrager til et trygt patientforløb. Den tryghedsskabende patientstue...... skaber fysisk og psykisk komfort... fremmer dialogen mellem patient, pårørende og personale... tilbyder personlig tilpasning af rummet via Ambient Experience -teknologi... giver mere trygge patienter...... igennem forståelige (intuitive) omgivelser... ved at skabe følelsen af kontrol... som en positiv distraktion... og øger kvalitet og effektivitet...... ved hjælp af mere samarbejdsvillige patienter... som resulterer i ro og overskud under/til behandlingen... som øger patientsikkerheden og reducerer behandlingstiden og reducerer behovet for beroligende og/eller smertestillende medicin Før Efter

1 Velkommen til akutmodtagelsens nye behandlerstue Akutmodtagelsens nye behandlerstue er designet særligt til børn og / eller ængstelige patienter. Rummet er indrettet ud fra den nyeste forskning om, hvordan de fysiske omgivelser kan understøtte behandlingen. Her kan du lære mere om rummets indretning og om principperne bag. 2 Boom i sygehusbyggeri I de senere år er der igangsat store byggerier af nye sygehuse både i Danmark og mange andre steder i verden. Det har skabt en interesse for, hvordan sygehuse indrettes bedst muligt. Den gode indretning tager højde for effektive arbejdsgange, hygiejnevenlige materialer, nemme adgangsforhold. Men i de senere år er der også kommet fokus på indretningens mere psykologiske dimensioner. Forskning har fx vist, at intuitive omgivelser er vigtige for at reducere stress både hos patienter og personale. Farver, lys, lyd og sygehusets design og funktionalitet kan på den måde være med til at understøtte behandlingen. Igennem en god indretning kan der skabes mere effektive sygehuse og sygehuse, der er bedre at opholde sig i for både personale og patienter. 3 Rum, der understøtter behandlingen I 2007 udgav lægen Lars Heslet og arkitekten Kim Dirckinck-Holmfeld bogen Sansernes hospital. Her beskrev de en vision for et fremtidigt hospital, hvis det skulle bygges ud fra den viden, som de fandt i de senere års forskning. Bogen introducerer begreber som helende arkitektur og evidensbaseret design. Idéen er, at design ikke blot skal bero på æstetik og arkitekters erfaringer, men at godt sygehusdesign bygger på forskning og på evidens ligesom al anden behandling på sygehuset. I dag findes der flere tusinde forskningsartikler, der beskæftiger sig med sygehusindretning. Idealet er, at hvis man indretter efter de bedste principper, så kan arkitekturen og indretningen være med til at understøtte behandlingen. 4 Mindre klinisk udtryk Når man går ind på den nye behandlerstue, vil man se, at farver, materiale og indretning er anderledes, end på andre tilsvarende stuer. Bagvæggen består af et naturbillede. På en væg er udstyr integreret i et panel af træ. Der er opsat en fladskærm, der kan vise forskellige temaer og tv. Der findes en sofa, som enten kan bruges af pårørende og/eller af patienten ved lettere undersøgelser. Det kliniske udtryk er gjort mindre, og i stedet møder man omgivelser og elementer, der virker mere velkendte, enkelte nærmest hjemlige. Selvom en behandlerstue skal være fuldt funktionsdygtig for personalet, kan der alligevel godt integreres hjemlige elementer her i form af billeder, farver og materialer der gør rummet til et mere behageligt sted at være. De hvide vægge og blændede vinduer er erstattet af fladskærm og billeder, og gummislanger, kanyleboks og andet udstyr er så vidt muligt er fjernet fra patientens synsfelt. 5 Design, der skaber tryghed Den nye behandlerstue på akutmodtagelsen er indrettet med særligt henblik på børn og/eller ængstelige patienter. Derfor har indretningen haft til formål at skabe mest mulig tryghed. Tryghed kan opnås på mange måder, men handler bl.a. om en følelse af, at man ved, hvad

der skal ske, samt at man selv kan påvirke sin situation (følelsen af kontrol). Det handler også om, at ens pårørende er til stede og kan give støtte om omsorg (social support). Og endelig kan man skabe tryghed igennem andre sanseindtryk fx udsigt, kunst, adgang til tv osv. (positiv distraktion). Når de tre elementer følelsen af kontrol, den sociale support og den positive distraktion indgår i indretningen, taler man om understøttende design, fordi indretningen understøtter øget tryghed og nedbringer patienternes oplevelse af stress. 6 Følelsen af kontrol At opleve kontrol handler om at føle, at man kan påvirke den situation, man er i. Det kan være svært, når man er skadet og har ondt, og derfor kan små ting være væsentlige, fx at kunne justere lyset. Muligheden for at vælge film og temaer kan være med til at skabe en oplevelse af at kunne påvirke de fysiske omgivelser, man befinder sig i. Samtidigt kan indretningens hjemlige elementer i form af farver og materialer betyde, at man føler sig mere tilpas og mindre løsrevet fra ens normale situation. Pladsen til pårørende er samtidigt med til at give en følelse af, at man kan tage rummet til sig og gøre det til sit eget i den tid, man opholder sig der. 7 Distraktion Positiv distraktion handler om, at opleve indtryk, der fjerner fokus fra skaden og smerten. Særligt for børn har det en stor betydning, at man kan blive afledt fra det ubehagelige. Kunst eller billeder af natur har vist sig at være en god måde at skabe distraktion. Derfor er bagvæggen på den nye behandlerstue et stort naturbillede. Samtidigt giver skærmen på væggen mulighed for at se film og vælge temaer, der kan give andre oplevelser og sanseindtryk. Den positive distraktion handler også om at fjerne ubehagelige sanseindtryk. Derfor er rummets kliniske præg forsøgt dæmpet bl.a. ved at fjerne udstyr, gummislanger ol. 8 Plads til pårørende De pårørende spiller en stor rolle for patientens oplevelse af tryghed. Alligevel er der ofte dårlig plads til pårørende. Det har den nye behandlerstue forsøgt at ændre med en sofa, der giver mulighed for både at sidde og ligge. Intentionen er at integrere en plads til de pårørende i stuens indretning, så selve designet er med til at understøtte de pårørendes betydning. Sofaen kan også bruges til lettere undersøgelser, og derfor er der i forlængelse af sofaen lavet plads til sygeplejerskernes vogn med udstyr og behandlingsmateriale, så personalet har det lige ved hånden under behandling. 9 - Vil du vide mere Hvis du vil lære mere om helende arkitektur og principperne bag indretningen af den nye behandlerstue på akutmodtagelsen, så findes der en lang række artikler, bøger og rapporter. Du kan fx læse rapporten Tryghedsskabende skadestue i et arkitekturpsykologisk perspektiv, der er blevet udarbejdet i forbindelse med indretningen af den nye behandlerstue. Du kan få den ved at sende en mail til Sanne Daugaard på Idéklinikken, sanne.daugaard@rn.dk.

ONE-STOP-SHOP Forskningens Hus Aalborg Universitetshospital Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg Tlf. +45 97 66 63 00 ideklinikken.dk ideklinikken@rn.dk