"#$%&'()*'+,-.'+-/+&0('120)3&+-/+&0('45167/8+09-6-0&:-;.-2.-,-2$'+)4<20*#$-/8+09-/+(/&$=+$:-$%&'9-*$- "##$ "#$%&$%'
"#$%&'()*'+,-.>-/+&0('>-/+&0('*?&-&(/&-2'2+-2 6*@A%0:-*/2 Eksperimentelt arbejde Datering af klimaændringerne Isens består af sne der er faldet henholdsvis i vinter- og sommerperioden. Store mængder af 18 O i isen viser at der har været vinter. Det betyder at der er gået et år mellem to høje koncentrationer af 18 O i isen. I vintersne er der omkring 10 mindre 18 O end i sommersne. På baggrund af mængden af 18 O i isen er det muligt at beregne temperaturen på sneen da den landede på indlandsisen på baggrund af en empirisk formel. Til denne opgave er det vigtigt at have det tilhørende Excelark klar arket findes desuden i en ikke interaktiv pdf-version 1. Åben excel regnearket: Eksperimentelt arbejde iskerner 2. Klik på fanebladet: Iskerner 3. Her findes en række grafer der viser indholdet af 18 O -atomet ( 18 O) i isen for dybderne 100-110m, 200-210m, 300-310m, 400-410m, 500-510m, 600-610m og 700-710m 4. Tæl på hver graf antallet af toppe af 18 O i iskernen, skriv antallet i diagrammet på næste side under antal år, da en top svarer til et år 5. Beregn nu tykkelsen af is pr. år for hvert dybdeinterval ved hjælp af følgende formel 10 m / antal år Skriv resultaterne i nedenstående
"#$%&'()*'+,-.>-/+&0('>-/+&0('*?&-&(/&-2'2+-2 6*@A%0:-*/2 diagram under Is-tykkelse m/år I Excel skrives værdierne i kolonnen højden over jordoverfladen m, og i den kolonnen ved siden af noteres de beregnede værdier for Is-tykkelse m/år. Klik herefter på grafikonet Bill ed et ka vælg XYpunkt og vælg graftypen: Plot istykkelsen på X-aksen og højden på Y- aksen. 6. Klik herefter på Tilføj tendenslinie under menuen Diagram, klik herefter på fanen vis indstillinger og klik vis ligning i diagram. 7. Tendensligningens værdier y = ax + b skal anvendes i følgende formel, for at det er muligt at beregne det årlige nedfald af sne Årlige snefald = (Iskernens længde b) / a Iskernens længde er 3002,3 m 8. Overvej følgende spørgsmål: Er det er rimeligt at antage, at der hvert år falder den samme mængde sne? 9. I følgende dybder er der konstateret større koncentrationer af syreindhold i isen: 165,1 m, 256,15 m, 429, 08 m og 736,47 meter. Et
"#$%&'()*'+,-.>-/+&0('>-/+&0('*?&-&(/&-2'2+-2 6*@A%0:-*/2 højt syreindhold i isen indikerer et vulkanudbrud. For at finde ud af hvornår vulkanudbruddene foregået, skal du dividere med det årlige snefald (der er på forhånd taget højde for kompaktionen af sne). Svarene skrives i nedenstående tabel. For at finde årstallet skal du trække antallet af år fra 1989, som er begyndelsesåret for iskerneboringen 10. Er der overensstemmelse mellem de fundne årstal for vulkanudbruddene på baggrund af syreindholdet i isen og de historiske kilders årstal for vulkanudbrud? (De historiske kilders årstal fremgår af næste side) C S&(=&23 HKOK7@&(=&23 HQRMH JRQMHR PJKMIO LNQMPL B#:.-C <2)0*@&D02)0* )/88-E F$7)#%%-*$- C1@& G=;.-/9-& ;/&./9-&(*0.-2C HII7HHI JKJLMN JII7JHI JOJLMN NII7NHI JLJLMN PII7PHI JQJLMN RII7RHI JRJLMN QII7QHI JPJLMN LII7LHI JNJLMN
"#$%&'()*'+,-.>-/+&0('>-/+&0('*?&-&(/&-2'2+-2 6*@A%0:-*/2 Eksperimentelt arbejde Klimaændringerne som følge af vulkanudbrud. Vulkaner vil påvirke klimaet ved udledning af svovlaerosoler (disse indeholder svovlsyre), der fører til en større del af solens stråler reflekteres til verdensrummet. Desuden udledes der drivhusgasser fra et vulkanudbrud, udledningen af drivhusgasserne kan påvirke energibalancen. Formålet er at krydsreferere dateringen af iskernen med kendte historiske vulkanudbrud, og beregne temperaturvariationen der er forårsaget af vulkanudbruddet. 1. Klik på fanebladet vulkan Bill ed et ka 2. Klik på grafikonet vælg XYpunkt og vælg graftypen: St. Helena Katla, Island Mulig vulkan År for vulkan 1980 e.kr. 1918 e.kr. Katmai, Alaska 1912 e.kr. Krakatau, Indonesien 1883 e.kr. Tambora, Indonesien 1816 e.kr. 3. plot syrekoncentrationen på x- aksen og årstallet på y-aksen Laki, Island Krafla, Island 1783 e.kr. 1179 e.kr. Hekla, Island 1104 e.kr. Eldgj, Island 934 e.kr. Vesuv, Italien 79 e.kr. Etna, Sicilien 44 f. Kr. 4. Sammenhold nu grafen der viser isens syreindhold i forhold til årstallet Thera, Santorin med de historiske data for vulkanudbrud (Tabellen findes på 1628 f. Kr. (eller 1646 f. Kr., p.t. ikke afgjort)
"#$%&'()*'+,-.>-/+&0('>-/+&0('*?&-&(/&-2'2+-2 6*@A%0:-*/2 denne side). Stemmer klimadateringen og de historiske data overens? Notér vulkanudbruddene på grafen ved hjælp af tekstboksen Bi ll e d et 5. Beregn temperatur-ændringen der forekom efter de to vulkanudbrud Laki og Vesuv. Aflæs indholdet af 18 O-isotopen umiddelbart før og efter Laki og Vesuv gik i udbrud i fanebladet iskerne data. Indsæt de aflæste værdier for 18 O-isopen i nedenstående formlen. Herved kan temperaturen beregnes. 18 O = 0,69 / C " t - 13,6, hvor t er temperaturen i C. (hjælp: start med at isolér t) 6. Hvor stor er temperatur-ændringen i Grønland før og efter Laki og Vesuv vulkanudbruddene? (Data kan angives i nedenstående tabel) 7. Redegør for årsagerne til at temperaturændringen i Grønland ikke er ens ved de vulkanudbrud? T-$39 U0%' V-C8-&0)3&(=& V-C8-&0)3&-()-& V-C8-&0)3&(=& V-C8-&0)3&-()-&
"#$%&'()*'+,-.>-/+&0('>-/+&0('*?&-&(/&-2'2+-2 6*@A%0:-*/2 Eksperimentelt arbejde NAO Klimaet bliver påvirket af den nord atlantiske oscillation som er en kraftig hvirvelvind der styrer vejret på den nordlige halvkugle. Vores viden om den er relativ begrænset. 1. Åben excel regnearket: Eksperimentelt arbejde iskerner 2. Klik på fanebladet: NAO. Her ses temperaturmålinger fra 1821-1999 3. Lav en graf der viser temperaturen i januar måned for perioden 1821-1999. 4. Konkludér på baggrund af denne graf, hvilke perioder der er NAO + og NAO - 5. Giv kort en beskrivelse af NAO, og hvorledes NAO påvirker vejret i Danmark